27 juni 2009

Suzy siger: Klat-bloggeren vender tilbage

Det er totalt skandaløst så lidt jeg blogger i øjeblikket!

Hvad har jeg lavet? Haft to jobs, mødt en masse fede folk via Twitter, løbet hækkeløb i Sukkermåsens ufatteligt actionpacked forår og været på Reboot11.

Er jeg blevet klogere på noget? Næh.
Er jeg blevet rigere? Bestemt ikke.
Er jeg blevet yngre og slankere? Arj, det ville være synd at sige.

Nå, men hvad så? Jooooo jeg er blevet en del oplevelser rigere. Nu har jeg fx betalt til fitness-medlemskabet i fire måneder, uden at besøge stedet.

Og så var det Skt Hans og mig og Sukkermåsen pakkede et tæppe, et såkaldt "strandtelt" og noget take-away-mad og tog på Amager Strand, hvor vi i et stift, vindblæst kvarter baksede med strandteltet, for kun at opdage, at strandtelte er udstyret med... pløkker.. som skal stikkes ned i .. hvad? Sandet? Det holder jo INGENTING! Så for at det ikke skulle blæse væk måtte vi sætte os indeni det, som to fireårige børn, der legede hus, og spise vores mad. Skide-tak for læ OG skygge, lorte-strandtelt. Bagefter var vi så sure, at vi ikke kunne finde et bål (og der skulle efter sigende have været hele fire), så vi gik op mod bilen for at køre hjem - kun for at indse, at der var maaaaaaasser af læ længere inde mod land. Det kunne ham dér pseudo-sømanden jeg er gift med sguda godt have sagt lidt før. Nå.

Min have ligner Jurassic Park og jeg er T-Rex der vælter rundt i det grønne og tramper lidt ned.

Nu er der 8 aftenvagter og 7 dagvagter tilbage inden jeg har sommerferie.

Suzy Q
- über stochk und stein

5 kommentarer:

Uden Relevans sagde ...

Yeah godt at høre fra dig der.

Bloggerella sagde ...

Så dejligt at høre fra dig!
Øjjj, Reboot 11, tror at jeg var med til 2.0 og 3.0 - kan regne ud at det efterhånden er del år siden... Og den første omgang var endda inden den såkaldte it-boble braste!
Shit, det må betyde at jeg er ved at blive gammel eller noget...

Suzy Q sagde ...

Tak I to - jeg vil mere tilbage! Tar mig selv i nakken :)

Uden Relevans sagde ...

klig snart forbi igen.

Pedrsn™ sagde ...

tss!!!

:D