26 april 2009

Suzy siger: Ægtefælle-agility

Er din ægtefælle ved at falde lidt hen? Sidder han/hun lidt for meget og nyder livet, slapper for meget af, får ikke bevæget krydsreflekserne og de tilhørende reflekser i hjernen nok?

Så kunne svaret være: Ægtefælle-agility! Det er noget vi bruger hjemme hos os.

Ja, jeg ved det godt - den mest kendte form for agility er den, der er for hunde. I ved, et menneske træner en hund igennem en slags forhindringsbane, hvor hunden kan vise sig mere eller mindre god til at forstå, præstere, hoppe, løbe osv. Der er altså to deltagere, ligesom når man rider - her består ekvipagen så bare af et menneske og en hund.

Jeg har nemlig længe været udsat for betragtelige udfordringer for min behændighed og det er først nu det er gået op for mig, hvor tralvt jeg egentlig har haft - og hvor stor en indsats min ægtefælle lægger i at holde mig vaks og behændig.

Det startede i det små: Der er nogle haveredskaber, som jeg altid bruger det samme sted. Så derfor lagde jeg dem dét sted. Men næste dag, når jeg kom ud igen.. så var de væk! Efter at have stået og kløet mig i nakken et stykke tid, begyndt jeg at lede. Skovlen stod ved nordgavlen. Graveskeen lå på hoveddørstrappen. Min nye ukrudtsklo (DØ SKVALDERKÅL!) hang på en krog i skuret. Hm?

Det gentog sig næste dag. Er do vimmer mand, jeg røg rundt på matriklen og fandt ting og sager og forventede næsten en godbid, da jeg havde løst hele opgaven. Bjæfbjæf! *logre*
Ikke noget med bare at lægge sig ned og rive ukrudt op - NÆH - det er UD at trave, søge, finde, hente, slæbe. Sådan.

Samme mønster med andre ting - Stegepanden som jeg bruger hver morgen, var hver morgen brugt og stod til opvask! Sokkerne, som jeg havde smidt over på hans side af sengen (fordi det var hans) lå pludselig henne på min side af sengen. Jeg smed dem tilbage igen.

-"Så skal der købes affaldsposer" sagde han en dag "gør du det igen? Det er de dér specielle, som du bestiller over nettet!"
-"NÆH! Nu er det din tur." Sjov leg! Han så betuttet ud, så jeg forklarede "Ja, jeg fandt dem sidst, nu er det din tur."
Konens labyrint-regler blev for meget for ham og efter en kort pause udbrød han skingert og hjælpeløst: "Hvorfor skal JEG finde dem... når du VED hvor de er!?"

Okay, så hjalp jeg da med det. Han skulle jo lige igang.

Men så langede han lige den ultimative udfordring over desken og jeg må indrømmer, at jeg her syntes, at det begyndte at tage overhånd, da jeg kom på nat-agility.

Sukkermåsen ville gerne have sengetæppet på over dynerne, sårn fra knæet og ned (på mig: fra hoften og ned), fordi det var lidt småkoldt om natten. I løbet af natten sparkede han det imidlertid af, således at det mega sengetæppe faldt ned og lå hulter til bulter på den lille 70 cm brede ganglinie der er for fodenden af vores dobbeltseng.

Den "sti" skal jeg bruge, hvis jeg om natten skal en tur ud på toilettet. For jeg skal hele vejen rundt om sengen, for at komme hen til døren.

Første nat blev jeg ret overrasket. Jeg indrømmer, jeg var lidt groggy dér midt om natten, så jeg tumlede ud af sengen og tøffede intetanende af sted mod badeværelset. Inden jeg havde nået hjørnet, stod jeg pludselig til knæene i et blødt og glat materiale, som jeg i nattens mulm og mørke ikke lige kunne afkode. Men mit højre ben gled hurtigt en halv meters penge fremad og ud til siden (to lag sengetæppe er glatte mod hinanden) og jeg fik dermed 1,5 liter adrenalin pumpet ud i systemet på et splitsekund - smadrede venstre knæ ind i dobbeltsengens hjørne og forsøgte at gribe fat i vindueskarmen med min højre hånd.

Nede på knæ lå jeg og undrede mig over, hvad der lige var sket. Da jeg havde samlet mig og lagt to og to sammen omkring sengetæppet, kunne jeg således bedre rustet fortsætte min tur: Armene flaksende foran mig som en slags fysisk radar i tæt afsøgning af rummet - i tilfælde af, at der skulle være udlagt flere forhindringer. (Han lå garanteret vågen i mørket og tog noter).

Ude på badeværelset stod jeg og missede med øjnene og stirrede lidt på spejlbilledet af en uglet kone i nat-t-shirt - som om svaret lå dér. På turen tilbage brugte jeg tøffe-metoden til fødderne, hvorved jeg lissom pløjede igennem tæppet, famlede mig frem til sengen, fulgte den med højre hånd, men havde så til sidst fået pløjet så meget tæppe op foran mig, at jeg igen snublede og denne gang hamrede højre knæ ind i hjørnet af sengen. Jeg kastede mig op på plads på min madras og sparkede desperat med benet, for at få det anaconda-kvælende tæppe til at slippe. Jeg lå og stirrede lidt i mørket inden jeg kunne sove igen. Godt nok hård forhindringsbane.

Men nu er jeg beredt: Når jeg går på loki om natten, så foregår det med høje knæløft (for ikke at få viklet anklerne ind i noget) og fuldt natte-beredt, totalt på stikkerne som en ninja. Jeg er også klar til rullefald og håndkantsslag, hvis det skulle være. Og min pels skinner og jeg har sunde gummer.

Suzy Q
- den vakseste ægtetæve AROUND.

PS: Jeg ved at du læser med, og du kan vente dig. Better SHAPE UP!

9 kommentarer:

Pernille sagde ...

Har du overvejet den udfordring at skifte side i dobbeltsengen? Så er det HAM der skal pløje sig gennem det nedfaldne tæppe :-) og du får kortere vej til badeværelset!

Suzy Q sagde ...

Ja. men der er kun ét klædeskab på den side (br: 50 cm) og jeg har to på min side.

Bloggerella sagde ...

ROFL! Tror også at ham herhjemme laver agility med mig. Vi har bare lidt andre varianter - og så er det i øvrigt ikke ægtefælle-agility, nej jeg er stadig på kæreste-agility for let øvede...

Vandglas på gulvet ved siden af sengen - på sengebordet er jo avis og mobil. Sidstnævnte er samtidigt til opladning og ledning tværs-over-gulv på bedste græsset-vokser-vis...

Mariahønen sagde ...

Åh hvor havde mit humør bare godt at den lille historie - tak af hjertet tak! Håber dine knæ er kommet sig :)

Uden Relevans sagde ...

Hahahha Go fetch! :)

Nydeligt skrevet!

Suzy Q sagde ...

Bloggerella: Det lyder som en fæl fælde! Men vi skal jo bare være glade for, at vore partnere holder os kvikke og oppe på beatet ;)

Mariahønen: Jotak :)

UR: Tak Moffe :)

Torben BoP sagde ...

HA! Natpisser!

:-D

visitsen sagde ...

Fantastisk.

Hjemme hos os er det mest af alt køkkentingene der er på tur rundt i alle skabe og skuffer.

Jeg undrer mig i det stille over hvordan min kæreste kan holde styr på _altid_ at stille tingene et nyt sted, det må da alt andet lige være mere vanskeligt at huske, end et bestemt sted hver gang.

Madame sagde ...

Åh tak for et herligt grin, Suzy :o) Jeg tror, jeg ville slå en gæsteseng op ude på badeværelset ...