22 marts 2009

Suzy siger: Tilgivelse

Blogsbjerg har et godt indlæg om tilgivelse. Men udover min reklame, ville jeg bare lige knytte en kommentar:

Jeg så engang en dokumentar om konfrontationer mellem ofre og/eller deres pårørende på den ene side og diverse gerningsmænd på den anden.

I en retssal sad en ung mand på anklagebænken for mord på en anden ung mand. Morderen havde det ad helvede til og henvendte sig til ofrets mor og undskyldte, angrede og underkastede sig.

Hendes svar var: "I have forgiven you. You no longer hold any power over me".

Hendes tone var hverken nedladende eller hånligt eller hadsk - bare konstaterende. Bum, du har mistet din betydning. Mit liv er mit eget.

I det øjeblik indså jeg, at hvis jeg kunne tilgive, så var magten tilbage på min banehalvdel. Jeg kunne sige fra, fejle, være uperfekt, mig selv, uden frygt. Jeg behøvede ikke længere at være en kugle i et flipperspil, der blev kastet rundt af "onde" mennesker, der var herrer over, hvordan det gik mig.

Det er bestemt ikke arbejdsfrit at tilgive. Det handler mest om at acceptere de ting man ikke kan ændre og - hvis man er over 18 når hændelsen der behøver tilgivelse sker - at påtage sig fuldt ansvar for sig selv. (Ikke skyld - ansvar. To vidt forskellige ting i mit hoved).

Og hvad var det sidste: Nåjo. Jeg talte for kort tid siden med en anden blogger om tilgivelse. Hun havde det interessante indspark, at man kunne rejse det spørgsmål, om tilgivelse var mulig, hvis der ikke var anger at spore hos modparten? Ville angsten for at det kunne ske igen da stå i vejen for evnen til den fulde tilgivelse?

Jeg har tænkt over det længe. Det er et godt spørgsmål.

Suzy Q
- jeg hælder 80% til den side der siger, at ja, tilgivelse uden anger fra den anden part er mulig.

De sidste 20% vil bare lægge hænderne om halsen på de stupide snotaber og fucking smadre deres fjæs til de FORSTÅR.

Hov. Firserpædagogikken "vold avler vold" er vist desværre sand. Og nu er det mig der er gerningsmand. Og de stupide snotaber er stadig ganske enkelt ikke udstyret med intelligensen til at formå at forstå.

Så nu er jeg nødt til at arbejde på 100% tilgivelse uden skyggen af anger.

For mit liv er mit og ingen andres.

Og da slet ikke snotabers.

7 kommentarer:

Anna sagde ...

Jeg vil stemme i med de 80%. Tilgivelse handler ikke om modparten men om en selv - som du jo også ender med.

Snotaber skal ikke styre ens liv, nemlig.

AB sagde ...

Jeg er helt enig med dig. Læste godt Blogsbjergs indlæg også. Det handler for mig meget om, at så længe offeret bærer nag, vrede eller lignende over for snotaben(et udemærket ord i denne sammenhæng), har denne en magt, som han hun ikke har gjort sig fortjent til. Ved at tage kontrollen tilbage, i det man selv styrer handlingernes gang, tager man også magten tilbage og snotaben har tabt kampen. Der er nemlig ikke noget han/hun kan gøre offensivt tilbage.

Og til din sidste kommentar om de 20% har jeg et motto, jeg personligt forsøger at leve efter: "Hvorfor synke til samme niveau? Lad os skyde højere end laveste fællesnævner." Lidt 'a la "vold avler vold" eller "bare fordi han er stupid, behøver du ikke selv at blive det også, vel?" Den sidste omskrivining plejer at gå lige ind ved mine elever :-)

Super godt indlæg for øvrigt!
AB

Niels sagde ...

Nemlig!

visitsen sagde ...

Jeg tror ikke at tingene er så firkantede og så tror jeg at det hele handler om hvem snotaben er og hvilken kontekst tingene sker i.

Mange af os kæmper med familierelaterede snotaber og i den sammenhæng er det svært at råbe "røv - jeg tilgiver dig" og så fræse lykkeligt mod solnedgangens rosenrøde himmel og aldrig se sig tilbage.

Hvis du skal blive ved med at se den person du skal tilgive, er det (i min bog) vigtigt at vide, at vedkommende angrer og vil forsøge at undgå at gøre den samme gerning igen (og igen og igen).

Derfor er det (i den forstand) også lettere at tilgive den mand der slog ens søn ihjel, end den forældre der forkvalede ens barndom ...hvis den sidste ikke ikke angrer og bliver ved med at gentage det samme mønster igen og igen - og du er livsvidne til det!

Bortset fra det, så er jeg med på det hold der siger at tilgivelse gør fri ... men man kan også frigøre sig ved at sige (til sig selv eller snotaben) "jeg tilgiver dig ikke, men jeg har valgt at frigøre mig fra mit nag".

Uden Relevans sagde ...

Det du siger.

Man bestemmer selv over sit liv.

Suzy Q sagde ...

tilgiv mig at jeg ikke har responderet - jeg har været ude at rejse.

Anonym sagde ...

[url=http://www.kfarbair.com][img]http://www.kfarbair.com/_images/logo.png[/img][/url]

מלון [url=http://www.kfarbair.com]כפר בעיר[/url] - אווירה כפרית, [url=http://www.kfarbair.com/about.html]חדרים[/url] מרווחים, שירות חדרים, אינטימיות, שלווה, [url=http://kfarbair.com/services.html]שקט[/url] . אנחנו מציעים שירותי אירוח מיוחדים כמו כן יש במקום שירות חדרים הכולל [url=http://www.kfarbair.com/eng/index.html]סעודות רומנטיות[/url] במחירים מפתיעים אשר מוגשות ישירות לחדרכם!

לפרטים נא גשו לעמוד המלון - [url=http://kfarbair.com]כפר בעיר[/url] [url=http://www.kfarbair.com/contact.html][img]http://www.kfarbair.com/_images/apixel.gif[/img][/url]