21 februar 2009

Suzy siger: Begrundet mistanke

Min diætist skulle på ferie - en måned til Thailand.

Mens jeg går rundt her i kulden og afvejer 50 gr agurk i tide og utide, og forsøger at få noget varieret og velsmagende ud af 100 gram oksehak og et halvt hvidkålshoved aften efter aften, og trofast og indædt vader Ama'r tyndt, pløjer mig gennem sne og slud med fleecen rimpet sammen om ansigtet, så jeg ligner en alpin-muslim i dyne-burka, og tror at det er løgn når vækkeuret ringer, flår mig selv ud af sengen (eller bliver flået af nazi-ægtefælle der, når jeg råber "jeg VIL IKKE!" skriger tilbage ".. men du SKAL!"), hvorefter jeg sidder træt og vantro og kværner mit knækbrød og nøje afvejede 15 g smøreost, hvilket, skulle jeg hilse og sige, er en fin erstatning for kontaktlim, og så slæwer jeg mig ud til arbejd' hvor ingen bemærker hvad jeg laver og hvor min fornemmeste opgave er at gå i ét med tapetet og slæwer mig hjem igen, ængstelig for hvad aftenen byder mig af kulinariske udfordringer: Et stykke laks på størrelse med en USB-stick? Et stykke broccoli på størrelse med Canada?

sidder hun (diætisten) under en palme og vifter sig "puhhh hvor er det varmt" og griner bredt om aftenen med fedtet rendende ned ad hagen fra al den kokosmælke-karry hun æder, og bagefter jager hun snabelen i en velvoksen piña colada og stikker fire plader chokolade i bugen, dejser om og vågner når hun vågner, gnider sig i øjnene og gnubber sig i hænderne, inden hun sætter sig til et veldækket morgenbord, hvor hun glubende indtager ost, brød og andre luxusvarer, inden hun belaver sig på en anstrengende dag på stranden, hvor hun ligger og tænker på alle de taknemmelige e-mails hun modtager, fordi folk er så hamrende taknemmelige over det arbejde hun udfører.

Jeg er lykkeligvis fritaget fra at TRO på metoden, idet den er baseret på videnskab.

Suzy Q
- og det virker. Tilsyneladende.

UPDATE: Skulle man mon tage sig en uddannelse mere...?? Hm....

UPDATE II: Inden nogen ikke fatter min humor må jeg hellere understrege, at jeg er vildt glad.

8 kommentarer:

pedrsn sagde ...

. . Suk, for en dum kælling! Altså! . . .
Hva faen er det dog for et madfængsel du er havnet i !? . . .

Audio Video Disco sagde ...

Vil du ikke nok PLEASE lukke den parantes du har åbnet i 7ende linie? Jeg blir SINDSSYG!

Uden Relevans sagde ...

Det skal løbes væk :)

Suzy Q sagde ...

pedrsn: Altså, det er jo tydeligt at jeg er dødmisundelig på den seje kælling.

AVD: Skal ske.

UR: Det skal vandres væk, Moffe. Vandres.

Pedrsn™ sagde ...

Naai!! jeg syns sku, at du skjuler det rigtigt godt altså . .
Det SYNS jeg!!
=)

Torben BoP sagde ...

Hvis ikke det var fordi jeg syntes det er synd for dig, ville jeg fortælle hvordan jeg har spist de seneste dage på job i Barcelona...

visitsen sagde ...

Jeg har spist som din diætist de sidste 3 uger og er noget spændt på om _alle_ de kilo jeg tabte inden ferien er kommet tilbage - eller bare nogen af dem...

Har et naivt håb om at al den dykning jeg lavede mellem fråsemåltiderne, skrabede de værste af kalorierne af tallerken ... men det ser ikke sådan ud i spejlet.

Ups! er et meget passende ord i fråsesammenhang.

... og så er min erfaring at det kan booste et vægttab at man ind i mellem overskrider sit fastsatte kalorieindtag .. det gør også det hele lidt sjovere ind i mellem.

Suzy Q sagde ...

Pedrsn: Jeg er maskeringens mester.

Torben BoP: *ARGH*

visitsen: Det er garanteret kun NOGLE af dem, hvis overhovedet nogle.
I øvrigt, tak for linket til Madlog på din blog - det var dér det hele startede for mig :o)

Tak for tippet med boost; jeg planlægger allerede at prøve det af på fredag ;)))