11 januar 2009

Suzy siger: Kulørte ferieforberedelser

På tirsdag flyver mig og Sukkertrutten sgu på ferie, do.

Det er hårdt tiltrængt efter ombygning og arbejde straight gennem jul og nytår - og så har jeg i øvrigt været syg i den forgangne uge. Nu er der kun snot tilbage, men jeg var dømt nede i 3 dage, hvoraf jeg var nødt til at arbejde de to.

Nå, men jeg går altså rundt og fremhenter de hvide bomuldsgevandter fra gemmerne - for om lidt er det sommer i januar :),
meeeeen det er jo ikke med heeeeelt ublandede følelser at en tøs sådan snigløbes af udsigten til standture, for der er én ting som jeg frygter mere end noget andet..

Frem med badedragten. Gys.

Forestil dig en vel-gæret franskbrødsdej sat til hævning i en for lille skål.
En time senere løfter du så viskestykket af og *tadaaaah*

.. det er mig i en badedragt.

Så købte jeg en selvbruner. Clinique's ansigts-et-eller-andet "Det er sådan en gel [udtalt med hårdt g !]" kvidrede den 12-årige Matasekspedient "den gi'r virkelig noget!"

Det skal jeg love for. Helt ærligt: Jeg trykkede lidt ud i hånden - og det var lige så mørkt som soya!? "Hvem fanden er det her beregnet til?" tænkte jeg, "folk fra Somalia!?"

Nå, men jeg skal jo ikke spille klogere end kosmetikfirmaer, der har brugt milliarder på at forske i, hvordan man laver den slags produkter - vel!? Så på med ydmygheden og frisk og frejdig optimisme i forsøget.

Forstil dig nu ovennævnte hævede franskbrødsdej indsmurt i sovsekulør.

Suzy Q
- tror nok jeg skal ha en ORNlig sarong med på stranden

5 kommentarer:

Det Forkromede Overblik sagde ...

Ha Ha HA... Det er fanme humor på højt plan...

Jeg prøvede faktisk også engang sådan en billigtube af det der...

Jeg blev ikke brunere, andet end på hænderne, der blev gulerodsfarvede...

De to kvinder jeg arbejdede sammen med dengang spurgte mig: Hvad er der sket med dine hænder?

DFO: Årh det er bare fordi jeg er ved at male laden med træbeskyttelse... Det lort vil ikke gå af igen...

Ja sådan kan det gå, men god strandtur til dig... Nettet bliver lidt tommere mens du er væk:-)

Suzy Q sagde ...

DFO: og den var endda dyr! ahrmen den var helt unormal, for jeg har altså købt andre der var helt normale.
Nåmen jeg blogger jo nok lidt fra u'landet ;)

Det Forkromede Overblik sagde ...

Ja gør det... tror vi andre kan nasse lidt på den varme du så får
:-D

visitsen sagde ...

Åh, jeg behøver ikke forestille mig, blot kigge ned af mig selv ... dog uden sovsekulør.

Skal selv på ferie om en måned (dyk og sol ... så der er udfordringen både en stram våddragt - og bikini).

Besluttede at gå træningslejr og kostomlægning over julen, og folk kunne ikke komme til for gode råd om hvor dumt det var ... men jeg er nu glad for, at jeg så småt kan begynde at se mine fødder igen.

Uden Relevans sagde ...

Du er garanteret øndig.