31 januar 2009

Suzy siger: I've got The Touch


Suzy Q
- 10 dage uden vand var ikke noget problem, men 2,5 dl aqua - dét kunne den sgu ikke klare.

27 januar 2009

Suzy siger: Post-ferielt hverdags-traume-syndrom

Nåhhhrrrr.....

... det var bare fordi jeg havde været på ferie. Så var jeg sådan helt "Hvad er meningen med det hele!?" *kaster hænderne i vejret*, fordi.

Når man har været ude og se lidt af verden og siddet på den anden side af dammen og tænkt på, hvor lille en andedam DK egentlig er. Hvor lille København er. Hvor lille ens firma er. Og hvor mikroskopisk eens afdeling er (I ved, dén enhed, som til daglig står for 60% af dramaerne i mit liv)... så bli'r man sådan lidt "detatched" [korrekt stavet: detached, red] hedder det på udenlandsk, og jeg kan sgutte finde et ligeså godt ord på dansk.

Ja. Og så var jeg så på arbejde i dag. Verdens bedste kolleger med generel januar-metalt-træthed. Det var jo MIG der var vildt overskudsagtig! Da jeg gik hjem ved 17-tiden tænkte jeg "hov - man kunne jo også gå ud om aftenen. Man behøver jo ikke at gå hjem.." (Hør lige mig, der har været ude og spise med kniv og gaffel hver aften i to uger - sikken vane). Men hjem gik jeg. For jeg skulle ordne ting og sager.

Men jeg har ikke fået ordnet noget. Til gengæld har jeg set tv.

Jeg synes faktisk at det var pænt drøjt at starte på arbejde igen. Men det var en nådig start.

Derfor kan man vel godt drømme lidt om at komme lidt videre i livet, ikk?

Suzy Q
- marinerer i tanker

Suzy siger: Suk

Oh Captain, my captain.

Suzy Q
- Rabbit, Run

26 januar 2009

Suzy siger: Hvad nu, mand

I skrigende stund er kl. 2:57 og jeg kan ikke sove.

Jeg stod op for to timer siden og lavede mig noget røvbusk-te og en knækker med mandelsmør.

Og læste lidt. (Jeg er desværre ikke imponeret).

Tankerne kværner. Jeg kaster mig rundt og kan ikke finde ro.

Jeg ved, at jeg kan gøre mit liv til lige hvad jeg vil.

Men jeg ved ikke hvad jeg vil.

"Det skal du jo så bare finde ud af!"
jubler de glade mødre / mellemledere / bilforhandlere / redaktører / hundeejere / rejselystne / Bornholmere / land-adel-giftede / pædagoger / bedsteforældre / smede / rhodondendronentusiaster / akademikere / religiøse / softwareeksperter.

Hold nu kæft. Jeg er på 38. år og jeg er ikke blevet et MY klogere på sagen, vel.

Hvis det var "bare", så sad jeg jo ikke her kl. 3.08 i min slåbrok og ugly knælange strømper (fordi jeg ikke kunne finde min joggingbux i soveværelsets mørke) og fryser om lårbasserne og tænker "fanget mellem en rocker og et hårdt sted".

"Jamen hvad har du LYST til!" plirrer de igen venligt med smilehullerne og denne sure kost returnerer et deadpan blik.

Jeg. ved. ikk. det. M'kay?

4 mdr's orlov?

Hold kæft hvor er jeg overtræt og umulig. Jeg lægger mig selv i seng.

Suzy Q
- beklager. I morgen vil jeg atter springe rundt som en spaniel.

25 januar 2009

Suzy siger: Miami Beach i billeder

Lige ved at lande.. følger med på flyets "your journey live map"


Nede på jorden - vores gade, Ocean Drive..
og et helt almindeligt optrin i den lokale park..


Strand..


... med Suzy på..
Så var der Art Deco Festival.
Polisen spærrede gaden af, som ved et godt gammeldags, dansk halbal


Landet, der flyder af mælk, honning og håndkøbsmedicin


Cafeerne...


Det dér Art Deco er edderhylme pænt.


Bilerne.... Little red Corvette & Venner


.. selv når man er ude at spise med kniv og gaffel om aftenen,
er der fede slæder

Inauguration day, 20. jan. 2009 på Tap Tap, Haitiansk restaurant.
Lige op i en højere enhed.

De har de sidste 8 år haft et flag hængende.
"We the people, say no to the Bush agenda".

På denne dag blev flaget lagt i en kiste og begravet,
men inden da ville alle lige fotograferes sammen med chefen og flaget


Og KOM SÅ med dén nye præsident...


Endelig: He solemnly did swear...


Tillykke!
SKÅL ..til Amerikanerne og alle os andre.

Og så blev det gamle pænt ledsaget ud og væk af det nye


Vi blev nødt til at komme tilbage om aftenen, hvor vi spiste fremragende mad - spinat i kokosflødesovs - under imponerende vægmalerier...
.. og hvor forholdet mellem kaffe og avec var helt perfekt


Efter en magisk, sidste aften på Restarant Barolo, hvor chef, tjenere og ejer blev nødt til at give os cocktails på husets regning (så jeg måtte flyve med tømmermænd over Atlanten dagen efter), tog vi et sidste kik ned ad Ocean Drive sammen med en godnat-smøg


.. og nappede lige en sidste drømme-øse med

Den var til salg.
Et kort øjeblik galoperede fantasien ud over sletterne....

* Solskins-Suzy ved rattet med tandfuldt savlesmil *

Men nej.

Suzy Q
- men det gjorde lige vinteren lidt kortere.

21 januar 2009

Suzy siger: Kuk-kuk fra den anden side af dammen

Jeg ved altså ikke, hvorfor jeg kan finde på at sige, at jeg vil blogge lidt fra min ferie. For når man er på ferie, så er det jo ikke for at ligge på hotelværelset og glo på computer, vel?

Nåmen jeg tog jo til Miami - hvor der normalt er 25 grader og sol - for at få sol og sommer. Såååå... det skal man selvfølgelig udfordres på *suk*

Dén dag vi ankom, faldt temperaturen. Til 20-ish. Okay - hvis der bare er sol, så føles det jo ikke køligt. Men sol.. deeeeet var der heller ikke rigtigt. Og så lidt kold vind.

Sidst vi var her, var der så varmt, at jeg jo følte mig helt latterlig over, at have taget en jakke med. Så denne gang havde jeg kun badedragt og klip-klap'ere med.

Så første dag var det bare ned i Gap og køwe ind. Mirakel! Jeg fik 3 par bukser! Og et par totaaaaalt lækre solbriller.

Fredag fik jeg en burger i en klam turistfælde på den store shopping-gå-gade. Den var en halv time om at ankomme og da den kom, var den næsten rå. Jeg var så sulten at jeg åd lidt af den. Fire timer senere var jeg Den Menneskelige Fontæne, der fik en akut og ufrivillig totalt udrensning. Det blev en lang nat.

Dagen efter var selvfølgelig sol. Så jeg lå hundesyg og stædig på stranden og fik en smule soleil - ah. Og åhhh...

Men jeg kunne bare ikke blive rask, (tog lige en runde mere) så så sent som i går (mandag) aftes sad vi på en fancy restaurant, i vores bedste tøj og strittede med lillefingeren. Og så måtte jeg bare lægge panden ned i laksen og sige: "Jeg blir nødt til at sove". Så det gjorde jeg. I dag var jeg endelig lidt bedre.

Inauguration: South Beach er ikke synderligt interesseret i politik. Vi gik op og ned ad Ocean Drive og spurgte: "Do you know of any events on inauguration day? Any big screens, any opportunity to share the experience?" og alle de lår-støvle beklædte restaurant-galeons-figurer så bare vantro ud og rynkede på næsen.

Nå - så måtte man jo online. Det er sguda løgn! Man er i Staterne, og de skal have ny Prez - så vil Suzy altså være med! Min helt reddede mig: Sukkertrutten fandt sgu et sted: Tap Tap. En Haitisk restaurant 300 meter fra hotellet.

Dér gik vi ned i formiddags ved 11-tiden og... havde en fuldstændig magisk dag. Vi blev modtaget som familie, fik stukket champagne i poten og hujede og klappede og flæbede med asiater, afro-amerikanere, haitianere, kaukasere og latinos. Vi blev hængende til frokost - jeg ku spise igen! - og faldt i snak med nogle andre gæster og besluttede at vi ville tilbage. Så vi gik lidt halv-tipsy hjem til hotellet og fik en eftermiddagslur - og så af sted igen.

Her til aften fik vi igen pragtfuld mad på Tap Tap, venskabelige dunk i ryggen, drinks på huset (fordi vi bare var så velkomne) og super-snak med to servitricer, der ikke var på arbejde, men bare hang ud. (Man ved et sted er godt, når personalet kommer der i deres fritid).

Men helt ærligt - selv om vejret ikke har været strandvejr (ud over to dage), så har vi jo været i sandaler hele ugen og der har været gode middage (inden lorte-burgeren). Og der står palmer alle vegne og der var lige Art Deco Festival, med antikke biler på parade - der er nok at lade øjnene feste på.

Så. I morgen bliver rekord-kold for Miami (but of course), så da er jeg desværre nok atter tvunget til at gå ud og straffe visa-kortet. Der skal også købes håndkøbsmedicin (der rent faktisk virker) og t-shirts med fjollede South Beach-slogans og sårn.

Og så ta'r vi hjem torsdag. Og så stiger temperaturen jo, og solen kommer igen, ikk. Men det kunne man jo have sagt sig selv.

Suzy Q
- og jeg sover og sover og sover og sover - så det har jo været en god ferie.

11 januar 2009

Suzy siger: Kulørte ferieforberedelser

På tirsdag flyver mig og Sukkertrutten sgu på ferie, do.

Det er hårdt tiltrængt efter ombygning og arbejde straight gennem jul og nytår - og så har jeg i øvrigt været syg i den forgangne uge. Nu er der kun snot tilbage, men jeg var dømt nede i 3 dage, hvoraf jeg var nødt til at arbejde de to.

Nå, men jeg går altså rundt og fremhenter de hvide bomuldsgevandter fra gemmerne - for om lidt er det sommer i januar :),
meeeeen det er jo ikke med heeeeelt ublandede følelser at en tøs sådan snigløbes af udsigten til standture, for der er én ting som jeg frygter mere end noget andet..

Frem med badedragten. Gys.

Forestil dig en vel-gæret franskbrødsdej sat til hævning i en for lille skål.
En time senere løfter du så viskestykket af og *tadaaaah*

.. det er mig i en badedragt.

Så købte jeg en selvbruner. Clinique's ansigts-et-eller-andet "Det er sådan en gel [udtalt med hårdt g !]" kvidrede den 12-årige Matasekspedient "den gi'r virkelig noget!"

Det skal jeg love for. Helt ærligt: Jeg trykkede lidt ud i hånden - og det var lige så mørkt som soya!? "Hvem fanden er det her beregnet til?" tænkte jeg, "folk fra Somalia!?"

Nå, men jeg skal jo ikke spille klogere end kosmetikfirmaer, der har brugt milliarder på at forske i, hvordan man laver den slags produkter - vel!? Så på med ydmygheden og frisk og frejdig optimisme i forsøget.

Forstil dig nu ovennævnte hævede franskbrødsdej indsmurt i sovsekulør.

Suzy Q
- tror nok jeg skal ha en ORNlig sarong med på stranden

Suzy siger: Sandheden med stort S - del 2

Hvor kom vi fra? Nåjo: Det var begyndt at dæmre for mig, at min optagethed af Sandheden med stort S var mere end en unødvendig neurose - det var faktisk ret uempatisk.

Og på den anden side ville jeg stadig gerne have lov at holde fast i, at jeg stadig mener at bluff og dét at fremstille sig selv som noget man ikke er, er noget gøjemøg. Jeg var altså *tadah* splittet. (Orv, den har I aldrig hørt før, hva? *træt-af-mig-selv-smiley*)

Nytårsaften, iført sprøjte-guilander og champagnebrandert, fik jeg så lejlighed til at tale med en herre.

Nå, jeg fortalte ham om den nye lærdom jeg havde tildraget mig: (kort fortalt) At når man sælger sig selv, så lyver man ikke, men opstiller en prognose.

Nej sagde han. La' vær. Det er ikke rigtigt.

Hvad? siger jeg.

Han fortsætter: "Der MÅ være een måde tingene er sket på. Der må være een måde det ER på. Der må være En Sandhed og jeg fatter ikke hvorfor folk ikke kan SE DET!"

Jeg siger: "Men alle folk har jo hver deres oplevelse.."

Han afbryder og vrænger:" .. jaja, og der er lige så mange sandheder som der er mennesker. Alt det pladder! Der MÅ jo være dét, der egentlig er sket. Der MÅ jo være en objektiv sandhed".

Jeg siger: ".. men jeg tror, at Den Sandhed er en syntese af alle menneskers sandheder. Den får du ikke i det her liv, siger jeg. Den får du først når du dør og du kan hæve din bevidsthed op i et fugleperspektiv og ikke længere er fanget i din egen sandhed / oplevelse."

"Mnnjaaaa" siger han skeptisk med et lille grin. "Det håber jeg fandme" og ser helt ulykkelig ud.

"Men jeg forstår godt din jagt på Sandheden med stort S. Den lider jeg også selv lidt af" siger jeg til ham og inden jeg når at fortsætte, så lyser han op i et kæmpe, lettet, nærmest euforisk smil og afbryder:"Jeg VIDSTE DET! Jeg VIDSTE at du ville forstå det! Jeg VIDSTE at det ikke var mig der var tosset!"

Jeg er lamslået. Og prøver at fortsætte sætningen "... nejnej det jeg siger er, jeg forstår godt din jagt på Sandheden. Jeg kender det fra mig selv. Men dét du skal vide er: Du har ikke ret. Vi har ikke ret!"

"JO vi har!" smilet er helt væk

"Nej vi har ikke! Det KAN vi jo ikke have, for forestillingen om den objektive Sandhed med stort S er jo bare vores oplevelse af verden, vores forestilling om verden, og den er jo ligeså subjektiv som alle andres!"

Hans øjne mørknede og kæben satte sig stædigt: "NEJ, jeg VED den er der og man skal gå efter den HELE tiden".

Og lige dér... blev hele del 1 både vendt på hovedet og tilbage igen. Jeg kan ikke forklare det. Det er noget med, at jeg før så det fra A og fik vendt det til B, men nu så jeg pludselig fra C til D.

Jeg så hans oprigtige lidelse og desperate søgen. Jeg så hans konstante skuffelse. Mistroen. Håbet. Vreden. Stædigheden der blokerede totalt for udsynet.

SPEJL.

Så meget at min åndedræt stoppede et kort øjeblik.

Suzy Q
- udvikling af mit mangelfulde selv

06 januar 2009

Suzy siger: Snappy come-back ved sengetide

Scene: Dobbeltsengen

Han: [med kælepoter over det hele] "Mmmmm.. jeg kan godt li' den natkjole..."
Hun: [stadig med ryggen til, venligt] "Mmmm? Du må godt låne den."

Suzy Q
- hvis han havde været et barn, havde der stået mælk ud ad næsen på ham - så meget grinede han.

PS: og han prøvede en gang til med komplimenten, og tilføjede hurtigt et
"og det er IKK fordi jeg vil låne den!!!" Så grinede vi igen.

Methinks he protests too much :D

05 januar 2009

Suzy siger: Politik drives med hele kroppen...

Two out of three ain't bad... maven og hjertet...



... men hvad med dét mellem ørene?

Suzy Q
- er der snart nogen der stifter Liberal Ubalance? Vent.. Det gør JEG!

04 januar 2009

Suzy siger: Suck on THIS

Længe troede jeg, at jeg var blevet tosset.

Holdt hånden op til den nye emhætte og sagde "den suger da ikke særligt meget?"

Nå. Men ingen af os her i huset har før haft en emhætte, så hvad ved vi.

Indtil i dag, hvor jeg stegte bøffer og røgen bare stod ud. Altså - op under emhætten - og væk igen. Og ud til alle sider.

Hvad sker der mand. Så pillede jeg de dersens filtre af og gloede derop. Og stak hånden op.

Min emhætte puster i stedet for at suge.

Den er kun mig. Kun. Mig. Det sker for.

Suzy Q
- nu med helt ny strategi: sætter lortet til at puste og så åbner jeg køkkenvinduet.
Emhætte på Amagerkansk.

PS: Nogen der ved noget om emhætter? Nogen der kender nogen? Hvad gør vi nu? Vi er to idioter der ikke kan stikke en ledning i et rør uden at ødelægge noget helt tredje. Er det en elektriker man ringer til?

03 januar 2009

Suzy siger: Sukker med sukker på

Har lige bagt både brød og kage til ham her:


... hvad kan man andet?

Suzy Q
- et sted i Ebeltoft sidder Søster Æbelkind og designer klædestykker med et lumskt grin

Suzy siger: Sandheden - med stort S - del 1

Jeg inviterede min Nye nærmeste chef til en medarbejderudviklingssamtale - altså min - for det var ret længe siden jeg havde haft sådan en, og den sidste jeg havde kom der heller ikke noget referat ud af. Så.

Kort sagt sagde jeg "Nu har jeg lavet præcis det samme i 8 år og det er sådan set ikke verdens værste job, men jeg trænger virkelig til at få nogle nye udfordringer - den sjove af slagsen. De kedelige har der været så rigeligt af - fx er arbejdstiden nedskåret med 1/4, men opgaverne er vokset med 1/4. Det er selvfølgelig en slags sport at se om man kan klare det, men ud over det, så har jeg også dygtiggjort mig, og jeg ville så gerne bruge det til noget. Jeg har gjort det og det og det *remser op* for at oppe mine kompetencer."

For at gøre en rigtig god, lang snak ultrakort, så sagde han: "Hvad nu hvis vi prøver dig af i X funktion?" "Det lyder fint" siger jeg glad.
"Kan du sige, at du VIL det? At du KAN det?" siger han så.

Nu kommer vi til sagens kerne. For så er det jeg siger:
"Det ved jeg jo ikke. Jeg har jo ikke prøvet det endnu" - hvilket er så sandfærdigt som jeg kan være. Han griner og siger "nej du skal sige at du både KAN OG VIL".

Jamen det VED jeg jo ikke! Jeg hader og afskyr at stikke folk blår i øjnene. Jeg hader og afskyr aftaler der ikke bliver holdt. Jeg hader og afskyr folk der snakker varm luft og så render og fiser husleje af bagefter. Sådan er jeg bare skabt.

"Jeg VED at jeg gerne vil prøves af i den funktion" siger jeg så "men jeg kan jo ikke love, at jeg hopper og danser rundt af glæde bagefter". For når jeg ikke har prøvet det endnu, så VED jeg jo ikke, om det er det rigtige for mig.

Heldigvis kan Ny Chef godt se ind bag den problemstilling og siger, at det skal være hans mission at lære mig at sælge mig selv.

Om aftenen (det her foregår på min fødselsdag) er jeg ude at spise med min allerdejligste Sukkermås. Han tager mig også i kærlig behandling. Alt det dér om, at "det er sådan spillet er" og "det er sådan man gør" og "man skal sælge sig selv" osv preller af på mig som overfladisk spildevand på en Sådan-behøver-det-ikke-at-være-gås. Så siger han:

-"Du må forstå at chefer, ligesom alle andre, også har brug for en sød slikkepind at berolige sig selv med. Ahhh det føles godt at min nye medarbejder sidder dér og siger, at det kan og vil hun gerne. Så bliver chefen tryg" siger han"selvom I godt begge to ved, at det jo ikke er sikkert".
Jeg forstår stadig ikke HELT.

- "Men det er jo LØGN!?" siger jeg "og vi VED DET begge to!"
- "Men måske bliver det sandt" siger Sukkermåsen så til mig.
- "Men måske bliver det LØGN - og så har man siddet dér og løjet - og bildt sig selv og hinanden noget lort ind - bare fordi det er sådan man "gør" !" hyler jeg desperat.

Han trækker vejret og nupper en tår af sin øl og tænker en ny omgang:
- "Det er en prognose" siger han så.

* ZOING * siger det så i mit hoved. Nu forstår jeg.

Jeg bruger min veludviklede empati til at forestille mig at JEG var chef:
- "Nå Nye Medarbejder. Er det her så noget du gerne VIL og mener at du KAN?"
- "Det ved jeg faktisk ikke".
- "Okay, fint, så tror jeg bare at vi finder en anden".

Pludselig går det op for mig. Man skal ikke kunne en skid andet. End at sige

Jeg KAN. Og jeg VIL. Fanden ta' alle de eksamensbeviser.

(okay jeg har en formodning om, hvad jeg kan. Men jeg er langt fra sikker på, hvad jeg vil.)

Suzy Q
- så er man jo nødt til at prøve ting af. For at finde ud af, hvad det er man vil. Og i mellemtiden er man nødt til at lyve og sige "jeg VIL" selv om man ikke ved det endnu. Fordi man endnu ikke har prøvet det. Og hvad jeg IKKE vil er i hvert fald at lyve. Føj for en cirkel.

..men det blir værre endnu - stand-by for Del 2