27 december 2009

Suzy siger: El julos

Jeg havde jo fødselsdag d. 22. dec. men dagen inden var Sukkermåsen begyndt at ørle og på selve natten til dagen var det min tur - så alt var aflyst pga roskildesyge. Som om man ikke var deprimeret nok i forvejen over at ræse direkte mod klimakteriet med 150 km/t - så skulle man også ligge og brække sig - måske var det i virkeligheden et meget godt udtryk for mine følelser.

Anyways, bad gæsterne om at holde sig væk og stegte i feber hele dagen til 3. sæson af The Tudors.

Juleaften hos svigermekanikken med mange syge; hjem igen. At tage på arbejde 1. juledag var faktisk superfedt. Det er lidt ligesom den dér leverpostejsmad efter for meget lagkage.

2. juledag hos mine forældre. Fik dikket min nevø 3.0 og fik denne her fødselsdagsgave af krea-søster - en lille fest clutch:


Uhhhhhhh! Hvis nogen af jer vil købe en af hende, så tror jeg bare at I skal sige til.

Nu venter der så et par arbejdsdage og så en nytårsaften på stand-by-vagt. Arbejder henover jul og nytår fordi der venter noget om hjørnet.

Hvad gav mig og Sukkertrutten så hinanden i julegave, spørger I?
Åhr vi smed såmænd blot hele opsparingen og lidt til efter en lille flyvetur til Hotel Accra.

Så fra den 18. januar hedder adressen Barbados.

Suzy Q
- og jeg hedder Pina Colada til efternavn

Suzy siger: Jeg kunne ikke ha sagt det bedre selv


Men det var altså Jesper der fandt på at sige det på denne måde.

Suzy Q
- denne her er også god

08 december 2009

Suzy siger: Send mere tid, sol, penge og en større skjoldbruskkirtel

Hep!

Nåhmen siden jeg ikke skrev sidst, så har jeg arbejdet lidt *et sus af overraskelse går igennem forsamlingen* Jaja, jeg ved godt at det er nyt, meeeen.. jeg er jo meget glad for at få noget fra hånden.

Top 5 over aktiviteter for tiden:

1) overvejer ferie på Barbados (WHAT!? Det kunne være så fedt at jeg slet ikke tør bestille rejsen? Er I KLAR over hvor lillebitte en ø det er? og HVOR afsides den ligger? Okay de har wifi.) Nåmen det var noget vi drømte om dengang vi var studerende. Til Barbados, baby, dét var noget vi skulle når vi blev styrtende rige og voksne engang. HAHA. As if. Men nu - hvis vi lænser alle konti. Så kan vi tage af sted. (Chok på chok over at opdage at man godt kan være voksen uden at være styrtende rig).

2) Arbejde. Jeg er producer på en opgave, det lyder federe end det er. Nej, det er løgn, det er møgfedt. Når man er producer, så har man det fulde ansvar. Til gengæld, så har man også et helt vognlæs af mennesker til at gøre, hvad man beder om - det er lige mig. Jeg har en fotograf, en lysmester, en lydmand, en assistent, en rekvisitør, en produktionsleder og snart også et hjerteanfald. Hvis det går godt, kommer I til at høre om det. Jeg er også stadig det andet, som jeg plejer at være. Og projektleder. Men kun engang imellem. Pyha.

3) COP15 i baghaven. Seriøst. Min metrostation er omdannet til et gøglercirkus. Eller nej, det lyder negativt; det jeg mener er: New York. Der står folk og sælger ting der damper, musik, politissemænd, mennesker der snakke allemulige sprog, et leben uden lige. Men hvorfor er det 3'eren det er jo ikke noget jeg går rundt og gør. Det ved jeg ikke.

4) Motion. WHAT!? Her sidder de faste (i kødet) læsere bare halvvejs nede af stolen. Hvad snaarrker hun om!? Miss Anti-Fitness 1992-2008? Med sved på? Yesyes. Efter at diætisten gav op, overvejede jeg situationen. Så tænkte jeg: Jeg kan sguda altid blive den mest fitte fede kælling i verden. Så... det er dét jeg er ude i nu. 2-3 gange om ugen, cross-trainer, 30 minutter for fuld damp og så lige 20 minutters hiv i diverse maskiner bagefter.
Jeg havde ellers fået en gymnastiktaske (som jeg stædigt kalder den), en mulepose (!) som de stak os efter en konference. Men den glemte jeg hos Lotte i lørdags, efter at den havde ageret sprut-lager. Så. Helt godt går det ikke, men jeg er ved at være der. Jeg "vasker træningstøj" og alt muligt. *puster på negle og ser vigtig ud*. Og nu har jeg 35 kg på arm-maskinen *gisp*. Ta' den.

5) Ser fjernsyn. Vi - mig og El Culo de Sucro - er blevet besatte af Doctor House. Det passer lige med, at han kan pauses kl. 18.10 på min nye überfede HD-sat-modtager-med-indbygget-harddiscoptager og så er der mad 18.30-ish. Med House. Så kan man spole henover alle lortereklamerne på Kanal 5. Jeg ved det er skod, men hvilken ypperlig måde at komme igennem vinteren på.

Og så er det jo snart jul. Jeg orker det ikke rigtigt.
Opdateret: Eller gør jeg? JO jeg gør sgu så! Det må godt blive jul. Jeg skal jo bare være til stede :) det kan jeg godt.


Suzy Q
- med 15 ledige minutter

22 november 2009

Suzy siger: Jeg ved det godt

Jeg savner virkelig at kunne skrive et blogindlæg.

Jeg tror det er twitter der har spist mig, 140 tegn ad gangen.

Jeg mangler 2 timer i døgnet til at skrive i. Kender I det.

Men jeg savner blogland.

Suzy Q
- stadig med lever

03 september 2009

Suzy siger: Try this at home

Når han er gået på toilettet og været derude lidt - altså lidt længere end bare en tissetur -
så bank på døren og syng det gamle hit fra Maroon 5:

"Is there anyone out there, 'cos it's getting harder and harder to breathe"

Og så tryk på den røde knap

Suzy Q
- vi har kun det skæg vi selv sidder på

24 august 2009

Suzy siger: Blandede følelser

De plejer at sige, at definitionen på blandede følelser er, når ens svigermor kører i havnen - i ens nye bil.

Jeg har fået en supplerende.

Det er når ens mand siger:

"Hold kæft - jeg ELSKER bare, at du er så skide-ligeglad med, hvordan du ser ud og hvad andre synes".

Den lader vi lige stå et øjeblik.

Suzy Q
- okay, jeg var iført høje hæle, shorts og flashdance-benvarmere. Lang forklaring, men det var noget med nogle meget kolde ankler.

22 august 2009

Suzy siger: Er folk sindssyge!?

Jeg kom igennem arbejdsugen med hiv og sving, men det kostede en fredag aften i usselt joggingtøj på fifaen med ikke-krævende fjernsyn.

Og dog: Da en flok bredrøvede danskere stillede sig op på scenen i Talent09 (DR1 kl 20), med bare ben i cowboystøvler og bevægede sig intetsigende og uinspirerende til dårlig musik, (de magtede lige med nød og næppe at trampe i flok)ja, da krævede det faktisk en del af mig.

Heldigvis var jeg alene hjemme i min sump, så jeg skreg ud i stuen: "Er folk sindssyge!?"

Ligeledes er jeg fuldstændigt fortvivlet over dansk politik. Nu er jeg jo ikke et politisk væsen som sådan, men mere komisk, men jeg KAN ikke forstå hvorfor vi skal have politikerene helt ind og blande sig i vores hunde og vores tøj. Hvis det er hovedreglen, så vil jeg da til at gå ind i politik, så jeg kan få lavet nogle sjove regler. Fx. at hunde skulle parre sig på tværs af racer. Jeg har lige set en hundesjov blanding af en gravhund og en gul labrador. Seriøst: Det var en gul labrador med 10 cm lange ben. Den lignede en rullepølse på fire tændstikker.

Er folk fuldstændigt sindssyge med regler, eller hvad!? Har vi ikke nok i forvejen? Jeg prøver at starte et firma, men indtil nu står jeg i stampe ved "branchekoden". Dét jeg laver har åbenbart et nummer - bortset fra, at det har det så ikke alligevel - for der er sgu ikke rigtig noget der dækker.

Jeg indtaster "indtaling" og så får jeg "fejl". Så indtaster jeg "voice-over" og får


Blandet drift
  • Kombineret produktion af afgrøder og dyr

Den er næppe korrekt, assholes. Men det er da rart at vide, at reglerne er lavet så snævre, at man er tvunget til at tillempe, hvis ikke ligefrem snyde, for at bevæge sig i systemet. Christ!

Og hvad med det dér med at kigge ned ad næsen på andre mennesker og kalde dem "uanstændige" og andre selvretfærdige, hjemmebryggede moralske udspyelser. Hallo. Systemet på denne her planet er totalt random - intet er GIVET "rigtigt" at gøre og alle har ret til at mene noget om, hvordan vi skal gøre det dér med at leve op og ned ad hinanden, uanset hvor hjernedødt det så end er. Begynder man først at mene at man har patent på "det rigtige", så er vi da for alvor ude i noget, jeg ikke kan lide.

For min skyld på folk pålægge sig selv og hinanden de underligste krav. Der er nogle der lever i S/M-forhold, hvor M'en ikke må gå på toilettet, men kun gøre ting i en spand, så S'en kan inspicere det bagefter. Det - om noget - burde da kraftedme være ulovligt førend nogen blev forbudt at bære lyseblå heldragter. Men selv S/M'erne skal ha lov til at leve med mærkelige regler. Gu er det da undertrykkende, men hvis vi forbyder det gør de det bare i smug.

Grænsen går for mig ved ham kannibalen, der havde en skriftlig aftale om frivillighed med sin bøf. Egentlig burde de have lov, hvis det var dét, de ville. Men her vurderer jeg, at folks liv er i fare, hvis der er snyd involveret og så er sagen en anden. Så kannibaler - desværre. I er sgu stadig forbudt. Også fordi I er super creepy og SINDSSYGE.

Suzy Q
- indlægget er skrevet til minde om Bitter Blog.
Men jeg har også herremeget PMS og nu skrider jeg på arbejde.

18 august 2009

Suzy siger: Ramt lige i nakken...

... af hverdagen.

Mandag morgen på den gamle fabrik.. Det var faktisk ikke så hårdt at komme op kl 7, som jeg troede det ville blive. Og badet var dejligt og tøjet lå lige for. Og jeg cyklede af sted med mine nye ørebøffer og (af alle mennesker) Rod Stewart i hovedet. Og ankom glad og fro til "Do ya think I'm sexy" (et rent tilfælde).

Jeg kan huske noget fra sidste år, hvor jeg kom tilbage fra ferie. Noget med, at jeg ikke kunne se meningen med at arbejde (normalt) og noget med, at jeg havde ondt ad helvede til (ikke normalt). Hvad jeg ikke fortalte dengang var, at det havde bygget sig op over den første halvanden uges tid tilbage på job. Og jeg ved hvad det er: 4 skærme, to tastaturer og to mus. Og et bord der kun er beregnet til det halve.

Nå, men flashback til i går. Selvfølgelig er jeg langsom første dag tilbage på job efter ferie - også fordi jeg lige skulle rundt og snakke om ferie og sige hej og daw og alt det der. Har savnet kollegerne, de er skidesøde allesammen.

Så jeg kom til at sidde der til 17.40 for at blive færdig. Og til sidst kunne jeg godt mærke, at jeg var godt brugt. Så jeg cyklede hjem.

Og i løbet af aftenen fik jeg bare ondt i hovedet og nakken - da jeg skulle i seng var den helt gal. Men det værst er, at da jeg vågnede i morges var det bare med den vildeste hovedpine. Har jeg sjovt nok ikke haft i 4 uger.

(Inden nogen begynder med velmenende råd om hvorvidt ergoterapeuten ikke har været forbi afdelingen osv osv jojojo. Men det var komplet ubrugeligt og hjælper jo ikke noget når udstyret står, som det gør. Og nej, det bliver ikke lavet om. Det bliver. bare. ikke. lavet. om. Jeg gider ikke at gå ind i hvorfor, men stol på, at vi har prøvet. Okay?)

Pointen med hele det her er bare, at jeg erkender hvor hårde veksler det job trækker på mig. Det er også et skidehårdt job. Folk går ned med stress over det, fordi man skal være af en særligt mærkelig støbning - og det er jeg. Men jeg bliver også ældre (hvor er min rollator?) og i samråd med min chef ER jeg så småt igang med at gøre ting og sager. Men jeg skal åbenbart helt derhen hvor min krop siger - så højt den kan - "du. skal. videre." Jeg kan bare ikke fatte at jeg er så dum, at jeg endnu engang skal fylde mig med ALT hvad jeg har af smertestillende for at komme igang igen.

Nå. Og så er jeg igang med denne her (hvem fanden ville have troet det!? Dér røg der nok lige et par indsatser hos bookmakeren, hva?!) Jeg er midt i uge 3. Faktisk skal jeg igang med Uge 3 dag 2 om en halv time. Skal. Tjulla-hop, Madam.

Og så er der jo arbejdsfitnesscenteret som jeg har betalt til i 6 mdr uden på nogen måde (kan man roligt sige) at slide på faciliteterne. Sandheden er, at jeg ikke ANER hvordan man bruger sådan et center. Jeg kommer bare derind totalt Fleksnes-agtig, i mit hjemmejoggingtøj og prikker lidt til alle tingene med min pegefinger og står lidt og kigger på det hele, med hænderne i siden. Og så går jeg ud igen (badet i sved).

Og det ville bare være så rart at kunne bruge løbebåndet indendørs, uden at lave baglæns rullende fortov med kraniebrud til følge. Men jeg er lidt blufærdig ifht. at stå og stønne og pruste ved siden af tv-lægen og andre spændstigheder, der frekventerer stedet. Jeg bliver jo fandme så mørkerød i hovedet, at de sikkert smider alle de vægte de har i hænderne og lægger mig i nato-stilling og tager min puls.

Suzy Q
- Og den skal jeg faktisk selv bruge, thank you very much!

09 august 2009

Suzy siger: Gode forslag til ferien

Sørg for at du har to terasser i haven.

Så kan du sidde på den ene


og kigge hen på den anden.


Og sørg for at have masser af venner.

Så kan du sidde i den ene ende af langbordet den ene dag...


og i den anden ende, den anden dag.


Tag billeder af andre folks børn


.. der er nok at ta' af. Og der kommer hele tiden flere til.


Gå på stranden til du er helt skæv i hovedet


Tag ind i dyrehaven og bliv taget i røven
for 200 kr på under 8 minutter


.. eller se naboens kat sidde 4 timer uden at fange
een eneste sommerfugl på sommerfuglebusken.


Tag ind på Ruby og forkæl dig selv med Danmarks sødeste og dygtigste bartendere
og bord-serverings-eksperter og verdens allerbedste cocktails.
Bagefter vil du ikke kunne finde en grund
til at gå andre steder hen.

Jo, vild på varme, brede dæk til Odsherred, dét kan sætte blodet i kog.


Eller gå den samme 5-kilometers-rute tre gange om ugen siden februar.
Til sidst begynder du at kede dig så meget, at du bare vil hjem.
Og vupti - så er du begyndt at løbe.
Av.

Suzy Q
- der er stadig en uge tilbage

06 august 2009

Suzy siger: Jeg ser lyserøde elefanter på horisonten

Så var der mail i indbakken:

Afsender: Blue Elephant

Jeg laver den dér: "Que?" som Manuel fra Fawlty Towers.
Men det kan jo være at læse den hjælper, kviksak:

"Sukkermåsen har bestilt Middag på
Blue Elephant , Restaurant den 6 august 2009 - kl. 19:00.

Sukkermåsen siger:
Jeg glæder mig til en aften sammen med dig :-)

På snarligt gensyn Blue Elephant og god appetit!


Restaurant Blue Elephant


Suzy Q
- 15 år siden han forsøgte at gøre mig til en respektabel kvinde. Stadig ingen resultater.

05 august 2009

Suzy siger: Så er der ballade

Jeg ved ikke rigtigt. Men nu med mere tråd.



Suzy Q
- tonight the music seems so loud

01 august 2009

Suzy siger: Find én fejl

Så sidder jeg på mit [spærrer øjne op og ser meeedet vigtigt ud]
k o n t o r og skal skrive noget meeeedet vigtigt.

(Det er et sygt tilfælde at skærmen viser et billede af Facebook - det har intet med virkeligheden at gøre. Okay måske lidt. Men det var mest fordi det jeg skulle skrive, var så vigtigt, at jeg var nødt til - tvunget til - at overspringshandle.)

Så hører jeg en snurrende maskinlyd og så...


.. er der åbenbart en mand - ja, min egen - bindegale, I might add - der har valgt,
at ugens skægtrimning skal foregå i haven - med mit vindue som spejl!

Ikke særligt distraherende at der står en snehvid awekat og skærer ansigter ad sig selv 0,8 meter fra mit tastatur.


Suzy Q
- hvis jeg aldrig får skrevet noget vigtigt, så er det hans skyld. Tror næppe at Blixen og Andersen arbejdede under slige forhold.

31 juli 2009

Suzy siger: Ingolfs kaffebar

Her på matriklen kan vi vældig godt lide (lide udtalt med begge stavelser og langt, blødt d) Ingolfs kaffebar, der ligger her på Amager.

De har forskellige ting på kortet. I går fik jeg den cubanske bajer.



Suzy Q
- men jeg var som altid også fristet af tanken om lige at gå ud og sige hej til bagermesteren

29 juli 2009

Suzy siger: Tour de Ferie

Jeg er slet ikke i form til det her.

Etaperne er forløbet således, at efter den første bjerg/nydelses-etape på Sicilien var gennemført med en tretrinsraket af stram-stole, statuer og en hjembrungen bid af himlen:

Ved 35 grader er der kun ét sted der dur



bag os faldt en mand i søvn i solen og sov så tungt, at vennerne uden problemer kunne tage tonsvis af billeder af ham, optage snorkelyde, køre hans Vespa ned ved siden af ham, spille høj musik i hans øren og til sidst - smide en kold spand vand i hovedet på ham.
En ældre stout dame i en stor badedragt betragtede optrinnet og sagde til ham
- da han vågnede af vandet:
-"Hvad mener du om det, de gør ved dig!?"
hvortil han roligt svarede:
"- Vi er ved stranden!"

Jeg trak vejret roligt med udsigt til ægtefælle og andre badejern


Statuer. Nu slapper I lidt af inde i Palermo.
Både spaniere, arabere, grækere og romere
og jeg véd ikke hvad har rejst de vildeste bygningsværker.




For filan da, hvor var det varmt at gå rundt inde i alt det sten i 35 stive grader. Så er det godt, at de har fuldstændigt styr på at lave is i Italien. To gelatto a day keeps the [indsæt whatever] away.



værtinden mente ikke at vi kunne overleve i DK uden lidt Siciliansk konfekture.
Så hjembragt i kufferten var en bid af Sicilien - nu på vest-amager.


Jeg har nu gladeligt ofret min figur på macipanens oplyste alter.


Mandag efter hjemkomst var der tildelt os 1 hviledag, som blev tilbragt i en døs med tøjvask og gaveindkøb til Nevø 1.0, der nåede den fremskredne alder af FIRE ÅR.

Og så gik det løs igen. 1. familieetape blev afviklet i går. Ruten bød på 2 x 150 km tilbagelagt i Suzuki og høj syng-med-attitude. Vild på varme brede dæk straffede vi sydmotorvejen og ankom i Vesterborg på Lolland et kvarter før tid.

Her begavede vi den næsten granvoksne nevø med behørig LEGO, sej t-shirt ("Thor 4 år") og - det bedste må jeg indrømme - en stemmeforvrænger! Udført som en rød plasticmegafon og med tre indstillinger: Robot, rummand og rumvæsen! Wha-haha-håhhrrr!

- "og jeg har købt ekstra batterier til den!" vrælede jeg og gik igang med at brøle robot-ting i megafonen og lære nevøen, at man ikke kun skulle sige "waaaaaaaaaaaaa" ind i den, men at man bare kunne tale almindeligt. Moderen til nevøen bemærkede rutineret hvor jeg lagde de ekstra batterier, og senere på dagen var de på mystisk vis forsvundet!?!

Nå.

I dag står etapen på en nordlig retning. Et lille stykke svigerfamilie skal nedlægges til aftensmad i Helsingør.

Og så har kusinen i Odsherred forlangt at vi snart indfinder os til grill. Yes Ma'am.

Og søsteren i Ebeltoft.

Og vennerne i Haslev.

Og forældre med sommerhus i Sverige.

Og svigerforældre med sommerhus i (er det Hornbæk?)

Jeg er ikke i form til det. Og jeg ville jo så gerne også have læst lidt og lavet lidt på huset.

Suzy Q
- så er det af sted.

26 juli 2009

Suzy siger: Ragazzi! Sono a Sicilia

... og vejret i Cinisi, Sicilien:

Tag en hårtørrer og sæt den i højeste gear. Blæs direkte ind i dit eget ansigt fra kl. 8 om morgenen til 01 om aftenen. Træk vejret, spis, klæd dig på, tænk og træf alle beslutninger under disse forhold.

Ahr okay, jeg skal jo ikke klage.. alt for meget. Her er fuldstændigt fantastisk. Her er så smukt, at man næsten ikke kan fatte det. Så står der lige en romersk ruin. Så en katedral bygget af araberne i 9. århundrede eller noget, og så render der bare olivenlækre kvinder, teenagere og babyer rundt og taler helt vidunderligt italiensk og flagrer med hænderne i alle retninger.

Vi besøger vores to venner, der bor her, et par udgjort af en dansker og en sicilianer (gravid i niende måned i 35 grader med plukveer - jo jo, vi har timet vores besøg skidegodt, arme kvinde).

Og her sidder jeg så på tagterressen hos vores værter. Bemærk bjerget i baggrunden, der er meget tættere på end man man se på billedet. Huset er et højt, slankt byhus med en etage til sovning, en til stue og køkken og så taget, hvor man er det meste af tiden. Når man sidder ved det udendørs spisebord og lige vender sig engang... *bang* så står der bare et bjerg og lurer! Jeg vænner mig aldrig til det! Jeg sidder bare og glaner op ad det bjerg.

Nå, men jeg har været på stranden og vandet var så skønt, at jeg ikke engang orkede at hvine når jeg skulle under. Så har vi set forskellige ting og været på stranden igen, for da vejret startede med de der 35 i skyggen, så var der ikke andet man kunne gøre - og I hører ingen klager herfra.

Værtinden er lidt nedtrykt over alle de skønne ting hun ville have vist os, og som vi nu ikke kommer til pga en sammensværgelse i både hendes og den større natur, men helt ærligt.. vores ferie er lige begyndt, og denne strand er måske det eneste sommer vi får i år - så. Jeg er glad. For at sige det mildt.




Dagens dramaer udspiller sig omkring hvorvidt vi skal grille på tagterrassen ELLER tage ud og spise på restaurant. It's a tough life, ragazzi.

Jeg har også talt italiensk. Jojo! Inden afrejse blev der indkøbt en lille ordbog/parlør-sag, som går begge veje og har en lang sektion i midten, der handler om uregelmæssige verber og grammatik og den slags. Og sådan et snakkehoved som mig bliver jo skidefrustreret over ikke at kunne tale med de lokale, så der har heldigvis været meget ligge-tid, hvor jeg har haft tid til at studere lidt grundlæggende italiensk.

Vores værter har træmøbler på tagterassen, der er så nye, at de endnu ikke har fået olie. Møblerne, altså - ikke værterne. Så en formiddag iklædte Sukkermåsen og jeg os vores bedste solhatte og drog ud for at proviantere: Vandmelon, møbelolie og reb (til kurven på tagterassen, så man kan hejse kurv med penge ned til gadehandlere - og op igen med ting og sager).

Vi fandt en isenkram-agtig sag på hovedgaden, gik ind og sagde: "Bonjourno. Chi sono olio per mobili fouri, per favore?", hvilket betyder "goddag, har I olie til udendørsmøbler". Vi havde øvet i tyve minutter og det lød åbenbart så overbevisende, at de bare svarede på italiensk.

Hvorefter vi blev liiiiidt slukørede inde under solhattene og var sådan lidt "what?"-agtige - og SÅ fulgte ellers et optrin, hvor flere forskellige kataloger kom i brug, der blev peget og hevet rundt, og det danske, engelske, tyske, franske OG italienske sprog blev totalt mishandlet og maltrakteret. Der blev ringet op til Værtinden, der på mobilhøjttaler og flydende siciliansk dialekt fik fremsagt og forklaret hvilket produkt det var hun ville have og i mellemtiden havde de tre ekspedienter og Sukkermåsen fundet en anden og engelsktalende kunde, der havde fået kastet lys over sagen. Ophidselsen og lydniveauet begyndte at lægge sig og vi kom derfra med.. det første der var blevet ned fra hylden.

Da vi kom tilbage viste det sig at være det forkerte; almindelig møbelolie til indendørs, til at pudse op med. Ikke det dér vi kender fra DK med antifungisider og UVbeskyttelse osv osv.

Jeg har også kaldt et ordentligt italiensk badejern for Frue, i fuld offentlighed. Den smuttede.

NÅ - vi rejser hjem i dag og så venter....

... 3 ugers ferie.

Suzy Q
- ragazzi betyder noget i retningen af "rødder" eller "unger". Det er det fedeste ord :)

13 juli 2009

Suzy siger: Jeg HAR en plan

Min ferie starter på fredag.

Fredag eller lørdag skal jeg have et par drinks - og så ender jeg nok (figurativt) her:


Suzy Q
- det faktiske sted ligger i Holbæk, men SÅ langt skal jeg ikke ud

27 juni 2009

Suzy siger: Klat-bloggeren vender tilbage

Det er totalt skandaløst så lidt jeg blogger i øjeblikket!

Hvad har jeg lavet? Haft to jobs, mødt en masse fede folk via Twitter, løbet hækkeløb i Sukkermåsens ufatteligt actionpacked forår og været på Reboot11.

Er jeg blevet klogere på noget? Næh.
Er jeg blevet rigere? Bestemt ikke.
Er jeg blevet yngre og slankere? Arj, det ville være synd at sige.

Nå, men hvad så? Jooooo jeg er blevet en del oplevelser rigere. Nu har jeg fx betalt til fitness-medlemskabet i fire måneder, uden at besøge stedet.

Og så var det Skt Hans og mig og Sukkermåsen pakkede et tæppe, et såkaldt "strandtelt" og noget take-away-mad og tog på Amager Strand, hvor vi i et stift, vindblæst kvarter baksede med strandteltet, for kun at opdage, at strandtelte er udstyret med... pløkker.. som skal stikkes ned i .. hvad? Sandet? Det holder jo INGENTING! Så for at det ikke skulle blæse væk måtte vi sætte os indeni det, som to fireårige børn, der legede hus, og spise vores mad. Skide-tak for læ OG skygge, lorte-strandtelt. Bagefter var vi så sure, at vi ikke kunne finde et bål (og der skulle efter sigende have været hele fire), så vi gik op mod bilen for at køre hjem - kun for at indse, at der var maaaaaaasser af læ længere inde mod land. Det kunne ham dér pseudo-sømanden jeg er gift med sguda godt have sagt lidt før. Nå.

Min have ligner Jurassic Park og jeg er T-Rex der vælter rundt i det grønne og tramper lidt ned.

Nu er der 8 aftenvagter og 7 dagvagter tilbage inden jeg har sommerferie.

Suzy Q
- über stochk und stein

10 juni 2009

Suzy siger: Gratis krimier

Hallo! Lige ind i øregangen.

Så er der krimier til dem, der gerne vil læse en god spændingsroman, men ikke gider sidde på nummeren flere timer ad gangen. Gå en lang tur og hør en krimi, så.

DR forærer to nye, gode spændingsromaner væk til sommerferien - klik HER

Husk at hvis du har iTunes, så er den langt nemmeste måde at få bøgerne "ned" på den hvor du klikker på iTunesknappen på siden og modtager en podcast af bøgerne. Men gammeldaws download er også mulig.

Suzy Q
- enjoy. Og det er kun frem til d. 24. juni, så bli'r de pillet væk igen.

05 juni 2009

Suzy siger: Læsehus

Kom så, Lotto, Gud, skæbnen, lønforhøjelsen - WHATEVER!

Jeg har BRUG FOR det her læsehus..


Prøv og se, mand! Det ser jo ud som om det allerede STÅR i min have!

Men det mest freaky er, at vi faktisk har et gammelt skur på grunden, der er totalt ved at brase sammen. Skuret er intet værd mere, men der er fundament, og strøm, og sågar kloak. Det læsehus og mig - det er meant to be.

Her ku jeg sidde og lure ud af vinduet og ligge og lure på en briks.
Og gæster måtte måske gerne låne.

Læs mere HER
Det er Dorte der velforjent får æren.

Suzy Q
- bare Dorte vidste, at jeg ville gøre HVAD som helst, ALT hvis hun hav et hus. Åhhrhrrr come oooooon, Dorte!

Suzy siger: Tak, kære kollega

Så sidder jeg på arbejdet og projekter den. Stilhed i storrumskontoret, hvor jeg har tilkæmpet mig plads ved en af de gamle, udslidte pc'ere. Kolleger taler dæmpet sammen, jeg hakker i det gamle tastatur og forsøger at overskue min egen plan, mens jeg venter oceaner af tid på at programmerne åbner, fryser, crasher og skal åbnes igen.

Så kommer der en mail: * WING * synger computeren fra sit harddisc-ophæng under skrivebordpladen. Stikket til hovedtelefoner er ødelagt og virker overhovedet ikke - jeg har prøvet, for jeg skal faktisk i embeds medfør sidde og lytte til ting og sager. Men det må blive en anden dag, for det larmer alt for meget for dem, der sidder omkring mig, hvis jeg ikke gør det i ørebøffer. Mailen minder mig om, at jeg lige skal have lukket for lyden på maskinen, så den ikke *wing'er* hver gang der kommer en ny besked. Så tilbage til mailen.

Det er fra en kollega. Beskeden lyder: "Her er lyden, Suzy. Jeg fandt den på en LP" og vedhæftet er en mp3-fil. Lyden? Af hvad?

Det kan jeg jo ikke sidde og lytte til her. Så fordi jeg egentlig vil gemme mp3'en til senere, klikker jeg på den og kommer af vane til at dobbeltklikke. Hvorefter et lydafspilningsprogram folder sig ud på et milisekund - helt out of character med computerens evner i øvrigt - og begynder at loade.

Alt dette sker på et enkelt sekund og jeg panikker og klikker tusind steder for ikke at få det til at starte, for lyden på computeren står jo piv-åben og jeg aner ikke hvad "her er lyden" betyder! Panik-klikningen gør selvfølgelig at lorte-PC'en viser timeglas og lader som om den intet kan, hvilket tvinger mig til at klikke ENDNU hårdere, hurtigere og mere - men alt står stille..

UNDTAGEN lydafspilningen. Hvilket betyder, at de arbejdende kolleger i det tyste storrumskontor med et sæt vækkes ved, at Den Seriøst Arbejdende Projektleders computer GJALDER denne "lyd" ud (tryk selv play):

Her er den by Lyden af noget
Fandalism Free MP3 Hosting


Suzy Q
- jeg fik den først stoppet efter alt, ALT for lang tid.. og flygtede mod køkkenet i en haglbyge af tilråb som "Nåhr det er dét du sidder og pusler med" osv osv.

02 juni 2009

Suzy siger: And they shouldn't fence at night...

Bare i tilfælde af, at I endnu ikke har set denne her



Suzy Q
- I pull my feathered hair, whenever I see floating cloth

28 maj 2009

Suzy siger: Fremskridt

I lørdags

I dag

I lørdags:

i dag




Den første der siger
"du kunne da vist også godt trænge til et nyt hegn"
får ENTEN en på snotten.

ELLER
kommer og afleverer 10.000 kr og en hel weekends arbejde.
Så ta'r jeg snotten tilbage.

Suzy Q
- nej, vi har ikke gjort det selv. Men vi har selv tjent pengene, der betaler gildet.

27 maj 2009

Suzy siger: Nye opgaver

Med en passende mængde modstand vokser man. Det ved alle fitness-folk.
(Okay, jeg har betalt i 4 mdr og først lige opdaget, at min adgangskort ikke virker, men det betyder jo ikke, at jeg ikke kan tænke lidt fitness-agtigt, vel. Fake it till you make it osv.)


Ved siden af mit "normale" arbejde, arbejder jeg for tiden også som projektleder på mine fridage. Det er selvfølgelig hårdt, men det er ufatteligt givtigt for mig at få noget udfordring.

Jeg er lige igang med at læse Gladwells nye og dér kan man læse, at alle studier viser, at 10.000 timers øvning er dét, der skal til, for at "mestre noget" til fulde. At spille violin, springe stangspring, lægge asfalt eller speake i fjernsynet. Mit normale job har jeg bestridt i 9 år og det gi'r omtrent 12.000 timers øvning. Hvilket måske forklarer, at jeg er ret god til det jeg laver, men som også forklarer, at jeg længes efter at prøve noget nyt. Især efter, at jeg sidste år fik en ny master-grad, har jeg i dén grad trængt til at komme af med noget viden (I ved hvad jeg mener) og prøve kræfter og få praktisk erfaring og rive i noget nyt.

Oh. Så kom projekt. Fik jeg kam til mit hår? Ja. Men klarer jeg den? Ja det kan I eddermame tro jeg gør. Og det er bare sådan en uFATTElig god fornemmelse, at have arbejdet hårdt og se tingene glide. Der var nul sekunders oplæring. Bagdelen er, at man skal opfinde alting selv. Fordelen er klart, at jeg kan gøre alting på min måde. Og det lader til, at folk godt kan lide min måde :) (hvilken usigelig lettelse, for det er den eneste måde jeg kender. Phew.)

Opgaverne består mest i at koordinere og styre et stort antal for hinanden totalt fremmede interessenter hen mod samme mål, med et stykke "nye medier" lige i midten og i harmoni med et større juridisk/strategisk benspænd. Sagde du "samarbejde og nye medier"? Ja, det gjorde jeg. Fårk, den sidder lige i skabet.

Havde modstanden været mindre, havde jeg kedet mig. Havde den været større, var jeg knækket. Jeg er så heldig, at den har været liiiige tilpas på den hårde side. Jeg er vokset lidt.

Suzy Q
- det var bare for at sige, at jeg er glad og træt, spændt, bekymret, og mere glad og træt.

23 maj 2009

Suzy siger: I grunden er alt kaos

- og det' okay.

Kan I huske at jeg sagde, at der var håndværkere på spil?

Vi skal ha ny belægning. Nej ikke på tænderne, ejheller på tungen. Men foran huset. Der voksede næsten mere græs mellem de gamle fliser, end der gjorde i - lad os bare kalde den - "mosplænen".




Synes i øvrigt at gravemaskinerne kom lige lovligt tæt på min køkkenhave.
(Det er den sidste rest af gammel facade, der er tilbage.
Lige dér, hvor det nye køkkenvindue sidder. Bag hvilket jeg sidder og skriver lige nu.
Vildt, ikk)

Bemærk den sidste ulækre rest af æggesnaps-gul,
som de tidligere !"#€%&/ ejere havde malet huset i.

Hvor der før var brændeskur og skvalderkål, er der nu gjort kål.
Der skal være skur igen. Bare slankere, så man bedre kan komme forbi.


Og gæt hvem på vejen, der har en stor bunke stabilgrus liggende ude på vejen.
Jeg tror, at de nidkære ældre mennesker i grundejerforeningen må være ved at få et hjertestop over vores utérlige omgang med eget fortov.


Men jeg er bare ligeglad, for min bedste ven er på besøg i DK og vi var ude at spise i går aftes og i morgen formiddag skal vi brunche. Og snakke noget mere.

Suzy Q
- en ting ad gangen

21 maj 2009

Suzy siger: Left to my own devices

Endnu engang er tingene faldet sådan ud, at han sidder ved en pool i Spanien, lidt uden for Barcelona, og jeg arbejder non-stop OG vader rundt i optagne betonfliser og styrer håndværkere. (Dvs modtager deres meldinger om, at de heller ikke kommer i dag, men helt sikkert kommer i morgen. Hver dag.)

Han ringede i går aftes og jeg kunne høre poolen klukke i baggrunden. Jeg gik direkte til barskabet og drak 2 x 2 cl mørk rom fra Havana og tog mig et slaw poker og et par smøger på bagtrappen. 10 min. senere væltede jeg døddrukken, slingrende og stiv som en allike i seng. (Der skal ikke så meget til, når man er vænnet fra og i øvrigt godt slidt). Det var næsten som en hel nat i byen, bare overstået på et kvarter og med sengen belejligt lige ved siden af. Og jeg kom endda ind helt gratis.

I morges havde jeg egentlig lidt tømmermænd. Men jeg har haft en ufatteligt tiltrængt fridag, som jeg har tilbragt i jeans, t-shirt og klipklappere, mens jeg har skurret og skrubbet hele huset. Jeg har også fået en morfar og en hjemmelavet slankeburger og om lidt skal jeg se "Sagen Genåbnet". Græsenke-standen har sine fordele.

Suzy Q
- og så er de formastelige rhodonner fra sidste år endelig sprunget ud.

18 maj 2009

Suzy siger: Thai mad

Her på Ama'r.. der kan vi godt li' den dersens udenlandske mad.






Suzy Q
- bare den altså er dansk

Suzy siger: Anti-Krøyer


Suzy Q
- bander jeg, eller er jeg vågen?

14 maj 2009

Suzy siger: Mystik?

Reposting:
Jeg modtog den anden dag denne voicemessage fra min arbejdstelefon til min mail. Jeg går ud fra at det er sådan noget smart arbejdsplads-IP-relateret-noget.

Det lyder som to skud?!?!

skud i voicemessage by Mystik
Fandalism Free MP3 Hosting


Suzy Q
- ELLER også kunne det være to store spånplader der står lænet op ad en væg, og som så vælter - LIGE efter hinanden. Men stadig... hvorfor ringe op for dét?

Forældet Post-script: Nå. Nu har jeg prøvet og prøvet at uploade en mp3-fil, så I kunne høre det. Men det vil. ikke. Nogle ideer?

12 maj 2009

Suzy siger: Bitter Baby

Nå.

Så tre gange om året, så er jeg til sådan noget kællingefrokost-noget, hvor vi er en 8-9 kvinder, der har kendt hinanden i 100 år, der mødes og spiser noget. Det er selvfølgelig bare et påskud for at snakke. Så det gør vi.

Og i flere år har vi fulgt med i den ene kvindes iværksætterprojekt, som er alt for sejt. Hun har startet teatret PLAY på Islands Brygge, sammen med en kollega. "Kom nu og se det!" sagde hun igen. "Vi har lavet vores eget billetsystem" fortalte hun "og vi har gode øl i baren". Så blev jeg jo nysgerrig.

Så jeg røg ind på deres side og bookede billetter til Bitter Baby Comedy Club. Jeg har set stand-up / comedy LIVE to gange før: 1) da Eddie Izzard gæstede Comedy Zoo og 2) Anden på Coke (hvilket vel nærmest var et show). Nåhjo, og så Jonathan Spang til en konferencemiddag af en art. Hård crowd, men han klarede det okay. Ellers har jeg set hele Izzards bagkatalog på dvd flere gange.

Jeg er sådan en der ikke griner. Jeg sidder og vurderer om jokesene er sjove og analyserer HVORFOR de er sjove og i hvor høj grad at leveringens timing sad i skabet. Jeg keder mig ikke - men jeg er meget kritisk. Og jeg griner som sagt næsten aldrig. Okay, indser lige NU, at jeg udefra sikkert ligner en sur kost. Men det er jeg altså ikke. Jeg har imidlertid lyst til at give komikeren "efterkritik" i form af teater-noter, eller noget i den stil. Har dog aldrig gjort det. (Tak, mig.)

Konceptet med Bitter Baby er så, at man aldrig ved hvem der kommer og optræder. Men man ved, at man får kage. (Lagkagehuset sponsorerer). Og jeg fik også høker-pilsner(e). Må man tage øllen med ind? Jaja, hvordan skulle du ellers få den drukket? Rart sted.

Så sidder vi dér i den meget lille sal, omtrent 60 mennesker på 9 rækker med 7 stole i hver. Plus dem der maste sig ind på en "jegsidderpågangen"-agtig groupie-manner. Okay, så var vi 70. Men heller ikke flere.

Casper Christensten trådte ud på scenen og sagde: "Ja. Mandrillen er sgu samlet i aften, venner! Så gør jer klar til at se Lasse Rimmer, Frank Hvam, Lars Hjortshøj og mig selv". Nåja, så havde en storyteller også fået forvildet sig ind i programmet. Hvordan han klarede sig i det selskab, kan I selv gætte.

Jeg havde den ondelynme skudt papegøjen og de grillede os i 3 timer.

Suzy Q
- og jeg måtte overgive mig og le. Le, som man kun gjorde før i tiden.

*Hvam, Rimmer og Christensen - kontakt mig for noter/ efterkritik.

09 maj 2009

Suzy siger: Catching up

Nå hvasså? Længe siden, hva? Hvad jeg har rendt og lavet? Åhhhhr du ved... Ikk så meget. Jeg har gået og passet mit arbejde, mit hverdagsliv og i særdeleshed: min have. Og mine grublerier, selvfølgelig.


20. april var jeg til en fremragende koncert i lille Vega med Raphael Saadiq - total lækker retro motown. Han og to korsangere fór ind på scenen med 210 km/t og det niveau holdt de hele vejen igennem. Og som min veninde udbrød om den kvindelige korsanger:
"F**k hvor er! hun! NAJS!"

Og dét var årets sandeste sætning:

(Alle billederne svulmer i øvrigt op hvis de beklikkes)

Så har jeg været på arbejde.
En del. En mandag sagde chefen: "Vi har et projekt, der mangler en projektleder. Er det dig?" Inden jeg fik set mig om, sad jeg og blev briefet. Betingelsen er, at det løses sideløbende med min oprindelige funktion. Det er fedt, men jeg har travlt med travlt på.

Når jeg kommer hjem om natten sidder jeg ude på trappen og ryger en smøg og kigger på candyfloss-træet, mens tankerne drysser på plads


Tænk at det allerede er den tid på året, hvor det er sprunget ud igen. Sidste år sad jeg i speciale til halsen. Og nu er det allerede ved at drysse af igen. Både træet og al den lærdom jeg havde i hovedet. Er der nogen der ved hvad sådan et træ hedder?


Ellers er det min have, der hypnotiserer mig. Enten går jeg rundt i den og river ting op ad jorden, eller graver ting ned. Eller også stirrer jeg bare.


Mine største projekter har været 1) at angribe et bed, der var 100% infiltreret af skvalderkål. Jeg gravede al jorden op, rensede den for skvalder og rodnet, rensede de gamle bregnerødder for skvalder-rødder, hældte al jorden tilbage og genplantede bregnerne og nyplantede en azelia der allerede blomstrer dybrødt *uhm* og en hortensia, der efter sigende skulle kunne klare sig på en plet, med meget lidt sol. Skvalderkålen er selvfølgelig på vej op igen rundt omkring, så nu ved jeg hvad jeg skal lave resten af sommeren.

Og 2) at udvide køkkenhaven. Da vi købte huset, var der gammel skæv belægning, en smal stribe græs og to tilvoksede bede foran huset. Nu, 4 år senere, skal der ske noget. Der har længe været køkkenhave i det ene bed, men i Påsken gravede vi græs væk og flyttede bed-stenene og lavede en større køkkenhave

Det er undertegnede brolægger-jomfru *host* der har anlagt stien. *Lyden af beundring bruser gennem blogland* Tak-tak. Spinat, radisser og rød krølsalat er allerede kommet op til højre i billedet og Sukkermåsen går utålmodigt frem og tilbage og holder øje med sine omhyggeligt lagte øko-kartofler i venstre side. I går pegede han på resterne af en falmet erantis og spurgte håbefuldt: "Er DET en kartoffel på vej op"? og igen måtte jeg skuffe ham. Ak ja.

Køkkenhaven er blevet ca dobbelt så dyb og det sidste græs du ser på billedet, ryger næste mandag. Da kommer min bror og tager fat på at fjerne al, AL den gamle og skæve belægning (hvor imellem der næsten vokser mere græs end på plænen) og lægge nye, fine 30x30-fliser på.
Det koster en formue! Hvorfor er der ingen der fortæller een når man vokser op, at hvis du skal købe et hus, så find et der HAR ny belægning!? (Nå, men det kan jeg jo skrive i den nybagt-husejer-manual, som jeg har manglet gennem hele dette forløb).


Jeg holder øje med det hele fra min nye plads i mit nye køkken


Som I kan se er det også her, jeg sidder og holder øje med jer og jeres blogs. Og præcis som jeg vidste at det ville blive, så tænder jeg på kolde morgener gasblussene og sidder og hører dem buldre til venstre for mig, ved siden af lidt dæmpet morgenradio, slubrer kaffe og holder øje med forhaven, hvor fuglene mobber hinanden ud af fuglebadet. De store får altid deres vilje.

Og ham her havde været i byggecenteret og købe en ny grensaks - MED UDVEKSLING!
Straks skulle alt klippes ned, så det var nødvendigt med lidt projektledelse nede fra solsengen. Lidt højere. Nej lidt lavere! Jeg gir jo gerne et nap med, sådan skal det da heller ikke være.

Så hører vi naboen pusle på den anden side af hegnet. Han har set træbeskæringsprojektet og er blevet nysgerrig. Og da min ægtehapser højlydt pruster over en særligt tyk gren, der ikke vil give sig, bliver naboen nødt til at sige noget:
-"Den saks der...... "
-"Ja?" råber sukkermåsen oppe fra træet.
- "Nu er den vel med udveksling?"
- "Jah"
- "Nåh. For hvis den ikke var, så har jeg sådan en rigtig god en med udveksling, som du måske godt kunne låne".
-"Okay. Jamen denne her ER med udveksling, såh.. "
- "Nåh, okay. [pause] Men du siger bare til, hvis det er".
- "Okay, tak".

:D

Suzy Q
- tak for dén udveksling.

06 maj 2009

Suzy siger: Min blogpen har forladt mig!

Hvis det her fortsætter, så får jeg aldrig tid til at blogge igen.

Livet mand. Det ta'r tid.

Suzy Q
- der er ikke sket nogen sjove ting, så I er ikke gået glip af noget. Bare rolig.
Det ville jeg jo have sagt, ikk.

26 april 2009

Suzy siger: Ægtefælle-agility

Er din ægtefælle ved at falde lidt hen? Sidder han/hun lidt for meget og nyder livet, slapper for meget af, får ikke bevæget krydsreflekserne og de tilhørende reflekser i hjernen nok?

Så kunne svaret være: Ægtefælle-agility! Det er noget vi bruger hjemme hos os.

Ja, jeg ved det godt - den mest kendte form for agility er den, der er for hunde. I ved, et menneske træner en hund igennem en slags forhindringsbane, hvor hunden kan vise sig mere eller mindre god til at forstå, præstere, hoppe, løbe osv. Der er altså to deltagere, ligesom når man rider - her består ekvipagen så bare af et menneske og en hund.

Jeg har nemlig længe været udsat for betragtelige udfordringer for min behændighed og det er først nu det er gået op for mig, hvor tralvt jeg egentlig har haft - og hvor stor en indsats min ægtefælle lægger i at holde mig vaks og behændig.

Det startede i det små: Der er nogle haveredskaber, som jeg altid bruger det samme sted. Så derfor lagde jeg dem dét sted. Men næste dag, når jeg kom ud igen.. så var de væk! Efter at have stået og kløet mig i nakken et stykke tid, begyndt jeg at lede. Skovlen stod ved nordgavlen. Graveskeen lå på hoveddørstrappen. Min nye ukrudtsklo (DØ SKVALDERKÅL!) hang på en krog i skuret. Hm?

Det gentog sig næste dag. Er do vimmer mand, jeg røg rundt på matriklen og fandt ting og sager og forventede næsten en godbid, da jeg havde løst hele opgaven. Bjæfbjæf! *logre*
Ikke noget med bare at lægge sig ned og rive ukrudt op - NÆH - det er UD at trave, søge, finde, hente, slæbe. Sådan.

Samme mønster med andre ting - Stegepanden som jeg bruger hver morgen, var hver morgen brugt og stod til opvask! Sokkerne, som jeg havde smidt over på hans side af sengen (fordi det var hans) lå pludselig henne på min side af sengen. Jeg smed dem tilbage igen.

-"Så skal der købes affaldsposer" sagde han en dag "gør du det igen? Det er de dér specielle, som du bestiller over nettet!"
-"NÆH! Nu er det din tur." Sjov leg! Han så betuttet ud, så jeg forklarede "Ja, jeg fandt dem sidst, nu er det din tur."
Konens labyrint-regler blev for meget for ham og efter en kort pause udbrød han skingert og hjælpeløst: "Hvorfor skal JEG finde dem... når du VED hvor de er!?"

Okay, så hjalp jeg da med det. Han skulle jo lige igang.

Men så langede han lige den ultimative udfordring over desken og jeg må indrømmer, at jeg her syntes, at det begyndte at tage overhånd, da jeg kom på nat-agility.

Sukkermåsen ville gerne have sengetæppet på over dynerne, sårn fra knæet og ned (på mig: fra hoften og ned), fordi det var lidt småkoldt om natten. I løbet af natten sparkede han det imidlertid af, således at det mega sengetæppe faldt ned og lå hulter til bulter på den lille 70 cm brede ganglinie der er for fodenden af vores dobbeltseng.

Den "sti" skal jeg bruge, hvis jeg om natten skal en tur ud på toilettet. For jeg skal hele vejen rundt om sengen, for at komme hen til døren.

Første nat blev jeg ret overrasket. Jeg indrømmer, jeg var lidt groggy dér midt om natten, så jeg tumlede ud af sengen og tøffede intetanende af sted mod badeværelset. Inden jeg havde nået hjørnet, stod jeg pludselig til knæene i et blødt og glat materiale, som jeg i nattens mulm og mørke ikke lige kunne afkode. Men mit højre ben gled hurtigt en halv meters penge fremad og ud til siden (to lag sengetæppe er glatte mod hinanden) og jeg fik dermed 1,5 liter adrenalin pumpet ud i systemet på et splitsekund - smadrede venstre knæ ind i dobbeltsengens hjørne og forsøgte at gribe fat i vindueskarmen med min højre hånd.

Nede på knæ lå jeg og undrede mig over, hvad der lige var sket. Da jeg havde samlet mig og lagt to og to sammen omkring sengetæppet, kunne jeg således bedre rustet fortsætte min tur: Armene flaksende foran mig som en slags fysisk radar i tæt afsøgning af rummet - i tilfælde af, at der skulle være udlagt flere forhindringer. (Han lå garanteret vågen i mørket og tog noter).

Ude på badeværelset stod jeg og missede med øjnene og stirrede lidt på spejlbilledet af en uglet kone i nat-t-shirt - som om svaret lå dér. På turen tilbage brugte jeg tøffe-metoden til fødderne, hvorved jeg lissom pløjede igennem tæppet, famlede mig frem til sengen, fulgte den med højre hånd, men havde så til sidst fået pløjet så meget tæppe op foran mig, at jeg igen snublede og denne gang hamrede højre knæ ind i hjørnet af sengen. Jeg kastede mig op på plads på min madras og sparkede desperat med benet, for at få det anaconda-kvælende tæppe til at slippe. Jeg lå og stirrede lidt i mørket inden jeg kunne sove igen. Godt nok hård forhindringsbane.

Men nu er jeg beredt: Når jeg går på loki om natten, så foregår det med høje knæløft (for ikke at få viklet anklerne ind i noget) og fuldt natte-beredt, totalt på stikkerne som en ninja. Jeg er også klar til rullefald og håndkantsslag, hvis det skulle være. Og min pels skinner og jeg har sunde gummer.

Suzy Q
- den vakseste ægtetæve AROUND.

PS: Jeg ved at du læser med, og du kan vente dig. Better SHAPE UP!

22 april 2009

Suzy siger: Op på hesten - igen!

Ingen ved det bedre end en (een-gang-altid-selv-om-det-er-længe-siden) hestepige: Når du er blevet smidt af, er landet på hovedet og blevet trådt på ryggen og ligger dér med grus mellem tænderne og ser din kød-scooter vise dig et par baghove i det fjerne - så er der kun een ting at gøre:

På benene, i løb, fang kræet igen, aflevér en ORNlig verbal sviner så bæstet kan få tørret det smørede grin af mulen, og selvom det er det sidste man har lyst til i hele verdenshistorien lige nu... så er det altså bare venstre fod i stigbøjlen, sving højre over og så OP i den saddel igen, dame!

F**k hvor har jeg siddet dér mange gange og stor-tudet fordi det gjorde så herre-naller og jeg var så rædselsslagen, groggy, uskarp og nedslået. Og så skulle jeg bare blive ved. Med risiko for, at det hele skete igen.

Følelsen af det totale nederlag og en ordentlig omgang bank.. kan kun forvandles af anvendelsen af en stålsat vilje, vedholdenhed og ro.

Men det mest kritiske øjeblik indtræffer, når man skal huske at TRO på, at det nytter at blive ved. Jeg glemmer det altid. Jeg ser ingen BEVISER her og nu! Og det gør ondt! Men først videreformidlet og siden egen erfaring har vist, at ting og sager kan lykkes, hvis man bliver ved.. lige lidt længere.

Så man står der på Herrens stubbemark og der er ingen hjælp at hente, kun dig og et tilsyneladende uoverstigeligt problem, noget du VIL så meget og som øjensynligt hader dig, og så skal man tro på, at det her - en dag, ikke engang lige nu, men om lang tid - kan ende godt? Ja, det skal man. Og der er ingen der skal undervurdere hvor elendigt man kan have det, lige dér. Hvor ensomt, smertefuldt og håbløst det virker, men man prøver, famler, ved at man SKAL... Og pludselig en dag...

.. sidder du i sadlen, galopperer ud over stepperne og det hele spiller og klikker og du smiler og mærker hvor meget du har lært når folk kigger og siger "Aj hvordan gør du" så er der kun ét at svare: "Jeg har knoklet" med den meget vigtige tilføjelse: "Og jeg blev ved."

Suzy Q
- Total Forvirring burde man egentlig hylde noget mere - for det er jo tilstanden lige inden ti-øren falder.

Update: Inden alle troldene overfalder mig og siger "HA! Tag dog din egen medicin" og "det er du sguda ikke særlig god til" og andre "jegharkundårligetingatsige-ogvilgernehakkepådigifuldoffentlighed"-trolde-agtige ting, så JA.

21 april 2009

Suzy siger: Super-mærkeligt

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive. Der er lissom for meget. Måske har jeg forsømt blogningen så længe, at det har hobet sig for meget op. Måske trængte jeg bare til en pause.

Suzy Q
- jeg prøver igen i morgen

05 april 2009

Suzy siger: I morgen er jeg rask-ish. Basta!

Jeg når snart op på siden af Mandejammer i ucensoreret klynk, hvis jeg fortsætter denne influenza-føljeton. Jeg vil forsøge at anlægge en nøgtern vinkel.

Jeg er nu nået til det velkendte - men måske ikke så anerkendte - stadie af den banale sygdom, som man måske kunne kalde "fontainen". Denne kendetegnes ved, at kroppen pludselig genererer overskydende mængder af slim og og andre væsker, der finder vej ud af kroppen ved at trænge igennem næse og øjne.

Min næse er næsten pudset AF - ja vi er forbi den hævede, røde, tørre og skællede periode - den er simpelthen så syg og øm, at jeg forventer at min immunsystem permanent afstøder den i løbet af i dag. Jeg regner egentlig med at købe sådan en Tycho Brahe-erstatnings-anordning, som jeg kan spænde på mit ansigt med et nakketræk. Så kan jeg også variere i forhold til anledning: Et stort orange næb til påske og den klassiske røde & runde cirkusversion til arbejde [indsæt selv-sarkasme her]. Og måske på sigt en flexibel lille, hvid Pinnochio-version - det lader til at det er sådan mange mennesker kommer frem i verden.

Kunne jeg så ikke bare være lidt hygge-syg og få læst en masse gode bøger eller se nogle film?
Joda, bortset fra at jeg nærmest er permanent blændet, idet der spontant fosser vand ud af mit højre næsebor OG mit højre øje.

Sidder lige så stille og lader som om jeg ikke laver noget vigtigt (method acting) og så simulerer snuden simpelthen et potentielt nys - det kilder og krabler, men det bliver ikke til noget - og i stedet åbner hornet så for hanerne og lukker en halv liter saltvand ud. Her er det så, at jeg, hurtigere end en blændet og groggy teenage-mutant-ninja-turtle (der lige var kommet til at rulle om på skjoldet), spræller mig til bens og kaster mig af sted efter køkkenrulle, lokumspapir, hvadsomhelst der kan suge, presser det fundne mod mit svulmende ansigt og venter træt på, at det holder op.

Jeg ligner permanent en, der lige har tudet i 4 timer. Fedt.

Samtalerne mellem mig og ægtefællen går mest:

Sukkermåsen: "Og så *mumle-mumle-mumle* det var da meget *mumle-mumle*"
Mig: "HVA!?" "SIG MIG - TALER DU HELT VILDT LAVT!?"

eller

Mig: "Ng. Så bnev han generabdirkzør i nabo"
Sukkermåsen: "Hva!? Generalmajor i Netto!?" [seriøst, det sagde han. Han er jo døv].

Suzy Q
- næste indlæg blir om alt muligt konstruktivt. Wolla jeg swaerwer.

03 april 2009

Suzy siger: Nederen mærkedag

Influenza. Og alt det solskin udenfor. Både roserne og jeg får knopper af det vejr.

Jeg sidder her og trykker næsen flad, mens snotten render ned ad ruden, og fører en deprimerende telefonsamtale, med et menneske, der (forhåbentligt midlertidigt) har fået lagt sit liv i grus.

Og jeg trænger noget så eftertænksomt til en smøg, men halsen er for tyk. Overvejer seriøst at gøre mig selv kvalmesyg for lidt nikotin i solskin.

Så ringer det på døren.

Der står Postdanmarks Agent på Gaden - det uskyldige offer for corporate vanrøgt - og rækker mig gudhjælpemig en pakke.

Den er fra mig selv. Hvem ellers. Fyldt med dvd'er og een bog.
Pjat (til barnerøven i mig), grufuld gys (til kynikeren) og endnu en managementbog (til det lysegrønne håb). Barnerøven og kynikeren vinder indpas - dvderne fylder mest.

Og så sker det.

Jeg ser. Tror jeg ser forkert, tror det bare er lyset. Drejer hovedet. Fører vantro hånden op. Tager fat.

Hiver: *dink*

Beviset mod skrivebordets sorte plade er umiskendeligt:
Det første grå hår.

Suzy Q
- jeg er gået i influenza-jeg-ønsker-KUN-at-dø-lejr på sofaen, hvor jeg ser Wallace & Gromit og Børnehjemmet - og jeg kommer ALDRIG ud igen.

01 april 2009

Suzy siger: Narkolepsi

Hver dag tænker jeg "i dag skal der blogges". Og når jeg så kommer hjem fra arbejde, så er. jeg. så. træt.

Jeg er træt når jeg vågner om morgenen og jeg er træt om aftenen. Man burde sikkert være vildt speedet af, at lyset er kommet tilbage og alt dét... men jeg er så træt. Og Sukkermåsen er træt.

Så, et eller andet sted derude, der snubler jeg søvnigt rundt.

Jeg ønsker mig overskud til alle de ting der skal gøres. Initiativer der skal tages, venner der skal ses, liv der skal leves, beslutninger der skal tages. Alt det.

Suzy Q
- men jeg er så træt.

Update: Og så er jeg hoppet på TYVE x aprilsnar i dag. Jeez. Omgivet af spøgefugle, er man. Vi er nogle, der glæder os meget til d. 2. april.

UPDATE 2: Nåhhhhr NU forstår jeg det: Jeg skulle have influenza. Det har jeg så nu. Ærgerligt, men dog opklarende.

27 marts 2009

Suzy siger: Amager - Borup - Amager

Min mand skulle til Århus for at undervise fredag, lørdag og søndag. Aufwiedershein.

Jeg skulle til 40 års fejring af Wolla-min-kuZIN på fremmed territorium: Borup, 4140 Sjælland.
Chauffør & Stifinder i Århus. Okay. Get a grip, kælling, you can do this! Bilkørende ædru ville faktisk være en fordel i denne sammenhæng, for jeg skulle rejse til Prag dagen efter. Pakning og flyvning fungerer bedst i frisk tilstand.

Overskudsagtig, udhvilet, lørdag kl. 12, med en ret under armen, (som jeg havde stegt hele formiddagen) og en times smuksering - afgang. Suzy Q med pænt tøj, alene i Suzuki og med en Krak-vejledning knuget i en svedig næve. Den Visse Død lige foran motorhjelmen. Fremad!

(Øjeblik, nu skræver naboens kat IGEN på min græsplæne "KA DO SÅ KRAFT-PETER-VÆLTME !!!")

Efter en time i overlevelsesbanen parkerede jeg dyret (bilen, ikke naboens kat), åndede ud og gik ind til fest, med en splinterny stolt følelse af sejr, lettelse og et helt tindrende miligram uvant selvtillid svulmende op gennem halsen.

Så var det, at min onkel åbnede døren og svarede mit smil og mit "hej!" med:
"Hvad FANDEN har du lavet!? HA! Har du været ude hele natten!? [vrængede] Du ser KRAFTedme fuldstændigt SMADRET [sø-MAD-rad] ud!!"

Det forventes naturligvis at jeg ler og gir ham ret. Og det forventes MAX at jeg moderligt irettesætter den frække dreng på 73 år, måske med et "Hooold da op. DU ser til gengæld rigtig godt ud!" eller at jeg - og så har han vundet - bliver irriteret og kigger ned i jorden og ryster på hovedet af ham.

I stedet kiggede jeg ham i øjnene og sagde: "Hold KÆFT hvor er du egentlig LED" og gik forbi ham og ind til fødselaren.

(Mind mig lige om at jeg skal have skrevet nogle postkort til familien:

"Kære blodbeslægtede. Jeg er kravlet ned af den "hun-er-jo-stærk!"-piedestal I har stillet mig op på, for jeg brød mig ikke længere om at være bulls eye for stenkastnings-konkurrencer. Skulle enkelte endnu engang komme til at forveksle mig med en statue, så beklager jeg på forhånd den meget menneskelige knytnæve, der havner i vedkommendes tænder.
Kærlig hilsen S". )

Herefter var jeg pivende ædru til fest i 9 timer, mens resten af selskabet fyrede op under de små grå, de lidt større sorte og de meget store med gyldent brus. Der blev råbt & skreget og grædt & grint, og der blev danset igennem til både Justin og Mormors kolonihavehus.

Først senere, efter omtrent 1000 nej-takker til drikkevarer, fandt jeg tilfældigt ud af, at regionaltoget gik lige til døren *DOH* og hjem igen *TRIPLE-DOH* men jeg bed tænderne sammen og glædede mig over, at jeg både kunne være noget for min kuzin OG være noget for mig selv - ved at holde mig ædru. For jeg skulle ud at rejse dagen efter.

Min kuzin og jeg fik en del hygge-snakke-smøger udendørs i fred. Jeg sagde farvel da fødselarens papfars nye kone ikke længere kunne gå og/eller tale.

På vej hjem sang jeg med på alle Radio 100FM's fremragende all-time-hits i vilden sky.
Og jeg var lige midt i

"R.E.S.P.E.C.T.,
find out what it means to me.
R.E.S.P.E.C.T., AAAAUUUUUUUU
suck-it-to-me-suck-it-to-me
suck-it-to-me-suck-it-to-me
suck-it-to-me-suck-it-to-me
suck-it-to-me-suck-it-to-me"

da radioen eksploderede på vej over motorvejsbroen ved Avedøre og alt i midterkonsollen gik ud med et *poof*.

Jeg var shaken, but not stirred da jeg rullede på plads i carporten. Herefter bællede jeg 3 glas hvidvin, lå søvnløs og vågnede med stride tømmermænd søndag morgen.

Suzy Q
- det gjorde pakningen til Pragturen ret vanskelig.

22 marts 2009

Suzy siger: Tilgivelse

Blogsbjerg har et godt indlæg om tilgivelse. Men udover min reklame, ville jeg bare lige knytte en kommentar:

Jeg så engang en dokumentar om konfrontationer mellem ofre og/eller deres pårørende på den ene side og diverse gerningsmænd på den anden.

I en retssal sad en ung mand på anklagebænken for mord på en anden ung mand. Morderen havde det ad helvede til og henvendte sig til ofrets mor og undskyldte, angrede og underkastede sig.

Hendes svar var: "I have forgiven you. You no longer hold any power over me".

Hendes tone var hverken nedladende eller hånligt eller hadsk - bare konstaterende. Bum, du har mistet din betydning. Mit liv er mit eget.

I det øjeblik indså jeg, at hvis jeg kunne tilgive, så var magten tilbage på min banehalvdel. Jeg kunne sige fra, fejle, være uperfekt, mig selv, uden frygt. Jeg behøvede ikke længere at være en kugle i et flipperspil, der blev kastet rundt af "onde" mennesker, der var herrer over, hvordan det gik mig.

Det er bestemt ikke arbejdsfrit at tilgive. Det handler mest om at acceptere de ting man ikke kan ændre og - hvis man er over 18 når hændelsen der behøver tilgivelse sker - at påtage sig fuldt ansvar for sig selv. (Ikke skyld - ansvar. To vidt forskellige ting i mit hoved).

Og hvad var det sidste: Nåjo. Jeg talte for kort tid siden med en anden blogger om tilgivelse. Hun havde det interessante indspark, at man kunne rejse det spørgsmål, om tilgivelse var mulig, hvis der ikke var anger at spore hos modparten? Ville angsten for at det kunne ske igen da stå i vejen for evnen til den fulde tilgivelse?

Jeg har tænkt over det længe. Det er et godt spørgsmål.

Suzy Q
- jeg hælder 80% til den side der siger, at ja, tilgivelse uden anger fra den anden part er mulig.

De sidste 20% vil bare lægge hænderne om halsen på de stupide snotaber og fucking smadre deres fjæs til de FORSTÅR.

Hov. Firserpædagogikken "vold avler vold" er vist desværre sand. Og nu er det mig der er gerningsmand. Og de stupide snotaber er stadig ganske enkelt ikke udstyret med intelligensen til at formå at forstå.

Så nu er jeg nødt til at arbejde på 100% tilgivelse uden skyggen af anger.

For mit liv er mit og ingen andres.

Og da slet ikke snotabers.

18 marts 2009

Suzy siger: Hold nu kæft

Bekinge-bade-ganden.

Blekinge-bade..

Behk...

Suzy Q
- argh!!!

17 marts 2009

Suzy siger: Sort uheld

Så har jeg lissom vedstået mig min kreazive [sic] side og købt en kulørt klud - en såkaldt nymodens tunika. Bare for at chokere mine omgivelse ved at møde op i noget andet, end de sorte gevandter jeg plejer at kaste på kroppen om morgenen.

På arbejdet udbryder chefen: "Åhr hvad? Du har fået nyt tøj?"

Så blir jeg akut forlegen og laver sådan en "what? this-old-thing?"-gestus og fremstammer noget i retningen af "ahhrr.. mere eller mindre... du ved.. det er vist... noget tid siden.."

Bare ærgerligt at jeg havde et prisskilt på størrelse med en Charles Dickens paperback hængende ned ad nakken i en laaaaang snor. Opdagede jeg om aftenen. *DOH*

Så skrev jeg i går en sms ude fra arbejdet og hjem til Sukkermåsen: "Hej Musling. Det bli'r ikke sent i dag. Kys fra Suzy".

Bare ærgerligt at jeg sendte den til min nye praktikant. Der fra nu af hedder Musling.

Suzy Q
- for min mands rigtige kælenavn er selvfølgelig KING!

12 marts 2009

Suzy siger: Ikke alligevel

Jeg har skrevet et langt indlæg, som jeg ikke har publiceret.

Kender I det?

Suzy Q
- grubler

06 marts 2009

Suzy siger: Sammen satte ord

Jeg har næsten aldrig set noget gå hurtigere. Det spreder sig som en steppe brand [sic].

Danskernes lyst til at acceptere at sammensatte ord rent faktisk hænger sammen, falder så tungt som en sten. Og næsten lige så uundgåeligt.

Tjek det ud:

"Eneundervisning" er det eneste der er lykkedes i annoncen ovenfor - som er en helt tilfældig en, jeg bare saksede fra Facebooks margin.

Job. Søgende.
Internet. Kurser.
Internet. Udviklere.

Nå. Min egen mands virksomhed har en forkærlighed for det samme - jeg var forfærdet og har flere gange påpeget, at "MV behandler" er en sætning med et substantiv og et verbum. "Brug dog i det mindste en bindestreg" skreg jeg bedende og gik i Maude-fosterstilling på min daybed i kontoret.

Sukkermåsen sagde en dag, da jeg endnu engang var ved at få et hjertestop over tendensen:
"Jeg tror, at du skal vænne dig til det, skat. Jeg tror det er nydansk".

Og jeg kan sikkert lige så godt droppe det, for ALLE gør det. Jeg ser det 20 gange om dagen i FB-statuslinierne - den anden dag havde min fætter lavet "aftens mad" - i artikler, i annoncer og den anden dag også på et vejskilt "Denne vej til Hundige Centeret". (Fair nok hvis det er navnet på centeret, men jeg får alligevel ticks).

Min redaktions nye ekstra-chef, der har boet 10 år i England og sikkert er gennem-anglificeret, men dog dansk, gør det 1000 gange på sin hjemmeside.

Og JEG er ikke engang sprogrevser. Jeg er overhovedet ikke perfekt, langt fra. Min tegnsætning er helt hen i vejret. Dels fordi jeg har en fagskade, fordi jeg i mange år har skrevet mundtlige manuskripter og dermed sætter "tale-tegn" i teksten. Dels kan jeg bare ikke huske reglerne.

Men yderligere - og det er så bevidst - prøver jeg ovenikøbet altid at skabe modvægt til den anden side [the other side! - ord delerne!] ved respektløst at sammentrække alting.
Det er mig med lassar gissar og lisså og hvannu? og frexempel.

Men min underbevidsthed bliver jo også påvirket og anglificeret, så guderne må vide hvor mange fejl jeg laver. Lige oven over blev jeg i tvivl om "ovenikøbet", men for modvægtens skyld valgte jeg ud-i-et-modellen. Nu er jeg i tvivl om "oven over" som jeg lige skrev. Ovenover. Ej, det er altså i to.

Nu indhentes teksten af sin egen paranoia!! Giv øjeblikkeligt din mening til kende i kommentarfeltets store, tomme rum. Skaljegbarevænnemigtildet?

SuzyQ
-ingenmellemrumoverhovedetfungerermåskeogsåenkendedårligt.

05 marts 2009

Suzy siger: Hvabba!?

Endnu et pletskud fra tv2.dk


Suzy Q
- lidt synd at hun skulle gøre det, samtidig med at hun tog mavebøjninger. Eller er det rent pral og overskud fra Prinsessens side?

Men jeg stemmer helt klart på "godkendt" :D

Update: Øv nu har de rettet det.

Suzy siger: Nye damer

Der er kommet nye damer i min liste med anbefalinger ude og nede til højre.

Undreland, Snakker med mig selv, Visitsen og Madame's Huskeblog.

Vidt - VIDT - forskellige typer - alle ærefrygtindgydende velskrivende.
Der uddeles analyser, humor, eftertænksomhed, aktuelle kommentarer, øjebliksbilleder, penselstrøg og piskesmæld.

Jeg dukker op på omtrent hele min link-liste hver dag og lapper skriblerierne i mig som en tørstig labrador og så har jeg fået cellerne stimuleret og ladet op til resten af døgnet.

Den anden dag spurgte min veninde (siden gymnasiet) mig, om hvad det der blogging var for noget og hvad jeg fik ud af det.

[indsæt ufattelig lang tænkepause - ikke forårsaget af, at man skal lede efter noget; men nærmere fordi, der er så meget, at uanset hvilke ord man sætter på, så vil det stadig lyde uforståeligt i en ikke-indviets øren. Plus - og gad vide om det er en bloggerskade ? - så tager det tid at formulere den helt rigtige sætning]

Hvad skal man snart svare.
Efter så mange år på bloggen er det jo blevet en del af eens liv.
Jeg henter information og faglighed. Jeg oplever inspiration og uredelighed. Jeg ser på kunst og brølende mild menneskelighed.

Jeg endte med at svare "det er en svær vane at få og den er lisså svær at komme af med igen".
Det var selvfølgelig noget jeg havde læst et sted, gæt selv hvor.

OG hvis jeg så lige endnu engang må fremhæve Blogsbjerg, der ganske enkelt har en skriveevne der gør, at jeg ind imellem glemmer at trække vejret. Hele tiden tre skridt foran og kun med det spidseste viid i verden. God værkstedshumor *undskyld* - altid med på en selv-griner.

Suzy Q
- jeg blev åbenbart ligepludselig helt sendigimental.

03 marts 2009

Suzy siger: Lyserøde elefanter

.. er måske ikke så langt ude som man skulle tro?

Man har lige fundet en pink delfin.

Suzy Q
- og det er ikke engang 1. april.

02 marts 2009

Suzy siger: Indtryk galore

Vægttab: Forunderlige verden. Min krop skal doneres til videnskaben og min diætist har noget hun skal forklare mig, når hun kommer hjem fra ferie.

Efter at være faldet udramatisk og forudsigeligt, præcis ligeså pinagtigt langsomt som det kunne forventes - så steg min vægt lige med 0,7 kg fra onsdag til fredag. Det var et resultat af at... jeg havde fulgt planen til punkt og prikke - ligesom alle de andre dage. Nej, jeg havde ikke lige drukket en liter vand. Nej jeg havde ikke snydt. Nejnejnej. Nu står der kun ét spørgsmål tilbage at stille: HVORDAN!? Jeg har endnu ikke smidt alle formastelige og mystiske kropshævner 0,7 kg igen *knurre*.

Koncert: Var i det dér nye koncerthus for at høre DR Big Band og skandinaviske jazz-divaer. Bagefter fandt jeg ud af, at man ikke måtte tage billeder under koncerten. Så hvor det her kommer fra, aner jeg ikke.




Jeg elsker DR Big Band. Det swinger så smilet næsten flækker mit ansigt, og når trompeterne gi'r den gas er det lisså det klirrer i hele gebisset. * TRUUUT *

Den norske sangfugl var lidt tyndbenet, den svenske var der mere gods i, men så kom Cæcilie Norby på scenen og så drejede jeg hovedet over mod Sukkermåsen, min tro følgesvend, og sagde: "Okay. Hun synger jo kun cirka HUNDREDE gange bedre end de andre to!" og han nikkede med store, runde øjne.

Vi stod op og klappede til sidst - for man skal ikke være nærrig med det - men det var helt ærligt ikke en stående-applaus-koncert. Hvis det bare havde været Cæcilie, så okay. Men energien dalede hele tiden, når man lige var ved at komme op at køre.

Big Bandet fejlede dog ikke noget, med led under ikke rigtig at få lov til at trykke hornet i bund, pga. de mange skift hele tiden.

Øl: Opildnet af mine fejlslagne slanke-anstrengelser, og ansporet af oplevelsen med live-musik, fik jeg så sindssygt meget lyst til ØL efter koncerten. Vi ringede til en ven og tog alle hjørner på to hjul - og i en kiosk købte jeg, begærlig som en anden Gollum, FIRE Tuborg Classic til mig selv. ALL MINE! Velplaceret med smøger og øller, slubrede jeg den ene efter den anden i mig - øj hvor smagte det godt, mand. Den ene blev heldigvis nasset væk, så det blev kun til tre.

Tømmermænd: Jeg sværger.. jeg var så træt af tømmermænd om lørdagen, at jeg overhovedet ikke kunne tænke og måtte gå ind og tage en lur OG måtte droppe de bestillinger jeg havde på bif-billetter til "mænd der hader kvinder". Afholdenhed ødelægger åbenbart fuldstændigt eens liv. Tre øl.

Foredrag: Jeg hader søndage, så derfor var jeg lykkelig for at sige ja til at arbejde i søndags. Jeg tog ud og holdt et foredrag (med interaktion) og det gik rigtig godt. Dejligt at bruge dagen fornuftigt, meget givende at være sammen med spændende mennesker *sender en tak til himmels*.

Tilbage står stadig spørgsmålet om, hvad jeg skal gøre med mit liv - det er jeg ikke kommet nærmere - trods alt det ovenstående.

Og til sidst en tanke: Her til aften sad jeg i Fabrikkens rygegård og fik en smøg. Og så fik jeg selskab af en ung og for mig ukendt kollega. Med bælte i bukserne. Helt nede om ballerne - altså både bukser og bælte.

Og så var det jeg tænkte: Kender I ikke dem, der kommer til at blive hængende i deres ungdoms mode? Uanset hvilken alder de får, så bliver de ved med at synes, at skulderpuder er smart, hvis de fx. var unge i 80'erne.

Hvad så med alle de der drenge, der de sidste 10 år har rendt rundt med bukserne nede om røven? Får vi så, om 50 år, en masse senior medborgere, der synes at Calvin Klein-underdrenge og numserids bare skal sidde OVER bæltet?


Suzy Q
- jeg er heldigvis nok død på det tidspunkt.