17 december 2008

Suzy siger: Det er alderen der trykker

Ja, jeg har været til julefester.

Lørdag d. 6. dec. var det hjemme hos os selv og det skulle bare være stille og roligt. Men det var jo officielt gået i vasken, da jeg traditionen tro på et tidspunkt fandt mig selv dansende oppe på et møbel iført mine blinkende elsdyrhorn.

Dagen efter brugte jeg på at mase min sofa flad.

I fredags var der så kuglefrokost på arbejdet. Det skulle bare være stille og roligt. Derfor synes jeg at det er mærkeligt, at jeg kun kan huske aftenen sådan pletvist. Ikke at jeg var vild og blodig eller noget, men på et tidspunkt fandt jeg mig selv, traditionen tro, ude i rygegården hvor jeg og en kollega var SÅ KLOGE og indsigtsfulde, at vi slet ikke kunne fatte, at vi ikke kører hele biksen.

Jeg blev også hevet ud på gulvet af en endog temmeligt korpulent kollega (der havde drukket en flaske rom til maden (!?) ), og han ville gerne føre. Det betød at han stort set fejede dansegulvet med mig - jeg blev slynget i alle retninger og hamrede ind i diverse danseglade kolleger, som en bowlingkugle mod keglerne. Apologies all around.

Dagen efter var vi på'en igen. Trætheden ramte hårdt, da vi stod i Fields for at købe to værtindegaver og jeg sagde til Sukkertrutten: Jeg skal bare ha en sharwarma med chili - LIGE nu. Og cola. Og kaktuspiller. Og det hele. Og så ind i en taxa og ud til Årets Julehejs med det gamle uni-slæng og det var SÅ hyggeligt, men jeg måtte holde mig til bananer og mælk. Seriøst. Min mave ville ikke mere.

Søndag var jeg så træt, at jeg måtte nøjes med at barbere det ene ben.

Jeg tænker hele tiden på, hvornår jeg kan komme til at sove. Og der er hele tiden noget arbejde i vejen. Og der kommer hele tiden mere til, synes jeg. Og så en semi-svær eksistentiel krise oveni. Og jeg blir snart et år ældre.

Vi tæller knapper. Hver en øre vendes - for måske er det muligt at komme til at opleve det her igen. I januar allerede. Vi blev ikke rigtigt færdige sidst.

Suzy Q
- kryds fingre for mig. Med det hele. Tak.

3 kommentarer:

Pedrsn™ sagde ...

ahaha for hunnan . . . hvis ikke det er det ene så ER det skudda det andet med dig töz! Klart der krydses! :0)

Bleh, og hva' det nu med den der eksistentielle krise! Det er skudda MIG der har dén, så snitterne væk søster. . Eller, hov - det forresten mere end ok! Behold den bare! Bleh!

;-)

Regitze sagde ...

jøsses. er det allerede snart to år siden jeg traf dig første gang iført cül chapeaux og lunettes de soleille americaïnes!
afsted med jer.

Uden Relevans sagde ...

hehe sjovt som shawarma og cola kurerer tømmermænd