06 november 2008

Suzy siger: Yes my boss

I den forgangne weekend var der ingen håndværkere. Men i stedet havde vi besøg af en ANDEN benhård nyser af en sjakbajs:


Nevø 3.0


Han er 11,5 måned og viser ingen nåde.

Han kan spise.. SELV. Hvis man prøver at hjælpe med at få noget stanget på gaflen, så kaster han sig bagover i et brøl, der kunne være lydsiden til Jurassic Park, og hamrer baghovedet ind i højstolens ryglæn, for med al tydelighed at indikere, at han ikke skyr nogen midler for at få... sin vilje. Hvor HAR han det fra!?

Til gengæld udtrykker han sig meget positivt. "Jaaaaaaah!" svarer han på det meste. Og han kan også vinke. "DRENGEN ER JO GENIAL" bemærkede jeg til min ægtefælle, fuldstændigt overrumplet over de kompetencer som purken med blot 11 måneder på denne planet havde tilegnet sig.

Ægtehapseren svarede tørt og med et skævt og irriterende smil:
"Ja... biologi er en kraftfuld ting".
Wise ass. Hrrmmf.
(Men jeg sværger altså, hans genetisk beslægtede nevøer har aldrig sagt "ja" til noget som helst).

Med frembrydende kindtænder og forkølelse og det hele, var Nevø 3.0 aldeles vidunderlig og centrum for hele matrikel-cirkus'et i to hele dage. Det var dejligt at blive stillet over for noget andet end farvekort, milimeter-problematikker og spørgsmål vedrørende vinkel-lister.

Og nåja, han havde også sine rare forældre med - og de var pænt trætte, for siden Arvingen ankom har han tilsyneladende ikke haft behov for at sove. Det har forældrene. Nu, mere end nogensinde før, tror jeg.

Suzy Q
- revnestolt og nu med familienavnet Faster Moster
(selvom Nevø 1.0 stadig kalder mig Faster Sjus *host*)

1 kommentar:

Pedrsn™ sagde ...

ahhaha han ser da ås en kende faaaarli' ud!

sådan som han viser bisser!

:0)