23 oktober 2008

Suzy siger: Quirky memo

Im not quirky! I have character and developed certain habits.

Torben Bop har tagged mig - om seks besynderlige vaner. Dem har jeg selvfølgelig ingen af.

Så her kommer seks totalt fiktive karaktertræk-agtige vaner som jeg har fundet på.

- Jeg æder min kind indefra. Derfor har jeg ofte et ansigtsudtryk med trutmund trukket over til den ene side. Det er ufatteligt uklædeligt og jeg har forsøgt at holde op siden jeg gik i gymnasiet. Min veninde og sidekammerat sagde altid: En dag tygger du hele vejen igennem. Jeg ved ikke hvorfor jeg gør det.

- Jeg lægger kun make-up foran køkkenvinduet ved det lille spejl, der er i min pudderdåse. (Ja, jeg har en pudderdåse, fordi jeg er en af de dér shiny happy people).

- Hvis jeg ryger før kl. 15-ish bliver jeg virkelig syg og kaster nogle gange op.
Så det lader jeg være med. Min krop kan kun ryge om aftenen. Derfor er jeg aldrig kommet over et forbrug på 4-5 stykker om dagen i snit. Det er jeg ret glad for. På den anden sige gider jeg heller ikke holde op, for jeg er jo knap nok igang.

- Jeg vasker hår hver dag. Det er først for nylig gået op for mig, at andre mennesker ikke gør det samme. Men det kommer sig af, at jeg ikke kan vågne, hvis ikke jeg har fået skrubbet vand på min hovedbund - og dér sidder mit hår tilfældigvis. Og når nu det alligevel er drivvådt, fordi jeg skulle vække hele systemet via hovedbunden, ja, så kan jeg lissågodt smide lidt sæwe i og gøre det ordentligt.

- Jeg har det meget-meget svært med menneskelige kropsvædsker og -lugte. Af alle slags. Til alle tider. Sorry. En snotter på gaden gi'r mig kvalmereflekser flere hundrede meter efter. Til gengæld rør det mig ikke at muge ud i en stald eller tilsvarende. Jeg ved ikke hvorfor. Dyr er bare federe end mennesker.

- Jeg blogger. Det er altså stadig pænt mærkeligt blandt almindelige mennesker, viser det sig, når jeg ind imellem i forsamlinger får sagt: "Hvor blogger du?" og folk svarer: "Hvad?". Eller jeg er blandt journalister og siger: "Jeg har blogget en 3-år eller noget" og så får man bare "du-må-ha-meget-useriøs-tid-til-overs"-blikket på den lange måde. Men jeg har jo ikke noget tid til overs - jeg skal jo nå at blogge! Den slags ta'r tid!


Jeg tagger: Sifka, husejer, pedrsn og hvem der ellers har lyst! Der er tre ledige pladser.
Nogle gange er jeg lidt nervøs for at tagge folk, for der er mange der ikke gider den slags - men nu siger jeg bare: Det står frit for.


Suzy Q
- helt almindeligt mærkelig


Regler:
Link til den person der taggede dig
Skriv om reglerne på din blog. (Det er derfor de står her).
Fortæl om seks mærkelige træk ved dig selv.
Tag 6 bloggere.
Efterlad en kommentar hos dem du tagger.

8 kommentarer:

mariahønen sagde ...

Det var nogle sjove mærkelige vaner. Tak for den lille insigt til personen på en af de blogs jeg nok oftest tjekker og ikke mindst læser.

Uden Relevans sagde ...

Nej hvor er det mærkeligt det der bloggeri du foretager dig, er du sikker på at du ikke skal søge (hjerne)læge? :o)

mariahønen sagde ...

Nu har jeg lavet et lille "quirky" post. http://observationer.com/2008/10/23/quirky-ting-om-mig/

Suzy Q sagde ...

mariahønen: Hvorfor taggede jeg ikke dig!? Du er jo selvskreven! :)))) Godt du tog den!

UR: Det man siger er man selv

Pedrsn™ sagde ...

crap . . men jeg HAR skudda ikke så mange besynderlige vaner!! SEKS! huh !! bombom - tænke tænke :D

jeg vasker skååda også hår hver dag - men kun fordi det altid blir så fedtet - og lugter af mad . .

fremmedes kroppe er bare klamme!!

:D

Audio Video Disco sagde ...

Jeg vasker aldrig (!) hår. Det er også lidt quirky.

Regitze sagde ...

jeg står også og strutter med pudderdåsespejlet foran køkkenvinduet. lad os vinke sammen i morgen.

Kagekonen sagde ...

helt igennem pragtfulde og (næsten) helt alminidelige vaner alle sammen... jeg står ikke med pudderdåsen foran køkkenvinduet men plukker ofte øjenbryn i bilen(s bakspejl) fordi lyset er bedst udenfor ;-)