27 oktober 2008

Suzy siger: Køkkensaga 5

Stilstand i fremdriften. Håndværkerne bander over vores valg af glasfilt, og spartler og sliber og spartler og sliber og spartler og sliber. Det er et drøjt arbejde, men desværre ikke så synligt, det der sker nu.

Sukkermåsen er i IKEA sammen med yderligere en stor, stærk mand *se min engleglorie*, hvorfra de hjembringer hele køkkenet. Jotak.

Jeg er kommandocentral her foran computer og telefon. Indtil videre har de ikke brugt mig til en skid. Så jeg fryser bare lidt og hører radio og kanter mig rundt mellem alle de møbler, der er mokket ind i mit kontor, som pt. fungerer som opholdsstue (med køl og frys).

Jeg skal i virkeligheden ringe til VVS og el og finde ud af at aftale, hvornår de skal komme igen og lave tingene færdige. Men det afhænger af, hvornår fliserne er kommet op og det afhænger igen af det store spartle/slibe-drama, der i skrigende stund udspiller sig i mit kommende køkken. Et puslespil jeg slet ikke kan overskue.

Jeg er træt og irritabel. Men jeg skal bare flette næbbet og skaffe nogle hvide, blanke fliser med sort kant til køkkenet. For måske skal de sætte dem op i dag.
*krydser alt hvad krydses kan*

Suzy Q
- de dårlige dage er totalt nødvendige: De sætter de gode dage i perspektiv.

Update: Så røg jeg en smøg og blev møg-dårlig. Jeg lærer det aldrig.

2 kommentarer:

Uden Relevans sagde ...

Ikke ryge om formiddagen :D

Suzy Q sagde ...

I know..