12 oktober 2008

Suzy siger: Jeg tror jeg skal ha smæk

Vi skal ha lavet køkken. Det er kommet sådan HUHEJ og vilde dyr. Fra den ene dag til den anden skal man bare vide, hvad eens vådeste køkkendrøm mon kunne være. Wow.

Når jeg siger "nyt køkken" mener jeg: Skifte vindue i ydermur (og flytte det lidt), vælte en væg, opføre en ny væg med dobbelte, indbyggede skydedøre, lave ny el overalt, loft, gulv... og SÅ skal der sættes et køkken op.

For tre-et-halvt år siden, da vi købte huset, troede jeg at vi skulle lave køkken rimeligt snart. *Åh-hahaha* man bliver klogere. Nåmen jeg forelskede mig i den bredrøvede version af et Smegkomfur med gas - 90 cm bredt.

Miraklet opstod og jeg fandt det i den blå avis, slog til og kørte vidunderet hjem. Siden har det stået i soveværelset, bryggerset og nu i værkstedet. I 3½ år.

Så ta'r vi i IKEA og bruger deres indretningsværktøj (der ikke duer til Mac! Grrr..) og så viser det sig, at vores køkken er mikroskopisk lille og det ville være komplet tosset at proppe et giga-komfur derind. Skal vi ikke bare have det dersens indbyggede hejs som sparer plads og som alle andre har?

Big problem. Hele formiddagen har vi stået og gloet på det komfur (ude i værkstedet) og er ikke blevet klogere. Men vi fik da valgt døre til skyde-indretningen.

De fliser jeg vil ha er udsolgt. Og vinduet kommer måske på mandag. Samtidig med håndværkerne. Min hjerne er reduceret til konfetti.

Der er kun een udvej: Vi ta'r til Paris. På torsdag. Forlænget weekend, frisk luft, kaffe på caféer, sejle på Seinen, op ad Montmatre og det. Det har været planlagt længe, og nu falder det på et knastørt sted. Eller også ikke.

Suzy Q
- au revoir les enfants

4 kommentarer:

Anna sagde ...

uiii hvor jeg kender lige præcis dét!

Uden Relevans sagde ...

Jeg tager til London i sympati så!

god tur my friends.

Suzy Q sagde ...

ja så kom jeg jo ikke af sted alligeveller

Dana Watsham sagde ...

Hvis du nu ik skal ha Smeg'en, så drop mig lige en mail, ik? Jeg skal nemmerlig osse ha gjort et køkken færdigt .....