30 september 2008

Suzy siger: Champagne og dansebilleder

Nåmen i fredags var jeg ude på Uni og få mit diplom. Det var fedt. Men der var champagne om eftermiddagen og så var vi De Fem Usual Suspects der gik ned på Bryggens Kulturhus, hvor vi fik nogle store bøffer og nogle passende drinks. Jeg kom hjem, ret fuld, ved 20.30-tiden.

Hvilket betød at jeg var ret stegt da jeg næste morgen skulle op til noget fagfestival. Der var rigtig gode sessions hele dagen, men jeg var nødt til at glide ved 16-tiden, for ellers havde jeg ikke en chance for at klare den til prisuddelings-lir om aftenen. Og det er jo det vigtigste.

Min Helt Egen Mand tilbød sig som chauffør både den ene og den anden vej! Hvad mener I? Vi snakker altså stående bifald her. For en type som mig, som betragter enhver form for transport som en pest, så er det altså uvurDERligt at blive kørt frem og tilbage. Alene dén årsag har af flere omgange fået mig til at overveje, om jeg skulle gå ind i politik og prøve at blive minister. I ved: ministerbiler. Med chauffører. Suzy HEAVEN.

Nå - tilbage til fokus. Så er der fest og fa'me om der ikke er plads på dansegulvet. Jo såmænd. Og Suzy er i stødet, så den får hele armen. Og begge ben. Og pegefingeren i luften. Og hornet helt i bund på al lyrikken. Og hvad er resultatet?

Jeg forbander alle jer der render rundt med jeres digitalkameraer og skaber falske minder!!

I stedet for at huske nogle smaddersjove timer, hvor jeg var freakin' dancing queen, så havner der dansebilleder på nettet. På facebook. Godt nok er jeg ikke tagget, men alligevel. Jeg ser det jo SELV. Christ. CHRIST. Når jeg blir præsident, så bliver det FORBUDT at tage dansebilleder! Alle VED sguda, at man er skeløjet, savlende og dellet når man danser! Alle VED sguda, at man danser for at have det sjovt, og ikke for at se UD.

Og dér står de så, de ikke-dansende, på-den-sikre-side ædru narrøve og fotograferer os andre, der danser og tør at more os.

Det eneste jeg føler nu, når jeg tænker på den aften, er: Hold kæft hvor har jeg set dum ud.
Og hvor skal jeg bare klippes.

Suzy Q
- franua er digi-cams forbudt i mit hjem.

4 kommentarer:

Pedrsn™ sagde ...

ajaa - freakin' digital crap!! Altså, du blir' helt klart tagget, inden længe . . . Muhaha - Glade DanseSmölf

. .

Jetz mit diplom, und alles! congrat's lady! ;0)

Junior sagde ...

Jeg er sgu da lidt ærgerlig over, at jeg ikke var der i år... For første gang i fem år... Tsk! Så kan man lære ikke at skifte til Reklameland...

styx sagde ...

Hvor er linket?
Vil se kikset hår og pegefingre i vejret.

Suzy Q sagde ...

Pedrsn: Jeg straffer alle der tagger mig på facebook. Med et UGLY gen-tag.

junior: Vig bort, kommercielle djævelskab! ;) Du kunne jo bare købe en billet - ligesom jeg gør?

styx: jeg var SÅ tæt på bare at smide billedet på bloggen. Jeg har desværre ikke pegefingeren i vejret, men er derimod tilsyneladende igang med noget "thriller"-agtig klo-dans og et stort "O" er på vej ud af min mund, således at jeg ligner en syg slags horror-guldfisk. Fedt.