15 august 2008

Suzy siger: Sommerferien og indre sten

Når man
- har negle, der er alt for lange til tastaturet
- ikke kan huske hvad anden beklædning der findes end nattøj
- ikke kan komme igennem dagen uden en middagslur
- ikke kan huske hvad ens job gik ud på
- som en selvfølge laver aftaler på en tirsdag formiddag
- ikke, om så det gjaldt livet, kan komme på en ret til aftensmad. Andet end "et stykke kød, lidt salat og .. nogle kartofler?"

.. så ved man, at det er ved at være sidst på ferien. Og det er det også for mig. Der har været så meget, at det faktisk er svært at få taget hul på bylden og fortælle om det.

Fire uger havde vi til rådighed og de er blevet brugt på at vende alverdens indvendige sten.

Vi startede med at se det sommerhus, som mine svigerforældre har købt i Kikhavn. "Se hvad I skal arve" sagde min svigerfar, og for første gang varmede jeg lidt op på projektet. Indtil da havde jeg mest frygtet at være presset sammen på 45 kvm med alle svigerne. De er søde både sammen og hver for sig. Men jeg vil altså ikke i sommerhus med dem. Er det ikke okay? Jeg ved ikke om jeg vil i sommerhus med nogen.

Så besøgte vi veninden og manden og deres dejlige to piger. Vi kildede og dikkede og efter puttetid snakkede vi verden til rette over en saftig vandmelon. Manden anbefaler proteiner og det er han god til. Se selv. Nu har jeg totalt røde øren bare jeg kigger på en hvedebolle!

Så blev der arrangeret på Søster Ebelkind & hubby's polterabend - op ad stolper og ned ad vægge. Jeg havde helt glemt hvor store projektlederkompetencer man egentlig skal have op ad lommen til den slags. Jeg vendte lige et par sten indeni og indså, at jeg faktisk ikke er så tosset endda.

Så døde min mormor. Bum. Lige midt i, at vi havde 10 gæster til drinks og grill i haven. Hun havde været på hospitalet i 8 stive uger, efter en haglbyge af blodpropper. I vores familie, på begge sider, er det blodpropper. Det kom så lige efter, at mine forældre skulle hilse mig og min søster fra en specialist på Riget og sige, at vi var i risikogruppen, fordi vores far har tendenser.
Ikke at jeg frygter en skid på dén konto (det gør jeg altså ikke, jeg kan slet ikke se meningen med at frygte en dødsårsag overhovedet. Jeg mener: Det kan jo blive en lastbil der gør det i morgen, ikk?) men min mormor døde altså. Store sten blev vendt indeni.

Så var der en uge, hvor man gik og ventede på begravelsen. Og skulle forstå, at nu VAR mine gamle, rent faktisk de gamle. Der er ikke flere i generationen over. Vi er alle rykket en klasse op her efter sommerferien. På den hårde måde. Nu er det de der mærkelige små der er "børnene", og VI er "de voksne". Og vores forældre er de dér gamle farmor og farfar og mormor og morfar, der lugter mærkeligt og fortæller om gamle dage og spiser mad der smager på en særlig måde. En stor sten at vende, indeni.

I mellemtiden fik store-Sukien en spand havre og så drønede mig og Sukkertrolden til Ebeltoft, hvor éns lillesøster blev 29 - ikke just tegn om, at man selv er en vårhare. Og heller ikke de efterfølgende fotografier der afslører at JA, jeg har stort set kropsform som en pingvin! Hvis jeg iførte mig en våddragt, ville ingen kunne se forskel! (Bortset fra the nuts, of course). Verdens korteste ben kombineret med en stor bue (hvem sagde bug?) og et ordentligt næb! Christ altså. Endnu en sten at vende indeni.
Nå. Men Ebeltoft er jo edderdejligt og den dér hurtigfærge er godt nok hurtig.

Resten af ugen malede vi hus. Vores lille Klondyke-perle fra 1944 er blevet trukket i så mange retninger, at det nu udefra ligner et kludetæppe. Vores målsætning er, at det kun skal have een farve udenpå. Så vi har malet og malet og mens man gør det, kan man ordentlig gå og vende nogle indre sten. Jeg rydtede op i udestuen. Alt møg ud, ordne ordne. Verdens bedste terapi. Mormor fik sagt farvel fra Stefanskirken på Nørrebro og vi stod dér og rodede i hendes ting. For lidt siden var hun der, nu var hun der ikke mere.

Så var der polterabend, meget moderne og tvekønnet - det er bare sjovere. Det gik rigtig godt og der var nevø-savl og balloner over hele huset flere dage efter.

Vi fik også besøgt svoger og kone og to børn. Virkelig hyggeligt, men igen meget stof til eftertanke når man ser, hvor meget arbejde der er med to børn. De sad jo ikke ned hele dagen.

Så havde vi bryllupsdag og ville ud at spise med kniv og gaffel og mens vi stod og ventede på taxaen, der skulle køre os ind til restauranten, tjekkede jeg lige postkassen. Jeg ventede jo svar på noget. Hele ferien havde jeg ventet. Prøvet at glemme, men ventet. Der var bid. I postkassen lå udtalelsen fra Uni og ja I må da godt høre: De første fire-femtedele remser op, hvad min opgave handler om og hvad jeg har gjort. På de sidste 4,5 linie står der så:

"Det er denne konkrete tilgang til brandingprocessen, som er projektets styrke. Det er også denne konkrete tilgang, som kommer i vejen for en lidt mere nuanceret tilgang til branding-begrebet, men når konklusionen alligevel virker overbevisende, er det især fordi det empiriske arbejde er udført grundigt og med en stor grad af refleksion."
Fortæl mig nu - HVAD BETYDER dét!?!? Oversæt venligst fra Akademisk til almindeligt dansk. Mine andre studiekammerater har også fået fyldige referater af deres opgave og for- og imod udtalelser. Men jeg synes bare, at min er lidt... blodfattig!? Fersk? Bleg?

Nåmen jeg bad jo Sukkermåsen om at læse brevet først og så lagde jeg det ind i entreen og så tog vi ud og spiste - hvorefter jeg resten af aftenen obsessede over at prøve at huske hvad der stod i det brev. Ihh altså.


Så tog vi til Æwltoft igen - nu sku Søster Ebelkind knagme giftes på verdens heldigste kinesiske dato (det var jo hende der boede ude i Shanghai før i tiden). Hun var verdens pæneste, smukkeste og dejligste brud - og resten af dagen sagde alle "Ih hvor I ligner hinanden" *trommehvirvel og bækkencrash* Det var nu ret dejligt at høre, når nu man lige havde stået på hotellet og flået en trøje halvt i stykker, af ren hysteri over, at den strammede.

Hotellet var i øvrigt Ebetoft Strand. Advarsel: Bed dem ikke om "to separate madrasser" ved bestilling (vi ville bare undgå een stor madras, for ellers ryger jeg på gulvet når min store mand vender sig). De resulterede i en overkompensation fra deres side, hvilket førte dem til at give os et værelse, hvor to (børne?)enkeltsenge kom ud af hvert sit skab. Okay, så. Ro på. Alle de andre havde sovet skidegodt i deres "almindelige" dobbeltværelser (hvor sengene, ja, havde separate madrasser).

Det var et pragtfuldt bryllup, vejret, maden, gæsterne, musikken - ja alt spillede. Udendørs. Skønt. Og det vender en dejlig indvendig sten, når ens søster har fundet lykken.

To gange denne sommer har jeg været lige ved at gå i vandet. En gang på Amager strand - Sukkermåsen ligger og plasker og jeg står i vand til lårbasserne: "Dér er en brandmand. Og dér. Og dér. Og dér er een til - jeg er skredet" - og en gang i Ebeltoft. Hallo, det var et strandhotel. Vandet var så iskoldt, at jeg atter stod i vand til lårbasserne (på stigen ned ad badebroen) og råbte til Sukkermåsen, der havde plasket rundt i flere minutter: "Er det varmt.. nu?" "Nej" sagde han ærligt "det er faktisk stadig koldt". "Fint, jeg er skredet" sagde jeg og vraltede op på broen igen. Mmmmmm, dejligt følelsesløse ben, helt perfekt, meget forfriskende!
Jeg har ikke vendt nogle sten i den forbindelse. Havet? Pænt at kigge på. Saltvands-swimmingpools? Dejlige at svømme i.

Hjemvendt fra bryllup har vi besøgt endnu flere mennesker. Vennerne med deres lille søn på 5 mdr (og 9 kilo!) der kunne katapult-gylpe. Jeg tog det i stiv arm. Vi dikkede og hoppede, så det var en lyst. Ved gylp greb jeg bare kluden og bevarede roen.

Dernæst et lille blogger-rend-sammen, hjemme hos Carlo og Kaj og Regitze - umanérligt hyggeligt. Sukkermåsen tog det utroligt pænt, at være blandt mærkelige personer der skriver om sig selv og andet på internettet. Ork, han faldt faktisk ind. Men blev af og til liiiidt overrasket over, hvor meget de andre ved bordet faktisk vidste om vores hus. "Nå? Det ved I godt?" Ork ja. *haha*

Og så blev jeg syg. Så nu sidder jeg her, helt klassisk, i nattøj med feber og snot. Jeg har ædt panodiler her for et par timer siden, så lige nu har jeg det okay-ish. Men ellers skal den jo bare svedes ud, ikke.

Jeg synes faktisk at jeg har svedt den rimelig godt ud henover sommerferien - der er virkelig mange indre store sten der er blevet vendt og sårn. Nu skal jeg ud i det pulveriserende liv igen på mandag og jeg er måske klar. Og så overvejer jeg at gå igang med at træne! Eller gå til ridning! Der er en rideskole lige her i nærheden - jamen, hvorfor ikke?

Hvorfor bakser jeg rundt med alle de store sten, spørger I. Jamen kan I ikke se det? Jeg arbejder på mit fundament.

Suzy Q
- det var den ferie.

8 kommentarer:

Pedrsn™ sagde ...

årh hva - så slap dog af for en hæsblæs ferie!

ser godt det der concept 1010 et eller andet sted - når jeg cykler afstig afsted til job . . det ser meget fancy ud dér! huuh :0)

Uden Relevans sagde ...

Kæft mand for en ferie!

Godt at høre at vores polterabend gik godt. Det føles godt nu ikk?

Firserdigteren sagde ...

Wow, når du vender tilbage så er det virkelig with a vengeance! Svedigt!

(Jeg kan i øvrigt ALDRIG komme igennem en dag uden (mindst) en middagslur - så'n er det bare (jeg lurer i frokostpausen))

PS Det gør mig ondt med din mormor.

Pedrsn™ sagde ...

og ja, den der fesne uni - udtalelse!

så altså, den konkrete tilgang er en styrke!! yay, cool! . . - men samtidig også en hindring, fordi den kommer i vejen for en nuanceret tilgang?

sheesh main!

og HELT ærligt!! hva' det for en underlig målsætning, at amar' hytten kun skal ha' EN farve!! ;0)

Cirkus Rank & Freydi' sagde ...

Årh... hvor er du sød. Og I gjorde jo bare dageNE helt perfekte..!

Suzy Q sagde ...

Pedrsn: Ja det var lidt hæsblæs og ja, huset skal kun ha een farve. Jeg ved det - det er ret snerpet.

Morfar: JO!

Firserdigter: Tak du. Det var en super mærkelig begravelse, for der var mange blandede følelser. Lang historie.

Cirkus R og F: Det man siger, er man selv.

Vengaboy sagde ...

"Så var der polterabend, meget moderne og tvekønnet - det er bare sjovere"
Jeg vil nødig regne på din parade, som de siger over there, men det der er vist en sandhed med modifikationer, imho.
Det kan godt være quinderne synes det er sjovere, men jeg vil æde min gamle hat på at drengene hellere ville have leget for sig selv.

Og prøv så lige at komme dig over din saltvandsfobi. Det er the only way to go, eller swim...

Men ellers held og lykke med jobopstart ovenpå ferien... :)

Suzy Q sagde ...

Vengaboy: Nu læser både min søster og min svoger med her på bloggen, så jeg vil ikke afsløre hvordan baggrunden er: men det er ikke i nærheden af, hvad du forestiller dig ;D

Min fobi er ikke over for saltvand, men derimod havbund. Jeg elsker saltvandspools.

Og tak :o) det er desværre gået ad h til med hold i nakken og alt muligt.