24 august 2008

Suzy siger: Hold op med de krav (jeg har rigeligt at se til)

Hvorfor skal man arbejde?

Det er den sætning der står tatoveret hen over min hjerne efter denne første arbejdsuge efter ferien.

Det gi'r ingen mening. Nu gik det lige så godt. Mit liv havde så rigeligt indhold. Og så skal der lige lægges 110% oveni. Godt nok ikke helt uinteressante ting ALT sammen, men alligevel.

Nu har jeg jo slet ikke tid til at lave nyt køkken.

Ikke at jeg kan finde ud af det, anyways. Vi har et rum på hva.. 2 x 3 m, plus minus 10 cm og det skal så være et køkken. Alle siger "riv væggen ned og luk op, luk op" men vi vil ikke lukke op så alt går ud i ét. Vi gør det ikke! Er I klar over hvor få vægge der efterhånden er i det her hus? Man kan jo efterhånden kun møblere i fri luft.

Nå. IKEA's indretningsværktøj virker ikke på Mac (IKEA, hvordan kan I gøre det? Jeg er giga-fan, men dette laver altså alVORlige ridser i lakken!) så min tro følgesvend de sidste 7 dage har været en blok med tern.

Så har jeg ellers tegnet køkkener. Én tern = 10 cm. Føj, det er jeg dårlig til, mand! Og Sukkermåsen er endnu dårligere til det! Han kniber øjnene sammen og siger "ehm.." og så kan jeg bare se hvordan overskabe, underskabe, komfurer og køleskabe rasler rundt inde i hjernen på ham, indtil cellerne når 100 grader celsius, dampen står ud af ørene og hans øjne ligner hårdkogte æg. "Jeg kan ikke overskue det" indrømmede han til sidst.

Det kan jeg sgu heller ikke! Men jeg er alligevel tændt på alt det lir man gerne må købe, når man får nyt køkken: Viskestykker, dåser, espressomaskiner osv. Hov, den sidste dér røg da meget naturligt med på listen, synes I ikke? Mit rede-instinkt er gået amok. Jeg er en tsunami af købetrang og jeg har bare tænkt mig at smadre ned på IKEA og kun efterlade mig ituslåede småstykker af debris når jeg trækker mig tilbage.

Bare jeg kunne finde ud af det køkken. Det er ren hjørn-o-rama at skulle indrette et rum på 2 x 3 meter. Og I kan glemme det med at "lukke op", vi vil snarere lukke i. Døre og vægge er det nye sort her på matriklen. Okay, så en dobbelt skydedør, så man kan åbne hvis man vil. Ikk.

Og så blir man tvunget til at arbejde, oveni. Det er jo totalt urimelige forhold det her! Og så skal man også skaffe håndværkere der kan lave rummet klart til køkken (fx. konvertere tidligere ejers hjemmelavede lorte-el til ordentlig, ikke-dødsfarlig el) og og og og....

Hvor er min tryllestav? Den dér der siger "plingeling" når man svinger den og så står der bare et nyt køkken.


Suzy Q
- jeg vil jeg vil jeg vil jeg vil

10 kommentarer:

Audio Video Disco sagde ...

www.justeat.dk

Uden Relevans sagde ...

Kære Suzy

Gå over i LorteFields gå ind i en PCbutik, lån en bærbar i ti-femten minutter log på IKEAS hjemmeside, kreer køkken, gem dit køkken der på serveren.

Tag ud i IKEA og sig "jeg har en køkkenplan på jeres Webserver".

Monter.

Sådan.


KH Morfar

Pedrsn sagde ...

Årh shååt up morfar! ! Det er vigtige ting vi snaarker om her! . . . Og vis mig venligst det hunkønsvæsen der KUN behøver 15 min. til at finde ud af hvordan et køkken ska kréeres :) . . . Tss

Rikke sagde ...

Lav en termokande kaffe og tag ud i ikea og lav det! Men husk de rigtige mål på dit køkken!

Suzy Q sagde ...

AVD: Tak :D Men harmonerer dårligt med ønske om vægttab og løser IKKE problemet med redebyggeriet!

Moffe: Ja. Okay-så. Lav lige SELV et jacuzzibadeværelse på 15 min HA :o)

Pedrsn: Nemlig den slags er meget kompliceret.

Rikke: Det var LIGE det vi gjorde! Eller, dvs. da vi brændte sammen kom der en ansat, Allan og gjorde det for os :) Nu har vi 17 tegninger og skal bare vælge.

Uden Relevans sagde ...

Bleh kvinder! I formår altid at gøre nemme ting indviklede.

eh nogen af jer noget af tiden :D

Pedrsn™ sagde ...

længe leve Allan!

. . .

der er OverHovedet ikke nogen nemme ting der gøres indviklede her

. . . duh!

Carina sagde ...

Tak for den så gik der lige en hel aften med at planlægge bryggerset i det nye hus......
Tilgengæld var det let og bliver ret billigt ;-)

Jammermand sagde ...

Arbejde!!!

Suzy Q sagde ...

Jammermand: Præcis!