06 juli 2008

Suzy siger: Tangoorkesteret på Bryggen

Min fredag indeholdt følgende elementer:

1) en platform for personlig selvudfoldelse

.. og oh jeg var Dagens Folde-Ud.


2) Tangoorkesteret på Kulturhuset Islands Brygge,
sammen med en masse glade i låget mennesker.


Kulturhusets "spis alt hvad du vil"-buffet er okay.
Men man gi'r 149,- og kan slet ikke spise mere end een tallerkenfuld.
Og man kan få en hel tallerkenfuld superburger for 80,- så.. en anden gang gør jeg bare dét.

Tangoorkesteret er nogle lurendrejere, der spillede en fremragende koncert

Vi gik amok (på jazzmåden, forstås) og tvang dem til at give to ekstranumre.
Sukkermåsen sagde: "Nåhhr hvor er de søde!
De kommer ind igen lige med det samme, når folk klapper på ekstranumre"!
Han er vant til rock, hvor man skal hamre lufferne sammen i timevis,
førend artisternes ego er pudset nok af til at de gider vise sig på scenen igen.


Jeg mindede ham om, at når man som os og de andre publikummer har nået en hvis alder. Og går ud og hører jazz. Så er det begrænset hvor længe man kan holde til at klappe. Og blive ved med at klappe. Jeg var f.eks. meget taknemmelig over, at de kom ind igen med det samme, for der var ingen tvivl om vores hensigter.
Vi ville ha mere af dem, og jo før jo bedre.

Jeg var helt øm i kinderne af at smile da koncerten var slut. Så gode var de.


Vi mødte også folk vi kendte
- så jeg følte mig rigtig lokal på treogtyvehundrede-måden.
Og jeg bællede en sprit-ny åbenbaring: Pærecider!

Sårn ved 23.30-tiden blev det lige koldt nok at være udendørs.

Så var det hjem til hytten - til romsmagning:


Den smagte den ondehylme godt.

Lige inden jeg sprængte de øvre grænser for universel intelligens,
kom jeg i tanke om at gå i seng.

Suzy Q
- mit hoved er gået på ferie. Min krop må vente til d. 18. juli.

4 kommentarer:

Sifka sagde ...

Nogen gange er det lidt ærgerligt, at man ikke kan være to steder på en gang, for det lød da til at være hyggeligt:)

Suzy Q sagde ...

ja og det er vel nærmest i din baghave :) De har gode ting på programmet hele ugen, Sifka, så hvis vejret arter sig er det et besøg værd.

Uden Relevans sagde ...

Godt jeg ikke kom til det, når de ikke engang spillede tango

Suzy Q sagde ...

hvad snakker du om? De spillede ikke ANDET end tango :)