09 juni 2008

Suzy siger: Vidunderlige mandag

Fra asken til ilden: Efter flere uger med intensivt arbejde for at nå deadline, kulminerende med 6 arbejdsdøgn, der bare hed 7 - 01 *gab* havde jeg valgt... at invitere hele den pukkelryggede til ramasjang i haven i går, søndag, for at fejre Sukkermåsens fødselsdag.

Men det var så frygteligt godt at se nogle mennesker igen. Manden fik fine gaver, blandt andet en opfyldning af brændeskuret. Nu mangler vi bare en motor- eller rundsav, så vi også kan få det ind i brændeovnen.

Min nevø på snart 3 kom forbi og vi spillede fodbold (hæ den gamle hejre kan stadig et par tricks) og legede en leg, hvor han skulle jagte mig, mens jeg flygtede hylende rundt på græsplænen, og når han så fik fat i mig, så væltede jeg ham omkuld og spiste og kildede hans mave til han ikke ku få vejret af fryd. Min mand kørte samme ræs med sin nevø på samme alder. Bare i en lidt mere nordsjællandsk og knap så beskidt udgave (der er jo snavs på jorden!)

Forældrene så misbilligende til, mens vi hidsede deres drengebørn helt op i en spids og råbte og skreg og sparkede og væltede rundt. Åhhrrr det var fedt. Jeg var sikker på at det ville ende med, at een begyndte at tude, så jeg trak mig ud af legen, inden det blev mig. Mirakuløst endte alt fredeligt.

Efter kæmpe frokost blev de stopfodret med muffins og jorbærtærter og de sidste vraltede herfra ved 19-tiden. Så kan de lære det.

I dag skal jeg i.n.g.e.n.t.i.n.g - nada, nothing, INTET. Jeg vil ligge og stirre ud i luften. Måske vil jeg læse skønlitteratur. Måske vil jeg flå ukrudt op. Måske vil jeg bare stå på et ben og se hvad der sker.



Suzy Q
- på lydløs og med mental screensaver på hele dagen

.

2 kommentarer:

Uden Relevans sagde ...

Hey du har tabt dig (kan jeg se på billedet)

Pedrsn™ sagde ...

hvornår ska vi SÅ drikke øl!?