27 juni 2008

Suzy siger: Ad?

På aftenvagt, tjekker kantinens intraside for at se, hvad jeg skal have til aftensmad:



Suzy Q

- Uhhhh... udenlandsk. Og så fra to nationer på een gang. Eksotisk.

Hvor er folderen fra den lokale snask?

25 juni 2008

Suzy siger: Snooze

Min seng er en tehætte
og jeg er en lille buttet potte.
I mit indre er der noget
der lige skal brygge
et par minutter længere.
Så er jeg klar.


Suzy Q
- Zzzzzz

24 juni 2008

Suzy siger: Under angreb!

Jeg fejrede Skt. Hans ved på et tidspunkt at befinde mig på ryggen på mit spisestuegulv, med bukserne nede om anklerne og lårene ud i frøstilling, og med en støvsuger koblet på mit inderlår.

Men jeg er allerede for langt fremme. Lad mig lige bakke lidt, så I ikke går glip af alle de spændende dyreangreb på min person der har krydret det foregående døgn og været direkte årsag til miseren. Det startede ellers meget godt.

Jeg havde af slanke-årsager medbragt en ufattelig fornuftig proteinbaseret frokost til mit arbejde og da jeg skulle være tidligere færdig end sædvanligt betød det, at jeg var stresset og sukkerkold på grænsen til det besvimende kl. 16, da min mand trak op i Sukien og hentede mig.

Tværs gennem byens myldretidstrafik kørte vi for at komme til Kaiser Sport, hvor jeg endelig kunne komme til at give min dejlige mand en fødselsdagsgave, i form af et par nye løbesko. Mens han blev ekspederet til overflod i begge ender, fandt jeg en halv cookie i sølvpapir i min taske. Den forsvandt i to mundfulde og fjernede den værste kvalme og svimmelhed, men jeg var stadig ikke mit sædvanlige charmerende selv. Selvom smilet brød frem ved synet af en mand med tindrende øjne og en stor æske under armen, og et drømmende blik der afspillede indre film af "Roadrunneren" med ham selv i hovedrollen iført nye løbesko *MEEP-MEEP*

Jeg kan ikke snuppe blæsevejr - jeg blir stresset, min hår pisker ind i øjnene, jeg kan intet høre, alting klaprer og smækker og jeg får lyst til at krybe i hi og ligge i fosterstilling til det er overstået. Der er ingen ro, jeg kan ikke koncentrere mig og jeg vil ikke være med. Desuden er alle bladene nu flået af mine roser, men det er en helt anden sag.

Nåmen hjemkommet fra shoppetur, groggy i hjernen af madmangel og flygtende fra det onde blæsevejr, løb jeg fra bil og ind i hus, som om jeg var under beskydning, men jeg nåede dog at se en halv-død rose foran huset, som jeg ikke havde fået vandet siden jeg slæbte vandslangen ud bagved til det skæbnesvangre rhodondendronprojekt. Her havde slangen ligget på græsset lige siden. Jeg indså, at den daglige havevanding skulle gøres NU - inden jeg landede på sofaen.

Okay det var en lang opvarmning, men nu kommer vi til det: Som den sure kost jeg er (på det her tidspunkt) storker jeg ud på græsplænen, hvor jeg snupper haveslangen og slæber den om mod forsiden af huset, hvor vandhane og døende rose befinder sig. Undervejs stikker det på min hånd og jeg ser, at MYRER i tusindtal strømmer ud af vandslangens munding og videre ud på min hånd, hvor de angriber (de satanter). Jeg blir faktisk forskrækket, men fortsætter indædt mit projekt, mens jeg ryster myrer af hånd og slæber den tunge slange videre gennem brusende trækroner, hylende vind om hjørnet og klaprende låger, og hår i øjne og mund. For helvede, det skal bare overståes det her!

Velankommet til vandhane monterer jeg slangen og forsøger endnu engang at ryste aggressive myrer af hånd og tænker: "Nu skal I eddermame få en gang vand - så kan det nok være at I kommer ud af den slange!" - tænder for vandet og venter på at det skal løbe igennem og give myrerne den største omgang vandrutschebane de nogensinde kommer til at opleve.

I stedet har vandet svært ved at komme igennem pga et knæk på slangen og da jeg retter det knæk ud... kaster min haveslange OP med en langt blødt *BLUB* og ud vælter en grød af maddikelignende, hvide, aflange myreæg iblandet ca. 1 milliard myrer.

Jeg stirrer med afsky og væmmelse på den klamme portion på min græsplæne og udstøder en dybfølt og klynkende "EOOOOW", da jeg pludselig mærker et ondt stik på mit inderlår!! Jeg fægter med vandslangen (og får en del vand på fødderne) og kigger ned - en stor fed brumbasse sidder lidt halvkvast og godt groggy fast i mine bukser og har stukket mig. Jeg får hvinende børstet bassen af, den vælter fortumlet om i græsset (ja! ved siden af de klamme, slimede, madikkelignende myre-æg), haveslangen ryger ad helvede til og jeg flintrer af sted i blæsevejr og høje hæle mod hoveddøren.

"HJÆÆÆÆLP" vræler jeg og braser ind i stuen og min opvakte redningsmand står der straks med tyve spørgsmålstegn hængende over hovedet. "Jeg er blevet stukket!" hyler jeg og flår i mine bukser, der selvfølgelig i dagens anledning består af to knapper, én lynslås og et bindebælte med en ordentlig dobbelt kællingeknude. Når man SKAL ha sådan en knude op hurtigt, kan det ikke lade sig gøre - jeg fumler og flår.

Her kaster min mand sig på knæ foran mig, får bakset knuden op, flår mine bukser ned og jeg ryger bagover på spisestuegulvet mens jeg piver "Sug giften ud, sug giften ud". Som Dødens Gab mod et sagtigt surferben hamrer min mands kyssetøj i retning af min inderlår og jeg har hans læber monteret på mig i et sug, der kunne transportere hele crew'et fra Star Trek til en anden verden på 4 sekunder.

Jeg når at tænke: "Godt ingen kan se os" for kønt er det satme ikke som jeg ligger dér på de gamle planker og skræver, med bukserne nede om anklerne, nylonstrømper op til knæene og en mand med røven i vejret fastgjort ved ansigtet til mit ene ben. Gennemtrækket i huset smadre-smækkede et par døre, så jeg lettede en halv meter og nær var fløjet til Bloksbjerg.

To mester-sug og to spyt i køkkenvasken vurderer vi til at være nok, men jeg er stadig lidt i panik, for jeg ihukommer sidst jeg blev stukket af en hveps/bi-agtig type: Jeg var 15 år og havde første dag på gymnasiet i smart cowboynederdel og 1 time senere sad jeg nede hos lægen med et lilla lår så tykt som en træstamme. Mine lår er altså et sted hvor insekter kommer i klemme og kæmper for deres liv. Fedt.

"Hurtigt: Giv mig et løg!" siger jeg til min mand, der febrilsk går i gang med at fremfinde og jeg inspicerer stikkesteddet for at se, om der er en brod eller noget. Det er der ikke. Det trækker lidt ud med det løg? Giv mig det nu! Og så rækker han mig *DING*.... et nydeligt, helt, rundt, nyskrællet løg! Han har stået og skrællet det!! Her bagefter har jeg vrælet og hulket af grin over, at han ikke bare skar det over - for jeg burde selvfølgelig have gjort klart for ham, at det var løgsaften jeg var ude efter og ikke en ingrediens til en kødsovs - men han svarer "Det var lidt beskidt og ulækkert på skallen!" og han havde altså ingen anelse om, hvad jeg skulle med det løg, bare at jeg forlangte at et.

Jeg lå der på gulvet med blottede indlår og fik altså overrakt et flot, skrællet løg. "Vær sød at skære det over" fik jeg sagt til ham, og han vendte tilbage til køkkenbordet og fuldførte løg-opgaven. Herefter pressede jeg det overskårne løg mod stikket og tænkte som en gal på noget der kunne suge (som ikke var min mand). "Støvsugeren!" råbte jeg og han hentede straks. Væk røg løget.

Og så var det, at jeg lå på mit spisestuegulv i fødepositur, i (næsten) bar røv og høje hæle, med min støvsuger (AEG) kørende for fuld æder på mit buttede højre inderlår og blev lidt træt. Især af insekter.

Hele aftenen havde jeg rædselsbilleder på nethinden af den slimede grød af de klamme maddike-myre-æg der kom ud af haveslangen og det er stensikkert som amen i kirken, at jeg aldrig ALDRIG suger på den slange igen, om så alverdens rhodondendronner og tomatplanter sygner hen i vandmangel.

Så altså en Skt. Hans aften med bål & brand, men dog kun i overført betydning. Vi rundede den af med dejlig middag, en lang og interessant snak (Paulus brev til Romerne) og sidste afsnit af Wallander. Jeg var så medtaget, at jeg var nødt til at tænde for fyret og to radiatorer, og ind i mellem kiggede jeg frygtsomt ud i haven hvor træer ruskede og ondskabsfulde insekter lurede, mens jeg skuttede mig og gøs.

Og her til morgen i badet opdagede jeg FANDME en tæge eller flåt på mit bryst! Jeg flåede den af, men den har lavet et stort rødt mærke med et hul i midten! Nu er der krig - jeg ringer til skadedyrs-fætteren og bestiller en ordentlig omgang af hele matriklen!

Suzy Q
- alt med mere end 4 ben er bandlyst!

19 juni 2008

Suzy siger: RhodondenDum

Jeg har været en miserabelt dårlig blogger på det sidste: Jeg har oplevet og lavet helt vildt meget og ikke skrevet om det.

Men her er årsagen, tidsslugeren, opmærksomhedsspiseren, som jeg nu vil delagtiggøre jer i; en indædt magtkamp mellem to jernviljer: Min og rhodondendronnens.

Ja, jeg har anlagt et rhodondendron-bed. OH YEAH - det fornægter sig ikke at næste runde fødselsdag er de 40. Nå, men nu er dét prøvet og det gør jeg så aldrig nogensinde igen.

Det kom sig af, at vi havde en død bambus i haven. Den var selvfølgelig ikke var særlig charmerende i den tilstand, men vi tøvede alligevel med at fjerne den fordi 1) det er velkendt at bambusfjerning er en pest og 2) den havde en dække-funktion i forhold til den lidt hullede hæk ind til naboen.

Nå. Men så var der nogen der sagde, at hvis man klippede bambussen af ved jorden, så kunne man anlægge et surbundsbed oven på rødderne, der så ville formulde i den sure jord. Yderligere ville et højbed med buske vel dække ligeså godt som en bambus? Vi kom til at lufte tanken for mine forældre (og det var bare SÅ meget et luftkastel) og 4 sekunder senere tropper de op til Sukkermåsens fødselsdag med 3 rhodondendronner.

Nu stod de så dér og gloede og skulle i jorden. Efter en uge var der ikke een dråbe vand tilbage i de plasticpotter de stod i og jeg måtte lave en redningsaktion med en stor balje og en masse vand. Jeg fortalte min mand at hans gaver var ved at krepere, men 1) han forstår ikke betydningen af "nu" og han forstår slet ikke planter og 2) intet kunne nogensinde rage ham mindre end rhodondendronner. På det sidste punkt har han min inderligste sympati.

Men jeg fik alligevel koldsved ved tanken om de forventningsfulde forældre, der ved næste besøg ville gennemtrevle min have for at se, hvor vi havde sat deres planter. Så jeg fik pisket en stemning op omkring det bed der skulle bygges ovenpå bambusrødderne og til sidst indså Sukkermåsen, at hvis han ikke fik det overstået, så ville hele hans sommerferie gå med at sno sig som en ål ELLER selv forklare mine forældre, at surbundsprojektet var droppet.

Så vi planlagde et togt mod Silvan for at finde ud af, om bedet skulle bygges i sten eller træ og bagefter købe materialer og slæwe skidtet hjem. Lad mig bare sige, at det blev til to udflugter, hvor to ægtefæller desperat travede fra sten til træ, kiggede og spekulerede, regnede og dividerede, tænkte og visualiserede - og hvor alle anstrengelser ramte brostenene som glas, for vi var to idioter med NUL forstand på, ejheller interesse for, det uoverskuelige projekt vi stod overfor.

Efter en KRIG med at vælge træplanker (der ikke kunne være i bilen), håndsavning i gloende sol en segnefærdig lørdag formiddag, sukkerkoldhed, træthed og komplet uvidenhed, fandt vi langsomt ud af, at surbundsbede... ja... består af sur jord. Så langt så godt. Men den sure jord kommer åbenbart i plasticsække fra Silvan eller plantecenteret til ca. MILLIARD KRONER PR SÆK!?! Og så var der med med en masse vand og fanden og hans pumpestok.. ikke til at forstå, hjernen kold og vi var irriterede og pengene fossede ud ad statskassen da seks af de dér sække blev slæbt hjem.

Her gik afklipning af bambus igang: Og NEJ, den elektriske hækkeklipper kunne ikke magte opgaven, så JA, det foregik ved håndkraft. Han klippede i indædt stædighed, mens hun bortslæbte enorme mængder bambus. Vi drev af sved og arbejdede i tavshed. Jeg baksede rundt med de dér lange stænger og lignede ganske sikkert en have-nisse ifærd med at få styr på et kæmpe spil Mikado. Jeg var lykkelig da jeg skulle på aftenvagt på arbejdet.

Sukkermåsen står til olympisk guld for sin søndagspræstation: Mens jeg var på aftenvagt smækkede han lige et højbed på 180 x 150 x 45 cm sammen (så stor var bambus-rodklumpen).

Han lå og så overkørt ud på sofaen da jeg kom hjem meget sen aften. "Hvorfor er du så træt?" spurgte jeg. "Åh.. Prøv lige at kigge ud i haven" sagde han henkastet, med en stemme helt svag af udkørthed, det arme pus. TAH-DAHHHHH dér stod den færdig. En firkantet trækasse for nogen måske, men for mig, der ikke har evnen, var det et højglanspoleret, skinnende mirakel af et højbed til UG kryds og slange. Han modtog tilfreds sin haglbyge af ros og nøsser over hele hovedet. Et øjebliks naiv eufori indfandt sig.

Så skulle man tro, at strabadserne var overstået. *Slår hysterisk latter op* Nejnej. Kan I huske de seks sække med surbunds-jord, der blev slæbt hjem? Det blev så lagt op i trækassen, hvor de fyldte cirka.... ingenting. Ganger man 1,8 med 1,5 og 0, 45, så får man 1,215. Kubikmeter surbundsjord. Nu er producenterne af surbundsjord så snedige, at de angiver målene i LITER. En liter jord?? Hvem har nogensinde hørt om det? Og så fandt jeg ud af (via nettet) hvad det der surbundsjord egentlig ER for noget...: Jord med komposterede grannåle i.

Jeg kan levende forestille mig hvordan de står oppe i de svenske skove og skraldgriner, mens de skovler jord op fra skovbunden og ned i plastiksække, og hvordan de blinker til hinanden og dunker hinanden i ryggen, mens de for deres indre øje ser de dumme danskere for sig, der starter deres firhjulstrækkere for at køre i plantecenteret og give 79 kroner for 80 "liter" oh så speciel surbundsjord. De svenske tårer triller og latterbrølene runger henover søerne, så de kan høres flere kilometer væk.

JEG kunne i hvert fald høre dem, da jeg endnu engang stod i plantecenteret og baksede rundt med 2 x 150 liter jord og så en ekstra på 100 bare for at være sikker. KA-CHING oppe ved kasseapparatet, for nåja, bedkassen var blevet så stor, at de tre oprindelige rhodondendronner forslog som en skrædder i helvede. De kunne knap nok råbe til hinanden på tværs af de afstande vi bød dem, så en fjerde makker måtte lige købes til. Og så kan man åbenbart heller ikke lave et surbundsbed uden at plante lyng i bunden? Truslen om udtørring hænger konstant over hovedet på surbundsbed-ejere, kan jeg forstå, så der måtte også lyngplanter med i vognen. KA-CHING.

Udtørring og vanding; endnu et kapitel i Rhodondendronnens spændende verden. *Syde*.
Optændt af hellig plante-ild og velhjemkommet fra arbejde, fattede jeg klar plastik og en hæfteklampemaskine og betrak indvendigt mit højbed; så fugten ikke undslipper og jorden ikke slipper ud mellem tremmerne (timevis af net-research ligger bag, så ingen indvendinger, tak!) Jeg stavrede rundt i gummistøvler blandt bambusstubbe og stak mig, rev mig og fjernede snegle, der havde forvildet sig ind på et areal, der snarligt ville blive dækket af syrlig jord.

Endelig!! Jeg flåede de fire første spagnumsække op og ruskede jorden ud over bunden. Det var knastørt og fjerlet. HVAD!? Der er sguda intet der kan gro i det her!? FOR SENT griber jeg en af de iturevne sække og læser på bagsiden: "Det er meget vigtigt at spagnummen gennemvandes, inden den tages i brug. Det gøres ved at føre en vandslange ind i spagnumsækken og fylde sækken med vand, indtil den ikke suger mere".......

PIS!! Her stod jeg midt i bambus-stubbe, med knastør spagnum op til anklerne, med jord i hovedet og sved på panden og truede med knytnæver mod Himlen. ARRRRHHHH.

Nå. Men jeg har to kæmpestore, fyldte regnvandstønder og en vandkande på 10 liter. Og to ben og to arme. Sæt igang.

Jeg hentede og vandede. Og hentede og vandede og hentede og vandede. Eksperimenter med en haveslange koblet på regnvandstønde førte ingen vegne. Heller ikke selvom jeg sugede som en igle på enden af den klamme haveslange nede ved beddet og et kort øjeblik følte mig som ufrivillig deltager i en syg og billig pornoflick for have-fetishister.

Klog af skade gik jeg næste dag videre med at lave et hul i de resterende jord-sække og tømme vandkanden omhyggeligt ned i dem. Der er - siger og skriger - 60 liter vand i hver sæk!? Hvordan er det muligt!? Og når jeg efter 12 timer flår sækken op, så er der stadig tør spagnum dernede!?!?!

Og det er så dér hvor vi er nu: Træ sække står i vand til halsen, ingen planter er endnu kommet i jorden, mine regnvandstønder er tomme, mine arme er 2 meter lange og dét område i haven, der skulle være peppet op af et nyt bed med smukke planter i, ser ud som om 10 hysteriske elefanter lige kom galoperende forbi og spredte bambus-debris, planter, jord og plastik i en tydelig Desperationens Konfetti ud over hele området.

Jeg siger jer: Det må hellere være nogle GODDAMN flotte blomster der dukker op næste forår!!

Efterfølgende har jeg tænkt meget på hele projektets formål: At få bambusrødder til at forsvinde ved formuldning. På nuværende tidspunkt indser jeg to ting:
1) At det selvfølgelig ville have kostet mig mindre tid, færre anstrengelser og langt færre penge at grave lortet op med en spade bid for bid, og endnu værre
2) at nok forsvinder bambusrødderne (måske). Men hvad nytter det, når der nu står et kæmpe rhodondendron-bed i stedet?

Suzy Q
- med plaster om alle de grønne fingre og en ed om blot at så et par breve sommerblomster næste år.

12 juni 2008

Suzy siger: Arbejd'-arbejd'

Man bliver sandelig ikke rig af at være på 20 timer pr. uge fordi man skriver opgave. Til gengæld bruger man så heller ingen penge, så det kan gå lige o-p op.

Jeg troede jeg var flad som en fregne, men da jeg tjekkede kontoudtoget havde jeg ikke brugt en klejne siden midten af maj, hvor jeg havde købt et blåt klippekort. Men nu lyver jeg jo, for jeg har jo stået ovre i kiosken på hjørnet med bøjet hoved og røde øren og raget smøger og slik til mig. Men det har altså ikke væltet budgettet.

Jeg har ikke engang købt en fødselsdagsgave til min mand. Han fyldte år i fredags. Han siger det er okay, men jeg synes alligevel det er super-usselt af mig.

I går var jeg på arbejd' igen som et normalt menneske. En kaffeaftale kl. 16 endte med at jeg kom skidefuld hjem til midnat. I dag var jeg vældig træt på arbejd' igen; jeg tænkte (mindst 30 gange) "jeg blir aldrig færdig". Men det gjorde jeg alligevel til sidst. Og så skulle jeg sådan set bare magte at slæbe mig selv hjem. Ikke andet.

Det føles jo som PJÆK at jeg kun skal på arbejde!

I morgen går det løs igen og for at jeg rigtig kan få styret min arbejds-trang, så venter der også to aftenvagter i weekenden. Så kan jeg lære det. Det er skønt at være tilbage.

Suzy Q
- så skal der skillinger på kontoen igen

10 juni 2008

Suzy siger: Koordination

Jeg har fri i dag.
Og skal arbejde onsdag, torsdag, fredag, lørdag og søndag.



Suzy Q
- klik ind for vejrudsigten i næste uge, hvor jeg har fri mandag og tirsdag :)

Suzy siger: Heaven... I'm in heaven..

Den er her! Den er her!

Jeg sagde jo, at når jeg havde afleveret opgave, så måtte jeg få..
Så lige meget hvordan bedømmelsen af opgaven bliver,
så er der enten plaster på såret,
eller fejrings-selv-gave...



Suzy Q
- nu mangler jeg bare et stik i nakken, så jeg kan kogles direkte på... på... alt muligt!!!

(og mangler stadig teleport, tak)

09 juni 2008

Suzy siger: Vidunderlige mandag

Fra asken til ilden: Efter flere uger med intensivt arbejde for at nå deadline, kulminerende med 6 arbejdsdøgn, der bare hed 7 - 01 *gab* havde jeg valgt... at invitere hele den pukkelryggede til ramasjang i haven i går, søndag, for at fejre Sukkermåsens fødselsdag.

Men det var så frygteligt godt at se nogle mennesker igen. Manden fik fine gaver, blandt andet en opfyldning af brændeskuret. Nu mangler vi bare en motor- eller rundsav, så vi også kan få det ind i brændeovnen.

Min nevø på snart 3 kom forbi og vi spillede fodbold (hæ den gamle hejre kan stadig et par tricks) og legede en leg, hvor han skulle jagte mig, mens jeg flygtede hylende rundt på græsplænen, og når han så fik fat i mig, så væltede jeg ham omkuld og spiste og kildede hans mave til han ikke ku få vejret af fryd. Min mand kørte samme ræs med sin nevø på samme alder. Bare i en lidt mere nordsjællandsk og knap så beskidt udgave (der er jo snavs på jorden!)

Forældrene så misbilligende til, mens vi hidsede deres drengebørn helt op i en spids og råbte og skreg og sparkede og væltede rundt. Åhhrrr det var fedt. Jeg var sikker på at det ville ende med, at een begyndte at tude, så jeg trak mig ud af legen, inden det blev mig. Mirakuløst endte alt fredeligt.

Efter kæmpe frokost blev de stopfodret med muffins og jorbærtærter og de sidste vraltede herfra ved 19-tiden. Så kan de lære det.

I dag skal jeg i.n.g.e.n.t.i.n.g - nada, nothing, INTET. Jeg vil ligge og stirre ud i luften. Måske vil jeg læse skønlitteratur. Måske vil jeg flå ukrudt op. Måske vil jeg bare stå på et ben og se hvad der sker.



Suzy Q
- på lydløs og med mental screensaver på hele dagen

.

06 juni 2008

Suzy siger: It is done

Jeg har set for meget Ringenes Herre her på det sidste. De siger hele tiden, på den suuuper-selvhøjtidelige måde, ting som: "It is doooone" og "It is tiiiime" og "The tiiiime has cooome" og "It has beguuun". Ja, klart nok: we get it, det du siger er altså, at I ER i gang.

Nå, men "It is dooone" - så fik jeg altså bakset færdig med den opgave. 7-9-13, ikk.

Eller hedder det så 7-10-12 nu, med den nye skala? Hold kæft hvor jeg aldrig kommer til at vænne mig til den skala. Den er SÅ forfærdelig for os, der er vant til forskellen på 7 og 9.

Anyhoots. Min mand har fødselsdag og vi startede Sukien og kørte ud og fik mit speciale printet ud og derefter til KUA og aflevere. BUM.

Nu er mit livs indsats i fremmede menneskers hænder. Det er ikke en rar fornemmelse.

Hold kæft hvor er jeg træt.

Suzy Q
- middagslur og så ud og spise med kniv og gaffel med min Sukkermås. Ikke dårligt.

05 juni 2008

Suzy siger: Stellaaaaaaaaaaaaaaaaaah!

I stedet for at lave en forside til min hovedopgave, der skal afleveres i morgen, sidder jeg og stener blogs og faldt over ham her og hans totalt misvisende brug af et billede af Marlon.

Så måtte jeg en tur på youtube. Miaw.



Suzy Q
- jeg kunne ikke sove i nat. I dag svider øjnene og hjernen springer vilkårligt rundt. Rådden timing for den slags.

03 juni 2008

Suzy siger: Stop the press!

Ryd alle forsider! Find den store font frem! Sæt jer ned! Tag en dram!

*Annoncerer med trompetfanfare *

I dag modtog jeg en pakke via Postdanmark.

Ja! Bare sådan uden videre. Det lykkedes! De KOM faktisk med pakken, de BANKEDE faktisk på og jeg var RENT faktisk hjemme - og så fik jeg pakken lige i hånden. Jeg var nær gået bagover.

Dette står i skarp kontrast til den oplevelse min svoger havde på Halmtorvet i forrige uge: Han fangede rent faktisk postbudet, mens hun var ved at smide en seddel ind ad brevsprækken, hvor på der stod, at han (min svoger) ikke var hjemme og derfor selv kunne hente sin pakke. Totalt Postdanmark-klassisk var hun fuld af dårlige og uforståelige forklaringer. Noget med, at hun havde været der dagen før med pakken? Rørende, men desværre ikke fysisk muligt, da pakken først var blevet afsendt dagen før. Så.

Nåmen den pakke jeg fik i dag .. hvor det lykkedes for Postdanmark... er så til gengæld en bog jeg bestilte til mit speciale hos Saxo.com d. 15. maj, leveringstid 3-7 dage. Yeah, right.

Jeg har rådden netshoppekarma.

Jeg har også deadline på fredag *hjertet oppe i halsen*

Suzy Q
- tastetastetastetastetastetastetaste *banke panden i bordet* tastetastetastetaste

01 juni 2008

Suzy siger: Prinsessen på ærten

Ukendt bivirkning ved specialeskrivning: Ondt i røven.

Jeg har nu været lænket til Mac'en i guderne-må-vide-hvor-mange uger, de seneste meget intensivt og jeg behøver vel ikke at sige, at min skrivebord og -stol passer ad helvede til. De mange timers anstrengelser i denne positur har gjort, at min krop, som vi alle ved ikke just var noget at råwe hurra for i forvejen, nu reagerer ved at udbygge den løbende skadesliste.

Jeg sværger, skal jeg sidde her en uge mere, så knækker mit haleben og mine arme falder af. Ingen arme, intet speciale. Jeg har nu stablet mig selv op på 3 puder på stolen (gammel spisestuestol) for 1) at komme lidt højere op, så mine håndled ikke ligger på bordpladen, for de er nu så ømme, at jeg næsten ikke kan røre og mine underarme og hænder er totalt syret til af at taste, og 2) for at aflaste min hårdt prøvede bagperron.

Her sidder jeg så, som en vaskeægte hysterisk speciale-diva på mit tårn af puder og min mand er skredet til Sverige. Til gengæld er der så ingen der opdager, hvor gustent jeg lever.

I går aftes var jeg i kiosken for at købe bland-selv-slik og smøger. Og ja, jeg havde glemt at tjekke spejlet inden jeg gik, men jeg er ude over alt det dér nu. Nu findes der kun sukker, kaffe, smøger, joggingtøj og Mac'en. Intet andet.

Der fem dage tilbage til deadline. Jeg er en kroget maskine, et varmesøgende missil.

Suzy Q
- FLYT DIG GIDDENS, DU STÅR I VEJEN!! Mua-hahaha!