16 april 2008

Suzy siger: Nedsmeltning

Jeg har brændt mit lys i begge ender - det vidste jeg jo godt med den Londontur. Ingen søvn, gågågå hele dagen, ud om aftenen. Og hele tiden en bag-stress-tanke om opgave. Så lige hjem og til koncert. Så glad må man slet ikke være.

Sure enough: Tirsdag morgen havde migrænens onde slange bidt sig fast i rygraden på mig, så arme og ben var lammede og alle nerveender i hoved og ansigt smertede - det hele var klar da jeg vågnede. Resten af dagen gik med at lege folkepensionist og flippe ud over, at hjernen var slået fra NÅR JEG NU LIGE STOD OG SKULLE BRUGE DEN.

Denne onsdag sidder jeg så ved tastaturet, med halvt-opvågnede lemmer, stive af syre som om jeg havde flyttet store sten. Jeg kan ikke huske hvad fanden formålet var med min opgave, jeg flipper ud over hvor meget arbejde der er i den og jeg forstår INGENTING.

Og det værste er, at i morgen skal jeg på arbejde. Og også i overmorgen. Det er umenneskeligt.

Suzy Q
- jeg er i tvivl om alting.

3 kommentarer:

Pedrsn™ sagde ...

du ska bare på druk! det kurerer alt .. har jeg hørt!

Anna sagde ...

Åh din stakkel! Pas nu på dig.

Suzy Q sagde ...

pedrsn: Den går ikke denne gang, dame!

anna: Tak... tak. Jeg prøver.