09 marts 2008

Suzy siger: Typisk

Det er lige gået op for mig, at jeg lige for tiden er utroligt meget totalt typisk mig. Det kan man blive lidt træt af. Men typisk, det er det i hvert fald.

1) Det er mig der ringer og svarer på invitationen til kusinens datters konfirmation dagen inden sidste svardato. Inden da er der gået 1000 overvejelser forud omkring, om det er klamt at sige jatak, når nu vi aldrig har inviteret dem til noget som helst, fordi vi simpelthen aldrig ses og ikke holder kontakt - eller om jeg præcis derfor er ekstra forpligtet til at møde op og at det sikkert blir smadderhyggeligt - for slet ikke at tale om de 1000 gange jeg har klasket mig selv i panden og sagt til mig selv og andre: "Eeeej! Jeg skal også huske at få svaret på den dér invitation!" og hele familien har sagt "I er de eneste der ikke har svaret."
Men bemærk også, at jeg ikke svarer for sent. Kunne jeg ikke drømme om.

2) Når nu jeg har lige præcis NU har brug for så meget rutine, vane og køren på rygraden i mit liv, fordi jeg skal SKAL skrive master-projekt, hvad gør jeg så?

Så PISKER jeg selvfølgelig forandringerne op omkring mig, så ALT står i een hvirvelvind og støvet sandsynligvis aldrig lægger sig igen. Nåjo det gør det da: når specialet ER skrevet.

3) Går i H&M og køber en posefuld tøj og tænker "man skal være optimist!" og kommer så hjem og kan ikke passe en SKID af det. Jo, dén bluse man købte i en overdrevent stor størrelse, som man regnede med at man skulle levere tilbage fordi den var for stor. Dén sidder fint!

4) Får rullende og vedvarende migræneanfald der forhindrer mig i at præstere noget som helst, lige præcis NÅR jeg SKAL præstere. I mit ellers totalt behageligt præstationsforladte liv.

5) Abonnerer på New Yorker, Berlinger, Informer, Ill.Vid og læser stort set kun ting på nettet.

6) Tænker - 3 mdr før jeg skal deltage i en eller anden form for arrangement der kræver påklædning af en hvis kaliber: "Hvis jeg holder op med at spise nu, så kan jeg nå at tabe mig så jeg kan få noget tøj" osv osv. Dagen før arrangementet: GIGA TØJKRISE.

7) Gider ikke se film. De fleste er edderhugme dårlige. Hvilket jeg konstaterer igen og igen.

8) Må erkende at jeg elsker møbler. I udestuen står pt. en samling af ting, der enten venter på deres komme indenfor, eller som jeg ikke er helt klar til at smide ud endnu: En teaktræsskænk der er for stor til stuen, 4 små fikse 60'er lænestole der "bare" skal ombetrækkes, et 90 cm bredt smegkomfur der endnu ikke er plads til i køkkenet, et lille ledløst egetræsklædeskab, et kæmpemæssigt adskilt teaktræsklædeskab, min morfars skibskiste, en højstol, et rundt teaktræsspisebord med 2 udtræksplader, et lille fryseskab, et frimærkesamlerbord som var Mit Første Bord som hjemmefraflyttet og har fungeret upåklageligt i 10 år som spisebord, et lille hvidt bord som tidligere var mit skrivebord, en skrivebordsstol m armlæn i fake sømbeslået rødt læder, en hvidmalet krostol (går aldrig af med den), vores gamle fjernsyn, vores gamle sofa, et lille fryseskab.

Det er rystende at lave listen.

Note til selv: Hold akut op med at bebrejde ægtehapseren, at han "samler". På den anden side.... det er et lille hus. Der er kun plads til én samler - og det er så mig!
Note til selv: Vend stemningen omkring begrebet "samler".
Note til selv: Vær mere opmærksom på hvad du kalder andre mennesker. Det man siger, er man selv.

9) Har efterhånden lært, at tingene nok går. Men tvivler lidt hver gang. Okay, tror aldrig en skid på at tingene overhovedet kan gå. Men er holdt op med at undgå ting alene pga. vrangforestillingen om, at tingene umuligt kan gå. Men er dog stadig lige TOTALT overrasket, hver gang tingene så viser sig at gå.
Note: Hvis det gælder andre mennesker, kan jeg ikke fatte at de ikke bare kan slappe af og tro lidt på at tingene sagtens kan gå.

10) Skal køre mig selv og en veninde til barnedåb i Haslev og går i krig mod bil- og stedsans-angst med kraks ruteplan og kortudprintning og ser for mit indre øje sammenkrøllet metal og splintret glas rodet sammen med blodige lemmer eller endnu værre katastrofer: Andre folks ridsede biler. Advarer veninde om manglende kompetencer og gør hende ansvarlig for køreplan og kort. "Jaja, no prob". 7 minutter senere konkluderer hun, at jeg, dér hvor motorvejen deler sig, skal køre til højre, nordpå mod Helsingør.

Her træder en indtil nu ukendt selvtillid i kraft, jeg tænker: "Er der virkelig nogen der er værre til det her end mig!?" og kører resolut til venstre, direkte til barnedåb uden svinkeærinder, finder p-plads i første hug og stryger lige hjem igen. Ufatteligt! (Se pkt 9).

Suzy Q
- ro, selvtillid og lækkert hår. YOU WISH!

6 kommentarer:

Uden Relevans sagde ...

Lad der gå en uge, uden at du ser på møglerne, smid så dem ud du ikke kan huske står derude, de betyder intet for dig.

Det er mit råd.

PS KLIK KLIK KLIK ;o)

Uden Relevans sagde ...

Møblerne even.....

Peter sagde ...

Typisk dig , er meget underholdende :)

Suzy Q sagde ...

moffe: jeg smider ikke møbler ud!

Peter: Tak :)
(giv dig til kende - jeg er nysgerrig og din profil er ikke offentlig)

AnetQ sagde ...

Jeg er også nysgerrig: Hvordan ser et Frimærkebord ud?
(jeg forestiller mig noget med damphul, opstillingsriller og sådan??)

Pedrsn™ sagde ...

oi caramba!!

Endnu et listenedslag hvor mnan allerede efter pkt. 4 bliver ganz verpustet! :)

Det er rystende læsning!! madam!

men pkt. 10 . . huh! sejt manna! farer du ikke rundt i den øse i kæwenhavn og omegn!? så ka man da ik være ræd for en smut til det indremissionske Haslev

:D