29 marts 2008

Suzy siger: Altså. Men det er bare så. Det er.. Hvis du vidste

Er det mon Remee der skriver kronprinsens taler?

Suzy Q
- så formuler dig dog, menneske :D

27 marts 2008

Suzy siger: En lun opdagelse

Endelig er der nogen der har fundet på en pæn radiator.

Faldt over den via Morfars reklameimperium. Her sælges den. Til en heftig pris.
Meeen.... hvis man googler kan man få den til lidt over 500$

Suzy Q
- hvornår kommer det pæne toilet, så.

Suzy siger: Problemidentifikation

Jeg er gået i hovedopgaveskrivnings-mode. Her til at starte med identificeres problemer.
Og når man har en hammer, ser man søm alle vegne.


Netstrømpe i sutsko: Æstetisk problem



Netstrømpe ureparérbart infiltreret af uld fra sutsko:
Praktisk problem (afledt af det æstetiske problem)



Suzy Q
- løses ved omtanke og grundighed. To egenskaber jeg ikke besidder. Ny model: Smid ud og køb nye. Hader at købe tøj. Problem uløseligt. Akademisk mission accomplished.

24 marts 2008

Suzy siger: Navnefortolkning for sjau

Inspireret af Kryddernelliken.




What Suzy Q Means



You are the total package - suave, sexy, smart, and strong.

You have the whole world under your spell, and you can influence almost everyone you know.

You don't always resist your urges to crush the weak. Just remember, they don't have as much going for them as you do.

You are a very lucky person. (Red: A'HVAD?!) Things just always seem to go your way.

And because you're so lucky, you don't really have a lot of worries. You just hope for the best in life.

You're sometimes a little guilty of being greedy. Spread your luck around a little to people who need it.

You are incredibly wise and perceptive. You have a lot of life experience.

You are a natural peacemaker, and you are especially good at helping others get along.

But keeping the peace in your own life is not easy. You see things very differently, and it's hard to get you to budge.

You are a free spirit, and you resent anyone who tries to fence you in.

You are unpredictable, adventurous, and always a little surprising.

You may miss out by not settling down, but you're too busy having fun to care.

People see you as a complete enigma, and only you truly understand who you are.

You spend most of your time introspecting and seeking truth.

You're a very interesting person... but not many people know you enough to realize it.



Suzy Q

- the package

Suzy siger: Er der svar at finde i fortiden?

Nogle gange kommer man i tvivl om, hvorfor man er, som man er. Eller, jeg gør i hvert fald.

Når man gang på gang får at vide at man er en besynderlig størrelse, så begynder man at spekulere. Arv? Miljø? Medfødt personlighed? Her den anden dag opdagede jeg noget ved mig selv, som bare må være medfødt og som jeg derfor nu bare må acceptere som nedlagt i min dna og som derfor ikke står til at ændre. Så kan man slappe af omkring dét.

Da jeg altid har haft fødselsdag op til jul, var det som barn svært at holde fødselsdag. Derfor fik jeg nogle år i stedet lov til at holde en "fest" om sommeren.

Clue 1: Jeg har altid plaget for at få lov til at holde fest.

Her er jeg fotograferet til en af mine fester. I det fineste tøj som en pige på 8 år som mig kunne finde til sig selv.

Clue 2: Sorte, formelle bukser med vidde forneien og hvid skjorte (der engang havde været strøget, men som jeg krøllede til i løbet af 5 danse/sidde/stå-minutter). Alle de andre tøser var i jeans og lilla. Det eneste jeg ærger mig over pt er faktisk kasketten. Og så alligevel ikke.


Clue 3: Jeg havde min første brandert da jeg var 1 år. Det var i '70erne, sofabordene var lave, glassene lige til at nå og jeg havde lært at gå og var hurtig som en ninja. De lagde mig på en dobbeltseng og øjnene rullede rundt i hovedet på mig. Siger de og undskylder mange gange. Jeg er ligeglad. Lykkeligvis er jeg for ambitiøs til at gide at få et misbrug. Man fatter jo ikke en skid når man har tømmermænd.

Konklusion: Jeg vil nok altid være en excentrisk festabe mini-executive look-alike med en alvorlig omgang discofeber. Jeg prøver nogle gange med broderede bluser og afholdenhed og normalitet, men det virker aldrig rigtigt.

Og se engang på symmetrien: Ambitionerne og festeriet holder hinanden i en smuk balance.

Suzy Q
- men der er stadig ikke noget der forklarer min sygelige hang til teaktræ. Eller hvad? Er det 70'erne igen!?!?

23 marts 2008

Suzy siger: Tak for påske

Varmede op til højtiden med en del arbejde. Skærtorsdag var der så venner og venners børn på udebane med håndmalede æg og stor trillekonkurrence. Værten vandt; han kylede sin bemalede, ovale high-speeder ad H til og fik pokalen.

Langfredag skulle der så være frokost i Rockborgen. Det væltede ind med afbud, nogle var syge og nogle havde venner der havde byggekriser, og lige som jeg begyndte at hænge med hovedet
mødte gæsterne op og var så umanérligt hyggelige, at jeg om lørdagen led af post-alkoholsyndrom, og derfor blev jeg ordineret kæmpe fjernsyn og film i lange baner, skyllet ned med cola og smeltet ost på recept. (Ku det ikke være fedt hvis de serverede burgere på apoteket? Som tømmermands-medicin? I håndkøb?)

I dag har den stået på svigermekanik og i morgen står den på arbejde. Udmærket.

Alt imens alting står på, kværner min hjerne rundt i Afsluttende Opgave. Jeg sagde til en kollega: "Men jeg har jo marts, april og maj til at lave den", hvorpå hun svarede: "Øh.. det er ikke for noget, men marts er altså gået". Urrrhg!

Så nu har jeg kun TO måneder til at gøre det sværere for mig selv end det behøver at være.

Suzy Q
- panik på horisonten

18 marts 2008

Suzy siger: Om parfume

Til alle jer, der synes at rygning lugter grimt
(det gør det sådan set også, men bare for sammenligningens skyld):

I skulle bare vide hvordan det er at være parfume-intolerant. De fleste parfumer STINKER.

Der er nogle ingredienser i nogle parfumer som jeg slet-slet ikke kan tåle og dermed heller ikke fordrage. Jeg ved ikke hvad det er, men det forefindes især i herreparfumer og også i nogle af de nymodens dameparfumer.

Når et menneske kommer mig i møde, iført noget af den der duft.. PUUUHHHHHH! Først får jeg akut kvalme, og så knalder lugten lige op i panden på mig og sætter gang i en mega hovedpine.

Så hørte jeg en dag en flok damer spekulere: "Ih, de siger jo at små børn kan tage skade bare man lugter af røg" sagde de til hinanden og sendte belærende blikke til rygerne. Oh man. Og så sad de bare med litervis af rævepis hældt ned ad halsen, fyldt med hormonforstyrrende stoffer, lige der hvor babys ansigt lå. Jeg tænkte mit.

Men det værste er ikke parfume. Det værste er for meget parfume. Og hvis man fx. har brugt den samme parfume længe, så er det et videnskabeligt faktum, at man til sidst ikke kan dufte den selv. Og derfor sprøjter man alt for meget på. Det betyder, at jeg må rejse mig og gå, hvis der havner sådan en i nærheden af mig i biografen.

Derfor må man aldrig, aldrig bruge mere end to *whif* når man ta'r duft på.

Så hvis du sidder i biffen med mere end to whif på og der pludselig er en kvinde der hælder det her på dig:




.. så har du bare mødt en der har det som mig :o)

Suzy Q
- aldrig mere end to whif!

16 marts 2008

Suzy siger: Akut familliefrokost med forvikling

Så ringede min bror og sagde: "Jeg kommer ind med noget brænde. Jeg tar knægten med. Vi kommer omkring frokosttid." Juhu!

Så ringede vi til Søster Æblekind & Co og sagde: "Kommer I til frokost i morgen?" Ja de gjorde!

Så købte vi roastbeef og peberriv og fiskefiletter og remo og ringede til forældrene og sagde: "Vi er allesammen til frokost her i morgen. Kommer I ikke også?" Joh. Det gjorde de da.
De lovede at tage cockerspanielen med, tak. Jeg trænger til at ae lange øren.

Så ringede min bror her til morgen og sagde: "Vi er alle syge. Vi kan ikke komme alligeveller. Håber ikke I har gjort det helt store ud af det for vores skyld?"

Næh. Det var sguda for vores egen :o) Men hav lige god bedring med dobbelt turbo.

Suzy Q
- så er der remo på fisk og i dén dur.

13 marts 2008

Suzy siger: Good news/bad news

Mens jeg plejer min egen forfængelighed og bristede ungpigedrømme (og derfor svigter mine blogforpligtelser, solly), glæder jeg mig over, at Hollænderne atter viser sig fra menneskehedens bedste side. Ingen sex med dyr, do.

Danmark, altså. Den der har evnen, har pligten. Dyr og børn er VI voksne mennesker altså ansvarlige for. Det betyder at vi har lov og pligt til at betragte dem med be- og forundring, servicere dem og regulere deres adfærd, og ydermere aldrig aldrig nogensinde bruge dem som genstande.

Sidst jeg hørte noget i sagen begrundede justitsmedisteren den manglende danske lovgivning med ordene: "Det vil blive for svært at håndhæve".

Altså, lissom med tyveri, skattesvig, voldtægt, mord, parkering mindre end 10 meter fra hjørner og ændringer i hjemmet der ikke er indberettet til kommunen? Svært - på dén måde!?

Suzy Q
- falliterklæringer kommer kun fra fattige. Og Morfar, jeg mener i overført betydning.

09 marts 2008

Suzy siger: Typisk

Det er lige gået op for mig, at jeg lige for tiden er utroligt meget totalt typisk mig. Det kan man blive lidt træt af. Men typisk, det er det i hvert fald.

1) Det er mig der ringer og svarer på invitationen til kusinens datters konfirmation dagen inden sidste svardato. Inden da er der gået 1000 overvejelser forud omkring, om det er klamt at sige jatak, når nu vi aldrig har inviteret dem til noget som helst, fordi vi simpelthen aldrig ses og ikke holder kontakt - eller om jeg præcis derfor er ekstra forpligtet til at møde op og at det sikkert blir smadderhyggeligt - for slet ikke at tale om de 1000 gange jeg har klasket mig selv i panden og sagt til mig selv og andre: "Eeeej! Jeg skal også huske at få svaret på den dér invitation!" og hele familien har sagt "I er de eneste der ikke har svaret."
Men bemærk også, at jeg ikke svarer for sent. Kunne jeg ikke drømme om.

2) Når nu jeg har lige præcis NU har brug for så meget rutine, vane og køren på rygraden i mit liv, fordi jeg skal SKAL skrive master-projekt, hvad gør jeg så?

Så PISKER jeg selvfølgelig forandringerne op omkring mig, så ALT står i een hvirvelvind og støvet sandsynligvis aldrig lægger sig igen. Nåjo det gør det da: når specialet ER skrevet.

3) Går i H&M og køber en posefuld tøj og tænker "man skal være optimist!" og kommer så hjem og kan ikke passe en SKID af det. Jo, dén bluse man købte i en overdrevent stor størrelse, som man regnede med at man skulle levere tilbage fordi den var for stor. Dén sidder fint!

4) Får rullende og vedvarende migræneanfald der forhindrer mig i at præstere noget som helst, lige præcis NÅR jeg SKAL præstere. I mit ellers totalt behageligt præstationsforladte liv.

5) Abonnerer på New Yorker, Berlinger, Informer, Ill.Vid og læser stort set kun ting på nettet.

6) Tænker - 3 mdr før jeg skal deltage i en eller anden form for arrangement der kræver påklædning af en hvis kaliber: "Hvis jeg holder op med at spise nu, så kan jeg nå at tabe mig så jeg kan få noget tøj" osv osv. Dagen før arrangementet: GIGA TØJKRISE.

7) Gider ikke se film. De fleste er edderhugme dårlige. Hvilket jeg konstaterer igen og igen.

8) Må erkende at jeg elsker møbler. I udestuen står pt. en samling af ting, der enten venter på deres komme indenfor, eller som jeg ikke er helt klar til at smide ud endnu: En teaktræsskænk der er for stor til stuen, 4 små fikse 60'er lænestole der "bare" skal ombetrækkes, et 90 cm bredt smegkomfur der endnu ikke er plads til i køkkenet, et lille ledløst egetræsklædeskab, et kæmpemæssigt adskilt teaktræsklædeskab, min morfars skibskiste, en højstol, et rundt teaktræsspisebord med 2 udtræksplader, et lille fryseskab, et frimærkesamlerbord som var Mit Første Bord som hjemmefraflyttet og har fungeret upåklageligt i 10 år som spisebord, et lille hvidt bord som tidligere var mit skrivebord, en skrivebordsstol m armlæn i fake sømbeslået rødt læder, en hvidmalet krostol (går aldrig af med den), vores gamle fjernsyn, vores gamle sofa, et lille fryseskab.

Det er rystende at lave listen.

Note til selv: Hold akut op med at bebrejde ægtehapseren, at han "samler". På den anden side.... det er et lille hus. Der er kun plads til én samler - og det er så mig!
Note til selv: Vend stemningen omkring begrebet "samler".
Note til selv: Vær mere opmærksom på hvad du kalder andre mennesker. Det man siger, er man selv.

9) Har efterhånden lært, at tingene nok går. Men tvivler lidt hver gang. Okay, tror aldrig en skid på at tingene overhovedet kan gå. Men er holdt op med at undgå ting alene pga. vrangforestillingen om, at tingene umuligt kan gå. Men er dog stadig lige TOTALT overrasket, hver gang tingene så viser sig at gå.
Note: Hvis det gælder andre mennesker, kan jeg ikke fatte at de ikke bare kan slappe af og tro lidt på at tingene sagtens kan gå.

10) Skal køre mig selv og en veninde til barnedåb i Haslev og går i krig mod bil- og stedsans-angst med kraks ruteplan og kortudprintning og ser for mit indre øje sammenkrøllet metal og splintret glas rodet sammen med blodige lemmer eller endnu værre katastrofer: Andre folks ridsede biler. Advarer veninde om manglende kompetencer og gør hende ansvarlig for køreplan og kort. "Jaja, no prob". 7 minutter senere konkluderer hun, at jeg, dér hvor motorvejen deler sig, skal køre til højre, nordpå mod Helsingør.

Her træder en indtil nu ukendt selvtillid i kraft, jeg tænker: "Er der virkelig nogen der er værre til det her end mig!?" og kører resolut til venstre, direkte til barnedåb uden svinkeærinder, finder p-plads i første hug og stryger lige hjem igen. Ufatteligt! (Se pkt 9).

Suzy Q
- ro, selvtillid og lækkert hår. YOU WISH!

07 marts 2008

Suzy siger: Så krydser I igen

Kryds fingre. Nu.
Kryds så blodomløbet stopper og I blir blå i hovederne.
Kryds arme, ben, fingre, hår, blodårer og klinger.
Kryds, så krydsogtværsen krydser sig selv.
Kryds, så der blir grønt i krydset.
Sæt kryds ved Suzy Q, lad vejene krydses, du skal krydse for din næste, som du krydser for dig selv.

Suzy Q
- det udtales "kryds-factor".

05 marts 2008

Suzy siger: Kulør på den firbenede

Søster Æblekind har gjort mig opmærksom på, at nogen sætter lidt mere kulør på tilværelsen end man skulle tro muligt. Hvad skete der? Var det en kunstner der løb tør for lærred, eller startede det med en gal/genial 3-årig, hvis forældre ophøjede en simpel skarnstreg til en vane?

Nåmen der var mange bemalede katte og jeg ved ikke hvorfor, men jeg kom straks til at tænke på diverse bloggere - som ejer, så kat.


Her er Regitzes kat. Et dristigt design og klar til at fange et eller andet eller drøne et sted hen.


Her er Strikketantens kat med inka og oomph



Det her er af en eller anden grund Uffes kat; den sover på desken i hans boghandel



Det her er Thereses musikalsk/poetiske misser


.. og Liselottes kat ligger pænt og venter på at få strikket sit outfit færdigt.




Og så er der Morfars kat. Kattens evne til at blæse det hele en hatfuld.

Link

Suzy Q
- intet ansvar for fejlplaceringer. Byt selv om.

04 marts 2008

Suzy siger: Ramt af en tanke om thaimad

Når jeg rigtig skal synde og hygge mig og snaske og holde fredag aften.... så køber jeg thaimad.
Nogle uger har jeg helt røde øren, fordi jeg føler at det bliver for meget synd med al den fastfood.

I går aftes, da Ægtehapseren og jeg gik på vesterbro hvor Søster Æblekind bor, kom vi forbi 3 thai-restauranter i rap. Og jeg drejede jo næsten halsen af led for at glo ind, fordi jeg var så fristet (her skal ikke nævnes et ord om, at jeg allerede havde næven fuld af mexi-takeaway). Hvis man bli'r hvad man spiser er jeg snart en and i rød karry.

Og slog det mig - som et lyn sprang erkendelsen ind i mit hoved:

Thai-folk.... spiser thaimad HVER DAG! Hver DAG! De spiser det. Simpelthen. Hver. Dag.

Rød karry, grøn karry, panang karry, and, kylling, okse og alverdens kombinationer heraf - hver dag, do. "Hva vil du ha i aften, skat?" lyder det ude i Thailand. "And i rød karry, du" svares der. "IGEN!?" vrænger konen træt. "Vi får altid det samme". Ved de overhovedet hvor priviligerede de er?

Så hvad spiser Thailændere når de skal have fastfood? Sniger de sig, med store røde øren, langs husmurene ned til grillen og får en ordentlig omgang... flæskesteg med brune kartofler? Og så sidder de derhjemme med fjerneren brølende ud i stuen, og blinker syndigt til hinanden med sovsen rendende ned ad hagen og siger til hinanden: "Eeejjjj... det kan altså ikke fortsætte på denne her måde. Vi er NØDT til at holde op med at spise så meget fastfood. Det er ikke godt for os".

Jeg har hermed ført bevis for, at thaimad er hverdagsmad. Og se lige hvor smukke de også er, og sunde og sårn.

Fra nu af står den på thai, thai og mere thai.

Suzy Q
- jeg er også vild med laks i grøn karry.

PS - jeg spurgte engang på en thairestaurant, om de kunne lave and i panangkarry til mig; hvorefter den kvindelige tjener måtte beherske sig for ikke at dø af grin. "Nej" sagde hun "deett... bruger man lissom ikke" og skjulte endnu mere grin. Jeg har garanteret bedt om noget der svarede til frikadeller med øllebrød til. Men jeg tænkte skyldigt på den store bøtte panangkarry jeg havde hjemme i køleskabet, og hvor meget skiveskåret andebryst den havde akkompagneret i tidens løb. *DOH*.