29 januar 2008

Suzy siger: Løgnere!

Fed stil af mig - først skriver jeg, at nu vil jeg være skånselsløst kreativ. Og så skriver jeg INGENTING. Og nu går det helt bagud af dansen for mig, for nu kopierer jeg en kommentar som jeg har lagt hos Mandejammer (han blogger hele tiden i stedet for at arbejde, medens jeg flittigt passer min metier, og derfor er nødt til at lade mig quick-inspirere andensteds fra.) Emnet er nemlig oplagt til underholdning: løgnehistorier som man troede på (på den harmløse måde).

Min far fortalte min mor, da de var nygifte (hun var 18, han var 28) at hudorme i/på næsen var LEVENDE orme. Det gik hun så hårdnakket og påstod, måske en kende for autoritetstro overfor sin ægtemand vil jeg mene, og hendes veninder lo deres rumpetter i laser.

Hvorefter hun sagde til mig da jeg var 7 eller sårn, at hun skulle til Københavnstrup en dag. Da jeg gentog det FAKTUM over for min skolevenindes forældre & co., skreg de voksne af grin. Jeg holdt stædigt fast. For det havde min mor selv sagt. Og kunne ikke FATTE omfanget af hendes bedrag, da hun indrømmede.

Er jeg lidt autistisk i min hang til præcision?

Suzy Q
- hvis I svarer "ja" forklarer det en del ærgelser jeg oplever i mit voksenliv, faktisk.

PS - Løj de også for dig? Hvordan kan de gøre det? Jeg fatter det ikke.

25 januar 2008

Suzy siger: Erkendelse er en god ting

En dejlig dame skrev på min Facebook: "Er du en lykkelig qvinde?"

Jeg svarede hende: "Jeg har lært en lektie, som jeg tror jeg bliver glad for i længden." Hellere være glad i det lange løb - no?

Hvad er lektien? siger I. Oh I er så nysgerrige!

Franua vil jeg være SKÅNSELSLØST KREATIV.

Jeg vil efterstræbe at jeg aldrig mere, af den ene eller den anden grund og af ting og sager som jeg forestiller mig helt alene inde i mit overanalyserende hoved, sætte mit lys under en skæppe.
(Forudsat at jeg altså på det givne tidspunkt har et lys *ding* )

Suzy Q
- skæppeskøn (i dæmpet belysning og efter kl. 10, altså)

23 januar 2008

Suzy siger: Januar-udsalg?

Jeg kan forstå at den finansielle branche holder januar-udsalg?

God bless netbank! Shopping uden prøvrum, størrelsestraumer og andre vederstyggeligheder.

En posefuld Lundbeck til mig - spar 30% ! og lidt go'e, gamle Danske Bank *blinker og tapper sig snedigt på business-næsen* - spar 100 kr pr. stk.

Det hele passer mig perfekt, der er ikke noget der strammer nogen steder. Det var høflig selvbetjening og alt i alt en fin oplevelse. Nu er jeg helt dehydreret og sukkerkold. Jeg må ha' en snack.

Suzy Q
- ovenstående er ikke gode råd, men blot en beskrivelse af min egen adfærd. Og den kender I jo - jeg har blandt andet et tag der hedder "til grin" - så det er på EGET ANSVAR hvis man efterligner - yes?

22 januar 2008

Suzy siger: bestået

Tak for de krydsede fingre :o)

Suzy Q
- men jeg kommer altså aldrig til at kunne li' den nye karakterskala. Aldrig.

17 januar 2008

Suzy siger: Dekret til Selv

HOLD OP MED AT BLOGGE - NU.

LÆS LÆS LÆS SÅ!

Klokken slår og tiden går med hastige skridt og pludselig er det tirsdag eksamens-morgen og du ved INGENTING.

Gør noget! LÆS SÅ! For skrigende-ud-højt, der er jo tekster som du ikke engang har læst FØRSTE GANG.

Hvad TÆNKER DU PÅ!?

Suzy Q
-
jeg tænkte slet ikke


Suzy siger: Den tast har MIN Mac ikke!

En begejstret ny Mac-konvertit skriver: (klik på billede for at forstørre)






Engang i mellem kan man dog godt blive så frustreret, at man ville ønske at man havde den tast. På den anden side ville man nok også være rimeligt ængstelig for at komme til at ramme den i utide.

Suzy Q
- og jeg vil helst heller ikke se ikonet på den tast

15 januar 2008

Suzy siger: Klondike-junkie m zen på

Det er min nye nano. Der er spil på den. Det ene hedder Klondike - men .. det er bare syvkabalen. Helt ærligt!

Jeg er som besat. I tide og især i utide hiver jeg nanoen frem og klikker og hjuler som en vanvittig. Jeg er efterhånden helt autistisk i forhold til at scanne en situation for at se, om noget rødt kan lægges på noget sort.

Som fx. min musemåtte på mit skrivebord

Anyhoots, jeg junker om morgenen og jeg junker midt på dagen og jeg junker om aftenen. Pludselig betyder det ALVERDEN om skidtet vil GÅ OP!?!?!

Men der er jeg jo så enig med d'herre Leth & von Trier: Benspænd udvider virkelig kreativiteten. Aldrig er så mange krumspring blevet gjort, for at få spar-2 op på esset. Så klør-2 kan komme ned på den røde treer.

Nano - I love you

Sort på rødt på sort


Suzy Q
- så gik det hele op i en højere enhed igen.

13 januar 2008

Suzy siger: Mund- og hjernekludder

Så skulle jeg sige "nervepirrende", men sagde i stedet højt og tydeligt "navepirrende".

IHHHHHHHHHHHHH! Jeg hader bare den slags!

Ellers går det da meget rodet. Jeg har løbet rundt som en hovedløs høne på arbejdet og prøvet at læse aggademiske artikler om aftenen. Men der er teflon på siderne og mine øjne har ingen pigsko på.

Og så vågnede jeg op lørdag morgen og havde overhovedet ikke gjort noget som helst - men da jeg slog gluggerne op fik jeg bare en knytnæve lige i sylten. Den var den der bare... Fullblown møg-migræne. Stor pille. Lille lur. Og så på weekendvagt.

Eksamen er nu om 8 dage. Jeg skal altså virkelig til at få viklet både hjerne og tunge ud.

Suzy Q
- knudekvinde (okay, dét var lige i overkanten)

08 januar 2008

Suzy siger: Den vil jeg nødig tale ind i



Suzy Q
- så skal jeg da først have en af de dér fægte-masker.

06 januar 2008

Suzy siger: Den dybe fjernvarme-tallerken

I brusebadet har jeg fremfundet en forbløffende og lamslående nyskabende metode til at gøre badevandet varmere, uden fordyrende mellemled. Er I klar?

I stedet for at skrue OP for den varme, så skruer jeg NED for den kolde.
[Bukker og modtager brusende bifald - åhrrr tak, tak]

Alvor: Gid jeg kunne gøre det samme med radiatoren inde i stuen. Bare liiige skrue lidt ned for den kolde. Sagde hun, og samlede slåbrokken tættere om sig.

Ønske: 300 mm papiruld på loftet. Helst i går.

(Tidligere ejere mente øjensynligt at isolering var et stærkt overvurderet fænomen, hvorfor de på loftet blot har strøet en 8-10 slatne glasuldsmåtter med løs og spredt hånd, i skøn blanding med alt deres andet møg deroppe. Jeg har været oppe og fjerne møget. Nu mangler der kun ISOLERING. En iskold detalje.)

Hvis du ser en internetkonkurrence hvor de udlover loftisolering, siger du så ikke til?

Suzy Q
- og en lille fiks pilleovn. Sådan en kan ALT mand!

Suzy siger: nyt år, nyt hår

Arj det er bare gas. Jeg er stadig neurotisk langhåret, men mindre og mindre med årene. Det er bare fordi jeg endelig fik opdateret min skabelon på Blogger og har fornyet look'et på Suzy Says en lill'bit smuwl.

Nåmen der hvor jeg har holdt nytår de sidste 3 år - mit dem folkenskolen-tossen - har man en tradition: Den Store Traditionelle Rundetale (med hårdt d i runde).

Forklaring: Alle ved bordet rejser sig og holder tale, ved nytår er emnet som regel vedrørende det forgangne år og hvad man har af håb, ønsker og deslige for det nye år. Man må bruge sin taletid som man vil. Nogen har meget på hjerte, nogle har bare lidt, nogle synger om eisgekühlte bummelunder, nogle siger bare skål og godt nytår - men man skal. Det er piss'hyggeligt. Og vi tuder af grin. Og kommer med medfølende kommentarer. Og skåler. Og lytter. (Og schhh'er på de fuldeste).

Jeg troede vi havde opfundet den dybe tallerken. Men så snakkede jeg med en skrupdejlig kollega som fortalte, at hjemme hos ham, der gjorde de en variation. Nå? Jo, de sad hele familien rundt om bordet omkring nytår (valgfrit tidspunkt), og så fortalte de, een efter een, hvad de troede der kom til at ske for dem selv (og lidt de andre) i det kommende år, sagde han.

Jeg reagerede med stilhed, og åben mund og polypper, mens billeder og ord røg igennem mit hoved som en haglstorm.

Efter at jeg har sundet mig, så har jeg gået rundt og snakket med mig selv (okay, og lidt andre også - hvad h-jærwtet er fuldt af løber min mund altså totalt meget over med) om, hvad jeg SER ske for mig i 2008. Det er et godt og sjovt og dybt stykke arbejde at gøre.

Men jeg fik alligevel en lille sten i skoen til eftertanke, for jeg blev opmærksom på, at hver gang jeg så mig selv i en succes-situation, så tænkte jeg "nejnej det vil/kan/tør jeg ikke" og så 100-tusind grunde til, at det ville gå galt og hvad der var af ricisi. Chok, ikk. Hvad fanden er det for noget selvdestruktivt pladder. Men det var altså inden i mig.

Det er dét, de kalder "at være bange for succes". Hvordan opstår det? Jeg ved at jeg ikke var det, da jeg var 14, 15, 16 og 17. Måske heller ikke 18. Men jeg var det i hvert fald, da jeg blev 19. Og så blev det værre. Indtil midt/sidst i tyverne hvor jeg hverken havde evnen eller lysten og alt var sort. Så var der igen lidt lyst. Men stadig selv-spænden-ben i evnen. Og så blev det lidt bedre. Og nu skal det bare væk. M'kay?

Ved I hvad - jeg ser at i 2008 at jeg starter eget firma.
HVAD!? Jamen hvad skal du da lave i den bix, Suzy!? skriger I alle bekymret. Jeg ved det ikk!! Ha-HAAAAH jeg skal bare prøve! Det kommer mand, la vær med at være så bekymret! Jeg kan ikke forklare hvorfor, jeg kan bare fornemme at jeg skal ha' et firma.

Jeg ser også at jeg får skrevet speciale.
I snapper efter vejret og river jer i håret: Kender hendes hovmod og jubeloptimisme ingen grænser!? Igen ler jeg bekymringen lige op i skærmen: Jep! Det skal nok lykkes. Jeg ved at jeg kan arbejde hårdt, og jeg ved at jeg ikke er helt tabt bag en vogn. Jeg skal bare undlade at tro, at jeg skal være færdig, før jeg er begyndt. Ufatteligt dårlig vane.

Det er jo Det Glade Vanvid, siger I. Ja, men det er dét ved Det Glade Vanvid at der er et GLAD i det, no? Og lidt vanvid.. ork, det har man da til alle tider kunne klare.

Det er først når man har fundet sig selv og tændt lyset, at andre også kan finde een. Kan det virkelig være? At man gerne må være her? Bare som den man er?

Hvad med dig - ser du noget ske for dig i 2008? Jeg er nysgerrig og interesseret.

Suzy Q
- nu med voksen og phölzom og Det Glade Vanvid (okay, stryg voksen, who are we kiddin').

03 januar 2008

Suzy siger: Nu skal der altså ske noget

Et kaleidoskop af sager & stemmer kværner rundt i min knold.

Hold så op med at æde alt det marcipan! Åhrrr.. ? Bare lidt? NEJ.

Nu skal den blog altså opdateres, inde i det dér skabelons-noget på blogger. Jamen hvad nu hvis alle indlæggene ryger til de evige digitale *poof*-marker? Ja, HVAD SÅ.

Nogen skal altså til eksamen d. 22. januar og nogen har endnu ikke åbnet en bog. HALLO!? Jamen.. jeg har været træt. Ja det tror da fanden når du drikker som en fisk.

Hold op med at drikke som en fisk!! Åhhrrr... det er kun en gang om måneden - og kun i sæsonen. Ja, men du er altså ikke 20 mere. Sure kost. HVAD sagde du!? ..Ikk nod..

Tag nu for hulan og BLIV TIL NOGET. Jamen hvad skal jeg blive til!? Jahhrr du går hele tiden om ævler om eget firma. Jamen det er mest så jeg kan tage på konferrencer og trække udgiften fra...

FEDT! Virkelig FLOT vision-statement for et firma (NOT). Men.. jeg ville fx virkelig gerne på denne her. Men jeg har ikk råd pga det her. Well boo-fucking-hoo. Skal du bare have i pose og i sæk? Jatak :o)

Og hvorfor sidder du så mærkeligt på stolen? Jamen.. jeg har sådan en mærkelig smerte i højre baglår.. det gør hele mit ben mærkeligt. Du siger med andre ord, at din permanente ondt-i-røvenhed endelig har manifesteret sig til et fysisk fænomen? Gudfaderbevares.

Suzy Q
- sarkasmedronningen vs pive-zulejma slår til igen