29 december 2007

Suzy siger: Sorg i udkanten

Min veninde mistede lige sin mor 3. juledag. Bum. Ond kræft, kun 10 dages varsel. Hvad skal man sige til det knuste hjerte.

Jeg sagde "Det tager tid".
Jeg sagde "Du er i en helt anden verden nu"
Jeg sagde "åh det er større og værre end noget"
Jeg sagde.. ikke så meget. Lyttede på sorgen i den anden ende. Og ønskede at jeg kunne trylle.

For nogen vil hun bare være en dame, der har mistet sin gamle mor. For mig er hun en nedknoklet prægtig pige, der ellers havde glædet sig så inderligt til sin hårdt tiltrængte juleferie.

I forhold til, at vi alle, ALLE skal igennem det, er det utroligt så lidt vi taler om det, i vores del af verden. Man kan ikke forberede sig på det.

Suzy Q
- *suk*

4 kommentarer:

mariahønen sagde ...

Jeg har en veninde som mistede sin far for nogle år siden. Der er ikke noget rigtigt at sige, for vi kan ikke trylle. Men vi kan sørge for at være der og for alt i verden ikke give udtryk for "Nu er der gået 100 år - get over it" som vi i vores afmagt måske tænker, når talen igen falder på savnet for 117. gang. Venner skal føle at de kan læsse af og få mening i deres hoved, ved at sige tingene højt som de føler. Jeg håber bare at mine venner vil være der for mig når jeg mister.

Uden Relevans sagde ...

Man vænner sig til det, det tager bare noget tid, fortiden kan man ikke ændre på, man skal tage det med sig man kan bruge og lade resten ligge.

Jeg har været der to gange...

flinkonellas på vej ud af flinkeskolen sagde ...

Ja, det er noget vi alle skal igennem! Som min kloge mor sagde, da hun havde mistet sin mor (altså min mormor) en fætter spurgte ca 2 mdr. efter om hun var kommet over tabet af hendes mor. hun svarede: Sådan noget kommer man aldrig over, men man lærer med tiden at leve med det.Jeg syntes det er vigtigt at huske på!

Suzy Q sagde ...

tak for jeres input, allesammen. de er læst og værdsat.