30 december 2007

Suzy siger: Nåja - julen

Ved I hvad - jeg havde en ret skøn jul?

Jo - først havde jeg fødselsdag og min Sukkermås gav mig sådan en. Ja, den sorte nano iPod med 8 giga. Siden har jeg ikke lavet andet end PERFEKTE danselister, melankoli-lister og energilister. Oh fryd!

Vi havde aftalt at vi ikke skulle give hinanden julegaver - for udgiften til et nyt fjernsyn blinker på horisonten - lyden er gået i den ene side på det gamle (arvet fra sviger-farmor).

Men så siger manden: "Måske skulle vi give hinanden bare en lille ting - så der er noget at pakke op juleaften?" Allerede der knækker filmen for mig. Der findes ikke noget der hedder "en lille ting" i mit gavevokabularium. Men jeg sværger, jeg gjorde mit bedste: travede hele Fields rundt 17 gange og kunne ikke, KUNNE IKKE finde nogen "lille ting". Så jeg købte den lys-terapilampe han for længe siden var kommet til at sige at han ønskede sig - og DAMMIT - emballagekassen var på størrelse med et lille køleskab, så ikke engang fysisk kunne jeg slippe af sted med at påstå at det var en "lille ting".

Juleaften oprandt, bilen var pakket til bristepunktet, manden sad i bilen og gassede op, klar til at køre mod Helsingør, da jeg råbte fra hovedtrappen: "Jeg skal lige hente en sidste ting" - hvorefter husbonden kun kunne se en KÆMPE pakke med bånd omkring komme gående på to korte ben. "SUZYYYYYY!" skreg han i afmagt. "Der VAR ingen lille ting, der VAR ingen lille ting" råbte jeg bedende som undskyldning (bag pakken). Hir-hir. Nå, men han blev rigtig glad for den, så det er jo godt nok. Så må det rådne fjernsyn vente, ikk?

Aftenen forløb riiiigtig hyggeligt, selvom min svigermor næsten fik røde plamager da hun sandede, at der måske var liiiige lidt for lidt and... en rædsel for en værtinde. Sviger-nevø 1.0 fik en mandel i sin jordbær-is (utroligt hvad man kan nutildags!) og JEG fik voksen-mandlen, såmænd. I min svigerfamilie er der ingen tradition for at gemme mandlen - man siger til så snart man har den, og triumferer over at have været heldig. Sådan er det slet ikke i min familie. Når man har fået mandlen gemmer man den så længe som overhovedet muligt!! Og når man så afslører at man har den, så triumferer man fordi man har fået de andre til at æde sig fuldstændig gasblå i hovedet i ris a la mande. HAHR HAHR. Gæt hvad jeg gjorde. Det faldt ikke i specielt god jord. "Nåh" sagde min svigermor med et liiidt stift smil "var det i anden omgang du fik den?" "Næh" svarede jeg sandfærdigt "det var Svoger der øste op til mig og jeg fik kun een gang". Der er sgu ingen der kan se på mig og min solide knoglestruktur om jeg har en kæmpe mandel liggende inde i kinden i en halv time.

Nåmen min mand var julemand for sviger-nevøerne. Julemanden var svært påvirket af min kavalergang i år, synes jeg.

Vi overnattede i Helsingør og 1. juledag sejlede vi over til Sverige og kørte nordpå mod Örkeljunga og Laholm, hvor mine forældre sad og gassede sig foran brændeovnen i deres sommerhus. Så gik det løs med sild og snaps og kold and og så travede vi en laaaang tur i de svenske skove. Øj, der er dejligt deroppe.

2. juledag kørte vi hjem mod Ama'r - det er lige ud hele vejen! fra et andet land! og Sukien kørte som en drøm! - for vi skulle begge arbejde 3. juledag. (Anekdote: Vi kører vel et par hundrede kilometer og på et tidspunkt har der været stille rigtig længe - vi sidder begge bare og summer for os selv. Så siger manden pludselig: "..... hold kæft hvor automatgear bare holder". Hold kæft hvor har han ret :D ) Om aftenen fik jeg så anden omgang af Roskildesygen. Jo det er rigtigt. Den havde jeg glæde af hele natten, så jeg kastede op sidste gang kl. 7 om morgenen og så gik jeg på arbejde kl. 11. FØJ for den lede, det var en hård 12-timers vagt. Men nu er det altså også slut med det pjat.

I dag har jeg bare været hjemme hele dagen. I joggingtøj. Foran min mac har jeg kreeret ufatteligt fuldendte danselister til nytårsaften. Og lavet en ringetone til min mobil med "dont worry, be happy". Og andre totalt vigtige sager. Ohhhh hvor var det dejligt at være hjemme igen. Jeg er lidt slatten ved tanken om at skulle overnatte ude IGEN i morgen aften - man er jo ikke 21 mere, og yderligere er jeg altså kvinden der får hjemve bare jeg skal over i Netto.

Men nytårsaften skal tilbringes sammen med de gamle tosser fra folkeskolen, plus diverse, lige som sidste år, og forrige år, (men jeg skal ikke være lige så stiv, vel). Vi bliver 14 voksne og 7 børn og vi vælter hele huset ude i Holbæk et sted. Lissom vi plejer. Og jeg kan slet, slet ikke svinge mig op til at være lige så stresset som sidste år. Jeg skal til eksamen i januar, men jeg har ikke, læs: SLET IKKE åbnet en bog siden midten af december. Mand, hvor er jeg bare zen. Zen....

Suzy Q
- mandelgaven var en flaske cava. Den bæller jeg i morgen.

29 december 2007

Suzy siger: Sorg i udkanten

Min veninde mistede lige sin mor 3. juledag. Bum. Ond kræft, kun 10 dages varsel. Hvad skal man sige til det knuste hjerte.

Jeg sagde "Det tager tid".
Jeg sagde "Du er i en helt anden verden nu"
Jeg sagde "åh det er større og værre end noget"
Jeg sagde.. ikke så meget. Lyttede på sorgen i den anden ende. Og ønskede at jeg kunne trylle.

For nogen vil hun bare være en dame, der har mistet sin gamle mor. For mig er hun en nedknoklet prægtig pige, der ellers havde glædet sig så inderligt til sin hårdt tiltrængte juleferie.

I forhold til, at vi alle, ALLE skal igennem det, er det utroligt så lidt vi taler om det, i vores del af verden. Man kan ikke forberede sig på det.

Suzy Q
- *suk*

23 december 2007

Suzy siger: Superhygge

Giv dig selv en latterkrampe

LIGE HER

Suzy Q
- vent på det hvide rensdyrs solo.

Suzy siger: 1 år ældre

I går havde jeg fødselsdag (jeg blev 29?) Alle der kender mig ved, at jeg altid er i tvivl om jeg skal holde noget; at der bliver noget hvert år; men at jeg inviterer for sent; og at der altid er alt for meget mad og kage. Og så dukker alle op dér om eftermiddagen.

Pga kagekrise måtte jeg ringe i sidste sekund til Lagkagehuset og sige: "Kan I hjælpe?" Ork ja, hun hentede lige en konditor, der bare ville vide, hvad der skulle i. Frit valg? Så blir det hindbær, choko og marcipan-kant. Som sagt, så snedkereret:

Oh baby.. come to Mama...


De sagde, at det var en 10-personers, men de 15 der var her i går kunne ikke gøre kål på den. Så der står stadig 1/4 i køleskabet og venter på, at jeg kan tåle lidt ekstra af The Evil Carbs.

Skolkopper, influenza og andet skidt havde gjort kål på mine juniorgæster i år - men én kom dog, og han er bare en marcipangris - lige til at bide i:


Og når han ikke grinede af sig selv, så hjalp jeg ham lidt på vej...
*dikke-dik*
Selvom det var hyggeligere end politiet tillader, kostede vi dog de sidste gæster ud ved 18.30-tiden - for mig og Sukkertrutten skulle ud og bruge kniv og gaffel og 33'eren kørte næsten lige derind.

Restaurant Nouveau ligger usandlysnligt hyggeligt i magstræde. Julemenuen var for stor, så jeg fik pighvaren og manden fik grisen. Og så brændte vi hele budgettet af på at drikke champagne til maden - min blonde mand var ved at flække som en juletræsko, da tjeneren sagde "hmm.. hvad med en rosé-champagne?" Og når han først ser sådan ud, så kan jeg ikke nægte ham noget. Jeg fik ikke lov til at se prisen, og det var nok meget godt. Men ... vi kom også direkte i himlen med den flaske. Sikk'n føsdag.

Nå - vi ville helst ha kaffen hjemme, for så kan man smide fødderne og knappen op.
Og så sku Suzy have sin kaff & cognac:

Bare rolig. Glasset er skabt til at ligge ned - ingen fod. En glaspuster med bod på Christianias julemarked fangede med sine flotte sager min mands øje (for mange år siden), hvor gaven til hans cognac-afficionada af en hedonistisk kone stod og blinkede i neon. Jeg pakkede op og besvimede næsten af glæde. Så fik jeg også et med blå stilk, til gæster. Men det grøn-stilkede er mine, MINE!, og kommer frem, når der skal forkæles mere end hvad godt er. Så slubrede jeg cognac og lyttede til den cd med Booty Cologne, som jeg havde ønsket mig, og fået :o)

Da sprutten gik ind gik de sidste to brikker i seng og jeg gik med.

Er do vimmer hvor var jeg træt i morges. "Suzy, du skal op nu" sagde manden mildt - vi skulle mødes med det gamle uni-slæng til god-jul-brunch-tradition. "Men jeg gider ikk" pev jeg fra neden under dynen. Så tog han med højre hånds tommel og pege og flåede mig ud under bruseren hvor jeg vågnede - og lidt senere sad vi med svulmende hjerter på Cafe Emil i Valby og ønskede alle vennerne glædelig jul.

Suzy Q
- en ex-fødselar ønsker Blogland GLÆDELIG JUL

20 december 2007

Suzy siger: Marcipan er også mad

Nå. Men så er jeg rask igen. -Ish. For jeg kan simpelthen ikke komme igang med at spise igen.

"HVAD!?" kan jeg høre jer alle sammen skrige derude "skal det nu også være galt!? Og skal det nu komme fra Madam Munchy herself, der ikke har kunnet tabe sig så meget som 10 gram på 5 år!?"

Ja, slap nu af, der var heller ingen der sagde at ligefrem var knust over det, vel. Jeg er bare herresulten. I dag har jeg fået 1 stk toastbrød, 1 stk rugbrød og 2 clementiner og en cola. Og jeg har bare møgondt i bylden og er helt ør af sultenhed ("sult" er måske for stærkt et ord, ikk.)

Men hver gang jeg går ud og åbner køleskabet, så står jeg bare og glor og glor derind - der er intet derinde jeg har lyst til at spise - INTET. Og der er heller ikke noget ovre i Netto. Intet. Bare lugten af noget... FØJ!

Men - HAHAHA - hææææævn over anti-tabnings-krop: Det har frydet mig at tænke på, at i mandags, da Roskildesygen kom om aftenen, da havde min mandel-trang fået overtaget, og jeg havde gået og munchet marcipan om eftermiddagen. HAHA! Og så røg det hele bare op igen om aftenen! No worries!

Når jeg siger sådan noget, så tsk'er min man og ryster på hovedet: "Suzy. Don't go bulimic on me now" sagde han.

Det kommer aldrig til at ske* - for jeg hader at kaste op. FØJ for den lede! Jeg vil heller blive to vognlæs fed, end konstant at få spulet mit sidste måltid op i ganen med galdesmag på. Det er bare så herreklamt og kan aldrig nogensinde blive noget som helst kropsvægt-agtigt værd.

Næh, det jeg mente var: Når nu det alligevel skulle være - (Og igen: er det min nedarvede calvinistiske/protestantiske rygrad der kildrer?) - så var det da en nyttig dag, det skete på. Altså, det havde da være mega-ærgerligt, hvis jeg havde gået pligtskyldigt og gnasket gulerødder hele dagen. Og så få slynget alle de kostfibre, vitaminer og bjerge af god samvittighed lige ned i lokummet? Ellers tak.

Min logik virker. Jeg er POSITIV. Tak, Gud, fordi jeg brækkede mig den dag jeg havde ædt for meget marcipan. (Og kom så med millionen. Kooomsååååååå, du kaaaa jo goooooodt.....)

Suzy Q
- måske kunne man klemme en enkelt, lille marci/nougat-burger ned?

*Højst alzheimer-bulimi. Den, hvor man glemmer at kaste op. (Gammel joke, I know, men den er altså meget sød).

18 december 2007

Suzy siger: Roskildesyge

Min krop er en fontaine af elendighed.

Jeg har tilbedt ved den hvide porcelæns-stol hele natten. Selv lidt vand ville min krop kun slynge fra sig.

Da jeg var lille kaldte min mor det for "skidebræksyge". Men da jeg blev socialklasse-assimilleret på universitetet, lærte jeg at kalde det "roskildesyge". Så vidste vi alle hvad det var, men undgik de specifikke vederstyggeligheder.

Jeg er en vredet og hul karklud. Jeg har lige taget chancen med 1/3 banan og jeg kan allerede høre og mærke protesterne...

Suzy Q
- og jeg, der i forvejen har så svært ved kropsvæsker og den slags.... *hyl*

17 december 2007

Suzy siger: Mail fra min underbevidstheds nye venner

Min underbevidsthed har været alene i byen i fredags, uden hverken over-jeg eller langtidshukommelse. Dagen efter firmajulefrokosten ligger der denne her mail i min arbejds-inbox:

"Hej Suzy, det var rigtig hyggeligt at møde en kollega, jeg ikke vidste jeg havde! Du ved, nede i sumpene i Louisiana siger the Cajuns: A stranger is a friend, I haven't met...

Jeg håber, at du kan bære over med min smøgtrang (ikke-rygere er de værste!), jeg var lidt flov bagefter over hæmningsløst at have spækket smøger af dig hele aftenen - jeg må give noget til gengæld ved lejlighed.

Så kan vi måske også fortsætte diskussionen om mit eventuelle medlemsskab i din og Martin's hemmelige loge, jeg synes at det lød interessant og kunne med det samme identificere mig med jeres synspunkter...

VH [kollegas navn]
"

Hemmelig loge, jeeezzz.......* klasker håndflade hårdt i panden 10 gange*
Jeg læser ud af ovenstående, at jeg altså er: gavmild, imødekommende og lidt DUM når jeg er fuld. Quelle surprise.


Suzy Q
- lyder som om jeg har hygget mig gevaldigt, faktisk :)

16 december 2007

Suzy siger: Dagens gode gerning - hjælp mig

Nys overstået eksamensræs kombineret med 12 timers hardcore firmajulefrokost har efterladt nul - siger & skriger: NUL hjerneceller til min (g)rådighed.

Nu dukker jeg op af tågerne og opdager, at jeg har fødselsdag på lørdag - og jeg har glemt at invitere nogen. Jeg kan overhovedet ikke finde ud af det.

Hvordan og hvem?

Hvordan: Vi kommer ikke uden om at der er børn involveret. Så tidsrummet betyder meget:

A1) Invitere kl. 11 - så kan børnene lande, få noget frokost og ryge ud i barnevognene. Så er der kaffe til de voksne og leg når børn står op - og så farvel og tobak. Og så går mig og Sukkermusen ud og spiser med kniv og fagaffel om aftenen.

A2) Invitere til efter børnelur, dvs. ved 15tiden, til kaff' og kaw og så hente nogle kyllinger og nogle flødekartofler til om aftenen.

A3) En hardcore kl. 13-18 - kaffe og kage, kom og gå når I vil (plads til restaurant om aftenen).

Hvem: Hvor kompliceret skal det være? Hvor meget arbejde? Og hvem kan få deres liv til at hænge sammen i december?

B1) Kun familien, sviger- såvel som egen. Det er forældre og nogle søskendesæt med tonsvis af sønner.

B2) Kun veninderne. Stanglækre damer med små børn. Familien skal jeg se i julen (-ish) og veninderne er såre forsømt pga. eksamensræs osv.

B3) Hele rosset. Familie, veninder og venner og fanden og hans pumpestok. Både for ikke at ekskludere nogen, men også fordi at jeg nu er så sent ude med invitationen, at det højner sandsynligheden for at der kommer nogen, hvis jeg inviterer mange.

Jeg ville gerne ud og spise med min mand om aftenen. Men det blir også en lang dag med gæster og det hele, og så ud. Vi har før prøvet det, hvor jeg så næsten ligger hen over souffléen af træthed kl. 21. Men det er bare så hyggeligt. Men det er også hyggeligt når gæsterne er der. Og så er man ked af at de skal gå, bare fordi man skal ud og spise. Det kan man jo altid gøre, men nu sidder vi lige her og har det så hyggeligt.

HJÆLP. I kan godt se at det er alt, alt for mange muligheder for mine indsunkne små grå. Og her har jeg slet ikke inkluderet problemstillinger om parter, der ikke kan inviteres til at være i samme stue, og folk der ammer, og dem der skal holde jul for deres børn dagen-før-dagen-før-dagen og dem der kommer langvejs fra og egentlig skal noget andet, PLUS alle dem, der skal ud og købe de sidste julegaver. Og hvor træt er jeg lige selv? Og hvor vigtigt er det cirka at holde freakin' fødselsdag i en alder af tollund-damen?

Jeg hælder lidt en A3 + B3 i øjeblikket, men lammes af handlingsparalyse når jeg forsøger at gøre noget ved det.

Min mand er så opsat på at behage mig, at "Jeg vil hvad du vil" er hans mantra - hvorved han i sin godhed nærmest tyrer perler mod svin (det er mig). Det er nu jeg har brug for bloggerne.

Suzy Q
- kan man officielt flytte sin fødselsdag til om sommeren?

Update: Det endte med en A3 kombineret med en B1 og B2, plus en restaurant om aftenen.
Men hvilken restaurant!?!? ohhhhh neeeeej... ikke flere muligheder til verdens mest vægelsindede person, tak....

10 december 2007

Suzy siger: Suzologiske julerier

Ja, jeg ligger i eksamensræs, så det blir bare en kort en.

Men I skal da ikke snydes for den sandfærdige historie om, hvordan jeg i går aftes fik den ene af mine nødder nær knækket i nøddeknækkeren.

Ja. Du læste rigtigt. Hvordan kan det så lassar gissar? kan jeg høre dig tænke.

Det man gør er, at man tager en hasselnød - en stoooor flot en - og så klemmer man den op i toppen af en god, gammeldags klemme-nøddeknækker. Helt op i toppen, så nøddeknækkeren gaber mest muligt nede i den anden ende.

Så presser man. Når man er helt gasblå i hovedet, fordi man ikk' kan få knækket hasselnødden, så tager man hele arrangementet - nøddeknækker, hasselnød og to halv-blå desperat knugende og klemmende hænder - op og ind til brystet for virkelig at lægge kræfter i.

Når hasselnøddeskallen så knækker, så bli'r den helt fladmast inde i knækkeren. Det betyder, at knækkeren også klemmer sammen i den anden ende. Og hvis den ende også er kommet til at gabe (uforvarende) over noget, og da sådan en knækker jo er lavet af jern og den blir klemt sammen med alle de kræfter man har... så kan man ende med sådan noget her:

*Ase-mase* *ase-mase* *forbandede!* *ase-mase*

HU! *knas * "AAAAAV!" *HYYYL*

Lakonisk ægtefælle: "Hvad laver du?"
Forskrækket kone med den ene hånd beskyttende om den sårede legemsdel:
"Jeg fik min ene boob i klemme i nøddeknækkeren!"
Syg-i-bøtten-ægtefælle: "HAHAHAHAHAHAHAHA det kan man da ikke! AHHH-HAHAHA, hvordan kan man være så klodset!"
Forpint kone: "Aaaaaaaaauuuuuuu."


Suzy Q
- men så snappede jeg med nøddeknækkeren efter ham, og indikerede at der eventuelt kunne findes flere nødder at knække! Og så kan det nok være, at det ikke var sjovt mere.

07 december 2007

Suzy siger: Pep den mørke tid lidt op

Tag fis på din ægtefælle.

Du skal bruge:
1) En ægtefælle der er højere end dig selv.
2) To dejlige, varme dyner i forskellige længder - en kort til dig, og en lang til din lange ægtefælle.
3) En kold årstid.
4) Masser af tålmodighed.

Forløbet:

Byt om på dynerne. Der er ingen gener for dig. Om den så var 5 meter lang ville du jo ikke kunne mærke forskel med dine korte stænger. Vent. Vent lidt mere. Vent en hel måned eller mere.

Sig så en aften, under dække af at skrive ønskeseddel med sengetøj på: "Skat? hvor lang er din dyne egentlig? Er det 2.10 eller 2.20?"
-"Den er skulle jo være 2.20. Men jeg synes godt nok at jeg har frosset om fødderne her på det sidste".

Tanken er ude i det fri. Nu skal du være beredt. Ikke mindst når du hører ordene: "Jamen det må da STÅ på de dyner, hvor lange de er".

Mens han lige er på badeværelset, bytter du lynhurtigt om på dynerne igen - dvs. byt tilbage.

Når han så kommer og hiver op i sit dynebetræk, og med møje finder deklarationen og læser på den, og ser at den lidt for korte dyne han har sovet med de sidste mange uger faktisk ER 2.20.... og han rynker bryn og prøver at forstå det hele....

.... SÅ HOLD MASKEN!!!

Det var dér jeg glippede til sidst. Jeg hylede af grin så tårerne sprøjtede.


Suzy Q
- det gjorde han heldigvis også.
(Og det var ikk med vanilje. Jeg var kommet til at bytte om ved en fejl (første gang, altså).

05 december 2007

Suzy siger: Gaveregn - og mac-o-rama II

Så kom ægtehapseren hjem med GIGA-store pakker under armen i går. Til mig!?

A'HVAD!? *bjæffer og løber rundt i cirkler efter egen hale*

Apple display 20", trådløst tastatur, trådløs mus og Mac OS X Leopard. Altsammen lige til at stikke i macbook'en.

Oh fryd! Jeg kan slet ikke være på i mit skrivebord for bar' elektrisk lykke.

Suzy Q
- jeg har ikke TID. Jeg messer med min mac.

Update: Nu føler jeg protestantisk skyld. Er jeg et grådigt menneske? Jeg får akut trang til at levere det hele tilbage. Jeg vil ha det - men når jeg så får det, så tør jeg lissom ikke ha det alligevel. Hvad nu hvis jeg ikke BRUGER det nok til at jeg har fortjent at ha' det? Hvad nu hvis det gik til spilde...?? Oh gru.

02 december 2007

Suzy siger: Så er julen lissom drukket ind

Vi har på det seneste været usandsynligt trætte her i husholdningen. I går skulle vi så til Det Store Årlige Fantastiske Traditionelle Juleflip hos en kær veninde - med hele slænget fra way back. Det skulle ikke blive for sent, for vi skulle have noget ud af søndagen. Ork ja, vi ville gå hjem når vi blev trætte.

Helt sikkert. Eller som Julie siger: Tsss..

Jeg kom ret kuldret ind ad døren, lidt for sent, og kort efter truede Anet Q mig med et ordentligt speltbrød. Jeg sværger; hun hev det op af posen og fægtede med det. Jeg fik ingen forklaring. SÅ hældte gode, gamle SHA (hun lever! I yderste velgående) hjemmelavet glögg i halsen på mig og jeg sad og hyggede mig med at kigge på allle de små kloner, der rendte rundt og lignede mine venner. Der var mini-versioner alle vegne. Skidehyggeligt.

På et tidspunkt gik børnene hjem. Så var vi kun de gamle rotter tilbage, pilsnerne kom frem, og rugbrødet og den hjemmebagte leverståhej (jeg siger jer, den falder på en himmelsk plet efter kager og glögg) og der blev fortalt røverhistorier, oplevelser og en del om Eagles, faktisk. Nå.

Så blev det lissom til GT'ere, og så ved vi jo godt hvad klokken er slået. Ud på bagtrappen og smøge den, for hulan hvor blev vi kloge. Og dybe. Mand, vi burde ses noget oftere.

Ufatteligt at vi fangede en tak-ska-do-ha på Istedgade kl 3 i totalt usammenhængende tilstand.

I morges havde vi det rædselsfuldt. Vi startede med ambitioner om maling af ny bryggersdør (mig) og lange gåture i naturen (ham), men endte med at tage bilen til Bilka, hvor vi lænsede dankortet og købte hovedpuder, karrysild og blå læderstøvler med snørrer i siden. Hvad kan jeg sige.. der var ingen der stoppede os. Nåja, og lakse-deller.

De sidste har vi lige spist og jeg tror sådan set ikke at jeg holder meget længere. Jeg har hele tiden lyst til noget, men jeg kan ikke finde ud af hvad det er. Og da jeg stadig bliver tykkere, må jeg hellere holde op med at æde mig frem til svaret.

Suzy Q
- glædelig december