06 november 2007

Suzy siger: Jeg: En elektrisk ål

Så var jeg i bad i dag, og da jeg kom ud var der påfaldende mørkt i huset.

Mit internet virkede ikke. Loftslyset virkede ikke. Strømmen var gået i hele huset og det var ikke lokalt - det var noget eksternt.

Nå. Efter at det gik op for mig at jeg *doh* ikke lige kunne smutte på nettet for at tjekke Københavns Energis hjemmeside, var det også en dum fornemmelse at stå og prøve at tænde fjernsynet, for at slå op på tekst-tv.

Listen over ting jeg ikke kunne gøre, var uendelig:

Jeg kunne ikke tørre mit hår (kold oplevelse)
Jeg kunne ikke lave en kop te.
Jeg kunne ikke blogge.
Jeg kunne næsten ikke se nok til at lægge mascara.
Jeg måtte helst ikke åbne køleskabet for meget.

Jeg var lige ved at begynde at tænke på at læse i en bog, men heldigvis var der for mørkt i huset, så SÅ vidt kom det ikke.

Suzy Q
- jeg kunne ha tændt op i brændeovnen, men i stedet skred jeg bare på arbejde hvor nettet var spillevende :)

5 kommentarer:

Pigen sagde ...

Undskyld, men jeg sidder bare og griner så meget lige nu :)
Kan så godt forestille mig selv i den situation. Ville dog heldigvis stadig kunne gå på nettet via den bærbare (tror jeg da?) for det kommer ud igennem væggen her.
Hvor længe var du offline? :)

Suzy Q sagde ...

pigen: jeg sværger, jeg lå på knæ med rumpetten i vejret og gloede på routeren, hvor alle lysene var gået ud.
Jeg var offline i 2 stive timer. Jeg havde nær kontaktet distriks-psykiatrien.

Uden Relevans sagde ...

Ja det kan jeg godt forstå....to timer offline

det er jo det rene 70er :)

Pigen sagde ...

Hmm. Måske skulle du overveje at få en mobil med internet. Til den slags situationer :) Meget rart at kunne tjekke mail og bruge msn.

AnetQ sagde ...

Man føler sig uendeligt dum, når man står og trykker på tænd-knappen under en strømafbrydelse. Men det forhindrer mærkeligt nok ikke én i at trykke på den en syv-otte gange mere...