20 november 2007

Suzy siger: Hva' siger han, Misse? II

På vej til arbejde lørdag eftermiddag, kom jeg temmeligt indelukket gående fra parkeringspladsen og hen mod arbejdspladsens indgang. Ude på fortorvet går en ung mand, og han lægger liiiiidt an til at henvende sig - det er noget man kan fornemme, ikk. Nå, men jeg går og tænker på al den lørdagsfest jeg går glip af og prøver at tage mig sammen til at indstille mig selv til at arbejde og tænker christ, skrid, jeg gider ikk at snakke med nogen og så begynder han selvfølgelig:

Mand: "Hallo?" Han er af udenlandsk herkomst og taler med meget stærk accent.
Mig: træt "Ja?"
Mand: ser forvirret ud, kigger rundt og løfter skuldrene undskyldende: "Zuper-behruzæh".
Mig: ??? "Undskyld?"
Mand: "Zuper-behruzæh!"

Super-beruset? Fedt for dig. Men behøver du at tage min tid, for at fortælle mig, at du har en ordentlig bøhmand på? God lørdag, nu går jeg kedeligt ædru på arbejde hele aftenen, uden skyggen af en chance for at blive super-beruset.

Mig: "Jamen det lyder fint. Ka du ha det".
Mand: "Hallo!!" Han insisterer - bare han ikke også vil danse.
Mig: "Ja?"
Mand: Igen kigger han rundt i alle retninger, peger den ene og den anden vej og løfter skuldrene... måske er det ikke undskyldende.. måske er det.. spørgende? Han skærer det ud i pap for mig: "Zuper-beh-ruh-sæh!"
Mig: koncentration presset op på max. - stadig ingen forståelse. Jeg kigger intenst på ham med rynkede bryn og sammenpressede øjne.
Mand: "I need .... shop, market?"

Oh. Der falder en lille ti-øre. Han skal bruge en forretning så han kan købe yderligere ind til sin lille private lørdagsfest - mere sprut så han kan blive endnu mere super-beruset.

Mig: "There". Peger i den ene retning. "There is a grocery store just around the corner".

Mand: kigger i retning af min finger, og så høfligt på mig: "But is it a zuper-behruhzæh? I need to go to a zuper-behruhzæh."

Da 10-øren falder, vejer den denne gang ca. 16.000 kilo og den rammer mig lige i selv-hovedpinen og jeg siger stille:

"No, it is not a Super-Brugsen, sorry"

.... og han siger trækker på skuldrene og siger tak og går, og jeg kryber væk langs fodpanelerne med halen mellem benene og ørene brændende røde og indeni klasker jeg mig selv 1000 gange på panden og råber teleslynge, nu!

Suzy Q
- hvad hjertet er fuldt af, løber ørene over med.

10 kommentarer:

Carina sagde ...

Arj han kunne vel også bare sige andet end bare det ene ord....

Overgangspaven sagde ...

Fra nu af vil jeg drikke mig Super Brugsen i hver eneste weekend.

Suzy Q sagde ...

carina: ja ikke?? :)

miss pope: me too. Et kort øjeblik tænkte jeg faktisk på at sælge ideen til coop. Det var et kort øjeblik.

Lizelotte sagde ...

Suzy, du får mig til at smile. Så nu har jeg smidt en af bloglands mange awards efter dig :-)

Uden Relevans sagde ...

Du bliver zuperberuzet

Suzy Q sagde ...

lizelotte: nej dog?? :)))) tak

morfar: hahaha ja præcis sådan.

Regitze sagde ...

bubbelup?

Suzy Q sagde ...

just präcis, Mme Rectrice... :o)

mariahønen sagde ...

Og det slog dig ikke som underligt at en vildt fremmed skulle vælge "out of the blue" at informere dig om at han var super beruset? Hehe men tak for grinet :)

Suzy Q sagde ...

mariahønen: jo jeg synes det var rå-mærkeligt. Men sådan er fulde folk jo ;))