01 oktober 2007

Suzy siger: Weekend med udrivninger

Fredag havde min ægtehapser en stor dag på jobbet og jeg var med til at fejre, med hans kolleger og sårn. Hvad kan jeg sige... klokken blev hamrende sent og vi havde bællet Havana Club og noget sødt champagne-agtigt sprøjt. Nå.

Så lørdagen blev lidt usammenhængende. Først kogte jeg æble-ingefær marmelade.

Ja. MIG. Kogte. Marmelade! Hvor vildt er det!?!? Er jeg ved at fylde 40, eller hvad?? :)

Og bagefter gjorde jeg badeværelset så nidkært rent, at jeg faktisk var tilfreds bagefter. Det havde lugtet lidt surt temmeligt længe og vi havde behandlet situationen med lige dele fornægtelse OG sjusket og overfladisk rengøring. Men nu gik den vist ikke længere. Og så fik den ellers.

Resten af lørdagen gik med at køre to pizzaer synkront ned (en til hver - minus skorper) og se "Ragtime". God roman, mindre god film. Jeg var så mæt, at jeg ikke kunne spise morgenmad om søndagen.

Nå. Men søndag formiddag foregik pligtfordelingen således, at jeg læste lektier, mens ham den anden tog til 40-års brunch. Og nu kommer jeg til det:

Da han kom hjem var jeg klar med hvid skjorte og vand i sideskilningen og pakke under armen - og så sprang vi ud i Store-Suki'en på vej til børnefødselsdag i Helsingør.

Den ville ikke starte. Den havde andre planer. Den gad ikk. Ironien er, at den !"¤#&! BIL lige var kommet tilbage fra værksted, hvor den havde shoppet for femethalvttusind, fordi den skulle til afdansningsbal hos syns-manden.

Så nu kommer der (endnu engang) et fejeblad fra Falck og henter min bil. Det abonnement er det bedste køb jeg nogensinde har gjort, tror jeg. De blacklister mig nok snart.

Nåmen metroen og DSB og svigermoderen løste transporten, og vi ankom med med en splinterny verdensrekord i for-sent-komning: 3 stive timer. Lagkagerne hang med flødeskummet, men vi åd dem alligevel. Og så kom vi sent hjem og var hamrende trætte.

Vi er SÅ trætte for tiden. Er I også det?

Suzy Q
- hvis Suzuki ikke snart sponsorerer mig, så tror jeg at jeg vælger et andet mærke næste gang. (Who am I kidding, det gør jeg jo ikke).

4 kommentarer:

Uden Relevans sagde ...

Peugeot 205 fra 86... den kører bare!

Pedrsn™ sagde ...

total action packed . . og hva det med den marmelade! skal du nu mænge dig i vores henkognings klub?

Og så mæ sådan nowet exotixx nowet som ingerfærd!

Stress mann det da vildt.. .. . :)

Suzy Q sagde ...

morfar: jajajajaJA - lige til den IKKE gør! :-P

pedrsn: Jeg tør sgutte mænge mig i noget så fint som en henkogningsklub.. ;)
Ingefær... jeg puttede også lidt for meget af det i.. nogen kan ikke lide det. Men JEG kan.
(jeg havde ikke hindbær nok til at lave æble/hindbær)

Pedrsn™ sagde ...

arhh hva - en henkogningsklub! totalt sejt det ville være..

Jeg ælsker osse ingefær - og syltede en kæmpe portiones i går.

Det var dog på job jeg var så aktiva - og knaldede både pæresirup og vanille ved.. DAMN det blev da bare topdollar.. Og lidt rødbede saft så det fiint lyssserødt - for det pæænt :)

hmmm .. mmm m m m m