09 oktober 2007

Suzy siger: Spare-frugter

Nå, så fik vi en el-regning. Ud over a contoen, altså. "Ork, det er da ingenting" sagde Sukkermåsen med en verdensmands slåen-ud-med-armene og kun overbærenhed overfor hustruens (det er så mig) og hendes stramme citronmund ved synet af den bundlinie.

Indtil han kiggede på el-selskabets medfølgende folder og opdagede, at vores elforbrug var højere end dét man beregner for en familie med 3 store børn med fuld maskinpark på værelserne, 4 stuer med el-radiatorer og pivåbne vinder og et bageri i baglokalet med 5 ovne fra før 1940. Hos os kan man altså bruge elmåleren til at piske flødeskum med. (Det ville muligvis også spare lidt strøm?) blev han bleg.

Spare-pærer er da et sted at starte. (Ud over at slukke Mac'erne og hele internettet om natten, hvilket vi nu har lært.) Så blev de indkøbt i dyre domme, og sat i .. og så kom jeg i tanker om, hvorfor det var, at jeg ikke havde fået sparepærer for lang tid siden..

DE LYSER JO IKKE!! Så er der sguda ikke noget at sige til at de sparer!

Der står på dem at de "svarer til 60 watt" AHRRRRRRRRR!!?!?!? Det er vist en tilsnigelse der vil noget!? Nå, men op i lamperne er de kommet - og nu går vi to idioter her i tusmørket og misser med øjnene. Godt der stadig er batterier til lommelygten. Vi ender garanteret som sådan nogle originaler med pletter på tøjet (som vi ikke selv kan se), grøn stær og en lup på sofabordet. Jeg føler mig som sådan en aldrende Marlene Dietrich der af rynke-præventive årsager famler rundt i mørket efter sine ting, opretholdende et stift smil, mens kaffegæsterne sidder med snuden helt nede i koppen for at finde ud af, hvad de drikker.

Næh, vil man virkelig spare på budgettet, så skal man få sig nogle spare-æbler. Det er typen, der falder ned af sådan et træ, som vi har. Jeg aner ikke hvad det hedder, men jeg ved at jeg fjernede TO af dem her fra græsplænen igår - TO!:


.. og for en 10-dage siden fjernede Sukkermåsen også en børfuld. Og der hænger stadig æwler derude. Gad vide hvor mange kilo det træ har båret på? Og gad vide hvad det hedder. Når jeg koger mos behøver jeg ikke putte sukker i - det smager godt uden. Så kan det ikke være madæbler, siger min mor. Nå, siger jeg bare. Men de smager sgutte godt før de koges.

Suzy Q
- man kan ikke sammenligne æbler og pærer. Jo man kan.

6 kommentarer:

Overgangspaven sagde ...

Åh, det trick er jeg også faldet for. Jeg er jo ellers normalt typen, der går ind i en forretning og siger, "bare giv mig det dyreste, I har", men i et anfald af miljøbevidsthed købte jeg en sparepære til soveværelset, og du har ret - de lyser jo overhovedet ikke. Heligvis kan man indvende, at hvis man partout skal have sovekammerbelysning, er det bedste sted at have det soveværelset. Men stadig ... Kan overhovedet ikke finde mit tøj i halvmørket. Tsk.

Uden Relevans sagde ...

Kan Deres Hellighed ikke få helligånden til at oplyse?

Alternativit få Dem en selvlysende dildo.

fivetosix sagde ...

Det der nr. 4-5 fra toppen til venstre ligner et "surt-smiley-�vle-b�vle"
Og det tror da fa'en, hvis du bruger str�m til at omforme tre b�rfulde runkne �vler til mos.
Ventes der sm�folk, eller skal sukkerm�sen spises af med det over vinteren ;-)

fivetosix sagde ...

Og saa dur ø, æ og å IKKE. (oe, ae, og aa)

Naja sagde ...

Åh Susy, har lige siddet og tudet af grin mens jeg halvkvalt har læst op for den sagesløse kæreste. :D

Kan i lighed med Hendes Hellighed sagtens genkende belysningsgraden, synes dog den har visse fordele i vinterhalvårets mørke, når man har børn og kat. Og travlt. Men søvndyssende er det edderm....

Det Forkromede Overblik sagde ...

Fantastisk... Jeg var helt smadret af grin...Jeg vil bruge et par uger på at læse din blog. Tror jeg har mange gode grin til gode!