24 oktober 2007

Suzy siger: for meget kaffe, for lidt tid

I aften skal jeg til koncert med Muse!

Jeg blir sindssyg af ikke at være til new media days! Næste år skal jeg altså ha' billet!

Jeg skal ha' rydtet loftet så vi kan få isoleret - her er hundekoldt om aftenen selvom radiatorerne er tændt og det ikke er rigtig vinter endnu!

Hvad skal man dog stemme på!?!?!

Jeg skal have et skrivebord og en 21" skærm til MacBook'en og et trådløst tastatur & mus. Jo jeg skal! Men hvordan får jeg fat i et skrivebord der kan nå helt ind i væggen, når der er en 12 cm's radiator i vejen for bordbenet. Borde, der med bordpladen rager 12 cm ud over bordbenet, er svære at drive op - jeg siger jer! Jeg kan den blå avis udenad!

Hvad skal jeg gi' min far i fødselsdagsgave!?!? Fædre! Det er allerede på søndag! Altså: at han skal ha' gaven. Det er min mors fødselsdag på søndag, men hendes gave er der styr på. De holder det sammen. Det er bare til kaffe.

Suzy Q
- sagde du kaffe!?!? Jeg hælder lige en flaske gerimax i kloaken. *ZOING*

6 kommentarer:

Uden Relevans sagde ...

Læs hos mig HVORFOR dder er valg!

Æv jeg vil ozz til Muse.

Carina sagde ...

Har du hørt om konceptet køb ben og bordplade hver for sig?
IKEA har nogle udemærkede og billige løsninger.
Vi har nemlig også en radiator hvor bordpladen rager ind over -det giver også et lunt sted til benene når man sidder ved computeren ;-)

Vengaboy sagde ...

Hurra for Muse! Selvom lyden var ret dårlig, især i starten, og garderobe-ragnarok bagefter var en skandale.
Lader ikke til at de gode folk i Forum har prøvet at holde den slags større arrangementer før... :|

Suzanne Kjær sagde ...

Vi bruger en nyatoa bordplade (60 cm bred) som vi har købt i silvan som skrivebordsplade og har så sat den fast i væggen i hver ende med nogle vinkler (den er i hele værelsets bredde)og så er der et enkelt ben på midten.

julie sagde ...

Jeg synes, du skal stemme på noget til venstre for midten, for jeg kan ikke klare mere forringelse af mit job, min datters hverdag og alt det andet. Du spurgte, det er mit svar. Og så synes jeg, du skal give din far et par uldne sokker eller noget cognac. Måske begge dele. Eller et billede du selv har malet - tør vædde med, at han troede de dage var ovre for år siden... man kan også lime glimmer på en tændstikæske og kalde det en gave.

Suzy Q sagde ...

Carina - jeg tog i IKEA og købte to hvide "bordben m opbevaring" hvor af de kun havde det ene - jeg mangler stadig det med skuffer. Og en sort bordplade. Da jeg kom hjem opdagede jeg, at jeg hellere ville have haft en hvid.

Venga: Ja for filan da! Jeg havde heldigvis ikke frakken i garderoben, mand, hvor var det skrækkeligt.

Suzanne: Tak for tippet! Vi vil faktisk bruge byggecenteret til en andne bordplade vi skal have lavet, som IKEA ikke har i de rette mål. Men problemet med vinkler i mit kontor er, at den ene væg.. er sådan lidt.. tvivlsom :o) gammelt hus.

julie: TAK. Når man spørger dig, så får man bare svar :)
Jeg ved ikke om jeg bare stemmer blankt som jeg plejer - fordi jeg ikke kan finde ét parti som jeg sympatiserer med hele vejen igennem - eller hvad jeg gør. Men jeg er i hvert fald opmærksom på dét, med børnene. Efter at min nevø er blevet passet af 5 tvivlsomme og altid syge dagplejere, og har fået megatæsk (han er to år) i den nye integrerede institution, hvor der ikke er pædagoger nok (åbenbart) til at holde øje med alle.
Min far drikker ikke cognac, men jeg fandt, her til morgen, 3 par uldsokker med byttemærker på, i bunden af mit skab! En tidligere tiltænkt gave til min far, åbenbart. Han skal nok ikke prøve at bytte dem.. ;)