31 oktober 2007

Suzy siger: Akut Opgave-Paranoia

Nu er den dérsens skriftlige version af "Formidlingens jura og etik" brændt til pdf og mailet af sted. Straks derefter melder sig en galloperende omgang af Akut Opgave-Paranoia.


Det går ud på to ting:
1) at man lige så snart afleveringen har fundet sted og bordet fanger, finder man artikler, facts og pointer alle vegne, som bare skulle have været med i opgaven. Og
2) at man konstant svinger imellem at føle, at dét man har afleveret bare totalt sucker for vildt, er fuldstændigt usagligt, ude på et sidespor, gennemhullet, irrelevant og slet ikke dét, der var meningen; og så dernæst at holde et hel-times foredrag for sin stakkels tvangsindlagte ægtefælle om opgaveemnet, (der vel nærmest keder ham til tårer), hvilket vel et eller andet sted beviser, at lidt har man da sat sig ind i emnet.

*suk* og så er der mundtlig fremlæggelse fredag. "Ih" kan jeg høre jer alle sammen sige "det skal du da være glad for. Man kan jo snakke sig fra mange ting." Jaja siger jeg bare. Men hvad med den forbistrede og efterhånden obligatoriske powerpoint der hører med sådan en mundtlig fremlæggelse. Jeg gider ikke sidde og klaske sådan en sammen, det må jeg indrømme.

I morgen har Sukkermåsen og jeg 15 års kæreste-jubilæum (jeg har fortalt ham det, og mandlige læsere: hvad skal jeg gi' ham? Jeg har lyst til at bruge penge på ham) og jeg kunne egentlig godt bruge tiden bedre end at sidde og slås med sliiiiiiides. Jeez.
Ville det ikke bare være for vildt retro-cool med en god, gammelsdags tavle/kridt-fremlæggelse? Hvad siger I? "Det holder bare ikke på en uddannelse i "tvær-mediel kommunikation?" Ehhhhhjj I er bare så...

Jeg er til gængæld gået væk fra de megalomaniske feberfantasier om mig selv i en stor, sort kappe med *swung* i, og med tilhørende engelsk-advokat-paryk og forurettet pegefinger i vejret: "Y'onor!" Den scenografi KUA kan levere, kan bare ikke holde til det. Jeg tror også at jeg ville miste min fremragende og seriøse gruppe-makker i svinget, hvis jeg brugte tiden på at lige banke en lille talerstol sammen i MDF, og på dagen delte parykker og kapper og kridt ud, inden vi trådte frem med vores små, bløde etiske pointer.

Måske skulle jeg bare smække 3 slides sammen og lukke trutten engang.

Suzy Q
- hvor har jeg nu lagt min pegepind?

Ingen kommentarer: