25 september 2007

Suzy siger: Things Fall Apart

"Things Fall Apart" er en fremragende roman af Chinua Achebe.

Men det er også

1) min have! Den er ved at gå i stykker... *piv piv* bladene falder af... De skal komme på igen.. Æblerne skal falde baglæns op på træet igen, og varmen skal komme. Snift. Der har lige været nogle dage hvor fuglene fløjtede som om de havde misforstået noget... April? Og jeg har håbefuldt skabt et bed med sorte og hvide tulipaner (man er vel sort/hvid) og blå anemoner. Men ak! Vi skal igennem en heeeel årstid og lidt til, førend jeg skal se dem titte op gennem sneen. Sne. Vinter. Og jeg mangler gode sko. Og støvler.

2) min barndom! Mine forældre snakker om at sælge mit barndomshjem - hvor KAN de!? Det er i øvrigt også min fars barndomshjem. Hvad sker der for dem? Hvorfor vil de ikke være museumkustoder for mine minder!? De SKAL. Hulk-hulk, det er mine marker, min mose, mine naboer, min jordvej..... Det er utænkeligt at der kan bo fremmede mennesker på den matrikel. Hvordan kommer andre mennesker igennem den proces? Fortæl! Det er mig ubegribeligt at verden tilsyneladende er befolket af velfungerende voksne mennesker, der alle har accepteret, at deres barndomshjem er nedlagt. Og I går bare rundt og lader som ingenting?

3) mit helbred! Fra at have 4-6 sindssygt hidsige migræneanfald om året, er frekvensen fra dette forår øget og intensiteten faldet.. hvilket betyder at jeg de sidste 3-ugers-tid har haft en permanent medium-migræne... føj hvor er jeg træt.. vågner med hovedpine og hele kadaveret værker.. og det rykker rundt.. så er det underarmene, så er det benene, så er det nakken. I dag er det bagsiden af overarmene... og næsten alle dage er jeg rødøjet og det føles som om jeg er iført en cykelhjelm af smerte og har rander under øjnene (ja, mere end "normalt" (7-9-13)) Blodet er stift og vil ikke løbe, lige meget hvor meget jeg cykler til arbejde, og går i haven og alt det dér. Min koncentrationsevne er på nulpunktet. Altid inden i den Bell Jar der er min irriterende krop. Tør og tørstig er jeg også. (Men hulkindet bliver jeg jo desværre nok aldrig).

Og nej jeg går ikke til lægen, for jeg vil ikke have en pille. Og hvad hulan skulle hun også sige til symptomet: Når jeg vågner om morgenen har jeg det rimeligt meget som om nogen har slået mig med et bat. -"Har du travlt?" Ja, gu' har jeg så, men ikke SÅ meget. Jeg er virkelig ikke overbelastet. Jeg har stort set kun de bekymringer jeg selv skaber. Så, puh-leaze.

Jeg er begyndt at spekulere på, om det er noget i mit nye soveværelse? Det startede lige omkring da jeg flyttede min søvn derned: i det nye og på overfladen helt ufarlige soveværelse. Fyrretræsplanker. Helt almindelig maling. Hvad ved jeg. Det er også det rum som fjernvarmen lissom kommer ind i huset igennem - betyder det noget?

Eller er det bare sådan at være midt i trediverne i september?

Suzy Q
- Moloch, in whom I dream Angels!

8 kommentarer:

Dana Watsham sagde ...

Pst, Suzy: Få lige målt dit blodsukker ....

Lizelotte sagde ...

Stakkels pus. Jeg tror desværre ikke der er noget at gøre ved haven - giv den lidt tid, så kommer der spritnye blade og fuglefløjt...

Det med barndomshjemmet kan være en svær en at sluge. Forestiller jeg mig. Men jeg har også boet 3 steder i løbet af min barndom - måske gjorde det det hele meget lettere, da min mor solgte det store hus og flyttede i et lækkert rækkehus?

Æv med migræne. Det er noget møg. :-(

Suzy Q sagde ...

dana: ja. det kan vel ikke skade. gør man det hos lægen?

lizelotte: Taaaaaak :)
Ja til det med migrænen, men ved du hvad? I nat sov vi med hovedet den anden vej - altså, nede i benenden. Og jeg har sovet som en drøm og har det skidegodt i dag :)

Suzy Q sagde ...

lizelotte: det med barndomshjemmet.. jeg ville ønske jeg havde 4 mio i overskud, så jeg kunne købe og bare have det stående.. ikk?

Sifka sagde ...

Du har garanteret tændt for nogle dårlige jordstråler, da du afdækkede den dersens bordplade, du ved.

Dana Watsham sagde ...

Dit lokale apotek kan klare sagen - det er mest kombi'en af tørst og hovedpine der får mig til at sige det.

Suzy Q sagde ...

nåmen så render jeg bare på apoteket. Det skader vel ikke at få det tjekket. Men jeg tror nu bare at det er migrænen (som også gør mig tørstig), men man kan jo aldrig vide :) tak for tippet.

Pedrsn™ sagde ...

sikke nowet låårt!

Både til nummer 1.2.3....

:I