26 september 2007

Suzy siger: Et vink med en vognstang

Så sad Sukkermåsen og jeg og så "Ha' det godt" på DR1, mens vi ventede på Sporløs. På et tidspunkt går Doktoren igang med at forklare noget med, hvor langt man skal løbe, hvis man skal forbrænde så-og-så-meget alkohol.



Til at ledsage forklaringen har man lavet en animation af en løbende mand. Og jeg sagde.. MAND... Vi var ved at falde ned af sofaen! "Prøv lige at SE den diller på ham der!?!?" skreg jeg og vi hylede af grin.






1 min. senere kom der en sms fra nogle venner "Hvad sker der i "Ha Det Godt"? Hvorfor er der en Holmesdolk på skærmen.... Og hvorfor bevæger den sig ikke!?!?"

Jeg skrev tilbage, at vi også lige havde siddet og hylet af grin. Så blev der svaret: "Ja fed humor. Jeg har både kvalme og mindreværdskomplekser". Hvortil vi svarede "vi piger kunne godt se det sjove". Men vi skulle selvfølgelig have svaret: "Her er kun lidt kvalme, men intet mindreværd". Man er altid så klog dagen efter.


Anyhoots: Døm selv. Og hvis du vil se det "live" så gå ind på dr.dk/tv og se "Ha det godt" fra tirs 25. sep. og kør 18 min. ind i udsendelsen. Så skal I se løjer!!! Helt ærligt. Kvindelig grafiker? Eller hvad?




Suzy Q

- det er altså ikke bare mig. Jeg spurgte lige 2 kolleger og de var også helt.. "HVA?"

Suzy siger: En usædvanlig kompliment

Så var jeg til tandlægen - hun er altså en knag. Hun hedder Tine og det er sjovt, for da jeg var barn var der sådan en tandplejedame der kom rundt på skolen og gav os børn flour-skylninger. Jeg ville satme ikke have det stads, flour, for det gav mig kvalme. Lang og sej kamp med voksne. Nåmen jeg fik vist min vanille til sidst. Anyhoots: hun hed Tine Tand. Tine Tand! I børnemunde, altså.

Nu går jeg så hos en anden Tine, som jeg hele tiden er lige ved at kalde Tine Tand. Men jeg gør det ikke. Hun er en høj flot kvinde der storker igennem sin herskabslejligheds-klinik så trægulvene gynger og knirker, og så siger hun "Op på skafottet!" og så aer hun hele tiden min kind!? Nus nus nus. Som om jeg var en lille unge. Det er meget grænseoverskridende, men jeg lader hende gøre det, fordi hun er så umiddelbar. Og jeg skal komme over min generelle kropsforskrækkelse.

Nåmen i mandags hvor jeg var hos tandlægen, så bliver hun færdig med at undersøge min mund og siger "Det ser bare SÅ fint ud!" og aer min kind igen. Jeg er altså 35! Nåmen så siger jeg: "Er der noget særligt jeg skal være opmærksom på?" og hun siger "næh, det hele er bare så fint".

Og så fortsætter hun: ".. og du har bare SÅ lækkert tandkød."

Mit sind står helt stille og har endnu ikke fordøjet den usandsynlige ordsammenstilling, da Tine fnisende videre forklarer: " Det nubrer når man puster på det".

.....
....
...
..
.

A'hvad!?

"Jo. Appelsinhud, den vil vi meget nødig ha' - her" siger hun og giver sig selv et ordentligt klask i bagperronen, "men når man puster på tandkød" og her nikker hun over mod puste-værktøjet på skafottet "så skal det nubre. Så ved man det er sundt tandkød. Og dét er ikke noget man får, ved bare lige at børste lidt ekstra den dag man skal til tandlægen! Så dét kan man ikke snyde med."

Hvad tror I så hun gør? Ja. Hun aer min kind igen. Jeg er 9 år og har lækkert tandkød.

Så ud over at få renset bisserne, så får man altså også en foryngelseskur og uanede gratis mængder ros og anerkendelse hos Tine. Det er en svir at gå til tandlægen. Og hvis I ser mig en af dagene, med et giga kæmpe tandkødssmil på, så ved I hvorfor.

Suzy Q
- jeg spekulerer som en gal på, hvordan jeg kan komme til at puste på Sukkermåsens tandkød. Jeg tvivler på at jeg kan få ham til at ligge stille med åben mund. Han spræller og hyler altid og vil absolut vide hvad jeg vil. "Hva vil du!? Hva vil du!? skriger han, mens hans øjne flakker af panik. Og på en eller anden måde tror jeg bare ikke at han godtager forklaringen: "Jeg vil bare puste på dit tandkød!" Selvom det jo er rigtigt nok.

25 september 2007

Suzy siger: Things Fall Apart

"Things Fall Apart" er en fremragende roman af Chinua Achebe.

Men det er også

1) min have! Den er ved at gå i stykker... *piv piv* bladene falder af... De skal komme på igen.. Æblerne skal falde baglæns op på træet igen, og varmen skal komme. Snift. Der har lige været nogle dage hvor fuglene fløjtede som om de havde misforstået noget... April? Og jeg har håbefuldt skabt et bed med sorte og hvide tulipaner (man er vel sort/hvid) og blå anemoner. Men ak! Vi skal igennem en heeeel årstid og lidt til, førend jeg skal se dem titte op gennem sneen. Sne. Vinter. Og jeg mangler gode sko. Og støvler.

2) min barndom! Mine forældre snakker om at sælge mit barndomshjem - hvor KAN de!? Det er i øvrigt også min fars barndomshjem. Hvad sker der for dem? Hvorfor vil de ikke være museumkustoder for mine minder!? De SKAL. Hulk-hulk, det er mine marker, min mose, mine naboer, min jordvej..... Det er utænkeligt at der kan bo fremmede mennesker på den matrikel. Hvordan kommer andre mennesker igennem den proces? Fortæl! Det er mig ubegribeligt at verden tilsyneladende er befolket af velfungerende voksne mennesker, der alle har accepteret, at deres barndomshjem er nedlagt. Og I går bare rundt og lader som ingenting?

3) mit helbred! Fra at have 4-6 sindssygt hidsige migræneanfald om året, er frekvensen fra dette forår øget og intensiteten faldet.. hvilket betyder at jeg de sidste 3-ugers-tid har haft en permanent medium-migræne... føj hvor er jeg træt.. vågner med hovedpine og hele kadaveret værker.. og det rykker rundt.. så er det underarmene, så er det benene, så er det nakken. I dag er det bagsiden af overarmene... og næsten alle dage er jeg rødøjet og det føles som om jeg er iført en cykelhjelm af smerte og har rander under øjnene (ja, mere end "normalt" (7-9-13)) Blodet er stift og vil ikke løbe, lige meget hvor meget jeg cykler til arbejde, og går i haven og alt det dér. Min koncentrationsevne er på nulpunktet. Altid inden i den Bell Jar der er min irriterende krop. Tør og tørstig er jeg også. (Men hulkindet bliver jeg jo desværre nok aldrig).

Og nej jeg går ikke til lægen, for jeg vil ikke have en pille. Og hvad hulan skulle hun også sige til symptomet: Når jeg vågner om morgenen har jeg det rimeligt meget som om nogen har slået mig med et bat. -"Har du travlt?" Ja, gu' har jeg så, men ikke SÅ meget. Jeg er virkelig ikke overbelastet. Jeg har stort set kun de bekymringer jeg selv skaber. Så, puh-leaze.

Jeg er begyndt at spekulere på, om det er noget i mit nye soveværelse? Det startede lige omkring da jeg flyttede min søvn derned: i det nye og på overfladen helt ufarlige soveværelse. Fyrretræsplanker. Helt almindelig maling. Hvad ved jeg. Det er også det rum som fjernvarmen lissom kommer ind i huset igennem - betyder det noget?

Eller er det bare sådan at være midt i trediverne i september?

Suzy Q
- Moloch, in whom I dream Angels!

23 september 2007

Suzy siger: Hvad byder man uventede gæster?

Lørdag morgen, på vej til noget konferrence-værk. Jeg sad lisså roligt og lagde mascara og drak kaffe. Manden puslede udendørs og hoveddøren stod åben. Pludselig var der een der spandt. Jeg kiggede ned... og sagde: "Hej Mis? Hvem er du?"

Den var sgu sin egen. Og sort og så ung at den stadig havde killingedun i pelsen. "Miaw?" sagde den, og med et velplaceret spring placerede den sig på mit skød. Og da jeg havde lagt mascara og kaffe fra mig, fik den en ordentlig kæletur, så den spandt som en lille boremaskine og masserede kløerne ind i mine lårbasser, skød ryg og lavede et overskæg på mig med sin dunbløde hale.

Og så blev den og holdt os med selskab, mens avisen blev læst.


Ubudne gæster bydes på kæl og nus (og lidt chedder fra mit knækbrød)


.. også de svært nysgerrige

Den var med på badeværelset og tørre hår, med i soveværelset for at skifte tøj, og den blev hængende, selv da jeg skvattede over den, i jagten på nøgler, id-kort og andre fornødenheder der altid forputter sig. "Miaw?" fik den indskudt i sin konstante spinden. "Jamen jeg skal altså gå nu" svarede jeg (med en lille schweizerkniv i hjertet).

SÅ var det herrut. Og vi tog af sted på arbejde, flot pyntet med afkælede pels-rester og mudrede pote-aftryk på det stiveste puds. Den slags højner humøret.

... søndag morgen skulle jeg af sted igen. Og lod måske hoveddøren stå lidt pivåben... mens jeg drak kaffe og i hvert fald ikke håbede på noget .. men der var ingen gæster...

Så skal man på søndagsarbejde med sådan en melankolsk fornemmelse...


Suzy Q
- hvad katten?

18 september 2007

Suzy siger: Eventyr indendøre

Mens jeg lige muncher på dagens høst..


.. så skal I da lige ha' det sidste nye. Jeg har fundet en skat i mit hus! Eller .. næsten..

Ser I: Ud af noget spildt gennemgangsplads i vores Klondyke-hus, har vi fået skabt en slags gennemgangs/bryggers, der også skal være bagindgang. Så man man slipper for at slæwe brænde gennem soveværelset om vinteren. Men til det formål skal man bruge en bagindgangs-dør. Når man går ud på ydersiden af huset, kommer der en trappe ud ad væggen. Så.. der har jo nok været en dør engang.

-"Jeg er sikker på at døren sidder derinde endnu" sagde jeg . Hele tiden.
-"Arrrj" sagde alle andre, "det kan da ikke være rigtigt. Den er da fjernet og så har man blændet rigtigt, for det har jo været en ydermur i gud-ved-hvor-mange år".
-"Jamen jeg er sikker på at der sidder en dør derinde stadigvæk" sagde jeg. "For de tidligere (men ikke oprindelige) ejere af det her hus, de har taget den billigste, dårligste, grimmeste og nemmeste løsning med ALT ANDET. Og gjort det oven på de gode, gamle, flotte ting. Så jeg er sikker på at de bare har lukket døren og klampet nogle brædder henover".

I mellemtiden har manden og jeg siddet og brugt oceaner af tid på at kigge på todelte bagindgangsdøre på nettet. Den øverste del skal være med glas, den nederste ikke. Døren skal gå udad - så langt er vi enige. Men hvilken side skal håndtaget sidde i? Ind mod hjørnet (og væk fra resten af rummet - såkaldt Højrehængslet-Udadgående, til åbning med venstre hånd), eller med håndtaget ind mod rummet og til åbning med højre hånd? (venstrehængslet udad). Første mulighed åbner døren diskret væk fra vejen og ned mod brændestakken. Mens anden mulighed nok er mere "oplagt" sådan som tingene ser ud, nemmere at placere en stikkontakt, men til gengæld meget mere "åben" overfor naboen og vejen. Plus, man skal rundt om døren for at komme til haven og brændestakken.

Bare man ku se, hvordan den gamle dør sad. Den dør, som den omhyggelige gamle snedker Hansen, der byggede huset i 1944, satte i. Sådan som han ville have huset, sådan vil jeg også have huset.

"Skal vi ikke kigge derind?" foreslog jeg Sukkermåse-manden i går aftes.
-"NU?" knækkede hans stemme vantro over (han var lige på vej ind til fjernsynet).
-"Jaaah! Kom nuuuuu! Eventyr! Jeg ved bare at der sidder en dør derinde!"

Han kan ikke stå for mig. Så vi flåede tapet af, og fandt skruer derinde. Efter lidt arbejde med en stjerneskruetrækker kunne den øverste plade pilles lidt fri og han jog skruetrækkeren derind. "Der er altså ikke nogen dør, Suzy. Der er bare glasuld".

"Jo der ER. Jeg ved det bare! Rammer du noget? Hvis du rammer noget med den korte skruetrækker, så er det jo en dør! For du kan jo ikke nå ud til ydermurs-beklædningen med dén"!

Så hev vi pladen af. Der var glasuld. Som den samarbejdsvillige hustru jeg er, hentede jeg straks en sæk til opsamling af gammel isolering. (Jeg blev næsten helt svedt).

Og dér...
Og mere... det er en hel halvdør. Med glas i øverste, og ikke forneden.
Træet på den anden side af ruden, er husets yderbeklædning set indefra.


Og et meget fint håndtag. I venstre side og ind mod rummet. Den åbne løsning.
(Dog fjernet på ydersiden).


Jeg var vild af lykke. Jeg hoppede op og ned og klappede i hænderne og sagde "Du må da indrømme at det ER sødt. Ikke? Og spændende!" til manden, der sagde jo-jo.

Jeg havde bare glemt at der er over 14 dage til håndværkerne kan komme.
Og nu ser mellemgangen sådan ud:


Whoops.

Suzy Q
- det var dén historie

og jeg er også færdig med at munche.

Og i mellemtiden har HjemIsmanden været her. Han tvang mig til at købe 14 lakrids-is. Jeg har ikke ædt een af dem endnu. (Jo jeg har).

14 september 2007

Suzy siger: Luxusproblemer

Hele sommeren har jeg gået og stærret (som min far siger) på mine himba-buske, og de ville ikke. Men nu.. midt i september...??


De ku' nok bare ikke, når jeg kiggede. Det kender jeg godt.

Og hvordan skal jeg nogensinde, NOGENSINDE få brugt alle de æwler? Grenene er ved at knække, så mange er der på.



Og de falder bare ned om ørerne på os.



Og så fik de pink roser lige lyst til at blomstre... her midt i september. Hele sommeren har de ellers spillet rimeligt kostbare.



Suzy Q
- I'm a lucky bastard

12 september 2007

Suzy siger: Havari

Min sukker- og alkoholfrie uge fik en brat afslutning i lørdags, hvor jeg OD'ede på begge substanser. Vi var til 2 x 40 års fødelsdag og den fik bare ikke for lidt. Kom direkte fra uni, så jeg var lidt overgearet af at skynde mig, og så sagde det bare *wruuun* og så røg jeg af sted på en fest-raket.

Og nødlandede lige som et SAS-fly om søndagen. Mit understel føltes knækket og jeg krængede bestemt over mod højre side. Min mavelanding slog ingen gnister, men til gengæld var den langvarig. Jeg magtede kun at ytre ordene: "Jeg bliver nødt til at have noget fransk pæresorbet" da vi vågnede dér ved 11-tiden og ved 12-tiden da jeg stod op, havde min mand hentet det.

Han var også ramt, men gjorde alligevel lidt rent, smuttede lige i Irma (2 gange), sørgede for øko oksehak til hjemmelavede burgere og hældte myredræbemiddel på hele plænen. Han er skabt med genopladelige og stabile batterier, mens mine er sådan nogle udskiftelige nogen der brænder hårdt og så dør ud.

I mens forsøgte jeg at se levende ud, ved at flytte mig med rundt på matriklen med ham. Ude på græsplænen måtte jeg slæbe min havestolshynde ned på græsset og lægge mig ned. Helt stille. Da jeg havde vendt rumpetten mod solen var resultatet, at min bagperron blev stegt i sorte bukser, mens resten af kroppen lå i skyggen (af min egen røv) og frøs. Hvor ynkeligt, mand.

Så lå jeg lidt på briksen på mit kontor. Så lå jeg lidt i stuen. Endelig lå jeg lidt i soveværelset igen og kl. 17 var jeg klar til at agere homo sapiens, gående på to bagben og det hele.

Men ved I hvad... man er jo kommet op i årene. Og een dag til tømmermænd er slet ikke nok. Nej, mandag var jeg stadig rimeligt træt, dog bedre, men med afsindigt ondt i min luftguitar-arm. Hver gang jeg brugte armen kom jeg i tanker om et eller andet glimt fra festen - og klaskede ved mindets grusomhed en flad hånd i panden og hviskede, til mig selv og under my breath: "Jeg gør det aldrig mere". Måtte ha' en morfar på briksen i kontoret da jeg kom hjem fra arbejde.

Jeg fatter ikke at havarikommissionen ikke har ringet endnu. Alle modeller af mærket Suzy Q burde have direkte ordre om et flyve-, feste- og danseforbud. Med en prop i drukhullet. Så er der også stille så længe.

Suzy Q
- og der var også røg i kabinen.

06 september 2007

Suzy siger: Kan / kan ikke

Ting jeg ikke er god til:
- At placere reklamer på min blog. Morgentræt. Klikke og rode backstage. Hov? UPS! Hvordan fiiiilan....!? Forkert sprog, forkert placering og ingen udsigt til at kunne finde ud af det. Oh well.

Ting jeg er god til:
- At tage tingene humoristisk. I går stressede jeg rundt for at nå til et møde, der så ikke blev til noget fordi jeg blev godt gammeldags brændt af. Oh well. Så behøver jeg ikke at stresse - så har jeg jo masser af tid! 10 minutter senere henvender en netop opmødt og omsorgsfuld mandlig kollega sig medfølende til mig:
Kollega: "Nåhhhrrr... Har du sovet dårligt?"
Mig: "Nej".
*pinlig tavshed*
Mig: "Hvorfor?"
Kollega: "Nåhrmen du ser bare ud... du ved... som om du har sovet dårligt."

Fedt. Jeg havde sovet skidegodt hele 2 nætter i træk. Spartlet, tørret og malet mig. Gjort mit yderste.

Mig, desperat: "Okay. Men sådan ser jeg altså bare UD, nu. For 2 år siden var det når jeg havde sovet dårligt. I dag er det på en god dag. Mand hvor har du bare jokket i det, do!" *skoggerlatter*
Kollega: [indsæt selv syndflod af forklaringer]

Mig: "Du kan sguda SELV se ud som om du har sovet dårligt. Det er sguda dig der har sovet dårligt". [an olive branch, if you ask me]
Kollega: "JA! [accepting the olive branch] Ja, men det HAR jeg. Jeg har sovet viiiildt dårligt, mand. Jeg er bare totalt groggy. Var oppe 2 x 2 timer med den lille i nat, man kan ingenting gøre du. Der var bare fest og ballade."

Herefter følger meningsfuld samtale om livets små udfordringer; en samtale vi ikke ville have haft, hvis jeg ikke alt det andet var gået forud.

MEN NU: Vil jeg gå udenfor, og bruge dét talent jeg som smede-datter har fået i vuggegave og som simpelthen ikke kan gå galt, fordi jeg er skidehamrende god til det: Manuelt arbejde. Jeg vil slæwe store kæmpe effing fliser fra den ene ende af grunden til den anden. Jeg vil knokle mig selv sønder og sammen, inden jeg i morgen tager fat på et nyt semester på Uni-Vunni, hvor man skal sidde på sin rumpet dagen lang, og gøre meget af dét, som man ingenlunde er født til, og som man ikke er helt lige så god til, som man er til at slæwe sten.

Suzy Q
- jeg elsker at slæwe sten.

05 september 2007

Suzy siger: Retail Therapy

Nååååhja. Så var det så synd for mig at jeg havde nederen, at jeg var blevet meget velkommen til at komme til at shoppe lidt.

Og da musik jo er sjælens sprog, måtte jeg købe mig en pep-talk:


Hehehe... for filan da. Gode gamle Transvision Vamp og deres greatest hits. De er en pigtråd med noget lyserødt fluff omkring."I don't want your money, Honey, I want your loooooove" vræler den hæse kropsdue. Og jeg sprang rundt i stuen og spillede et virkeligt (hvis jeg skal sige det selv) heftigt luft-multi-instrument.

Og så måtte jeg købe billetter til Muse d.24. okt. i Forum. Jeg hader at gå til koncert i Forum, for de leverer sædvanligvis den elendigste lyd i verden, men jeg vil bare se Muse. Deres nummer "Supermassive Black Hole" er det mest sexede nummer jeg har hørt, siden jeg første gang blev væltet ned ad lænestolen af Red Hot "Give it away" i nittenhundrede-grønlangkål. (Det var nyskabende dengang).

Yderligere har jeg fået en Rod Stewart-revival psykose. Altså, helt ærligt, det gode gamle album "Tonight I'm yours" er det bedste. Man kan grine meget af frisuren, men manden var altså saftig på det tidspunkt - og stemmen havde kant og feeling. Jeg kom pludselig i tanker om titelnummeret (du kan høre den på linket, akkompagneret af billeder af Jake G.), med hand-clap og keyboard-klokkespil og det hele :D - og jeg måtte bare have det. Jeg har den på nivyl, men jeg ville ha' den i telefonen, som er i mine øren når jeg *puster på negle og ser vigtig ud* cikler til arbejde. Efter en lang kamp med indkøb på iTunes, noget audio-fiddelihut og noget fil-konvertering - FLOF - så lå den lige i øregangen på mig. Og det har den gjort døgnet rundt lige siden. Det er ALT for fedt, mand.

Musik er sjælens sprog. Og både Rod og Wendy og Muse-drengene siger, at jeg skal sparke røv. Ikke sidde dér og hænge med mulen. Ud og lave noget ballade. Rav i den. Gang i gaden. Skidevær med den anerkendelse som det glubende ego tørster efter. Put a sock in it, Ego. Så må man SELV sørge for, at talenterne ikke går til spilde. Ikk.

Suzy Q
- og jeg holder sukker- og alkoholfri uge. Så i virkeligheden er det hele nok bare et udslag af, at min lever hyler mod månen og kaster aske i håret. Og alt det der.

04 september 2007

Suzy siger: *tænker*

Jeg har en af mine talrige og dødsyge eksistentielle kriser, hvor jeg slet ikke kan se hvordan det hele skal gå. Selvkritisk og dommedagsagtig ud over alle grænser. Grundlæggende set er der bare noget i mig der svinger knortekæppen og synes, at ALT hvad jeg er og nogensinde har præsteret, bare er for dårligt og latterligt og alt alt for sent.*

Men så kom jeg til at se filmen "Little Miss Sunshine" i går, hvori jeg hørte replikken:

"You do what you love - fuck the rest".

Suzy Q
- fuck the rest

*det fører ingen vegne. Jeg ved det godt. Det skal også bare overståes.

01 september 2007

Suzy siger: Prepare to have ståpels

Jeg har næsten aldrig set noget så rørende i mit liv. Han sælger telefoner til daglig og så er han med i et talentshow. Han vil synge opera for dommerne. Og de gider ikke at høre det. Og så synger han. Og så kigger de op. Og så taber de kæben og snapper efter vejret.

Se det HER

I har måske allerede set det hele og ved det hele i forvejen... men så er jeg bare bagud :)

Update: Og hvis dét er tilfældet, (hvilket det tilsyneladende er) hvorfor hulan er der så ikke nogen der har fortalt mig noget!?

Suzy Q
- jeg græd. Jo. Det gjorde jeg.

Suzy siger: Jeg fatter ikke en dyt

Jeg vandt ikke en krone i Lotto her til aften.

Suzy Q
- jeg var ellers sikker, mand. Visualisering min bare.