19 august 2007

Suzy siger: Undskyld

Jeg vil gerne undskylde, at jeg har været så pissesur i den forgangne uge. Ud over at det er en del af konceptet bag pissesureuge at man skal sige undskyld, så mener jeg det altså også. Men det har jeg virkelig været. En rigtig sur kost, hvis jeg skal sige det selv.

Pissesur fordi jeg skulle på arbejde igen efter ferien - den var lige en uge for kort. Og fordi jeg altid kun vinder 45 eller 108 kroner i Lotto. Og fordi jeg smadrede min lænd på at lave havegang, som jeg også kun gjorde fordi jeg var så pissesur over et eller andet andet. Og fordi jeg er pissetræt af at sove ad helgoland til om natten og vågne op og være u-udhvilet. Og være groggy hele dagen. Og mere træt. Og pissesur over at jeg ikke kan finde ud af, om vores nye bryggersdør skal være en udadgående højre- eller venstre-hængslet. Jeg ved godt hvad termerne dækker, jeg kan bare ikke vælge.

Jeg har også været sur over, at jeg (tilsyneladende og trods alle mine kaloriefornægtelser) igen har lagt mig ud og ikke kan passe en skid tøj i forretningerne. Og jeg havde endda pengene til at købe et ordentlig læs - men altså ikke formen. *grrr*. Nåja, og så var jeg også liiiidt sur på mig selv, over at jeg er så net-junkie-agtig, at jeg tror at internettet ikke kan gå videre uden mig som vidne, så jeg ligefrem skal lære at trappe ned på den hårde måde.

Og så nåede jeg også lige at blive (om ikke pissesur så jallerfald) vældigt irriteret her til aften fordi jeg bagte noget brød og fulgte en opskrift, og så blev det bare svidende salt. Føj, hva!? Men man står jo ikke ligefrem og smager på en gærdej. Jeg puttede for meget salt i. Og nu har jeg 10 duftende boller der ser gode ud, men som bare smager alt for salt. Man ved jo godt, at man ikke kan smide dem ud. Så man æder dem jo, ikk. Og hver gang vil de smage for salt.
Og så så jeg det sidste afsnit af serien "LOST"'s 3. sæson, og nu skal jeg bare vente helt vildt længe på at 4. sæson starter. Hvornår?!

Og så skal jeg også læse noget helt vildt svært her i det nye semester. Jeg prøvede i dag, men jeg fattede minus. (Men jeg har tænkt mig at prøve igen).

Ud over det, så har jeg også været pissesur sådan rent generelt - jeg ved ikke hvorfor. Det føles bare som underskud - sådan rigtig gnavpot-agtigt.

Men det stopper lige nu, og Sifka: Her er havegangen så:

Ren nirvana, hvor der før var mudder og flis og rådne æwler.
(Til krakilerne: Bjælken til højre skal fjernes, så det gør ikke noget at der er en 10 centimeters kløft mellem fliser og bjælke i bredden - Mmm-kay?)

Men hvorom alting er: Nu gider jeg ikke være sur mere. I morgen skal jeg på aftenvagt, og vil beslutte mig for at være en lille sol der bare spreder lykke overalt - og kommer der forhindringer, så vil jeg tage dem sådan helt og aldeles fuldstændigt ZEN.

Igen, undskyld. Det var ikke rimeligt af mig.

Suzy Q
- lille bi omkring

1 kommentar:

Pedrsn™ sagde ...

den piss flot den havegang - man ka' godt se der lagt aggresive kraaafter i det hele! ;)

Jæs captajn!