01 juli 2007

Suzy siger: Not made for Clothes

Okay, så er vi i gang igen: Jeg skal til bryllup = Beklædningskrise. Og denne gang er udfordringen dobbelt, for bryllupet foregår på Sicilien i 38 graders varme.

Der er intet jeg bryder mig mindre om at bruge tid på - kostbar livstid! - end at erhverve sig beklædning. Det skulle da lige være: At gå med røven bar. Så op på tekstil-hesten og ind i kampen.

Jeg sværger: Hele torsdagen gav jeg Fields en chance. HELE. Torsdagen. Og jeg havde veninde-hjælper på, der gladeligt løb ud og ind af prøverum, hentede en størrelse større og kæmpede, med sveden løbende ned ad ansigtet, med at få lynet mig i siden. På et tidspunkt måtte vi respektløst stoppe & proppe mine forlygter ind i en kjole, som var de ikke andet end de to par sammenfoldede sokker, der netop gjorde at kufferten IKKE kunne lukkes. Jeg er sikker på at min gamle veninde nu er traumatiseret for livet, efter det frie udsyn til mine elendigheder (on so many levels).

Sved. Dehydrering. Træthed. Sukkerkold hjerne. Ømme fødder helt op til knæene. Lændesmerter. Skulder smerter. Opkogthed. Fuldkommen chokerende spejlbilleder.

Men man kan ikke give op. Dette samfund kræver at man møder op i noget pænt tøj til et bryllup. Hvis jeg ikke skal være et socialt outcast resten af mine dage, er jeg altså nødt til at lære det dér med at købe tøj. Men det er fremmed terræn og jeg kender ikke reglerne og fif'ene, jeg har ikke erfaringen og er ikke streetwise, jeg er kort sagt på udebane i et uendeligt kompliceret spil. En hund i et spil kegler, f. eks.

Desperation! På et tidspunkt var jeg klar til at give en-eller-anden 500,- kontant, hvis de kunne komme med en kjole, jeg kunne passe. På et meget opkogt tidspunkt, midt i prøvning nr 24 i et eller andet prøverum, sprang min BH. *ZOING* stroppen gik ureparerbart i stykker. Så nu var det ikke kun næbbet jeg hang med, hvis I forstår sådan en lille en.. Jeg måtte gå i H&M og bruge kostbar tid på at købe en ny BH - tog bare en i min sædvanlige størrelse. Stå i kø og betale. Sveden drev og benene gjorde ondt. I det næste prøverum flåede jeg BH'en op ad posen og tog den på - den passede overhovedet ikke! Så stram at jeg ikke kunne trække vejret og jeg lignede en tysk, indsnøret spegepølse.
Ja, I har gættet det: Så måtte jeg stå i kø igen, ovre i H&M (med barmen i fri dressur og løs t-shirt) for at bytte min nyindkøbte BH. Sveden drev og benene gjorde nu endnu mere ondt.

Kl. 19.02 måtte jeg sande, at Nordens Største Indkøbscenter ikke havde en kjole til mig.

Skift nu "Fields" ud med "Magasin" og gentag HELE turen lørdag. HELE. Lørdagen. Jeg lagde ud med at finde en ekspeditrice og sige: "Vis mig venligst til selskabstøj-afdelingen" for jeg ville bare finde en eller anden marengs-klud i en rigtig størrelse, betale kassen for den, og skride hjem igen. Hvortil hun svarede "sådan en har vi ikke haft i årevis" og så kunne jeg ellers trevle hele lortet igennem selv, fra cowboyveste til minkpelse, for at finde en selskabskjole. Hallo Magasin!? Folk har aldrig haft flere penge mellem hænderne, og så nedlægger i galla-afdelingen? Hvor klogt er dét? Det var derfor jeg elskede mit elskede i-Fields-hedengangne Debenhams. De havde en galla-afdeling til os, der skal have hjælp.

Dagen næsten-sluttede med, at jeg i desperation købte en halv-god kjole, der næsten passede mig - så jeg havde en nødløsning i baghånden.

16.55, på vej op ad Købmagergade mod Metroen, stødte jeg på En Rigtig Kjole der Fuldstændigt Passede mig (har stadig ikke sagt noget om, hvordan jeg ser ud i skidtet, m'kay?) i en forretning der hed Karen Millen, og blev af verdens sødeste, gyldenbrune, lækkerslanke ekspeditrice hjulpet til at lukke den i siden (hørmende af Angstens Sved, og hvidere og mere blævrende end nogensinde før, I'm sure). Købte den formedelst 1300,-. EFTER jeg havde betalt spurgte jeg, om jeg kunne komme tilbage med den i det nødstilfælde, at jeg ikke skulle have den alligevel.
"Vi bytter ikke og tager ikke retur under udsalg", svarede hun ekstremt sødt og medfølende. Dét der chokerede mig var ikke at de ikke tog retur under udsalg.. men mere at 1300,- kroner var udsalgsprisen!

Da jeg kom hjem, ved 18-tiden, kastede jeg mig på sofaen hvor jeg i flere timer vred mig og hylede af mavesmerter. Efter Sukkermåsens inkvisitation viste det sig, at jeg ikke havde tisset, drukket, spist eller hvilet mig i 8 timer, PLUS jeg havde bare været vildt angst for ikke at finde noget.
Der er ikke noget som tøj-tyrani der kan ødelægge glæden ved at have en krop.

Nu hvor jeg har fået humøret igen, har jeg opdaget det mest vidunderlige ved kjolen: Det er den dér lille seddel med vaskeanvisning/varedeklaration syet fast på indersiden i venstre side. Der står:

100 % silk
Underlayer: 100% polyester
Lining: 97% polyester 3% elastane


Er der så nogen der kan forklare mig, hvilken del af kjolen der er silke i ?
Når den består af to lag, og "underlaget" er polyester og "foret" er polyester?

Nåmen sedlen bærer nederst en punchline, eller - måske? - forklaringen på regnestykket:

Made in China


De er skøre, de kinesere.

Suzy Q
- nu mangler jeg kun sjal og sko, samt at returnere den første nødløsnings-kjole. DOH!

7 kommentarer:

Søren sagde ...

Made in China...prøv så at gætte hvor meget den har kostet....

Julie sagde ...

Jeg har et sjal i en grå/sort/grøn sammensætning, med lidt sorte mønstre og perler på, som vil passe perfekt til den der kjole. Hvis farven er som den er på billedet?? Jeg har aldrig brugt det og du må gerne låne det.

Suzy Q sagde ...

Søren: I know.... *suk*

julie: Tusind tak! :)
men jeg har faktisk valgt at gå kobber/gylden-vejen på sjal og sko. For kjolen er brun i bunden og manden skal have brunt sæt på ;)

Sifka sagde ...

Jeg har et aflangt sjal fra NOA NOA. Det har antikguld creppet forside og rødbrun/lilla chiffon bagside og indeholder hele 10 procent silke!

Så hvis du går kold på sjaler kan du bare smide en kommentar...

Gruer du ikke for skoene?? :)

Maianne sagde ...

Der er en sjal butik i Fiol stræde. De har en masse forskellige pashmina til ok pris. Der kan du måske finde et.

- mægtig fin kjole forresten.

berit sagde ...

Åh hvor er det bare skønt at høre om dine kjole-til-bryllups-problemer. For jeg hader det om muligt mere end dig!
Man skal jo have en pæn kjole på til de bryllupper. Og generelt i hverdagen skal man jo også have tøj på -som skal købes! Og være pænt og præsentabelt. Og det er så kedeligt at købe tøj.
Jeg ville ønske jeg boede et sted hvor det IKKE var vigtigt hvilket tøj man havde på!

Suzy Q sagde ...

maianne: Tak for tippet :) Men nu kan jeg med glæde annoncere, at både sjal og sko er fundet :) Ren silke og gode sko - jeg troede aldrig det skulle lykkes.

berit: Men dog! jeg har en lidelsesfælle! det er dejligt at høre, jeg troede det var mig der var noget galt med... ;)))