28 juli 2007

Suzy siger: Ferietid

Som I nok har bemærket (hvis der da er nogen af jer tilbage) så er der gået flad-ud-sæson i Suzy Siger.

Suzy siger ikke så meget for tiden, for der blev dømt ferie og så slog tankometeret fra. Siden har der været hele den pukkelrygede på besøg, en koncert med Black Rebel Motorcycle Club i Den Grå Hal og en sen nat på Fingerbøllet, en drivende doven dag, en hel knevre-dag med veninde i provinsen og Suzy flyvende på motorvej i store-Suki, en søsterfødselsdag, en par-vennemiddag i luxus-gear i Holbæk og en nevø-fødselsdag.

Phew.

Nu vaskes der inden vi stryger på en improviseret invitation til Provence mandag morgen. Hvorfor? Fordi vi kan. Og så kan man lige nå hjem til sviger-nevø-barnedåb, mere familiehejs og forhåbentlig et par dage i skyggen.

Der er læst Chr. Nissen og Joe Vitale, og så skal d'herre Lars Kolind, Covey og Henrik Dahl med i tasken. Men nu må vi se hvor meget tid der bliver til dem - man skal tænke på, at jeg også har min egen mand med på turen og måske vil jeg hellere aflæse ham. Og der er indkøbt 2 box-sæt af de nye Beck *wee* - de skal knaldes i MacBook'en om aftenen i Provence, så chikaderne kan overdøves.

Myggebalsam, solcreme og badedragt, pak jer.

Suzy Q
- ferielukket en uge eller to.

ps: og bare fordi, så har jeg besluttet at sommervejret kommer til Danmark fra og med den 1. aug. - så der er varmet op til jeg kommer hjem.

20 juli 2007

Suzy siger: Klørkonge styrer

Hey -

I bli'r simpelthen nødt til at kende til det her.

Et sted, hvor man gratis kan downloade sindssygt langt ude Københavnske godnathistorier. Jeg mener det. Det hedder kloerkonge.dk.

Sikke en skidegod idé - og helt eminent eksekveret.

Og så har jeg sjældent set så fed en hjemmeside.
Tjek også menupunktet "hvem" og "hvorfor" :D nederst til højre på siden.

Suzy Q
- det er præcis sådan noget spræl som jeg sætter pris på.

19 juli 2007

Suzy siger: Who's counting..?

Om 7 timer har jeg 3 ugers ferie.

Suzy Q
- glad på forskud

18 juli 2007

Suzy siger: The dream is alive

Det er så her jeg SKAL sige "luk vinduet"




... men det gjorde jeg så ikke....

*DOH!*




Suzy Q
- den kommer en dag. Jeg ved det bare.

17 juli 2007

Suzy siger: Jeg var på Sicilien - 2 og slut

Nåmen, som jeg skrev sidst: jeg var ankommet til bryllup på pragtfulde Sicilien torsdag, havde set brudeparrets lejlighed, spist ude, sovet, vågnet med migræne fredag, blevet placeret under en palme nede ved vandet i Palermo, havde spist is (nam-nam), og havde været ude til aftenen-før-brylluppet-middag, her i øvrigt.

Så blev det lørdag morgen - day of the wedding. Jeg havde sovet godt, vågnede og havde det fint. Gik ned til morgenmad (aka djævle-skud af kaffe m. mælk + totalt underlødig men ualmindeligt lækker appelsincroissant), tog det lille skrud på, lagde makeup'en og skulle lige tørre mit hår.

Og så kom den - migrænen. Igen. Denne gang som lyn fra klar himmel og kun i højre side af hovedet (og i benene i øvrigt - helt stive som skibsplanker, hele dagen). En rask beslutning: Masser af piller. Nu. Og så sendte jeg ellers 1000 bønner til vejrs, mens jeg iført store solbriller trippede snublende og skvattende ned mod kirken, i mine fine kobbersko, og hængende på Sukkermåsens arm. Det aftog i løbet af dagen. Men nu til det vigtige:

Vielsen var helt fantastisk. Ikke katolsk, men stadig meget sydlandsk. Da bruden kom ind i kirken var der øredøvende bifald. Lykken og glæden stod ud af hele begivenheden. De blev gift, de skrev under på dokumenterne lige dér i kirken (klapsalver og piften igen) og vidnerne ligeså, og en Italiensk onkel, en Italiensk nevø og Danske mig, var oppe og læse op fra teksterne - noget fra Matthæusevangeliet. Ingen salmer og den slags. Men præsten holdt en lang tale om "AMORE!" - han var helt nede i knæ og med fingerspidserne karakteristisk italiensk gestikulerende mod himlen, når han sagde "AMORE". Pragtfuldt.

Så drog de af sted

... og det samme gjorde vi gæster i en dertil indrettet bus mod det sted i bjergene, hvor festen skulle holdes. Det tog 1,5 time, men det gjorde ikke noget, for udsigten var udsøgt


Så nåede vi frem til Villa Sant'andrea. Gå ind i deres galleri og kig på the secular /multi century oak tree. Det første syn der mødte os da vi trådte ud ad bussen var 100% = forsiden på deres hjemmeside. Tjenere kom os i møde og bad om vore navne, hvorefter de kunne informere os om, hvilket bord vi skulle sidde ved. Mig og Sukkermåsen var cherrytomater og skulle sidde ved Pomodorino-bordet :D

Det er vanskeligt at gengive bryllups-frokosten (kl. 14-18ish) så vidunderligt som den var. Men her er lidt stemning:

Vi sad 200 mennesker under skyggen fra ét egetræ og spiste en 10-12 retter mad:

Det var så smukt og der var tænkt på alt.
Her er udsigten fra mit bord, taget et tilfældigt, åndeløst øjeblik:

De danske traditioner med at banke i porcelænet og få brudeparret til at kysse, samt ikke mindst: den med at kysse på brudeparret når chancen byder sig, lærte italienerne lynhurtigt: De hamrede løs på tallerkener, glas, kopper og vaser - alle chikaderne måtte se sig overdøvet.
Og de skulle kun have én øveomgang til dét, med at kysse bruden og gommen. Da de første gang havde set hvordan det foregik (det var bruden der blev kysset) SÅ var de klar til næste gang. Så da gommen sad alene i et ubevogtet øjeblik, stillede ALLE sig op i kø. I særdeleshed de ældre onkler, der elskede at lave fis. Gommen fik dobbelt-op på kys og alle hylede af grin.

De skar kagen ud
.. stor nok til 200 personer.
Og efter mange flere oplevelser, som jeg ikke kan rumme at fortælle om, kørte vi tilbage til Palermo da kl. var omkring 18.30-ish. Air-con'en i bussen var røget sig en tur, så det blev en svedig oplevelse. Derfor måtte vi lige tilbage på værelserne og have en dusch og en omklæder, inden vi skulle til ..... efterfest! Mest arrangeret for de besøgende danskeres skyld, fordi bruden havde lært (af utallige fremmedartede danske brylluper) at danskerne gerne vil feste så mange timer som muligt.

Af sted igen!


Stedet det blev holdt på var superfedt. Mange bygninger i Palermo er stadig ruiner efter krigen - og her var tale om, at man gik ind, som i enhver anden bygning, og så, når man gik op på 1.-salen hvor loungen var - så manglede taget!


Ja. Lounge i den fri (varme) luft - mand, hvor var det fedt. Vi rygere røg med god samvittighed. Gommen forklarede at det var et meget cool sted, der faktisk havde været på populært, at naboerne rundt omkring havde klaget over støjen. Så de to guitar-spillende gutter der sad på miniscenen modtog kun meget nødigt vores larmende bifald. Til sidst fik vi at vide, at vi måtte styre vores begejstring og antage en passende tilbagelænet lounge-attitude.

Så jeg gik i baren - dér var Herren!

... via et billede af David LaChapelle

Stedet lukkede til midnat, og vi blev smidt ud af politiet ved halv-et-tiden. (Helt udramatisk, men den er god nok. De bærer jo skarpladte våben, mand!) Så selvom Sukkermåsen var blevet væææældigt blond på det tidspunkt *host* så fik jeg altså trumfet igennem at vi gik hjem til hotellet - dog ikke uden en afstikker, for at hente en pizza.

På vej hjem var jeg åndsnærværende nok til misundeligt at bemærke En Tæt Parkering
.. tættere bliver det nok ikke.

Mand for en lang dag.

Om søndagen var vi eddertrætte. Men vi fik da slæbt os op for at se den store opera, der for nylig er blevet restaureret, efter at have ligget hen som en ruin i mange år. For filan, hvor har de gjort det godt:
Her er trappen hvorpå Michael Corleone døde. Det vidste jeg så ikke. Jeg har kun set 1'eren. Nu behøver jeg ikke at se 2'eren og 3'eren


Her er en af løverne der holder vagt oppe foran:

Og her er mit eget handyr, der står øverst på trappen og synes, at livet er aldeles udmærket

Jeg måtte hurtigt ned og have "Un gelatto, per fervorre. Grazie!"
Med chokolade og mandel. MANDEL!!

Om aftenen var vi på bar igen - alle de "unge" danskere. Den fik en ordentlig een over nakken igen, og så var det hjem at sove på hotellet for sidste gang. Næste morgen var det arrivedachi Palermo i en takskaduha

Farvel, Palermo på Sicilien. Vi kommer helt sikkert igen!

I Kastrup havde nogen glemt en stor grøn gave, der lå og kørte ensomt rundt på bagage-båndet.
Hvem glemmer så stor en gave??

Suzy Q
- og så har jeg kun fortalt halvdelen

14 juli 2007

Suzy siger: Yes Ma'am

Så har man modtaget en klage over bloggen.

Søster Æblekind: "Hvor blir 2. del af turen til Sicilien af?"

Ro på, jeg har haft rigtig travlt. Og desuden, så har du jo hørt det meste. Jeg vil faktisk tro, at jeg har fortalt dig alt hvad der er at fortælle.

Søster Æblekind: "Det er ikke det samme!"

Suzy Q
- jeg ta'r det som en komplimang-med-ramasjang

10 juli 2007

Suzy siger: 8-meme

Det er noget med at fortælle 8 ting om sig selv, og jeg er blevet tagget. Here we go... jeg har valgt temaet "underlig":

1) Jeg er ikke så meget for tomater. Der er sådan noget slim inden i dem!

2) Jeg tog engang min pony med ind i huset i mit barndomshjem og havde den lidt med rundt over det hele. Jeg mente kun at det var rimeligt, at når nu jeg vidste alt om hvor den boede, så burde den da også vide hvordan jeg boede. Da den satte en hov på trappen op til 1. salen, fik jeg dog den tanke, at det ville være meget svært at få den ned igen, så jeg stoppede dér. Mest fordi jeg var bange for at hesten skulle glide på trappen og komme til skade. Min pleje-storesøster fik dog noget af en forskrækkelse, da hun, siddende på tønden, åbnede toiletdøren og sagde "hvad laver du" og hesten stak hovedet ind. Nøj hvor hun skreg. Da min mor kom hjem sagde hun: "Suzy. Har du haft hesten inde i huset?" "Neeej" svarede jeg. Hvordan gør mødre den slags!? Kan de kigge lige ind i eens sjæl!? Nej. Men de kan se hov-mærker på køkkengulv-vinyl.

3) Nogle gange glemmer jeg hvor meget jeg elsker musik. Jeg savner heeeelt vildt de dage hvor jeg sang i et band. De hedengangne dage med Kelvin de Kline, der ved vores første koncert på Cafe Funke havde slåskamp blandt publikum mellem første og andet set. Rooock! - det var stort. Hver gang jeg husker hvor meget jeg elsker musik sætter jeg noget på, og straks lysner min dag. Næsten alle koncerter er gode oplevelser, også selvom musikken måske ikke er genial.

4) Jeg har et supermærkeligt job, der både er helt vildt offentligt og helt anonymt.

5) Jeg laver næsten altid fis og får folk til at grine, og samtidig er jeg i grunden et meget alvorligt menneske. Jeg griner ikke altid af ting jeg synes er sjove. Når jeg ser stand-up fx. griner jeg aldrig. Jeg vurderer mere vittighedernes sjovhed. Det er egentlig underligt. Jeg griner meget generelt, ellers.

6) Jeg har aldrig dumpet noget, men jeg har engang fået 7 i et fag, som jeg var ret vild med. Det var ikke sjovt. Jeg er vokset op med at få at vide at jeg ikke kan køre bil, mest fordi jeg er en pige og jeg fik ikke noget kørekort fordi jeg røg. Så jeg betalte det bare selv og bestod første gang i Kbh City. Det har stadig ikke overbevist mig om, at jeg kan noget.

7) Jeg har vildt gode venner, men alligevel har jeg ofte så travlt med arbejde og studie, at jeg prioriterer at ligge at glo op i loftet højere end at tage mig sammen til at se nogen venner - bare et par timer. Når jeg så ta'r mig sammen og gør det, er det altid vildt dejligt. Jeg er bare tit meget træt.

8) Jeg har engang pustet ild - som i: Jeg slugte tændte fakler, tog lampeolie i munden og pustede lange flammer og førte fakler op og ned ad arme og ben. Når hårene først var brændt af, gjorde det ikke specielt ondt. Lærte det på en eftermiddag, og optrådte om aftenen.
Jeg er overhovedet ikke bange for ild, men jeg rører ikke el. Vokset op med stødhegn. Har fået rigtig mange rap over nalderne, eller rejst mig op lige i hegnet og fået stød i hovedet. Jeg kan lugte brændt el på 100 meters afstand.
Jeg besluttede en gang at jeg ville smage menneskekød. Så jeg holdt min lillefinger ind over brødristeren - min plan var lige at sutte kødet af knoglen - indtil jeg brændte mig ad helvede til. Så besluttede jeg, at jeg nok kunne leve uden at prøve dét.

Suzy Q
- det var det underlige

09 juli 2007

Suzy siger: Jeg var på Sicilien - 1

... til et bryllup mellem en god dansk gom, og en gudesmuk Siciliansk kvinde - der begge inviterede mig og Sukkermåsen til at komme og dele dagene med dem - hvor heldig er JEG!? fra torsdag til mandag morgen hev vi stikket ud, pakkede vores flashiste outfits og sagde arrivedachi.

Vi stod herretidligt op i torsdags og tog fra Kastrup til Rom, og derfra videre til Sicilien. Velankommet til hotellet ringede vi gommen op, som sagde: "Kom ned til os i lejligheden, alle gutterne er her, vi gi'r en drink og så går vi ud og spiser".

En bruser og en omklæder senere satte Sukkermåsen det lange ben foran ud ad Via Roma, så jeg på mine korte ditto måtte trippe dødhurtigt af sted lige bag ved. Der var en 30 grader og på vejen tog jeg lige det her:

Er do vimmer hvor er der pænt i Palermo.

Efter at gommen havde siddet og sagt "hvor er det syret at have alle jer danskere her" ca 30 gange, gik vi lige ud og spiste på et sted der så sådan ud:

..lige ved siden af det nuværende universitet og tidligere Inkvisitations-bygning, og der var katakomber lige nedenunder, med rækker af balsamerede læger og præster og hvad ved jeg. Og jeg sad og kneb mig i armen, inden jeg faldt i søvn på min hotelpude. Der var så varmt, og folk var så søde, at man troede at det hele var løgn.

Om fredagen ville min krop have migræne og det var jeg svært ærgerlig over. Men jeg ville vinde kampen og efter tilpas medicinering og en lille hviler kom jeg vaklende på stikkerne og bevægede mig igennem byen, efter en opringning fra alle Rødderne der sagde: "Vi sidder nede ved vandet i parken og gasser den". Det er altså ikke noget Suzy går glip af, uanset hvad.

Nede i parken hang alle ud og fortalte røverhistorier og gommen svælgede i vennernes selskab, mens bruden havde mobilen klæbet til øret for at lave de sidste aftaler inden Den Store Dag.

Mig satte de ind i skyggen under en palme [sic] hvor jeg sad bag mine giga solbriller
og spillede italiensk latina:

og selv om jeg smiler kan jeg godt fortælle jer, at jeg var uvenner med den !"#€%&/ migræne.
Bemærk alle vennerne hvis flydende adfærd afspejles i brillerne.

Der er noget I skal vide om Sicilien og det er ikke mig der har fundet på det:

  1. Der findes ingen faste aftaler. Alt klares ad hoc på mobiler. Ti minutter i dansk tid svarer til halvanden time i Siciliansk tid. Det er afprøvet og den er god nok.
  2. Kaffe med mælk og en chokoladekiks er national morgenmad.. ved omkring 9-10-tiden.
  3. Frokost består af mindst 3 retter (og mindst én pasta) og falder ved 13-14-tiden (se punkt 1) og efterfølges af en lur på et par timer.
  4. Aftensmad.. kan du sige "natmad"; det er ved 22-tiden og igen mindst 3 retter, hvoraf den ene er pasta. Man kan stadig høre danskernes tarme hyle mod månen.
  5. Så hygger man sig til ved en 24-01-tiden. Ja, også på hverdage.

Og nu gi'r deres døgncyklus pludselig mening, for man kan sgutte æde noget når man vågner - man vil bare ha kaffe. Senere vil man ha stor frokost og så en lur. Så er man effektiv et par timer, og så klær man om til middag, møder vennerne og spiser herre-sent, med efterhygge. Så vil man bare ha lidt kaffe dér om morgenen. Og sådan blir det ved. De har fat i den lange ende på Sicilien.

Her er i øvrigt udsigten fra den frodige græs-promenade nede ved havet i Palermo:
Nåmen ovenstående nøje afstemte døgnrytme fulgte vi også fredag, så efter græs-flydning vandrede vi tilbage gennem byen og så en kirke uden tag. Nogle munke byggede den før 16hundrede-tallet, men fik den solgt til militæret, der skulle bruge den til forsvars-ting.

Nu blir den brugt til koncerter - endelig noget fornuftigt.
Stemningen derinde var så andægtig og fredfyldt, at ingen af os kunne tale, mens vi gik rundt med nakkerne lagt tilbage og åben mund og polypper:


Det var altså guds intention med den bygning, at træerne skulle vokse ind i himmelen.

Efter en bruser og en omklæder mødtes hele dansker-klanen, venner og familie og det hele på dette her sted:

Er det ikke vildt? Jeg tog lige billedet med min telefon og der er ikke pillet ved noget som helst, andet end at jeg har anonymiseret de uskyldige medvirkende.

Det var SÅ hyggelig en aften (selv om jeg stadig hang lidt med hovedet) at det var lige ved at gå galt for dansker-kolonien. Det var aftenen før bryllupet, men MAND hvor var det sjovt.. godt hjulpet på vej, af dét man selvfølgelig drikker på Sicilien:
.. men det lykkedes at komme hjem i ordentlig tid og som lovet, svoret på vores liv, overfor bruden, fik Sukkermåsen og jeg gommen med væk fra selskabet (hun kender bare danskere og deres feste-vaner) og vi fulgte ham helt hen til hans hoveddør, så der var ingen slinger i valsen.

Så hjem og sove inden lørdagen ventede med vielesen, festen og efter-festen, samt søndagens sweet 'n mellow hængen ud og adskillige cocktails.

Men dén får I en anden dag

Suzy Q
- un gelatto per favore. Con fragole e chocciolata :) Una cupa grande? SI! Grazie!

04 juli 2007

Suzy siger: Grazie Mille

I morgen tidlig skrider jeg til Sicilien og klæber til min mand og ser nogle af vores aller-godeste venner blive gift.

Vejret er med mig (bemærk: temperaturen falder når jeg ankommer)


Alt det gyldne kluns er klar til at blive smidt i kufferten, jeg har købt hele Fields.


Det kan kun gå godt.

Program:
Torsdag: Rejse og sen middag/polterabend
Fredag: På stranden iført klipklappere, faktor 30 og en bog
Lørdag: Vielse om morgenen, frokost hele eftermiddagen og lounge om aftenen
Søndag: Tømmermænd spadseres væk i Palermo på gom-guidet gåtur
Mandag: Hjem til Det Lille Hus på Fest-Amager


Suzy Q
- om 26 timer er jeg stang-Palermo.

Suzy siger: Kæl med dyret

Da jeg tog min taske og min jakke og gik hjem fra arbejde i mandags, råbte min kollega Ib efter mig:

".. og KÆL SÅ LIGE LIDT MED DYRET FRA MIG".

Hele det åbne kontorlandskab frøs, drejede hovederne og stirrede først på Ib og så på mig.

Ib fornemmede stemningen:

"... æh... og lidt med Sukkermåsen også.." Talk about jokking in the spinach.

"Ib" sagde jeg "jeg er ikke helt sikker på hvilket dyr du snakker om?"

"Din nye MacBook" pev han med bøjet hoved.

Jeg havde fortalt ham om den 6 timer tidligere på dagen, og den hang åbenbart stadig ved.

"Det skal jeg nok!"

Suzy Q
- man kan aldrig vide med en mand, der underskriver alle sine mails med "tungekys". Også dem til chefen :D

03 juli 2007

Suzy siger: John Irving The Giraf

Inspireret af Liselottes indlæg om ferielæsning, kom jeg i tanke om John Irving.

Jeg har været fan af John Irving, siden dengang han var dømt underlødig. Jeg var ligeglad - det var indlysende for mig, at dét manden skrev var stort. Grotesk søskendekærlighed? Piger i bjørnekostumer? Kvinder uden tunger? Kom med det. Jeg var især altid vild med hans mandlige hovedpersoners sensibilitet og syn på verden.

Nåmen en dag nede i 90'erne besøgte John Irving Frederiksberg Bibliotek - det var ikke nogen big deal i det Københavnske kunstliv, men min ven Peter og jeg cyklede derud for jeg var så u-hipt ligeglad med kunstliv, og ville bare prøve at være i nærheden af en mand, der havde leget med tanken om at slippe alle dyrene i Berlins Zoo ud. [Suzys hjerne laver billeder og får gode ideer].

Så vi slentrede ind og fik pladser på første række i det helt almindelige rum, hvor stole var stillet på række til lejligheden og et lille podium var skabt oppe foran. Herefter introducerede en febrilsk star-struck kvindelig bibliotekar, med forelskede røde skjolder langt op ad halsen, John Irving. En helt almindelig lille mand, der beskedent stod og ventede ude i siden, mens bibliotekaren stammende fik hakket sig igennem (med tyk dansk accent):

".. here in Denmark, æh.. ... we think it is funny to see the giraf... as we say.. æh.. hehe ....".

Irving afslørede et øjebliks total lamslået overraskelse, men tog lynhurtigt det kulturelle særpræg med amerikansk antropologisk undren, og Peter og jeg (engelskstuderende) krummede tæer så det hvinede i tandhalsene.

Herefter talte Irving et stykke tid, læste op fra et nyt værk (måske "A Son of the Cirkus" der er udgivet i 1994 ?) og bagefter var der mulighed for at stille spørgsmål.

Akavede øjeblikket med total stilhed, mens ingen rækker hånden op. Fødder skraber genert på gulvet, en stol hviner, nogen griner nervøst.. Så kommer der et par tøvende hænder i vejret.. Der spørges.. der svares. Blodet suser og dunker i mine ører da jeg selv rystende stikker en arm i vejret og af Irving får et nik i min retning og "Yes?"

Synke: "Mr Irving, Sir... Why don't you write more short stories?"
Jeg var en stor fan af noveller på det tidspunkt i min litterære bevidsthed, og havde selvfølgelig læst Irvings eneste novellesamling, som var noget meget tidligt noget, og siden var der aldrig udkommet mere. Heller ikke løsrevne ting i magasiner og den slags. Kun murstensromaner.

Mr Irving svarede, noget i retningen af, at han anså noveller for at være til træning og romaner for at være rigtig litteratur, nævnte Dickens og noget andet og sagde så, at dén dag han var blevet så senil, at hans hoved ikke længere kunne rumme en roman - SÅ ville han skrive noveller igen.

Jeg sank en ekstra gang. "Okay". *

På det tidspunkt i mit liv havde jeg en mani med at optage alting. Ja, I læste rigtigt. Måske var det en faglig afsmitning fra min tid som radiovært, men i hvert fald rendte jeg rundt og lyd-dokumenterede alt fra dagligt samvær til større begivenheder. Bare til mit eget arkiv.

Også ved denne lejlighed på Frederiksberg Bibliotek var jeg udstyret med min trofast Panasonic walkman med optagefunktion (der er så gammel at den ikke findes på internettet, men det gør den jeg opgraderede til ca. 1995? og som jeg stadig har), så hele seancen er faktisk dokumenteret på kassettebånd. Hvis jeg roder længe nok oppe på loftet, kan det være at jeg kan finde det.

Nåmen siden har det har også altid været en særlig selvforkælelse for mig at købe en John Irving murstens-roman, når jeg skulle på ferie. Givet, på et tidspunkt var der nogle år i mellem, men stadig: når der var udkommet én, blev den først købt og læst i ferien.

Forrige år gik jeg og glædede mig til "Until I find you" - Irvings hidtil tykkeste murstens-roman. MAND, for en ferie jeg skulle ha'! Jeg havde glædet mig i flere år.

Intetanende slår jeg op i Berlingerens (ellers noget tyndbenede M/S) og ser, at der er en artikel om Irving, i forbindelse med den nye romans danske udgivelse. Jeg slår op og læser den kedelige artikel.
OG MIDT I DET HELE AFSLØRER BLAD-SMØREREN KRAFTSTJELME ROMANENS HANDLING/POINTE!
Finder han sin far, eller finder han ikke sin far? Journalisten afslører det, simpelthen!? Amatør! Idiot! SADIST! Selvom jeg af al magt forsøgte at spole tiden tilbage og slette dele af min hjernes harddrive, så måtte jeg endeligt indse, at 700+ siders nydelsesfuld læsning hermed var spoleret for mig.

Mit raseri var til at tage og føle på og jeg har siden brygget på et ca. 1000 siders langt klagebrev til avisen, men ingen ord kan tilsyneladende rumme min afmægtige vrede. Jeg burde sagsøge dem for 3 ugers ferie.

Nu må jeg vente til den næste Irving-roman udkommer. Men heldigvis findes Updike også, og han har været så betænksom at udgive noget nyt, så ferien [der starter om 17 dage!) er reddet.

Suzy Q
- but it was sure funny to see The Giraf :)

*Siden har han altså snydt og skrevet "A sound like someone trying not to make a sound". Godt nok for børn, og godt nok først udgivet som en historie inden i en roman, men alligevel!

01 juli 2007

Suzy siger: Not made for Clothes

Okay, så er vi i gang igen: Jeg skal til bryllup = Beklædningskrise. Og denne gang er udfordringen dobbelt, for bryllupet foregår på Sicilien i 38 graders varme.

Der er intet jeg bryder mig mindre om at bruge tid på - kostbar livstid! - end at erhverve sig beklædning. Det skulle da lige være: At gå med røven bar. Så op på tekstil-hesten og ind i kampen.

Jeg sværger: Hele torsdagen gav jeg Fields en chance. HELE. Torsdagen. Og jeg havde veninde-hjælper på, der gladeligt løb ud og ind af prøverum, hentede en størrelse større og kæmpede, med sveden løbende ned ad ansigtet, med at få lynet mig i siden. På et tidspunkt måtte vi respektløst stoppe & proppe mine forlygter ind i en kjole, som var de ikke andet end de to par sammenfoldede sokker, der netop gjorde at kufferten IKKE kunne lukkes. Jeg er sikker på at min gamle veninde nu er traumatiseret for livet, efter det frie udsyn til mine elendigheder (on so many levels).

Sved. Dehydrering. Træthed. Sukkerkold hjerne. Ømme fødder helt op til knæene. Lændesmerter. Skulder smerter. Opkogthed. Fuldkommen chokerende spejlbilleder.

Men man kan ikke give op. Dette samfund kræver at man møder op i noget pænt tøj til et bryllup. Hvis jeg ikke skal være et socialt outcast resten af mine dage, er jeg altså nødt til at lære det dér med at købe tøj. Men det er fremmed terræn og jeg kender ikke reglerne og fif'ene, jeg har ikke erfaringen og er ikke streetwise, jeg er kort sagt på udebane i et uendeligt kompliceret spil. En hund i et spil kegler, f. eks.

Desperation! På et tidspunkt var jeg klar til at give en-eller-anden 500,- kontant, hvis de kunne komme med en kjole, jeg kunne passe. På et meget opkogt tidspunkt, midt i prøvning nr 24 i et eller andet prøverum, sprang min BH. *ZOING* stroppen gik ureparerbart i stykker. Så nu var det ikke kun næbbet jeg hang med, hvis I forstår sådan en lille en.. Jeg måtte gå i H&M og bruge kostbar tid på at købe en ny BH - tog bare en i min sædvanlige størrelse. Stå i kø og betale. Sveden drev og benene gjorde ondt. I det næste prøverum flåede jeg BH'en op ad posen og tog den på - den passede overhovedet ikke! Så stram at jeg ikke kunne trække vejret og jeg lignede en tysk, indsnøret spegepølse.
Ja, I har gættet det: Så måtte jeg stå i kø igen, ovre i H&M (med barmen i fri dressur og løs t-shirt) for at bytte min nyindkøbte BH. Sveden drev og benene gjorde nu endnu mere ondt.

Kl. 19.02 måtte jeg sande, at Nordens Største Indkøbscenter ikke havde en kjole til mig.

Skift nu "Fields" ud med "Magasin" og gentag HELE turen lørdag. HELE. Lørdagen. Jeg lagde ud med at finde en ekspeditrice og sige: "Vis mig venligst til selskabstøj-afdelingen" for jeg ville bare finde en eller anden marengs-klud i en rigtig størrelse, betale kassen for den, og skride hjem igen. Hvortil hun svarede "sådan en har vi ikke haft i årevis" og så kunne jeg ellers trevle hele lortet igennem selv, fra cowboyveste til minkpelse, for at finde en selskabskjole. Hallo Magasin!? Folk har aldrig haft flere penge mellem hænderne, og så nedlægger i galla-afdelingen? Hvor klogt er dét? Det var derfor jeg elskede mit elskede i-Fields-hedengangne Debenhams. De havde en galla-afdeling til os, der skal have hjælp.

Dagen næsten-sluttede med, at jeg i desperation købte en halv-god kjole, der næsten passede mig - så jeg havde en nødløsning i baghånden.

16.55, på vej op ad Købmagergade mod Metroen, stødte jeg på En Rigtig Kjole der Fuldstændigt Passede mig (har stadig ikke sagt noget om, hvordan jeg ser ud i skidtet, m'kay?) i en forretning der hed Karen Millen, og blev af verdens sødeste, gyldenbrune, lækkerslanke ekspeditrice hjulpet til at lukke den i siden (hørmende af Angstens Sved, og hvidere og mere blævrende end nogensinde før, I'm sure). Købte den formedelst 1300,-. EFTER jeg havde betalt spurgte jeg, om jeg kunne komme tilbage med den i det nødstilfælde, at jeg ikke skulle have den alligevel.
"Vi bytter ikke og tager ikke retur under udsalg", svarede hun ekstremt sødt og medfølende. Dét der chokerede mig var ikke at de ikke tog retur under udsalg.. men mere at 1300,- kroner var udsalgsprisen!

Da jeg kom hjem, ved 18-tiden, kastede jeg mig på sofaen hvor jeg i flere timer vred mig og hylede af mavesmerter. Efter Sukkermåsens inkvisitation viste det sig, at jeg ikke havde tisset, drukket, spist eller hvilet mig i 8 timer, PLUS jeg havde bare været vildt angst for ikke at finde noget.
Der er ikke noget som tøj-tyrani der kan ødelægge glæden ved at have en krop.

Nu hvor jeg har fået humøret igen, har jeg opdaget det mest vidunderlige ved kjolen: Det er den dér lille seddel med vaskeanvisning/varedeklaration syet fast på indersiden i venstre side. Der står:

100 % silk
Underlayer: 100% polyester
Lining: 97% polyester 3% elastane


Er der så nogen der kan forklare mig, hvilken del af kjolen der er silke i ?
Når den består af to lag, og "underlaget" er polyester og "foret" er polyester?

Nåmen sedlen bærer nederst en punchline, eller - måske? - forklaringen på regnestykket:

Made in China


De er skøre, de kinesere.

Suzy Q
- nu mangler jeg kun sjal og sko, samt at returnere den første nødløsnings-kjole. DOH!