03 juni 2007

Suzy siger: Lidt rigeligt at se til.. er vist normalen.

Da jeg var lille, og skulle sørge for at huske at lave lektier, fodre dyr, gøre pligter, og skifte fra skoletøj til udetøj når jeg kom hjem fra skole, lavede jeg en dag en sneglefarm.
Har altid være fuldstændig vild med dyr.

Jeg brugte timevis på at lave det helt rigtige miljø til dem, nede i min lille trækvogn. Samlede sten og mælkebøtteblade og lagde det hele dekorativt op. Samlede møjsommeligt snegle ind og placerede dem i deres nye habitat.

Her sad jeg så og gloede forelsket som en anden gud, mens en 10-15 individer slimede forvirret rundt nede i vognen og af og til blev løftet op og flyttet flere kilometer (i snegle-kilometer, altså) i den forkerte køreretning, for at passe ind i min drøm om snegle-relationer og -adfærd.

Hele natten bekymrede jeg mig om navne til dem allesammen, samt om hvordan jeg skulle få lavet et rigtigt hjem til dem - hvad er mon passende, til individer der allerede har huse? Da jeg efter en nats søvn løb ud for at se til min sneglefarm, opdagede jeg med chok og forbløffelse, at de allesammen var stukket af.

Jeg græd utrøstelige bitre tårer og flæbede efter "Lille", som jeg totalt originalt havde navngivet en af de små Houdinier.

Det jeg prøver at sige er, at hvis jeg ikke har noget at bekymre mig om, så skal jeg nok finde på noget. Og hvis jeg har lidt rigeligt at lave, så skal jeg nok finde på mere!

Så hvad gør jeg, når jeg har psyko og jeg mener psyko! tralvt på arbejdet, læser til eksamen med alt for lidt tid til rådighed og derfor jævnligt falder i søvn kl. 2 med snuden nede i bogen, og mandens fødselsdag er lige om hjørnet, og det samme er 4 overnattende gæster fra Californien? Hvad gør jeg?

Det samme som jeg altid gør, når jeg er presset: Begynder at male. I går var det min afsyrede natservante der længe har stået og skreget på farven hvid - afvaskning, grunding, 2 x maling;


Og i dag tog jeg hul på... hele mit kontor.

Ja, hele kontoret, fra æggesnapsgul til mørkegrå på.. æh.. en halv dag. 2 gange, selvfølgelig.

Jeg skulle jo også lige til studiegruppemøde og i byggecenteret og købe et hjul til trillebøren, noget anti-fuglenet til jordbærerne og maling, sæføli.

Morgendagens kraftanstrengelse kommer til at gå ud på IKKE at prøve at flytte mit kæmpe karlekammerskab alene, så jeg også kan male bagved det. Jeg må IKKE!

Hold kæft hvor er jeg træt.

Suzy Q
- hvorfor gør jeg det!?

4 kommentarer:

Sifka sagde ...

HA-HA, hold da op, hvor jeg kender det der. Det er utroligt, hvad man kan få fra hånden for at ignorere noget andet.

Stine sagde ...

Hold op du har været flittig med penslen. Det der med at forsøge at flytte alt for store ting alene kender jeg godt fra mig selv. Jeg håber du kan lægge bånd på dig selv til der er en hjælpende hånd i nærheden!

Suzy-Hang-Around sagde ...

Ingen grund til selvhad, MEGET flot ny farve!

Uden Relevans sagde ...

Chin up Junior! Det skal nok gå!

Hvordan tror du jeg fik båret tre tons "indskud" ned i containeren? :o)