19 juni 2007

Suzy siger: Eksamen. Dag minus 4: Lige pludselig

Dag minus 4 var i går, mandag. Jeg forsøgte hele dagen at læse og / eller tage hul på det oplæg jeg skal holde til den mundtlige eksamen på fredag. Hver gang jeg prøvede noget, faldt jeg i søvn. Mega blokade, eller hvad?

Min egen mand blev sur på mig over at jeg var så oversprings-agtig. Pludselig skulle hele udestuen rydtes op - det var uopsætteligt! (Men der var altså meget rodet og fyldt med skrammel).

Jeg spiste aftensmad og blev endnu mere lad. Urggh! Kom nuuuuu. TÆNK Suzy! Så så jeg hos Julie, at der kom Seinfeld i fjernsynet. Uopsætteligt. Mand hvor følte jeg mig ynkelig.

Hvad er oddsene for, at man så pludselig får læst og faktisk forstået noget, når klokken nærmer sig halv-midnat?

Nej man skulle ikke tro det, vel? Men lige dér slog gnisten ned i min hjerne og jeg fik rent faktisk lavet noget hæderligt studeren.

Lektionen dag minus 4 må være: Giv ikke op. Bliv ved. For lige pludselig...

Suzy Q
- men tro ikke at jeg ikke er bagud af dén grund.

Ingen kommentarer: