26 juni 2007

Suzy siger: a day in the life of

Nå Suzy hvad har du så brugt din dyrbare fridag til?

Åhhrrr I ved: Ikk så meget... Havde en aftale om massagebehandling 11.30 på Frederiksberg og opdagede for sent at klokken var 11 - og jeg sad stadig og kælede med min nye MacBook på Amager. Panik!

Ud af klappen med vådt hår og ingen make-up (derfor store mørke solbriller), i skjorte, jeans og læderjakke, på med skrårems-tasken, op på cyklen, ræser over til metrostationen - hm de der store drenge/unge mænd der stod og hang uden for boligblokken gloede godt nok lidt rigeligt? Ser jeg SÅ træt ud? - spæner op ad trappen til stationen, famler febrilsk efter klippekort, der ikke ligger hvor det skal. Metroen kommer nu! Jeg hader at komme for sent - skal nå den. Smider til sidst tasken på jorden og sætter mig på hug så jeg RIGTIG kan rode den igennem, til de omkringstående passagers store interesse - intet klippekort. HVAD!?- har I aldrig set en kvinde med vådt hår og store mørke solbriller før?

Det er så da jeg rejser mig op fra denne hug-siddende stilling at jeg kommer til at kigge ned ad mig selv, og derved opdager, at inden under min åbentstående jakke, har min skjorte kun een knap knappet - og det er den nederste. Resten er revet op af skråremmen.

Suzy Q
- resten af dagen så jeg fjernsyn på sofaen. I rullekrave, I'll have you know.

7 kommentarer:

Anita sagde ...

MUAAAHAHAHAAA... til grin kan man altid blive. Suzy for faen da! :-D

Kratluskeren sagde ...

Sjaaaaaauw. Og hvorfor sker sådan noget ALDRIG når det er mig der går rundt og kigger?

mariahønen sagde ...

Hehehe - så var det nok ikke så underligt at folk kiggede. Tak for det sjove indblik i dit liv endnu en gang ;)

Suzy Q sagde ...

Det er altså ikke særligt pænt med forlygter og over-bukse-delle flagrende frit fremme

:D tsk-tsk...

Janne sagde ...

*griiiiiiiiiiner* Det var sgu godt du havde solbriller på...

Angelika sagde ...

Hvor griner! Du skulle næsten forbi jubbidebattenm - der har en ved nick Betty også en del oplevelser af samme slags. Til stor morskab for os andre.

Tak for et godt grin og stort tillykke med den flotte karakter!

Sifka sagde ...

Jeg havde en gang en samtale med en forælder, der var en lidt stille lidt nørdet type. Mens jeg stod og udbredte mig i seriøse vendinger om hans søn, lagde jeg mærke til at hans blik søgte længere ned end ansigtshøjde, hvilket overraskede mig en del. Efter samtalen var jeg på toilettet, og da jeg stod og vaskede hænder, opdagede jeg, at et par knapper var gået op, så der var frit udsyn til kavalergang og blonder!