28 juni 2007

Suzy siger: Oh joy

Jeg har aldrig haft så mange vigtige ting at tage mig til,
som efter at jeg fik en ny MacBook (med ekstra ram)
OG efter at jeg i går aftog min kollegas fejlindkøbte

2 GB MEMORY HIGH SPEED STICK

til min SE K7501

Hele formiddagen har jeg puklet, som fik jeg penge for det, med ledninger, bluetooth, mapper til overførsel og alverdens andre lækre gerninger.

Jeg har opdateret (fundet på flere røverhistorier til) mine diverse net-profiler på diverse netværk-sites, jeg har chattet og jeg har fiflet med mit indbyggede webcam.

Og hjælp mig lige med den? Hvorfor webcam i en bærbar? Computer-udviklings-nørder ved åbenbart ikke, at det er en dødssynd at fotografere folk nedefra. Føj, hvor ta'r man sig dårligt ud på et webcam!

Og det minder mig om, at nu SKAL jeg altså gå ud og købe en selskabskjole (oh gru!), for jeg skal til bryllup på Sicilien næste torsdag.

Hov, dér ringede en provinsveninde, hun er i byen, nu skrider vi ud og bruger mine penge.

Suzy Q
- jeg mangler virkelig kun dén teleport. Beam mig nu op! Please!

26 juni 2007

Suzy siger: a day in the life of

Nå Suzy hvad har du så brugt din dyrbare fridag til?

Åhhrrr I ved: Ikk så meget... Havde en aftale om massagebehandling 11.30 på Frederiksberg og opdagede for sent at klokken var 11 - og jeg sad stadig og kælede med min nye MacBook på Amager. Panik!

Ud af klappen med vådt hår og ingen make-up (derfor store mørke solbriller), i skjorte, jeans og læderjakke, på med skrårems-tasken, op på cyklen, ræser over til metrostationen - hm de der store drenge/unge mænd der stod og hang uden for boligblokken gloede godt nok lidt rigeligt? Ser jeg SÅ træt ud? - spæner op ad trappen til stationen, famler febrilsk efter klippekort, der ikke ligger hvor det skal. Metroen kommer nu! Jeg hader at komme for sent - skal nå den. Smider til sidst tasken på jorden og sætter mig på hug så jeg RIGTIG kan rode den igennem, til de omkringstående passagers store interesse - intet klippekort. HVAD!?- har I aldrig set en kvinde med vådt hår og store mørke solbriller før?

Det er så da jeg rejser mig op fra denne hug-siddende stilling at jeg kommer til at kigge ned ad mig selv, og derved opdager, at inden under min åbentstående jakke, har min skjorte kun een knap knappet - og det er den nederste. Resten er revet op af skråremmen.

Suzy Q
- resten af dagen så jeg fjernsyn på sofaen. I rullekrave, I'll have you know.

25 juni 2007

Suzy siger: Mac-o-rama

Da jeg i februar solgte gamle-Suki fik jeg en lille stak tusser i hånden, som jeg gemte væk i en kuvert sammen med et løfte til mig selv om, at når jeg havde været til eksamen her i for-sommeren, så måtte jeg købe en ny computer.

Autistiske læsere husker måske hvordan min ellers meget højt-elskede iBook har givet mig problemer når den skulle leve op til nutiden mangesidede krav til en personlig computer, (såsom fx. at kunne starte op som ekstern harddisc på en anden maskine), uden at gå totalt i reparationsindleverings-koma. Plus, den havde for lidt RAM til at køre 10.4, så jeg var stadig på 10.2.8. Hvilket betød at jeg ikke kunne opdatere min iTunes. Hvilket betød at jeg ikke kunne shoppe musik. Hvilket er måske er meget godt for koncentrationen i en eksamenssituation, men LIGE bagefter er komplet latterligt.

Af sted til Humac på Vesterbrogade, kort efter hjemme igen med en funklende ny, hvid MacBook under armen - med 2 freakin' GB RAM. Jeg er gået fra en tunet knallert til et brint-drevent hovercraft. Og jeg mener ikke sådan et, men derimod SÅDAN et :)

Sidespring: Blev i øvrigt ekspederet af et af de der nymodens unge mennesker, der har arme og ben så lange som edderkopper? Hvad sker der helt ærligt med menneskeheden? Har vi bare tænkt os at efterlade torsoen og flytte organerne ud i vores efterhånden kilometer lange ekstremiteter?
Og så var han, upåagtet hans ubetingede kompetence og venlighed, også bare en af dem, der taler med ultra-dæmpet stemme hele tiden. Også selv om man flere gange høfligt og smilende læner sig ind over disken og siger "undskyld, jeg kan ikke rigtigt høre hvad du siger"; det får ham ikke til at hæve stemmen, men blot til at rødme og fyre det hele af igen og lige så kompelt uforståeligt som første gang. Findes der virkelig mennesker der ER så generte? Eller driller de bare? Jeg forstår ingenting.

Nå, men hjemkommet siger vores overnattende gæster fra Sicilien, "Ih, når du skal overføre tingene fra den gamle Mac til den nye, så er det bare SÅ nemt, for der er sådan en guide der overfører alt via et firewire-kabel - Vupti!"

Jaja. I læsere ved lige så godt som jeg, at Gud holder øje med mig, og at det SLET ikke skal gå så let når jeg er involveret. Nejnej, det ville da slet ikke opretholde den stejle læringskurve. Der er INGEN "Vuptier" i mit liv. Bortset fra sådan nogle, hvor man lander med kofangeren i et træ, ing?

Så hvad sker der: Godvilligt - ja vel nærmest naivt kan man vel sige - går jeg i gang med den foreskrevne måde: Den nye MacBook tændt, firewire-kabel stukket ind i gamle iBook, starter iBook op og holder T nede, så den bliver en ekstern disc på den nye Mac's skrivebord. Liiiidt nervøs, fordi min gamle iBook jo som bekendt fik uhelbredelig kernel panic af præcis den operation sidst. Men jeg tænker "ahrmen den var jo på værksted sidst hvor den blev lavet - så nu kan den jo godt".

Hold kæft hvor er jeg dum. Nåmen MacBook'en siger så grundlæggende: "Nu står jeg lige og henter det hele, okay?" og det tror jeg jo på, så mig og Sukkermåsen ser et optaget afsnit af "LOST" imens. (Namme-nam, i øvrigt).


(Billede taget i fuld gadget-iver-psykose, mens alt stadig var sjovt og godt.)


Bagefter tjekker jeg de to Macs og resultatet er: MacBook har fået hentet de programmer den manglede fra den gamle iBook. So far, so good. Men.. *dyb indånding* den har ikke hentet mails, adresser, filer, dokumenter, musik, billeder, indstillinger, printerdrivere, bookmarks osv osv altså, basalt set ALT dét, der er noget værd og som man gerne vil have overført og i samme orden som det lå.

Da jeg begynder at rode og rave efter filerne manuelt (altså fra den nye computer og ind i den gamle) opdager jeg, at noget er galt. Jeg disconnecter hele set-up'et præcis som man skal - og genstarter min gamle iBook - HVOR ALLE MINE TING STADIG LIGGER.

Men den vil ikke starte. Kernel Panic. Den kan ikke starte - der er sket præcis det samme som sidst. Den kan ikke finde sin egen harddisc og giver mig bare sådan en fejl-forside der ligner en fejlmeddelelse fra 1993. Jeg blev så gal, at jeg kom til at tude.

Nå.. en lang aften fulgte. Fx. havde den overført alle spillelisterne i min iTunes - den havde bare ikke taget sangene med over. Dem flyttede jeg så manuelt og gik derefter ind i iTunes og lavede en "importer"-ting. Hvorefter den importerede alle sangene, men beholdt alle de tomme henvisninger, hvilket jo så betyder, at der lå to af alting. Bare enormt upraktisk, at dét der lå i spillelisten, var det tomme. Så jeg var nødt til at slette alle spillelister og lave dem forfra.

Tog cirka 3 timer at finde og overføre min ind- og udbakke i mailprogrammet. For jeg kan jo ikke åbne den gamle computer og SE hvor tingenen ligger; jeg er nødt til at gå ad bagvejen og via firewire og rode rundt i filsystemet via den nye Mac. Christ.

Nå. Men nu er jeg så dér, hvor jeg skal skabe hele min adressebog fra bunden af - igen. Og min iTunes er to-taaaalt messed up. Men så er det heller ikke værre. Bortset fra, at min iBook er TOT igen, og jeg havde endda tænkt mig at forære den væk til et trængende barn, eller noget.

(Okay, vi ved jo godt at den skulle over i mit mac'useum, sammen med SE'en, EFTER at den havde udtjent sin værnepligt som jukebox i stedet for Sukkermåsens store, sorte, firkantede og uoverskuelige musik-anlægs-system).

Og så skal jeg liiiige vænne mig til den nye.. begejstringen er ikke heeelt udelt... tasterne er mærkelige. Den gør mærkelige ting. Filsystemet fremvises på en mærkelig måde. Ufff! Nye ting. Man skal lige ha' lidt tid, ikk? Bare en fjumrer lidt med musen kommer de dersens Widgets farende og viser mig temperaturen i København i Fahrenheit - jeg er ikke helt sikker på hvad jeg skal med det.

Suzy Q
- Er der en MacDoctor derude, så jeg ikke skal ind til Humac med min iBook? For vi ved jo allesammen godt, at jeg ikke kan lade det ligge. Vi ved jo allesammen godt, at jeg bliver VED, indtil den virker igen, også selv om jeg har fået en ny. *Suk*.

22 juni 2007

Suzy siger: Eksamen. Dag 0. It's over.

Vi arbejde til kl. 1 i nat.
Jeg sov 3 timer på en sovepille.
Vi stod op og terpede.
Vi gik ind og gjorde det.
Vi fik sagt det hele.
Censor spurgte hvornår web-protokollen blev lagt ud og www opstod.
Det vidste jeg fandme ikke, for det var ikke en del af pensum og jeg fattede ikke, at han ikke ville spørge os om noget der havde noget med projektet at gøre?
Han spurgte min makker om hun kunne svare på, hvornår sen-moderniteten startede? Æh vil du ha en dato?

Vi gik ud, og jeg var pissesur.

Vi blev kaldt ind igen - og vi fik 11 :))))))))

De havde bare lige skulle se, om vi skulle ha' 13 - derfor ondskabsfulde spørgsmål udenfor pensum. De var sygeligt vilde med projektet.

Vi fik en øl.

Jeg er lettet, glad og smadret. Og pisse-irriteret over at jeg ikke vidste hvornår web-protokollen blev lagt ud!

Nu skal jeg sove en lur, der kommer gæster kl. 18.

Suzy Q
- phew. Og dét betaler man penge for!? ;)

21 juni 2007

Suzy skriger: Mit eksamens-monster..

... har kun to tænder:


Suzy Q
- syng med mig: "de andre har Knud slået ud"

PS - okay jeg ved godt at der i Bamses udgave er tre tænder, men jeg åd altså den ene.

20 juni 2007

Suzy siger: Eksamen. Dag minus 2: Op og ned

Jeg sover som et skudt svin for tiden. Simpelthen. Men det er dder jo heller ikke noget at sige til - enhver der har søvnproblemer behøver bare at tage Umberto Eco op som slumretæppe ..


.. så går man ud som et lys. Han ramte i hvert fald mig som et helt ton mursten i nat.

I går var jeg rimeligt selvsikker og følte en hel del fremgang - i dag har jeg været på arbejde, og her til aften, i slutspurten ved dette semesters studier, synes jeg desværre, at jeg har ramt et meget lavt punkt i min kreativitet og evne til at strukturere mine tanker. Hverken internet eller slik hjælper i dag.

Der er ikke andet at gøre end at klø på. Jeg skal tale om weblogs til eksamen - men jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal sige. Nej, jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det.

Suzy Q
- jeg vil hellere blogge ;)

PS: Jeg ved ikke hvad lektionen ved Dag minus 2 er. Det er jo derfor jeg hænger med mulen.

19 juni 2007

Suzy siger: Eksamen. Dag minus 3: Doping

DON'T ... cross over to The Dark Side..... *aarrrggghhhh *


Jeg kunne ikke klare presset. Jeg bukkede under. Jeg har myre-hjerne der myldrer og krabler, rastløs krop og speedet og rodet talestrøm.

MEN - det startede ellers godt: Jeg sprang op af høkassen i morges og røg lige ind til computeren (efter morgenkaffen, ikk.. Altså. Man er jo ikke overmenneskelig, vel.) Og prøvede mig selv af: Hvor meget kunne jeg skrive på mit oplæg, uden at slå op i een eneste bog? TO SIDER, mand!

Men så måtte jeg altså sande, at jeg ikke kan administrere at have internet-adgang når jeg skal arbejde. Bum-bum-bum... *whoosh* pludselig var jeg på den ene blog efter den anden, på den foretrukne netværksside, på aaaalle mine favoritsider, cirka hvert femte minut. Så begyndte jeg at maile. Skrive laaange e-mails... STOP SÅÅÅ!

Jeg måtte rive stikket ud og bære iBooken ind på spisebordet, hvor der ingen netforbindelse er. Rastløsheden blev ulidelig.. mit net-fix var væk.. taget fra mig.. hvad skal erstatte det??
Nåmen så kom eksamens-makkeren jo.. og man kan jo ikke være værtinde uden at byde på noget. Vel?

Ovre i Netto fik jeg mit fix, og krøb langs husmurene hele vejen hjem, med ørene brændende af skam. Og hjemme flippede jeg så helt ud, og greb mega-Tobleronen, der ellers har ligget disciplineret urørt hen i en skuffe i flere uger, og brækkede begærligt store trekanter af den. Og nu, efter min sukker-rus sidder jeg bare her, og vil have et fix til. Det er noget stads, mand! Men det er lissom dem der æder nikotin-tyggegummi for ikke at ryge: Pest eller kolera. Og jeg KAN altså ikke surfe net, når jeg SKAL skrive oplæg.

Lektionen på Dag minus 3 har været: Ornen fra Herning er ikke alene, whatever get's you through the day and to the top... Store præstationer koster. And right here is where I start paying. In.. [future] sweat. Jeg holder op på lørdag. Jeg sværger.


Suzy Q
- Precious. Myyyyy Prrrrrecious!

PS: Hvad mener I med "hvorfor sidder du så og blogger, når du burde skrive oplæg? Du kan ikke få både slik og internet.. "?
NEJNEJ, men jeg æder jo heller ikke slik lige nu, vel.

Suzy siger: Eksamen. Dag minus 4: Lige pludselig

Dag minus 4 var i går, mandag. Jeg forsøgte hele dagen at læse og / eller tage hul på det oplæg jeg skal holde til den mundtlige eksamen på fredag. Hver gang jeg prøvede noget, faldt jeg i søvn. Mega blokade, eller hvad?

Min egen mand blev sur på mig over at jeg var så oversprings-agtig. Pludselig skulle hele udestuen rydtes op - det var uopsætteligt! (Men der var altså meget rodet og fyldt med skrammel).

Jeg spiste aftensmad og blev endnu mere lad. Urggh! Kom nuuuuu. TÆNK Suzy! Så så jeg hos Julie, at der kom Seinfeld i fjernsynet. Uopsætteligt. Mand hvor følte jeg mig ynkelig.

Hvad er oddsene for, at man så pludselig får læst og faktisk forstået noget, når klokken nærmer sig halv-midnat?

Nej man skulle ikke tro det, vel? Men lige dér slog gnisten ned i min hjerne og jeg fik rent faktisk lavet noget hæderligt studeren.

Lektionen dag minus 4 må være: Giv ikke op. Bliv ved. For lige pludselig...

Suzy Q
- men tro ikke at jeg ikke er bagud af dén grund.

18 juni 2007

Suzy siger: Eksamen. Dag minus 5: Du kan godt

Jeg skal til mundtlig eksamen på fredag. Jeg var til studiegruppemøde i går - Dag minus 5 - hos min makker, der bor i indre by. Jeg var herretræt efter aftenvagt lørdag og ville derfor så utroligt gerne tage bilen derind (for at kunne komme hurtigt hjem) - men jeg er altså sådan liiidt uvillig til at ligge og rode rundt i Kbh C for at parkere. (Jeg venter altså stadig på at det flyvende tæppe, som jeg har ønsket mig lige siden jeg var 4 eller sådan noget, bliver opfundet. Når man kommer frem, ruller man det bare sammen og ta'r det under armen. Og når man er i byen tjekker man det bare ind i garderoben :) Åh, det ER så meget mig!)

Anyhoot, jeg beslutter mig for at bide tænderne sammen og lade være med at være sådan en tude-kylling, så jeg ringer makkeren op og be'r hende om at glo ned på gaden for at se, om der er nogle ledige p-pladser. Ork ja. To store. Fint - så jeg kører. Jeg har printet kort ud på krak (negativ stedsans) og hele vejen derind messer jeg "jeg kan sagtens køre derind uden hverken jeg selv, andre mennesker eller bilen kommer til skade, og jeg kan også sagtens finde en p-plads, og jeg kan også sagtens parkere" igen og igen. Jeg har bare ingen selvtillid. Men den angst den SKAL bare overvindes.

Nå med pulsen allerede lidt dunkende og let rystende hænder, ankommer jeg uskadt på den rette gade, og spejder med det samme efter parkering. Ingen både, kun parallelparkering i den ene side af vejen. Kom så Suzy, du kan godt! Du tog kørekort i København og bestod første gang! I starten af vejen var der een stor fed, parkeringsplads, som jeg kunne have kørt forlæns ind i, men jeg kom til at suse forbi den, og den var også ret langt væk fra nr. 52 som jeg skulle ind i . Så jeg trillede videre. Og blev mere og mere stakåndet. Hvad nu hvis vejen slutter inden jeg har fundet en plads? Skal jeg så hele vejen rundt om blokken - og er der ikke ensrettet på bagsiden af denne ber bygning? og og og og..

Dér! Hosianna, en plads. Slår resolut bremserne i og sætter i bak. Og begår giga-fejl nr 1:

"Jeg skal i HVERT fald ikke komme til at holde for langt ude på gaden, for langt væk fra kantstenen, så jeg skal i HVERT fald rigtig langt ind med røven" er den tanke jeg har i hovedet da jeg påbegynder min parallelparkering. Med det resultat at jeg ikke retter op i tide, hvilket resulterer i, at bilens højre baghjul kører op over kantstenen og op på cykelstien. Panik. Panik! Okay RO på nu. Du retter bare op, Suzy.

Efter (og jeg overdriver ikke) 20 ganges "retten op" var bilens bagende stadig oppe på cykelstien, men til gengæld havde jeg fået arbejdet bilens forende faretruende tæt på den foran parkerede bil. I mellemtiden var der kommet sådan cirka 1000 mennesker forbi inde på fortorvet; blandt andet en smækker ung mand, der lige kiggede engang på bilens og førerens hjælpeløse tilstand og så løftede et sigende "holddakæft"-øjenbryn; og en hel lille familie på søndagspromenade styrede ikke deres nysgerrighed, men sænkede derimod farten og drejede nærmest halsene ad led, inden farmand sendte mor et blik og bagefter kiggede væk, på samme måde som jeg selv gør, når "Halløj på Badehotellet" blir ALT for pinligt.

Mit livs bilmareridt var gået i opfyldelse. Jeg var fanget mellem en kantsten og et hårdt sted. Jeg tog en lang tænkepause og forsøgte at sænke min puls fra 4 mia slag i minuttet, til måske bare 100.000. Jeg må væk herfra. Resolut satte jeg dyret i bak, bakkede hele min brede Suki-røv op på cykelstien og fik derved plads til at komme ud på vejen igen, så snart der ikke kom mere forbipasserende trafik på vejen. Min første tanke var at flygte fra gerningsstedet med 120 i timen og flæbende svælge i selvmedlidenhed over at jeg da heller ikke kan finde ud af en skid. Well boo-fucking-hooo.

Den går ikk', Granberg. Du skal til studiegruppemøde, du skal LÆRE noget. Bed tænderne hårdt sammen. Kørte op på siden af den foranholdende bil igen. Satte i bak. Grundigt belært af sidste forsøg, stak jeg bil-rumpetten knapt så langt ind, førend jeg rettede op. Rettede op. Bakkede lidt mere. Satte automatgearet i P og slukkede bilen. Steg ud og kiggede. Den stod 4 millimeter fra kantstenen, snor-lige, og med lige langt til både foran- og bagvedholdende.

Havde jeg haft lidt mere overskud, så burde jeg jo have bukket og nejet og modtaget applaus fra alle de publikummer som jeg forestillede mig havde samlet sig på altaner og i vinduer for at se mig kvaje mig bigtime.

Så pyt med at jeg trippede fuldkommen panik-blind over til p-billetmaskinen og tænkte "hvad står der? hvad står der? hvornår skal man betale og HVAD?" og storsvedende og hænderrystende smed 30 kr i trykkede OK og fik en billet udskrevet der var gyldig til langt ind i næste uge. (Man skal så ikke betale om søndagen, fik jeg bagefter at vide).

Studiemødet gik godt - vi har vist okay styr på emnerne. Og det VAR edderdejligt bare lige at kunne tage bilen og suse hjem, når hjernen var opbrugt og det var begyndt at regne. Da jeg kom hjem fortalte jeg med vilde fagter og Minnie Mouse-stemme Sukkermåsen om hvor ondt livet havde været ved mig, da jeg skulle parkere.

"Nåh" sagde han "det ku' jeg da godt ha' fortalt dig: Hvis man først kommer for langt ind i med
bagenden og får baghjulet op på kantstenen, så kan du ikke rette op på det. Så er du nødt til at gøre, som du gjorde til sidst, at køre ud igen og bakke ind igen på en frisk".

Så er det bare jeg siger: Så lærte jeg det. Og grunden til, at jeg ikke kunne er jo latterlig: Det er jo fordi jeg overhovedet ikke har foretaget een eneste parallelparkering siden jeg fik kørekort for 12 år siden, (hvor jeg jo gjorde det fint til prøven) fordi jeg har deltaget i den der massepsykose der er i samfundet om, at det skulle være rocket-science at lave en parallelparkering (!?). Selvopfyldende profetier, og alt det der.

Min eksamensforberedelse har nu dækket emnet:
Roder du dig ud i noget og går i panik, stress og desperation med alt for lille tillid til egne evner, gå da tilbage og start forfra, rent og roligt og viid, at du kan godt. Ork, sagtens, mand.

Suzy Q
- altså 2. gang.

PS: Hån & Latter henvises til kommentarfeltet

15 juni 2007

Suzy siger: Mormor-cykel?

Tror I ikke også, at sådan en kører på vanillekranse?




Suzy Q
- uh nu fik jeg lyst til vanillekranse. Hjemmebagte... Mmmm.. (godt jeg ikke gider at bage).

14 juni 2007

Suzy siger: Nu med motion

Jamen jeg kan slet ikke kende mig selv.

Der var groet spindelvæv frem på min cykel den anden morgen. Og så blev det lissom for stift det hele. Op på dyret sprang jeg, og siden har jeg fløjet frem og tilbage mellem hjem og arbejde. Altså hele TO gange - i træk! Og det var fedt.

Nå, så i morges vågnede jeg to-TALT udhvilet kl. 7.15 !? For os med skiftende arbejdstider er det altså noget af et særsyn. Jeg sprang ud af sengen, ryddede op i hele stuen, tømte opvaskemaskinen og så snart manden var ude af døren... I gætter det aldrig.... satte jeg denne her på, sgu:

Hold kæft hvor er det ...[mangler ord] altså det er helt vildt forudsigeligt, mand. De her smukke mennesker lover mig "the funnest excercise - ever! You'll dance your way to a fitter life!"

Hele programmet er på en time og jeg klarede det halve. Det var ikke sjovt eller interessant overhovedet, men til gengæld kedede jeg mig altså slet ikke. Jeg havde nok at gøre med at få hænderne samlet bag om nakken, samtidig med at lav benene lavede et lille kryds-hop til siden.

Jeg lignede fuldkommen hende der i CBB-reklamen (som jeg finder udsøgt charmerende) der til aerobic-undervisning spjætter løs til venstre, når alle de andre flexer elegant til højre.

Og så alligevel ikke - for hun ser sgu meget sød ud i sit træningstøj og med sit lille trinbrædt i et high-tech træningslokale. Mig...? Jeg var i trusser og forvasket, oversized sove-t-shirt og elastik i morgenhåret i mit støvede kontor, og når en del af mig spjættede til venstre, svingede en anden del af mig uelegant til højre. En kunne godt ønske sig noget velsiddende spandex til lissom at holde styr på det hele *host*. Man er jo selv ude om det, hvis man bliver slået bevidstløs, når man dyrker aerobic uden BH.

Nu lyder jeg utilfreds, men det var jeg faktisk ikke! Hele pointen er EGENTLIG, at jeg synes det var.. okay? Uden at der overhovedet kom eet eneste gram "dans" ind over den trænings-dvd, og selvom jeg lige skal lære deres moves og alt det der.. så fik jeg rørt mig sådan okay-agtigt og tog bagefter på eget initiv 30 til de høje mavemuller, og 30 til de lave. De sidste bed, mand.

Taka havde en meget god pointe ovre i Singletons kommentarfelt den anden dag: At det er umuligt at forestille sig at man gider, INDEN man går i gang - men når man så ER i gang, så er det ikke så slemt.

Nu har jeg supergod samvittighed over at sidde foran bøgerne hele formiddagen, og foran computeren hele aftenen på arbejdet. Men jeg cykler altså ikke i dag, for jeg har først fri til midnat. Og måske regner det. Og så blir min saddel jo våd, og så jeg man jo ikke cykle, uanset hvor gerne man end ville *host*

Suzy Q
- babysteps er bedre end ingen step.

12 juni 2007

Suzy siger: Halløjsa!

Alle vegne gås der til den.. også lige ved siden af mig, på de bukser jeg smed i græsset..
Jeg siger jer, den nederste skabning var ikke glad...


Suzy Q
- Kan man så få noget studie-ro!

Suzy siger: Strukturalisme og pis-af-myg

Undskyld mig, mens jeg lige flakker forvildet rundt i fransk strukturalisme, webdesign, receptionsanalyse, branding og andre totalt underlige fisk. Der er 10 dage til eksamen.

Jeg sad ude i haven til kl. 2 i lørdags, og jeg kunne lugte Afrika, hvilket var fedt. Men så var der også den gang i Ægypten, hvor de jo nærmest med vilje avlede myg i Hurgadha (kunstige søer = stillestående vand. Hallo!?) Myggene sværmede sandelig også på Amager.

Men denne gang var Suzy forberedt - rustet om man vil - fra turen til Florida, hvor de også kan noget med myg, ude i sumpene. Jeg havde jo stocket up på håndkøbsmedicin * HOHO * og havde glædet mig i flere måneder til at give de danske myg en solid overraskelse.

De produkter, man kan købe i Danmark til at beskytte sig mod myg, er jo latterlige. Jeg havde en spray-ting af de stribede fra Matas med til Ægypten, og en aften foretog jeg et eksperiment: Jeg sprayede kun det ene ben. Efter en aften med desperat klasken i myggesværme, havde jeg 17 myggestik på det sprayede ben, og kun FIRE på det ikke-sprayede. Jeg begyndte virkelig at tro at mann skulle tage ordet "mygge-BALSAM" for gode varer. Er vi kun ude på at bløde myggen lidt op? "Uhm" tænker myggen, "gi' mig lige lidt balsam... Ahhhhh!"
Jeg hader og afskyr ineffektivitet - det er spild af min tid og mine penge.

Heldigvis har Amerikanerne det lidt på samme måde, oh yeah baby. De laver mosquito-repellent, mand. Mygge-afvisning, ja af-prelning, nærmest. Sådan, ikke noget med balsam. Ja okay, så er der giftige ting og sager i, det skal der ikke herske tvivl om. Og hvis man tog det på hver dag skulle man nok være bekymret, men når man bor på Amager og bare vil scare the hell out of et par grådige og selvsikre dansk-opdrættede, balsamdrikkende myg - så sker der sgutte en ski' ved det.

På med det - og det kommer endda i handy wipes. Man hiver sådan en gift-gennemvædet serviet op af pakken og wipe'er sig over det hele - og så venter man bare.

Jeg sværger: jeg så en stor, fed, forventningsfuld myg komme zummende direkte imod mig i et dovent tempo, mens den slikkede sig om munden ved tanken om alt det A-positiv den skulle suge ud af mig; og ca. 40 cm fra mit korpus fik den noget nyt at tænke på! - fangede færten og slog akut bak, lavede en nødopbremsning, håndbremsevending og fræsede så ellers af sted i stik modsatte retning; forhåbentlig for at fortælle alle de andre små vampyrer, at der lugtede helt ad helvede til lige dérovre.

HAHAHA. Victory is miiiiiine!

Nå, men det var den der franske strukturalistiske narratologi jeg kom fra. Den har jo sit udspring i lingvistikken og læren om tegn og strukturer, og den russiske litterære formalisme, der startede med at en mand ved navn Propp (der forhåbentlig var høj og tynd) satte sig ned og læste alle de folkeeventyr han kunne komme i nærheden af. Han opdagede at de samme 31 faktorer indgik hver gang, og ofte også i samme rækkefølge.

Senere tog en fyr ved navn Greimas (der forhåbentlig havde en pæn numse) pointen op og sagde: hey, hvis det forholder sig sådan med russiske folkeeventyr.. mon det så ikke også forholder sig sådan med andre fortællinger? (Kvik fyr). Og hvis vi ud over alle sprog også opfatter alle handlinger som tegn, kan en fortællings struktur så måske også sættes på formel, ved hjælp af tegn og en struktur? Og så lavede han aktantmodellen, (som i øvrigt, efter min mening, sucker for vildt), som har plaget livet af kreative mennesker lige siden. Skidegodt gået, GrimAss.

Suzy Q
- men hvis alle handlinger er tegn... Hvad betyder det så, når jeg går så højt op i at fortælle jer om Amerikansk mygge-afskrækkelse og skidegode produkter hertil? Hva?

Det var i hvert fald mig der var helten, og myggen var min modstander, og Cutter Advanced Insect Repellent var min hjælper. Og målet var en myg der tissede i bukserne. Tak for det.

11 juni 2007

Suzy siger: New age babyer bliver vel new age teenagere

Mini-digt
inspireret af Overnattende Amerikaneres meget fremmelige 7 mdr gamle datter:

"The moment my daughter
starts to levitate..
She's grounded!"


Suzy Q
- trommehvirvel og bækkencrash

10 juni 2007

Suzy siger: Lykken er...

... en søndag formiddag hvor man nusser rundt med forskellige gøremål og ægtefællen har blæksprutte- og ubåds-hænder.

De dukker talrigt op de mest uventede steder.

Suzy Q
- jeg har hvinet som en teenager. Det pepper da pligterne gevaldigt op :)

07 juni 2007

Suzy siger: Så småt ved at være brugt op

Selvom de Overnattende Gæster fra udlandet er totalt søde, altså virkelig rigtig søde, så er det alligevel uomgængeligt at det kræver noget arbejde at sørge for opredninger, indkøb, rengøring, madtilberedelse, afrydning, opvask og dertil no privacy, når man har overnattende gæster. Man kan så sige: heldigt at de er supersøde, så man gerne vil gøre det. Men det kræver alligevel kræfter.

Og så var det Sukkermåsens fødselsdag i går, samtidig med alt det ovenstående. Jeg gav ham et par af de her sutter, så nu kan han rulle og gynge lige hvorhen han vil ;) Han blev glad.

Vi havde en super fin dag der sluttede liiiidt for sent, og i dag vågnede jeg så op med en mega-hævet mandel i halsens højre side. Det er bare IKKE tidspunktet at komme ned med et eller andet på...

Der er 14 dage til eksamen og min makker er sygemeldt med en mulig diskosprolaps.

Jeg læser alt hvad jeg kan, hver gang jeg har et ledigt sekund, men jeg synes det kniber med at få det til at hænge fast. Kender I det?

Suzy Q
- når jeg får lov, så sover jeg 3 døgn i træk.

03 juni 2007

Suzy siger: Lidt rigeligt at se til.. er vist normalen.

Da jeg var lille, og skulle sørge for at huske at lave lektier, fodre dyr, gøre pligter, og skifte fra skoletøj til udetøj når jeg kom hjem fra skole, lavede jeg en dag en sneglefarm.
Har altid være fuldstændig vild med dyr.

Jeg brugte timevis på at lave det helt rigtige miljø til dem, nede i min lille trækvogn. Samlede sten og mælkebøtteblade og lagde det hele dekorativt op. Samlede møjsommeligt snegle ind og placerede dem i deres nye habitat.

Her sad jeg så og gloede forelsket som en anden gud, mens en 10-15 individer slimede forvirret rundt nede i vognen og af og til blev løftet op og flyttet flere kilometer (i snegle-kilometer, altså) i den forkerte køreretning, for at passe ind i min drøm om snegle-relationer og -adfærd.

Hele natten bekymrede jeg mig om navne til dem allesammen, samt om hvordan jeg skulle få lavet et rigtigt hjem til dem - hvad er mon passende, til individer der allerede har huse? Da jeg efter en nats søvn løb ud for at se til min sneglefarm, opdagede jeg med chok og forbløffelse, at de allesammen var stukket af.

Jeg græd utrøstelige bitre tårer og flæbede efter "Lille", som jeg totalt originalt havde navngivet en af de små Houdinier.

Det jeg prøver at sige er, at hvis jeg ikke har noget at bekymre mig om, så skal jeg nok finde på noget. Og hvis jeg har lidt rigeligt at lave, så skal jeg nok finde på mere!

Så hvad gør jeg, når jeg har psyko og jeg mener psyko! tralvt på arbejdet, læser til eksamen med alt for lidt tid til rådighed og derfor jævnligt falder i søvn kl. 2 med snuden nede i bogen, og mandens fødselsdag er lige om hjørnet, og det samme er 4 overnattende gæster fra Californien? Hvad gør jeg?

Det samme som jeg altid gør, når jeg er presset: Begynder at male. I går var det min afsyrede natservante der længe har stået og skreget på farven hvid - afvaskning, grunding, 2 x maling;


Og i dag tog jeg hul på... hele mit kontor.

Ja, hele kontoret, fra æggesnapsgul til mørkegrå på.. æh.. en halv dag. 2 gange, selvfølgelig.

Jeg skulle jo også lige til studiegruppemøde og i byggecenteret og købe et hjul til trillebøren, noget anti-fuglenet til jordbærerne og maling, sæføli.

Morgendagens kraftanstrengelse kommer til at gå ud på IKKE at prøve at flytte mit kæmpe karlekammerskab alene, så jeg også kan male bagved det. Jeg må IKKE!

Hold kæft hvor er jeg træt.

Suzy Q
- hvorfor gør jeg det!?

01 juni 2007

Suzy siger: Det er ham!!!

Han er dukket op igen!

Jeg sagde det jo, da jeg mødte ham sidste år på Roskilde..

Suzy Q
- jeg er bare forud for min tid... (?)