15 maj 2007

Suzy siger: Sushi, Linden og veninder

Jeg har lige givet blod, så jeg er helt groggy. Verdens hurtigste slankekur; ½ kilo på 10 minutter.

Men i fredags opdagede jeg noget meget farligt: Hatoba Sushi på Islands Brygge. Man kan bestille hvad man vil have på deres hjemmeside, og så bare skrive hvad tid man kommer og henter det. Det gjorde vi så, mig og Sukkermåsen. Er do vimmer mand, hvor var det god sushi! Men jeg frygter lidt mig selv i fremtiden.. sen eftermiddag på jobbet.. sulten, men for træt til at lave mad.. alt alt for sandsynligt at jeg lige surfer forbi Hatoba, og smadrer mit budget på vej hjem fra arbejde... ;)

Lørdag morgen rejste Sukkermåsen til Provence. "Igen!?" skriger I derude. Ja, og jeg stemmer i - men det gjorde han altså. Han siger det er noget med arbejdet. Men da han er selvstændig, så... Ja, jeg ved ikke.

For at undgå at gå helt i frø, lissom sidst, smed jeg pude, dyne og tøj til 16 dage om bag i Store-Sukien og drønede til Holbæk, hvor gode (men skammeligt af mig forsømte) veninder ventede mig.

Først den ene - hun skulle med en tur på Restaurant Linden. Hun er værd at invitere, for hun er ernærings- og husholdningsøkonom og vurderer maden på alle leder og kanter - heldigvis mest den hedonistiske. Jeg fik kulmule (jeg holder aldrig op med at grine af navnet på den fisk! Hvem fandt på det, mand!?) og franske oste, den anden dame fik kalvemørbrad og rabarber-suppe. Nam-nam. Hun fik rød og jeg fik hvid vin. Hendes var virkelig god, og da den dejlige tjener hældte min vin op og forklarede alle dens franske tilhørsforhold røg det ud af munden på mig: "Ja, jeg kender den godt" og da tjeneren var gået, lavmælt til min veninde: "... for den købte jeg selv ovre i Netto engang".

Nåmen bortset fra dén lille kedelighed, så optrådte der kun én anden skønhedsplet på aftenen og den var til gengæld fatal: Min kaffeelskende veninde og jeg selv sagde jatak til tjenerens forslag om kaffe - og da den så kom, spyttede min veninde den hidsigt ud i koppen igen: "FØJ det er gammel køkkenskabs-kaffe med posen alt for længe åben" sagde hun og nægtede at drikke een dråbe mere. Hun havde desværre ret, men min diagnose var nu mere, at stempelkanden ikke havde været gjort ordentlig ren mellem to bryg - så får man den der karakteristiske mug-agtige smag/lugt i næsen, når man synker sin kaffetår.
Vi dømte dog 4 stjerner ud af 6, for maden var ovenud tilfredsstillende, og vi fik sågar en lille surprise-appetizer. Og Sauternen der kom efter hvidvinen var ræddi god.

Så røg vi ud i et gammelt vandhul i byen og kiggede måbende på alle de unge mennesker og mødte ingen vi kendte. Vi var 15 år for sent på den. Næste morgen var vi alligevel vældig trætte.

Så vi tog ud til den tredje veninde og sad i hendes have hele dagen, og jeg fik et flot Panda-burn, fordi jeg sad i solen hele dagen med store solbriller på. Den tredje veninde sagde: "Til august har vi 3 været veninder i 30 år" og pludselig dukkede hendes far op og fik en øl og sagde: "Jeg kan ikke fatte at I skulle være midt i 30'erne. Det virker som om det var få øjeblikke siden, at I rendte rundt og skabte jer på græsplænen" og så skreg vi alle 3 af grin.

For det VAR kun få øjeblikke siden, at den ene veninde lå på græsset og studerede pizza-menuen fra den lokale om hjørnet, og vi to andre damer så vores snit, og kastede os ovenpå hende og lavede en mase-sandwich så hun hylede dernede og vi tudede af grin.

Så kørte jeg hjem til mine forældre, hvor min hjemkomne Shanghai-søster slog sine post-kinesiske folder. De gamle gav et lagen til natten, og hele mandagen svælgede jeg i min søsters og min højgravide svigerindes selskab, og om aftenen åd vi allesammen pandekager og sukkede over hvor kær min snart to-årige nevø dog er. Alt for kær. Han kører rundt med os, og det er dejligt. Drengen er jo et geni!

Nå. Men takket være Store-Suki, som bare suser mig rundt, så er man tilbage i Huvedsta'aden. Og arbejdet kalder. Og eksamen ligger på lur om hjørnet. Og vagtplanskaos. Og arbejde fra nu af og lige til og med søndag. Og alene hjemme med smøger i sofaen. Og snakker lidt med væggene. Og udsigt til sult og madlavnings-ugidelighed.

Hm... Sushi...? *taste-taste*

Suzy Q
- NEEEEJ, jeg SKAL æde grøntsagerne fra kassen!

2 kommentarer:

mariahønen sagde ...

sushi bestilling på internettet - det kan kun gå SÅ galt for budgettet. Jeg føler med dig.
Gemmer lige adressen til om en babys tid - når jeg er klar til rovfisk igen :)

Suzy Q sagde ...

de er gode, du :)