28 maj 2007

Suzy siger: Sten update og adfærdsafdækning

Jeg var så nysgerrig over det med stenen, at jeg drønede ud i haven lige efter morgenmaden; denne gang bevæbnet med en hel skovl og ikke bare en lille graveske.

Mand, hvor jeg knoklede. Og hvis man kender mig bare en lillebitte smule, så ved man at jeg hader motion. Men arbejde: Oh-la-la! Det kildrer hele vejen op og ned af min calvinistiske rygrad, hvis jeg kan få lov til at dryppe af sved med en skovl i hånden på en fridag.

Plus, jeg er jo bistert stædig; man kan ikke bare efterlade noget ufærdigt. Og for at kunne afdække stenen (der bare fortsatte ind under husstandens komposterende haveaffaldsbunke), måtte der skaffes plads andensteds til haveaffald. Det betød at et skur skulle rydtes, fordi nogle lange brædder derinde stak ud over et areal jeg skulle bruge til haveaffaldet/mulden der var i vejen for at jeg kunne rydde stenen. Som sagt, så gjort.

Brædder er tunge. Våde brædder med gamle rustne søm i er ingen fest at flytte. Men jeg gjorde det, og så afdækkede jeg stenen og nu hænger mine arme i laser. Prøv lige at se hvor stor den er:


klik på billedet hvis du vil ha det større


Jeg var fuldkommen gennemblødt af sved og tungen hang efter mig på havegangen mens jeg vaklede mod huset, mission accomplished.

"Nu husker du at holde pauser, ikke?!" råbte min mand. Han fik sit svar da han så mig.. og han rystede opgivende på hovedet.

Nu sidder jeg her og bluetooth'er mellem min iBook og min nye Bedste Ven (K750i) og undrer mig over, hvordan det kan være at ALT lugter af makrel når man har spist en makrelmad.

Hvad mener I med "hvorfor læser du ikke til eksamen?" Det gør jeg da også! (Lige om lidt...)

Hvad mener I med "Nåsså-det-var-DERFOR haven pludselig var så interessant!?", det har den da hele tiden været. Den bliver det måske bare lige lidt mere, når alternativet er uoverskuelige mængder af tørre tekster om keeeeeedelige emner....

Suzy Q
- bumbum, nu skal der hænges vasketøj op. Og stryges gardiner. Pludselig meget vigtigt.

Update: Nu med afsløring i kommentarfeltet.

13 kommentarer:

Sifka sagde ...

Jeg er imponeret! Har du tænkt dig at grave den helt fri?? Gad vide om der er noget under den? Hmmm :)

Acq sagde ...

uha.. det er taget på en underjordisk grotte hvor en hemmelig skat er begravet. Eller noget mystisk magisk.

Eller bare grundstenen - pas på du ikke underminerer hele huset hvis du graver mere!!

:D

styx sagde ...

Har du stjålet den der skovl i en børnehave ?

Suzy Q sagde ...

Styx først: Helt ærligt! Det er en helt almindelig skovl. Men bare fordi du sagde det, vil jeg gå ned og måle stenen fra snude til hale.

Acq: Jeg tænkte faktisk lidt at det kunne være sejt hvis der var en hemmelig trappe nedenunder. Men jeg har slet ikke prøvet at løfte den endnu, for mine arme er vingummi og jeg har en kedelig mistanke om, at der bare er bænkebidere og regnorme under den...
Men en skat, siger du? Hm... jeg står faktisk og mangler små 300.000,- Hm.... det er måske et løft værd..

Sifka: Jeg ved ikke rigtigt. Måske skal jeg bare lade den ligge, for hvis jeg først flytter den, så er det ikke sikkert den lægger sig så pænt igen - den er flækket på midten, ser det ud til.

Dana Watsham sagde ...

Wow ... sikken en føljeton!

Jeg har aldrig set en oval gravsten. Er du sikker på, det ikke er låget til septiktanken????

Suzy Q sagde ...

I dør af grin.


Alle de noble forestillinger om grundstenen, hemmelig trappe, skjult skat... *suk* dem kan vi godt glemme.

Stenen er 136 cm lang.
Men kun 1,5-2 cm tyk!

Så indtil videre må jeg konkludere...





..
...
....

.....at én eller anden Ama'r-tosse har gjort sig den ulejlighed, at lægge stabilgrus og alverdens ting, for at kunne nedfælde...
...

...

Sin gamle sofabordplade.


ROFL

Sifka sagde ...

Jeg er død - HA HA - en ama'rtosses bordplade!

Men knoglen? Fik ama'rtossen pladen over sig og det blev hans endeligt?

Julie sagde ...

Det er jo helt klart for at føre dig på vildspor. Jeg synes mere du skal tænke i Indianergravpladser og forbandelser - eller muligvis den der talrække fra LOST... sofabordet er et dække!!

Suzy Q sagde ...

sifka: Ja, det håber jeg!

Julie. UARK - lost! Jeg havde jo lidt tænkt "the hatch" men den var lissom lidt for lille... Hm....

Dana Watsham sagde ...

*dagens maverystende skraldgrin*

Ulla sagde ...

HARH HARH HARH!! For hulan da. Jeg tager det tilbage, du må gerne blive haveblogger, hvis det er den slags, du kommer med. Hehehe.

Suzy Q sagde ...

Mit Liv med Have = Et Latterligt Liv og en Latterlig Have :D
Underholdning garanteret.

Uden Relevans sagde ...

Hold kæft folk er mærkelige.

"Vi tager lige sofabordet og bruger som gravsten til Fido!".

Sheesh!