19 maj 2007

Suzy siger: Hu-hej 3 drenge ankommer

Kl. 13:50: Ægtemand lander i lufthavnen

Kl. 14:00: Skulle jeg have mødt på arbejde

Kl. 14:50: Ægtefælle lander i mine arme

Kl. 15:50: Siger ægtefælle "har du styr på tiden, Suzy?" jeg var døsig af akut-kæl

Kl. 15:55: Fumler jeg febrilsk med overtøj, sko og arbejds-madpakke til aftenen (en bæreposefuld)

Kl. 15:56: Ringer mobilen og søster siger: "Så er bror og svigerinde lige kørt af sted mod fødestuen. Og mor passer den store nevø, og far og mig kører ind til lufthavnen og henter min kæreste og så kører vi ud til sygehuset bagefter." Phew.

Kl. 16:20: Ankommer som hvirvelvind på arbejde. Undskyld-undskyld jeg kommer for sent, kolleger. Jaja, det går jo nok, tag det roligt.

Kl. 18:20: Sms fra søster: "Ring til bror". Ringer til bror - intet svar.

Kl. 18:22: Ringer til søster, der råber fra motorvejen "Du er blevet faster igen! Det gik edderhylme stærkt!"

Kl. 18:35: Mobilbesked fra bror, med billede og det hele: "Dreng på ca. 3 kilo. Alle har det godt".

2 ankomster til lufthavnen og 1 på fødegangen. Familien er samlet, nu med en ekstra.

Suzy Q
- 4 liter adrenalin i blodet og de to brikker knalder mod hinanden men der sker ingenting.

4 kommentarer:

Regitze sagde ...

sejt og shoot shoot shoot. det bliver en af de dage, du kommer til at underholde om i gyngestolen om føje år. tillykke igen, faster!

pyha. jeg glemte helt at trække vejret. (og jeg vil også ha fødselsdag 19. maj. det er en pæn dag).

Suzy Q sagde ...

Tak og Ja det ER nemlig :)
Jeg tror han skal hedde Aksel eller Robert. Jeg må se ham i morgen.

mariahønen sagde ...

Tillykke med den lille nye tilføjelse til familien.
Og sikke en stresset dag du har haft. Men det var garanteret skønt at få kæresten hjem - good for you!

Suzy Q sagde ...

Maria: Tak! :)
Ja det hele er ret skønt. Min nye nevø, min store nevø, min egen kæreste og glæden hos Søster Æblekind over Æblekinds-kæreste.