30 maj 2007

Suzy siger: The Scandal of the Stone

Jeg er en adels-kvinde i eksil. *se mig knejse*

Jamen jeg er da glad for at kunne berette, at hånen er væltet ind, siden afsløringen omkring stenen. Der er ingen grænser for det afløb folk får, for deres indre stand-up-komiker.

"Tillykke med dit nye sofabord" er sidste nye sms-skud på stammen. Man takker og tager det hele med oprejst pande (og sammenrimpet citronmund, som dog var usynlig for afsenderen.)

I dag fortalte jeg Frk. Singleton, at jeg var helt smadret efter havearbejde.
"Også skidehårdt at løfte sådan en sten-bordplade" har hendes friske kommentar. Jeg forbigik elegant provokationen og forklarede, at det skam var fra dagens havearbejde - ikke den dag med stenen. Og fik behændigt henledt emnet på ih hvor jeg dog dyrker motion via havearbejde nu, pyha, jeg var gennemblødt af sved IGEN, jeg kan knap kende mit eget tidligere sløve, nu aktive selv, osv osv. Men jeg kunne mærke at den satans bordplade hele tiden lå lige om hjørnet.

Men helt ærligt.. så har jeg faktisk været nede og glo på den. Olmt. Og stedet, hvor jeg havde gravet den fri, så man kunne se hvor tynd den var, hvilket jo endeligt afslørede dens kitchede herkomst, blev hidsigt dækket af jord og min stampende gummistøvle.

Men så har jeg bare to ting at sige, og så snakker vi aldrig mere om den sten igen, okay?

1) JA jeg skulle bruge lidt mønt, og kunne virkelig godt have brugt en hemmelig trappe med en skjult skat under den sten, MEN - så skete der faktisk det, at jeg fik et brev fra en fond jeg havde søgt! med en bevilling til brug for efteruddannelse! Hvilket i praksis betyder, at jeg ikke længere behøver at bide negle over, hvor pengene skal komme fra til næste semester.
Er jeg lige heldig eller HVAD?! Så mine bønner om ekstra kapital er åbenbart blevet hørt.

2) Sifka spørger "hvad så med knoglen? Havde manden der nedfældede bordpladen mon fået den ned over sig, hvilket blev hans endeligt, og deraf knoglen?"

Godt spørgsmål - man kan jo kun håbe. Dana fastslog at det var en femur (?) og ikke nødvendigvis menneskelig - det samme sagde min anatomi-kyndige ægtefælle. Størrelsen passer faktisk til en hund, eller noget.

Så skal vi ikke bare sige, at den mand, der i sin tid har lavet ubehjælpelig gør-det-selv-el i hele mit hus, hvilket er årsagen til at jeg ikke kan køre opvaskemaskine og vaskemaskine samtidig, og har lavet gør-det-selv-vægge, der gaber så meget at kun et hæsligt, gråt, snoet plastic-REB åbenbart kan lukke kanterne, og har malet huset udvendigt i en æggesnap-gul farve med plasticmaling der er ødelæggende for pudset indenunder .... *tager dyb indånding*
- HAN fik af de højere magter, som straf for sin totalt debile opførsel, borttaget sin elskede hund fra denne verden, og gik derpå ned bagerst i haven og begravede vapsen, og vanvittig af sorg tog han så sin melerede sten-sofabordplade og nedlagde som monument.

Den "sten" får lov at ligge. Faktisk vil jeg re-modellere hele nederste del af haven i forhold til den. Fra at være en skamstøtte over Tidligere Ejers Ugerninger, skal den nu være symbol på Suzy's Totale og matrikelomspændende Hus-Herredømme.

Suzy Q
- mit hjem er mit slot.
There is bound to be bones and stones and such in the ground around it.

Og så ruller jeg ellers vindebroen ned igen, nu hvor alt er på plads er jeg færdig med at være fornærmet :)

Suzy siger: Når man har en hammer, ser man søm alle vegne

Efter 8 timer på arbejde med denne her udsigt og hele hovedet inde i denne her verden...


Er der så ikke meget naturligt at jeg tænker "digitale udrivninger" når jeg står ved busstoppestedet og ser sådan et fortov?


Suzy Q
- allensteds binærværende

28 maj 2007

Suzy siger: Sten update og adfærdsafdækning

Jeg var så nysgerrig over det med stenen, at jeg drønede ud i haven lige efter morgenmaden; denne gang bevæbnet med en hel skovl og ikke bare en lille graveske.

Mand, hvor jeg knoklede. Og hvis man kender mig bare en lillebitte smule, så ved man at jeg hader motion. Men arbejde: Oh-la-la! Det kildrer hele vejen op og ned af min calvinistiske rygrad, hvis jeg kan få lov til at dryppe af sved med en skovl i hånden på en fridag.

Plus, jeg er jo bistert stædig; man kan ikke bare efterlade noget ufærdigt. Og for at kunne afdække stenen (der bare fortsatte ind under husstandens komposterende haveaffaldsbunke), måtte der skaffes plads andensteds til haveaffald. Det betød at et skur skulle rydtes, fordi nogle lange brædder derinde stak ud over et areal jeg skulle bruge til haveaffaldet/mulden der var i vejen for at jeg kunne rydde stenen. Som sagt, så gjort.

Brædder er tunge. Våde brædder med gamle rustne søm i er ingen fest at flytte. Men jeg gjorde det, og så afdækkede jeg stenen og nu hænger mine arme i laser. Prøv lige at se hvor stor den er:


klik på billedet hvis du vil ha det større


Jeg var fuldkommen gennemblødt af sved og tungen hang efter mig på havegangen mens jeg vaklede mod huset, mission accomplished.

"Nu husker du at holde pauser, ikke?!" råbte min mand. Han fik sit svar da han så mig.. og han rystede opgivende på hovedet.

Nu sidder jeg her og bluetooth'er mellem min iBook og min nye Bedste Ven (K750i) og undrer mig over, hvordan det kan være at ALT lugter af makrel når man har spist en makrelmad.

Hvad mener I med "hvorfor læser du ikke til eksamen?" Det gør jeg da også! (Lige om lidt...)

Hvad mener I med "Nåsså-det-var-DERFOR haven pludselig var så interessant!?", det har den da hele tiden været. Den bliver det måske bare lige lidt mere, når alternativet er uoverskuelige mængder af tørre tekster om keeeeeedelige emner....

Suzy Q
- bumbum, nu skal der hænges vasketøj op. Og stryges gardiner. Pludselig meget vigtigt.

Update: Nu med afsløring i kommentarfeltet.

27 maj 2007

Suzy siger: Er der en medicinsk uddannet Per Wiking til stede?

HVAD ER DET!? (se nedenstående billeder)

Af frygt for Ulollologiske repressalier tør jeg næsten ikke sige, at den kom op af min have, da jeg gravede bare for at få noget jord til den rose jeg ville til at plante i en krukke. Men så var der en mega-sten i jorden!? Jeg kan endnu ikke se hele stenen, men det er en kæmpestor, flad granitsten - perfekt afrundet i dén ende af den, som kan ses. Den virker oval - men som sagt: jeg kan ikke se den anden ende. Forarbejdet er den i hvert fald.

Nå, men så mens jeg skrabede jorden væk fra stenen, for at finde ud af hvor stor den var, så kom denne her knogledims frem. Eeeeeek!

Skal jeg ringe efter C.S.I Ama'r?
Miss Marple og Hercule Poirot?
Inspector Rebus?
Barnaby?
Anyone!?

(klik på billedet og det blir større)





Suzy Q Tennison
- hvad er nummeret til retsmedicineren!? Og hvor mange gange har jeg sagt, at ingen rør noget på det gerningssted førend jeg har set det hele. Jeg vil have begge V'er inden for en time - okay!?
(Mand, jeg var blevet en god befalingskvinde.)

Update: It's elementary, dear Watsham: Ze stone

26 maj 2007

Suzy siger: Tak have :)

Da jeg købte min nye 1-krones-telefon sagde manden i forretningen: "Den ta'r gode billeder".
"Jah.." svarede jeg "men jeg render ikke rigtig og ta'r billeder, sårn".

Siden har jeg nærmest ikke lavet andet.
Se nu f.eks. min have, der er så dejlig og gavmild, at det næsten er alt for galt:




Suzy Q
- Go, gadget-girl!

24 maj 2007

Suzy siger: Tudse-gammel. Tudse.

Den gamle mobil var næsten slidt op, men hvor har den dog været god, når jeg i seks år ikke har haft grund til at købe en ny. Men nu fyrer den altså tomme sms'er af sted, inden jeg når at skrive noget, og det bliver bare for dyrt i længden.

Så jeg fik en SonyEricsson 750i for en hel krone.

Jeg fatter ikke en meter.

Der var engang hvor jeg var den bedste i klassen til at programmere i Comal på Commodore 128.

Der var engang hvor jeg følte at det var livet om at gøre, at flytte rundt på filer, dimse, købe nye modeller og gøre ved. De kaldte mig gadget-girl.

Nu er jeg invalideret fordi jeg har fået et nyt apparat og ligner min mormor med en fjernbetjening, bare jeg skal sende en sms fra en ny telefon.

Så hvis jeg ikke ringer er det bare fordi, at det der med at overføre numre via sim-kortet... det gik grueligt galt.

Suzy Q
- kom så, to brikker! Lav en gnist! I kan godt!

Suzy siger: What goes around comes around

Jeg har puttet nogle liljeløg i jorden - det er vel en 8 dage siden.

Hver dag går jeg ned til bedet og kigger håbefuldt kritisk på jorden, der hvor der ikke er kommet noget op endnu. Jeg sukker, og vandrer videre med hænderne samlet eftertænksomt omme på ryggen, laver utålmodige ballon-kinder og puster opgivende ud. Hvornår kommer de?

I forgårs gjorde jeg imidlertid store øjne og tabte underkæben, for der var kommet 3 tydelige aftryk af en str. 45 lige henover! Jeg rynkede bryn og rystede in absentia næver efter Sukkermåsen (der befandt sig i sikkerhed på sit arbejde), men da jeg fortalte ham om opdagelsen spærrede han gluggerne op på den blonde måde og sagde, at han overhovedet ikke kunne forestille sig at det skulle være ham, for han gik nemlig så forsigtigt hele vejen udenom det bed, hver gang. (Jeg så godt svedperlen på hans tinding, men påtalte ikke hændelsen yderligere. I stedet er der kommet små barske bambuspinde op, hele vejen rundt).

Efter at han er landet med begge ben på jorden efter sidste Frankrigstur og nærværet er begyndt at sive ind, har han fået kigget på hans eget bed - det med kartoflerne. Han har omhyggeligt gravet ud til bedet, kærligt vendt al jorden og med største nidkærhed placeret økologiske kartofter på perlerækker. Nu går han og drømmer om gastronomi fra egen avl.

Hans blik bliver fjernt når han tænker på sig selv, iført et smart forklæde, i røg og damp i køkkenet, og ham selv, der kommer smilende ind til spisebordet med en dampende omgang kartoffel-tryl, og alle damerne der plirrer med øjnene og beundrende udbryder: "Ihhhhhhh!" og han svarer noget i retningen af et beskedent "Åhrrr... Jeg har såmænd bare dyrket lidt, herude foran".

Så I kan nok forstå at hans chok og forargelse var til at ta' og føle på, da han kom ind, udefra, og udbrød "Der er en eller anden lille unge, der har vadet lige henover kartoffelbedet!" Han syntes bare at det var underligt.
Vi har ingen børn = Går der fremmede rundt i vores have? + Henover hans bed!?

"Jah" svarede jeg sandfærdigt, "det var Anna". Anna er 2,5 år og En Øjesten og da hun var på besøg så hun naturligt nok ikke lige det store firkantede hul i græsplænen, for hun var på vej over til fuglebadet. Og hvordan skulle hun også kunne vide, at der lå noget under jorden og prøvede at komme op. Lige dér. Jorden er jo noget man går på.

"Nåhrrr" svarede han med et smil, mens tandhjulene drejede bag hans milde øjne.

Suzy Q
- hihihi Karma er sjovt
(når det er de andre, altså. Ikke mig, vel.)

19 maj 2007

Suzy siger: Hu-hej 3 drenge ankommer

Kl. 13:50: Ægtemand lander i lufthavnen

Kl. 14:00: Skulle jeg have mødt på arbejde

Kl. 14:50: Ægtefælle lander i mine arme

Kl. 15:50: Siger ægtefælle "har du styr på tiden, Suzy?" jeg var døsig af akut-kæl

Kl. 15:55: Fumler jeg febrilsk med overtøj, sko og arbejds-madpakke til aftenen (en bæreposefuld)

Kl. 15:56: Ringer mobilen og søster siger: "Så er bror og svigerinde lige kørt af sted mod fødestuen. Og mor passer den store nevø, og far og mig kører ind til lufthavnen og henter min kæreste og så kører vi ud til sygehuset bagefter." Phew.

Kl. 16:20: Ankommer som hvirvelvind på arbejde. Undskyld-undskyld jeg kommer for sent, kolleger. Jaja, det går jo nok, tag det roligt.

Kl. 18:20: Sms fra søster: "Ring til bror". Ringer til bror - intet svar.

Kl. 18:22: Ringer til søster, der råber fra motorvejen "Du er blevet faster igen! Det gik edderhylme stærkt!"

Kl. 18:35: Mobilbesked fra bror, med billede og det hele: "Dreng på ca. 3 kilo. Alle har det godt".

2 ankomster til lufthavnen og 1 på fødegangen. Familien er samlet, nu med en ekstra.

Suzy Q
- 4 liter adrenalin i blodet og de to brikker knalder mod hinanden men der sker ingenting.

18 maj 2007

Suzy siger: Fremskridt(-ish)

Min cykel har stået og rakt tunge ad mig rigtig længe nu. Jeg vidste bare at jeg ikke skulle have brugt to klik på møget! Så kommer jeg ud på landet og så siger min søster: "Se, jeg har købt cykel". 200,- kr, udmærket stand. Salt i mit åbne kødsår.

Nåmen. Så har den stået der.. lige udenfor hoveddøren, så man fik riiiigtig dårlig samvittighed når man kom ud. Der har været mange gode grunde til at jeg ikke har kørt på den. Det har blæst helt vildt meget! En dag, da jeg stod ved busstoppestedet og ventede *host* så jeg en gammel dame på cykel, der nærmest kørte baglæns! Hold kæft hvor var jeg glad for, at jeg havde taget bussen. Jeg måtte holde mig for munden, for ikke at smile alt for bredt lige op i ansigtet på hende.

Så har jeg haft lidt hovedpine. Jamen, der er altså ikke noget ved at cykle, når knolden i forvejen dunker. Når blodtrykket så stiger, så truer hovedet med at eksplodere og bare blæse af. Så det gad jeg altså ikke. Det er også dårlig pædagogik at starte med rædselsfulde oplevelser, ikk. Det skal være noget rart, så man får lyst til at gøre det igen [indsæt pokerfjæs].

Som om jeg nogensinde fik LYST til at gøre det igen. Nej. Men i dag satte viljen sig så igennem. Og dét endskønt jeg dulmede græsenke-smerten med 3 glas rødvin i går aftes og blev totalt smasket af det. Så smasket, at jeg så finalen i "Sangstjerner" på Kanal5, og græd da Kirstine vandt. Røg alt for mange smøger og begyndte at overveje at sende "kloge" sms'er. SÅ lagde jeg altså også mig selv i seng lige på stedet.

I morges var jeg svært træt. Og så sagde de i radioen, at "danske alkoholikere bliver yngre og yngre" - og først tænkte jeg: "Kan man virkelig blive yngre og yngre af at drikke sig stiv hver dag?" Men så fattede jeg pointen, og skylden med skyld på væltede ind over mig.

Og så var det at jeg spiste groft rugbrød til morgenmad, lod smøgerne blive derhjemme og tog cyklen på arbejde. Jep!

Velankommet (messende "det er dejligt at svede, det er dejligt at svede, det er *ufffff* dejligt at svede) kom mine glade kolleger i flok fra fællesmorgenmaden i køkkenet, og stak et fad med store, klæbrige snegle-basser lige op i ansigtet på mig.

En halv snegl bragte præcis balance i motions/kalorie-regnskabet, var min vurdering.

Suzy Q
- jeg skal jo også hjem igen, ikke. Og jeg fik jo lige tappet blod her den anden dag.

16 maj 2007

Suzy siger: Kære IKEA..

... der er altså nogle af jeres vare-navne, der skal arbejdes lidt med.

Efter min mening er det her bare overhovedet ikke noget man har lyst til:


Suzy Q
- sluta

15 maj 2007

Suzy siger: Sushi, Linden og veninder

Jeg har lige givet blod, så jeg er helt groggy. Verdens hurtigste slankekur; ½ kilo på 10 minutter.

Men i fredags opdagede jeg noget meget farligt: Hatoba Sushi på Islands Brygge. Man kan bestille hvad man vil have på deres hjemmeside, og så bare skrive hvad tid man kommer og henter det. Det gjorde vi så, mig og Sukkermåsen. Er do vimmer mand, hvor var det god sushi! Men jeg frygter lidt mig selv i fremtiden.. sen eftermiddag på jobbet.. sulten, men for træt til at lave mad.. alt alt for sandsynligt at jeg lige surfer forbi Hatoba, og smadrer mit budget på vej hjem fra arbejde... ;)

Lørdag morgen rejste Sukkermåsen til Provence. "Igen!?" skriger I derude. Ja, og jeg stemmer i - men det gjorde han altså. Han siger det er noget med arbejdet. Men da han er selvstændig, så... Ja, jeg ved ikke.

For at undgå at gå helt i frø, lissom sidst, smed jeg pude, dyne og tøj til 16 dage om bag i Store-Sukien og drønede til Holbæk, hvor gode (men skammeligt af mig forsømte) veninder ventede mig.

Først den ene - hun skulle med en tur på Restaurant Linden. Hun er værd at invitere, for hun er ernærings- og husholdningsøkonom og vurderer maden på alle leder og kanter - heldigvis mest den hedonistiske. Jeg fik kulmule (jeg holder aldrig op med at grine af navnet på den fisk! Hvem fandt på det, mand!?) og franske oste, den anden dame fik kalvemørbrad og rabarber-suppe. Nam-nam. Hun fik rød og jeg fik hvid vin. Hendes var virkelig god, og da den dejlige tjener hældte min vin op og forklarede alle dens franske tilhørsforhold røg det ud af munden på mig: "Ja, jeg kender den godt" og da tjeneren var gået, lavmælt til min veninde: "... for den købte jeg selv ovre i Netto engang".

Nåmen bortset fra dén lille kedelighed, så optrådte der kun én anden skønhedsplet på aftenen og den var til gengæld fatal: Min kaffeelskende veninde og jeg selv sagde jatak til tjenerens forslag om kaffe - og da den så kom, spyttede min veninde den hidsigt ud i koppen igen: "FØJ det er gammel køkkenskabs-kaffe med posen alt for længe åben" sagde hun og nægtede at drikke een dråbe mere. Hun havde desværre ret, men min diagnose var nu mere, at stempelkanden ikke havde været gjort ordentlig ren mellem to bryg - så får man den der karakteristiske mug-agtige smag/lugt i næsen, når man synker sin kaffetår.
Vi dømte dog 4 stjerner ud af 6, for maden var ovenud tilfredsstillende, og vi fik sågar en lille surprise-appetizer. Og Sauternen der kom efter hvidvinen var ræddi god.

Så røg vi ud i et gammelt vandhul i byen og kiggede måbende på alle de unge mennesker og mødte ingen vi kendte. Vi var 15 år for sent på den. Næste morgen var vi alligevel vældig trætte.

Så vi tog ud til den tredje veninde og sad i hendes have hele dagen, og jeg fik et flot Panda-burn, fordi jeg sad i solen hele dagen med store solbriller på. Den tredje veninde sagde: "Til august har vi 3 været veninder i 30 år" og pludselig dukkede hendes far op og fik en øl og sagde: "Jeg kan ikke fatte at I skulle være midt i 30'erne. Det virker som om det var få øjeblikke siden, at I rendte rundt og skabte jer på græsplænen" og så skreg vi alle 3 af grin.

For det VAR kun få øjeblikke siden, at den ene veninde lå på græsset og studerede pizza-menuen fra den lokale om hjørnet, og vi to andre damer så vores snit, og kastede os ovenpå hende og lavede en mase-sandwich så hun hylede dernede og vi tudede af grin.

Så kørte jeg hjem til mine forældre, hvor min hjemkomne Shanghai-søster slog sine post-kinesiske folder. De gamle gav et lagen til natten, og hele mandagen svælgede jeg i min søsters og min højgravide svigerindes selskab, og om aftenen åd vi allesammen pandekager og sukkede over hvor kær min snart to-årige nevø dog er. Alt for kær. Han kører rundt med os, og det er dejligt. Drengen er jo et geni!

Nå. Men takket være Store-Suki, som bare suser mig rundt, så er man tilbage i Huvedsta'aden. Og arbejdet kalder. Og eksamen ligger på lur om hjørnet. Og vagtplanskaos. Og arbejde fra nu af og lige til og med søndag. Og alene hjemme med smøger i sofaen. Og snakker lidt med væggene. Og udsigt til sult og madlavnings-ugidelighed.

Hm... Sushi...? *taste-taste*

Suzy Q
- NEEEEJ, jeg SKAL æde grøntsagerne fra kassen!

12 maj 2007

Suzy siger: tøjskyld = straf til dankortet

Det har været en helt komatøs og rodet uge.

Mandag aften var jeg på arbejde og havde den distinkte følelse af pjæk, fordi jeg ikke skulle andet end at arbejde (jvf. overstået eksamensopgave).

Tirsdag havde jeg fri og tænkte skyldbetynget og plaget på, at jeg snart skal, SKAL, SKAL! gå ud og købe noget tøj, fordi min tøj-aversion endnu engang har resulteret i, at min garderobe ligner noget jeg har hentet i en container. Plus, alle de ting jeg køber er så billige, at de efter 6 mdrs hyppig (hyppig!) maskinvask har mistet al pasform, hvis de da havde nogen til at begynde med. Så det er altså tid til at fylde lageret op, og det piner mig ad h til, for jeg gider ikke.

Men så blev jeg mild ved mig selv: "Hvorfor i alverden skulle jeg dog ødelægge min dejlige fridag med at gøre noget, som jeg hader?" tænkte jeg zen-venligt. Men selvom jeg havde en ubændig trang til at lade min selvmedlidenhed gå ud over mit kreditkort, så var jeg dog også plaget af en post-aftenvagt-træthed, der gjorde, at der ikke kunne blive tale om noget mondænt (som om!) endsige noget kompliceret (såsom Fields) hvilket straks ville sammenbrænde min komahjerne. Erkendelse er en god ting.

Svaret var: Kvickly. Samtidig også den perfekte modvægt til en 14 dages lang akademisk sprint. Post-moderne indeed. Tilpas uforpligtende og dog velassorteret. Afslappet påklædning påkrævet og tonsvis af parkeringspladser til store-Suki.

(Cyklen, siger I? Hvaffornen cykel? *dukker nakken*
Ahhhr hold op, når Suzy straffer visadankortet, så går det altså alvorligt til, og man kan sgutte ha' 3 indkøbsposer på styret, vel?)


Forstå mig nu ret: Jeg tog jo ikke derned for at købe ind - vi manglede ingenting på dén måde. Jeg tog derned for at dyrke Kvickly i dets reneste form og pureste værdier. Jeg valgte at indtræde i fortællingen om de velbjergede og ubekymrede velfærds-danskere, med diesel uden partikelfilter og gule pla'er, spir til rådighed, men kun ganske lidt tid. Derfor skal alt være samlet bekvemt på eet sted, eet supermarked der kan opfylde alle vores kunstige forbrugsbehov. Slå hjernen fra, forget about all my troubles, livet ulidelige lethed.

Jeg gjorde det virkelig godt: Jeg brugte tid i tøjsektionen og kiggede også på sko*, jeg rørte ved alle dvd'erne, jeg stak en finger i kinden og stod og overvejede om vi havde brug for viskestykker?, jeg gennemgik kølediskene med en tættekam for at finde interessant pålæg (mislykkedes), jeg dvælede ved øko-sektionen og selvom jeg stod og fedtede med de kulørte og næsten-for-godt-til-at-være-sandt økologiske vingummibamser i 100 år, så trådte viljestyrken igennem og jeg købte ikke nogen. (Ingen sukker til tykke).

Nåmen det hele resulterede i 2 sæt sengetøj (tiltrængt) og et par t-shirts (tiltrængt) købt på øjemål, og mad (ingenlunde tiltrængt) og en ny bademåtte til mit emalje-afskallende badekar (for sjov). 2 timers flåen ned fra hylderne, og dankortet var hvæsset og slebet kniv-skarpt og jeg var helt høj ved fornemmelsen af være ude blandt mennesker og se hvad de dog har fundet på at putte på hylderne, siden jeg forskansede mig med min efteruddannelse i september sidste år.

Hele raid'et var en udmærket overspringshandling, for dynamikken er nu i sving: Nu skal min skyldfølelse over mit forkælede og meningsløse forbrug sætte skub i det næste akademiske hækkeløb: mundtlig eksamen sidst i juni, hvortil jeg skal læse som en gal. Lige nu er jeg i det skyldbetonede limboland mellem total arbejdsom højpandethed, og campinghabitten som mental tilstand. Det er ikke helt overstået endnu.

Og lad mig dog HER lufte en tanke jeg længe har haft: I dette høj-individualiserede samfund, hvor alle skal have alt på DERES måde, med specialslebne glas fra optikeren, unikke møbler og individtilpassede dit og dat - hvorfor, HVORFOR laver tøjproducenterne så ikke en internetskrædder-side, hvor man kan indtaste sine data og få syet stangtøj efter mål - HVA!?

Opfind det så.

Suzy Q
- så slipper jeg for at udkanalisere min tøjdesperation i boligtekstiler. Helt ærligt.

07 maj 2007

Suzy siger: Opgave overstået *high-five*

Så er mesterværket afleveret. Heldigt for mig, så havde jeg denne gang en supersej eksamensmakker - en såkaldt "gruppeeksamen". "HVAD!?" kan jeg høre jer allesammen vræle, "Suzy, du er da aaaalt for egenrådig og stædig til at arbejde i grupper".

Ahrrr så stopper I. Så slem er jeg altså heller ikke. Selvom man selvfølgelig altid kunne trænge til at arbejde lidt med sin lydhørhed *host*. Og denne gang var jeg så usandsynligt heldig at der dumpede en superdame ned fra himlen, som ligefrem gruppe-friede til mig. Så skulle man da være et utaknemmeligt skarn, hvis man ikke ville gi' det et skud. Om hun så føler, at hun har købt en dødbider-kat i en sæk, det melder historien jo ikke noget om, vel ;) Men jeg håber da meget, at jeg har opført mig ordentligt.

Er det i øvrigt ikke sjovt hvordan man altid føler, at man aldrig ved hvad man vil - men når nogen vil noget andet, så ved man godt hvad man vil? Hm.. snakken om pros & cons for konceptet "modstand" tager vi en anden dag... (jeg vil jo nødig indrømme at jeg trives med det. Sæt nu The Big Guy Upstairs lyttede med).

Nåmen: fredag, lørdag og søndag var fridage og der skulle afleveres mandag = intensiv arbejdslejr i Casa Suzy - Sukkertrutten var taget af sted på den årlige faste. Dagene flød sammen i een lang dialog med Makkeren, over telefon og e-mail om formiddagen, og f2f eftermiddag og aften.

Søndag morgen stod jeg op, fuldstændig groggy, med et hoved der kværnede af alt dét, vi ikke kunne nå. Panik! Så jeg følte lissom at jeg måtte gå i haven og flå noget ukrudt op; bare 20 minutter, for på en eller anden måde at bevæge kroppen lidt. Ikke decideret motion, vel, det ville da være alt for meget. Bare bevægelse.

Jeg gik i køkkenhaven. Rev ukrudt op omkring mine spæde, spirende spinat og rucola-planter. Kan I så komme væk! Lyden af spy-fluer. En lidt mærkelig lugt? Hm, det er nok ingenting. Hive i mere ukrudt, tænke "hvordan skal vi overhovedet nå OGSÅ at lave synopsis til mundtlig eksamen!?" Hov? Er krøl-salaten kommet op af jorden? Det ser mærkeligt ud, det er kun på sådan et lille stykke af rækken man kan se at det spirer...Stikker hånden over for at undersøge og "rive" i jorden med spredte fingre.. Og stikker hånden ... direkte ned i og godt igennem...
.. en meget tyndt begravet kattelort!

[Indsæt billede af Suzy der truer med knytnæve (den ubelortede venstre) mod himlen]

Det var derfor man kunne se salat-spirerne. Katten havde skrabet jorden væk med poten, for at begrave sine gerninger I MIN MANDS SALAT! Jeg dansede en Afskyens Krigsdans, spulede min hånd med haveslangen i flere minutter og vaskede hænder flere timer efter. Arrrgh!

Et plaster på såret opstod, da Makkeren og jeg sad, fuldstændigt sukkerkolde og skeløjede klokken alt for meget, og ville have pizza. Og den netop hjemvendte Ægtetrut sagde: "Skal jeg ikke hente noget mad til jer?" Manden havde ikke selv spist i fire dage og skulle først have fugls føde næste morgen. FIRE DAGE!? Og så henter han pizza til mig!?

Vi taler altså stående applaus her.

Suzy Q
- på banen igen

03 maj 2007

Suzy siger: lukket pga eksamens-feber

Hovedpine, for lidt søvn, permanent slidthed, kværnende tanker, stress, manglende overblik, personligt underskud, tunnelsyn, smøger, stirren med 100-meter blikket på, manglende tro på fremtiden, storhedsvanvid i punktnedslag, bizarre madkonstellationer.

Alt er som det skal være: Det er eksamensafleveringstid.

Suzy Q
- vi ses efter mandag.

01 maj 2007

Suzy siger: Pianorøv

Jeg blev her den anden dag præsenteret for det vidunderlige begreb "pianorøv", som er noget man får, når man sidder lidt for meget på den (evt i en speciel branche), og rumpetten til sidst kan dække over flere oktaver i bredden.

Man kan også få pianorøv i hovedet; så tænker man efterhånden lidt for mageligt.

Siden jeg hørte om det, har vitserne i min hjerne trampet hinanden ihjel ved den orale udgang.

Suzy Q
- ...!?
Hjælp mig! skriv nogen vitser! Tag hul på det!