30 april 2007

Suzy siger: Malet op i et hjørne

I fredags var jeg så sent på den, at jeg var nødt til at tage bilen til studiet. Jeg sværger! Den var 8:52 da jeg røg ud ad døren, bussen kører 8:54 så dét var urealistisk, og cyklen ville tage evigheder, plus, jeg var tude-træt.

I lørdags spurgte min mand mig, om han skulle give mig et lift, og så kom jeg til at sige ja. Men så var han jo også nødt til at komme og hente mig igen. Og det var bare godt, for det regnede.

I dag tog jeg så cyklen på arbejde.

Nu ved jeg helt ærligt ikke rigtigt hvordan jeg skal komme hjem igen!

Suzy Q
- og der var modvind i morges, og med mit held, så er der også modvind hjem igen.

6 kommentarer:

Uden Relevans sagde ...

Taxa

Regitze sagde ...

gips. jeg havde glemt, at jeg havde aftalt at tage cyklen idag. og nu starter denne her 'vi cykler til arbejde'-fest.

Suzy Q sagde ...

Mofling: Fristerske! (men jeg havde godt tænkt tanken.. de kan ha cykler med bagpå)

Regitze: Oh, den søde svien i lårbasserne, de blødende lunger ud gennem halsen og den kækt neonfarvede teint! :D
Kom SÅ igang!

Donald sagde ...

Neonfarvet teint hoho!
Behøver man at cykle så hurtigt? Alt taget i betragtning er det jo om sommeren egentlig rarere end at køre i bil. Helt ærligt! Bare det ikke er for langt og for hurtigt.

Kratluskeren sagde ...

Selvfølgelig har du modvind hjem. Medvind er en myte. Dem der påstår det findes er mennesker der tror på astrologi og nisser og Claus Riskær.

Forstår så ikke det store problem i at cykle et par km. Hvis man seriøst er hærget efter to km på cykel, så trænger man virkelig til at cykle nogen ture. Lidt som hvis man er for slap til at løfte en liter letmælk; så er tiden kommet til at træne, ikke til at købe halve liter i stedet.

Suzy Q sagde ...

donald: Jeg kørte faktisk ikke hurtigt i går. Modvinden tvang mig i 1. gear, så jeg hjulede som en gal, og skød en topfart på vel omkring 2,5 km/t. Drankerne på bænken foran købmanden pegede og grinede!

Kratter: jamen vi er desværre helt enige: Jeg skal bare OP i omdrejninger! men der er allerede fremdrift, for i går aftes var der ingen dirrende ben - kun 1/2 times svimmelhed og sorte pletter for øjnene.