16 april 2007

Suzy siger: Endnu et teak-indkøb

Vores spisebords-plads har ikke ubegrænset plads i bredden. Man skal kunne komme forbi bordet på begge sider, på sin vej gennem huset. Og det holder ikke at skinneben og stoleben ramler sammen, eller at hofter hamrer mod bordplader eller lignende, når man er på sin vej fra sofaen til køleskabet, fx. (Jeg ved ikke hvorfor jeg lige nævner dén rute *host*)

Der er eksperimenteret langt og bredt, rundt og ovalt og endelig er den rette bord-løsning fundet: Den stod i min kollegas kælder/carport, var gratis, og havde egestel og -ben og teakbordplade. Men ud over sit attraktive ydre byder bordet også på en helt ekstrem fleksibilitet: det kan gå fra firkantet til 2 personer, over ovalt til 4-5 stykker og helt op til langbord med plads til en 8-9 mennesker. Det fik en omgang teakolie, og en dag da min kollega var her til et møde og en kop te sagde jeg "Kan du kende bordet? Det er dét jeg fik fra din carport" og det kunne hun slet ikke. Men vi var enige om at det var fordi det var blomstret helt op, nu hvor det havde fundet sin rette familie.

Men stolene, spisebordsstolene... Den var værre. Vi er gået fra et misk-mask af 2 gamle krostole + 2 af farfars køkken-vinyl-stole, over nogle meget smukke teaktræs-stole, der desværre havde bagben der stak skråt bagud - og lidt længere ud end ryglænet, målt på en vertikal linie - og det går slet ikke et smalt sted. I den periode var der rigtig mange hyl og hinken og tagen sig til lilletåen, her i huset. Så panikkede jeg helt og købte to moderigtige, bøgebens og hvidbetrukne nogen fra Ilva, som man jo er bange for at røre ved, fordi de får sorte fingre for et godt ord. Og så bøg. Jeg må ha været helt fra den. Men nu er de også ude.

Fordi:


Endelig fandt vi dem. De er smukke i træet (teak) og håndværket er gedigent...


Sæderne er grønne og designet er enkelt, buttet og funky....


.. og bedst af alt: De går lige ned, bagpå. Ingen tæer bliver banket ind i de stoleben.

Manden vi hentede dem hos, havde arvet dem fra sin Mormor & Morfars hjem. Hjemme hos Mormor, sagde han, måtte man ikke vippe - i hvert fald ikke på de stole!

Af respekt for Mormor'en med den gode smag i stole, tror jeg bare at vi fortsætter den regel her hos os. Ikke på de stole. Hvor jeg dog holder meget af ting med en historie. Jeg kan næsten ikke med splinternye ting.

Suzy Q
- jeg kæler lige lidt med min nye/gamle stue.

7 kommentarer:

Irene sagde ...

Fantastisk, tror vi deler samme interesse for teaktræ. Jeg har stort spisebord og et dejligt sofabord og er efterhånden oppe på 7 stole, men jeg har været heldig at købe dem til ingen penge på div. loppemarkeder i nordjylland. Men jeg har 4 der ligner dine på en prik, bare med sort læder på sædet.

Suzy Q sagde ...

Hvor hyggeligt, Irene :)
Jeg fik seks for en tusse og jeg gad ikke prange, for jeg ville åbenlyst have dem, så jeg havde ikke noget at handle med *gg*
Men de trænger til at få skiftet sæde-skum, og når det skal ske, så skal de også have lædersæder :)

Irene sagde ...

Ja det lyder som en god idé.
Men det er jo heller ikke dyrt for 6 stole og jeg ved at de er det hele værd!
Men skulle du nogensinde komme til nordjylland, kender jeg flere steder, du burde kigge forbi. Men så må du lige sige til hvis du får brug for nogle stednavne.

Suzy Q sagde ...

Uh ting-finderen i mig brøler når du siger sådan noget, Irene!
:D

susling sagde ...

Ui...teaktræsstole og katte....Godt design begge to......og man kan overleve det hele.....Jeg kalder det familiepatina....Det er jo det, man er: En familíe - 2-3-4-27.....Kom nu Suz :-)

Suzy Q sagde ...

*skrig* jeg ved ikke!
Men jeg kan da sagtens se, hvordan der kunne ligge en mis og sove på et af de der grønne sæder, inde under bordet. Og når man så trak stolen ud for at sætte sig.... : 1 stks sovende kat serveret i udtræk.
HA :)

Stine sagde ...

Sikke nogle fine stole. og bord også. jeg har også en svaghed for teak og møbler fra 50'erne.

Jeg tillader mig lige at spørge Irene om hun vil dele nogle tips mht de omtalte loppemarkeder. Jeg bor nemlig i Nordjylland ;)