29 marts 2007

Suzy siger: At vælge

Livet er så irriterende indrettet, at når der er noget man VIRKELIG gerne vil have, så kan det ikke lade sig gøre. Og så snart man er blevet ligeglad med det - så kommer det (og som regel ret ubelejligt).

Det er et møgkoncept, og hvis jeg blev bedt om at markedsføre dén vare, ville jeg være nødt til at insistere på, at varen blev lavet om. Men ak. Jeg tvangs-abonnerer, og får dermed disse irriterende dilemmaer ind ad døren temmeligt jævntligt. Gud har virkelig gjort i nælderne med den mekanisme, for det giver jo ikke ligefrem een lyst til at sige "thumbs up med dén, du!", eller gå så langt som til at tilbede, eller noget i den stil.

Jeg har i 5-et-halvt-år sukket efter en bestemt situation. Jeg fik konstant at vide, (af dem der kunne gøre noget ved det) at det kunne ikke lade sig gøre. Alligevel stræbte jeg, for det var en stor drøm. Til sidst var jeg temmelig slidt og det kunne stadig ikke blive til noget, så det så ret udsigtsløst ud.

Så jeg besluttede mig for at erkende at det ikke blev til noget - og tog dermed højde for dét. Og ændrede min situation, så den passede til udgangspunktet - og så blev jeg glad. Jeg havde vendt en ærgerlig situation til noget positivt.

Nu kommer der så nogen og siger, at nu kan den gamle drøm godt blive til noget alligevel.
Og nu passer det ad helvede til.

Skal man så opgive det nye man har gang i? Skal man prøve at gabe over begge situationer på een gang, og risikere at hænge totalt i laser? (Igen?) Eller skal man turde tro på, at man er igang med at skabe en ny retning, der (trods sine usikre udsigter) trods alt er eens egen?

Tør man vende en ganmmel drøm ryggen? Fordi det ikke passer lige nu? Kan en gammel drøm blive "for sent"?

Eller vil jeg på mandag sparke mig selv med sømsko, fordi jeg som sædvanlig er hunde-hamrende dårlig til at gennemskue mine egne behov og forudsige fremtiden?

Suzy Q
- sig det!!! Det haster faktisk ;)

10 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det er aldrig for sent at udleve en drøm. Det, du skal fokusere på, er om du stadig har drømmen. Hvis ønsket er intakt, så gå efter drømmen, uanset hvad det har af konsekvenser, for store ændringer komme altid ubelejligt.

Lene sagde ...

Jeg er enig med anonymous....
:-)

Lene sagde ...

Jeg er enig med anonymous....
:-)

Anonym sagde ...

Jeg sidder netop i en situation, hvor min mulighed for at udleve den drøm, som jeg troede var perfekt. Nu hvor det så er ved at lykkedes, så bliver jeg i tvivl om jeg måske har brændt mit lys i begge ender. Så jeg vil ikke råde dig til enten det ene eller andet, men derimod sige, at du skal overveje kraftigt, hvilken af drømmene du helst vil opfylde. Vælg én af dem, tror du kommer til at drukne i begge.

Anonym sagde ...

...glemte lige at skrive lidt mere.

Du skal mærke i dig selv hvad du føler er bedst!
Tænk alle forudsigelige konsekvenser af dit valg igennem.
Håber det giver mening.

julie sagde ...

Uha. Svært. Men ja, som de andre skriver, hvis du stadig har drømmen derinde et sted, så tak ja og kom i gang. Men man kan måske også gøre sig nogle overvejelser om, hvorfor du får tilbudet lige nu?? Og ikke dengang du gerne ville have det - altså, det lyder sort, men jeg tror jo, at jeg godt ved, hvad du snakker om.

Suzy Q sagde ...

Kære alle Friends Anonymous og Lene og Julie (og Lene, hvor er DU nu henne?)
: Tusind tak for jeres inputs, jeg har læst dem alle nøje.

Det der er sket er, at virkeligheden ikke helt levede op til min drøm, og med den elendige timing, så er jeg ret sikker på at jeg godt ved hvad jeg skal gøre.

Spørgsmålet er bare: Hvad skal jeg nu drømme om ?

Lene sagde ...

Eh, Suzy, min chef fandt min blog og jeg blev fyret, såååå.. Der er lige kommet password på...
:-/

Suzy Q sagde ...

lene: det var dog utroligt!
Kan man ansøge om password på suzy-kjuw@hotmail.com ? eller er det en lukket ting? det er HELT okay, hvis det er.

Carina sagde ...

ai Lene, det er sq for langt ude...aner slet ikke hvad jeg skal sige. Er der nogen regler om tavshedspligt? Er fagforeningen med inde over?
Hvis det er muligt med et password vil jeg også gerne bede om det;
caro(A)life.ku.dk