28 februar 2007

Suzy siger: Ikke så meget.

Jeg er gået i stå. Jeg er bare totalt mega-stenet i øjeblikket. Jeg tænker ingenting, jeg laver ingenting, jeg kan ikke tage stilling til nogen ting. Jeg tænker kun på at æde sukker, og bruger al min kraft på at lade være.

Det er slemt. Vi taler om, at hvis jeg ikke havde lagt noget tøj på stolen i går aftes da jeg gik i seng (det, jeg havde haft på), så havde jeg ikke fundet noget at have på i dag. Bare en tur til Netto virker uoverskuelig. I går aftes valgte jeg at lave elendig aftensmad ud af de slatne rester der var i køleskabet, i stedet for lige at traske de 300 meter der er til en dagligvarebutik.

Jeg har mødt min nye chef. Hun virker rigtig sød. Sukkermåsen har købt en bil. Med en krøllet bag-kofanger. Som min bror sagde: "Så er den kørt til, til dig Søs". Haha. Vi har dog ikke fået den endnu. Penge/papir-arbejdet er ikke gjort.

Det regner ned fra loftet hvor jeg sidder og arbejder på aftenvagt. I bund og grund var der tonsvis af spas man kunne skrive om dét, men jeg er helt tom. Jeg er ikke decideret trist eller noget. Men selvom jeg hamrer mine to-brikker-at-rykke-med mod hinanden, så kommer der bare ikke en gnist. Måske er de blevet våde.

Suzy Q
- måske er jeg i dvale?

ps - Jeg syntes også at oscar-showet var kedeligt og intetsigende, men det var nok fordi, at det var det ;)

25 februar 2007

Suzy siger: Olie og vand

Vi bringer her gårsdagens godnat-sludder, lige inden natlampen slukkedes. Der bliver sandt at sige sagt mange totalt langt ude ting rundt omkring i de små danske hjem.

Mand: Ih jeg læste lige i avisen, at der er nogen der arrangerer rumrejser - for folk.
Kone: Jamen, det får du ikke lov til.
Mand: Men ihhhh.. det ville jeg bare så gerne nå at opleve, inden jeg dør. At komme ud i rummet, altså.
Kone: Men når du dør...
Mand: [afbryder] Nej jeg sagde inden jeg dør.
Kone: Jaja. Men når du dør, så kan du flyve lige hvorhen du vil! Så kan du drøne rundt i "rummet" alt det du kunne tænke dig!
Mand: Arj, jeg vil altså have min fysiske krop med.
Kone: Hvorfor dog det? Den fysiske krop er bare en sæk lort der holder os nede...
Mand: Nej, det er det ikke. Det er jo den fysiske krop der skaber bevidstheden.
Kone: Nej dét er det ikke: Det er bevidstheden der skaber kroppen!
Mand: ....
Kone: Og det er ganske vist.
Mand: [med skævt smil] "Godnat og sov godt!"
Kone: hehe.. godnat skat

*nøsse nøsse* ZZZZZZZZZZzzzzzzzzzzzzz

Suzy Q
- og der mangler toiletpapir på badeværelset.

23 februar 2007

Suzy siger: Soul-food

Jeg har opfundet noget der hedder "Zebra-madder"

Det er fordi jeg elsker mandler, og hvis det er rigtigt hvad de siger [de kloge], altså: at man bli'r hvad man spiser.. Så har mine kritikere nok ret i at jeg er Åh-så-sort/hvid.
Men tænk på hvor bredt et spektrum jeg har - jeg rækker helt fra sort til hvid.
Godt jeg ikke er mellem-grå.


Suzy Q
- zebra is a state of mind

22 februar 2007

Suzy siger: alzheimer-beskedenhed

Da vi for nylig havde noget at fejre her i huset, spurgte familien, om vi ønskede os noget. "Næh... nej-nej, det gør vi skam ikke" svarede vi, "vi har jo ALT".

Nu her, efter vi fik 4 smukke buketter blomster, gavekort til overnatning på slot og en syndig kurv med alskens lækkerier, er det gået op for mig at jeg mangler:

En computer
En bil
En cykel
Et skrivebord
En god skrivebordsstol
6 meter isokern til skorstenen
Et køkken
Et klædeskab (x 2)
Et sæt nosser (til en forhandlingssituation)

Det var nok godt jeg ikke lavede den ønskeseddel, alligevel.

Suzy Q
- hvis man gnider to æggestokke mod hinanden, kommer der så en gnist?

21 februar 2007

Suzy siger: Biler

Arj nu bliver jeg altså nødt til at skrive noget om biler!

Som faste (i kødet) læsere vil vide, så var jeg jo så heldig, at jeg selv smadrede min elskede Suzuki Vitara 1.6 JLX aut. cabriolet 1989 - det tredje medlem af familien: "Suki" - ind i et træ midt i december. TÆNK hvis det havde været en anden der havde gjort det. *GYS* Det var aldrig gået.

Nå, men ham autotransport-manden, der kom med fejebladet for at køre Suki på værksted.. han ku' sgu godt se at hun var et dejligt skår. Jeg havde lagt nøglen på forhjulet, og da jeg pludselig hørte min bil starte, løb jeg ud til carporten. Inde i bilen sad en fremmed mand med et smil som en flækket træsko, een hånd på rattet og een på gearstangen og sagde: "Det er FA'ME en sød bil!"
-"Jah" kokétterede jeg "dét er det". Så gik snakken derfra om hvor sød hun var, og jeg var meget ked af at det ganske sikkert ville være for dyrt at få Suki repareret og jeg slog mig i tøjret over at skulle skille mig af med hende og jamrede højlydt over de opkøber-typer, der køber skadede biler og så sælger delene. Det løb mig koldt ned ad ryggen, sagde jeg.

Efter en kort pause siger autotransport-manden: "Hos mig ville den få et godt liv, herefter. Det er helt sikkert. Det kan jeg godt love dig."

Nå, så var bilen jo solgt. Han hentede hende i går. Jeg fik tusser stukket i hånden, han fik papirene - jeg vinkede farvel med et blytungt hjerte til hendes blinkende reflekser, da de kørte væk i mørket. En tid var forbi.

DRAMA! Ny bil skal skaffes! Har vi formelt set BRUG for bil? Nej. Men hvad så med at hente brænde ude hos farmand på landet? Hvad så med alt det lækre stads jeg konstant hitter i den blå avis? Hvad så når vi skal til at bygge sovebryggerset om nu her i marts - kan man så lige tage bussen ud til Silvan og hente to gipsplader og 10 liter maling? Ej.

Ét besøg hos Suzuki var nok: Hvem i HIMLENS navn har råd til en bil helt fra ny?! HVEM, spørger jeg? Er I KLAR over hvad den slags KOSTER!?!? FOR EN BIIIIL!? Det er ikke her i hytten, det kan jeg godt sige jer. Nå, men net-Suzy gi'r ikke op så let, så jeg har hængt på www.dba.dk og www.bilbasen.dk døgnet rundt i 14 dage og sonderet terrænet og efterforsket sagen.

Det der brugtbils-marked... er do gal hvor er det fyldt med gøglere, mand! Ih hvor kan de jonglere og lave blændværk. Alle biler har kun haft "een ejer"! (utroligt, ikk?), alle er "meget velholdt" og på mange får man "utroligt meget bil for pengene". "BIL", som i utællelig form. Det gjaldt så ikke (kan jeg afsløre) for den lille Nissan Micra vi var ude og se, i en stiv pelikan på Amager med tømmermænd for nogle weekender siden. Dér fik man sgutte meget bil for pengene. Den dryppede fra udstødningsrøret, men gav os da en tapper lille tur rundt på den store parkeringsplads i sin tin-kabine, men uanset hvor meget den bagefter forsøgte at logre med sit lille anhængertræk, så måtte vi altså melde pas. Sukkermåsen kunne næsten ikke ha' stængerne derinde, og der stod bare VÆRKSTEDSREGNING på horisonten. Stakkels lille Micra.

Så har der været lidt af hvert forbi. I søndags rakkede vi helt ud til Rødovre med to busser og fandt ud af at de biler vi havde planlagt at kigge på, var alt for store til os. Så rakkede vi hjem igen. Vi nåede at blive så frustrerede, at vi bed og snerrede ad hinanden dér på Slotsherrensvej i frostblæst. Hjemme bragte to store burgere dog smilene frem igen. Det var bare fordi krybben var tom, jo.

Og vi ved jo ikke et KLAP om biler! Intet! De sælgere dér, de kan lugte sådan nogle suckere som os på tusind meters afstand, og så hagler det ellers om ørene på os med ord og begreber vi ikke fatter en bjælde af - men vi står skam og nikker bekræftende. "Ja. Det lyder bare godt!" og sender hinanden desperate blikke bag sælgerens ryg: "Hva' siger han, Misse?"

"Vil du kigge nedenunder den?" spørger de altid min mand. "Æh.. ja" svarer han, for det skal man svare. Men hvad han kigger efter dernede, det må I sgu ikke spørge om. Jeg tror bare at han laver blondine-tricket, bukker sig ned og glaner lidt ind i alle de sorte rør og foranstaltninger, rejser sig op igen, spærrer gluggernen op og siger: "Jamen, den er jo fin" *blankt smil*. Godt det ikke er mig. Jeg havde ikke ku' holde masken.

Nå, men vi skal ud og se på to mere her på fredag. Vi Lejer et Lig, for nogle af de biler der er til salg, de er altså parkeret udenfor lands lov og ret. Og der er også noget æres-halløj med i det, har vi fundet ud af. Man kan ikke komme MED BUS for at købe en bil. Så er det bedre at komme i en gammel spand - det har sælgende bilejere mere respekt for, lissom. Så kan de også kigge medlidende på den hostende spand vi kører i og tænke "det blir da dejligt for dem med en ny", men kommer man i bus - så er man bare en tosse.

Kryds fingre for fredag. Jeg vil virkelig gerne have den ene af dem. Jeg har også fundet en terassedør i Hvidovre og et kæmpestort skrivebord i Vallensbæk og hvordan skal jeg ellers få det fragtet hjem - hvis jeg ikk har en øse?
"Ahrmen man kan få mange gange 3 x 34 for halvfjerds-tusind" kan jeg høre nogle af jer sige.

Suzy Q
- så ti dog stille.

19 februar 2007

Suzy siger: iBook TOT

Jeg ville virkelig have skrevet en meget vigtig post om biler i dag, ja, eller måske endda i går aftes. Men så skete der dét, at jeg lige havde downloadet nogle store filer til min trofaste iBook, og så skulle min mand lige have dem over på sin macbook.

Hvorefter han tager et firewire-kabel fra sin store, sorte, brovtne macbook og høvler det lige ind i min forsvarsløse lille, hvide, delikate iBook; genstarter hende og holder T nede og så er hun pludselig en forsvarsløs ekstern harddisc på hans macbook's skrivebord. Brutalt penetrerer han hendes nydelige fil-system (mens jeg rystet ser på) og får slæbt de ønskede filer over til sig selv. Det var hårdt at være vidne til. Jeg noterede mig tavst alt hvad han gjorde, og blandede mig og fik selv lov at være med. Hellere mig, end en anden.

Da han har taget hvad han kom efter, spytter han iBook-ikonet på hans skrivebord ud i skraldespanden og ejecter koldt og kynisk mit kæreste eje. Misbrugt og mulat.
"Hvad gør jeg nu med iBook'en"? siger jeg - der står sådan et ukendt, orange, og meget radioaktivt udseende ikon og blinker på min iBook's skærm. "Du slukker den bare" siger han. Typisk mænd. Jeg er sikker på at det var her man skulle have kælet lidt med hende.
Jeg trykker bekymret på powerknappen og iBooken udstøder en dybt, elektronisk sjæle-suk - og slukker. På en meget definitiv måde.

Og kan ikke starte igen. Nej. Heller ikke efter 10 forsøg med alverdens tricks. Holder X nede og starter igen. Holder S nede og starter igen. Sletter PRAM og starter igen. Holder ALT nede og starter igen, men kan ikke rigtigt få lov at vælge OSX-disken til at starte på. Vælger videre-pilen og straks crasher den igen. Uanset hvad jeg gør er resultatet det samme: startlyd * DUNGGG*, så mistænkeligt stille fra HD'en og så.. flash, lysegrå skærm og en fejlmeddelelse skrevet med en font fra 1989 "You need to restart your computer". DUH!

Nej jeg har ikke system-cd'en. Den er bare væk. Jo, måske kan jeg finde den gamle, oprindelige, men jeg har opdateret styresystem siden køb, og den disk har jeg ikke.

Så der er vist ingen vej udenom indlevering til RED MIG RED MIG REEEEEED MIIIIIIIG!!!

Suzy Q
- så nu skriver jeg på mandens netop aflagte TUDSEgamle PowerBook. *Hånligt FNYS* Nå, men det var jo meget heldigt at der var noget at låne.

15 februar 2007

Suzy siger: Indkøbsseddel / to do

Så sms'ede min mand - aka "El SugarToosh" - på vej hjem fra arbejde i går:

"Jeg køber lidt ind på vejen hjem. Er der noget jeg skal ha med? Hvad mangler vi?"

Så svarede jeg:

"Et andebryst til i aften.
Og: en bil (gerne en Suzuki Grand Vitara med automatgear), et køkken fra IKEA (perfekt målt op), isolering til loftet over stuen, et klædeskab til 2 personer, en havedør der åbner udad, cement til støbning af et gulv, 6 meter isokern til skorstenen, en elektriker, et møbel til musikanlægget, byggematerialer til at lave facaden med (1/2 rummeter mørtel og vel omkring en 100 brædder på 2,5 m.), et skrivebord, en skrivebordsstol, en ny computer OG 28 timer i døgnet."

Jeg havde siddet hele dagen og forsøgt at læse. Læse til studiet, ikk!? Eeejjjj.. jeg er bagud, manner. Og hver eneste gang jeg forsøgte at få fat i en linie fra den åh-så-kloge-og-dybsindige-tekst, så viste det sig at siden var belagt med teflon, så mine stakkels øjne (og inde bag ved dem: min stakkels hjerne) gled af, uanset hvor mange gange jeg prøvede igen, uanset hvor meget jeg hev bjergbestiger-udstyret frem og hakkede mig op ad tekstens bjerg, nogle gange ét ord ad gangen, med sømbeslåede støvler, syle, søm og ishakker og sågar livliner (i form af en neonfarvet markør til at vise mig hvor jeg var nået til, efter at jeg 20 gange havde mistet orienteringen og var begyndt et forkert sted) - så gik det bare ikke.

Så rejste jeg mig og slukkede radioen. Så skulle jeg tisse. Så var der koldt og jeg måtte lige hente en trøje. Så kom jeg til at ryge en smøg og blev dårlig af den, fordi det var alt for tidligt på dagen at begynde at ryge. Så hentede jeg en varm kop te. Så lagde jeg vasketøj sammen. Så surfede jeg på æ net. Jeg kan altså ikke administrere at have internetadgang når jeg skal læse. Jeg går i total stener-autist-mode: Hvad er det lige jeg tror der er sket på en hjemmeside i løbet af de TI sekunder der gået, siden jeg SIDST tjekkede den!?!?

Og hele tiden slæbte jeg mig tilbage til bogen: Hvor var det nu jeg kom fra? Åh ja, det var jo hér.. Og hvad er gået forud? Ingen ide. PIS!

Og hele tiden kværner det inden i hovedet, alt dét som jeg IKKE får gjort. Såsom at købe en bil. Og når håndværkerne nu snart kommer for at lave køkken, ville det så ikke være meget praktisk at have et køkken, de kunne sætte op? Og min arbejdsplads... Jeg MÅ have et ordentligt skrivebord. Som det er nu er mit bord for højt og min stol (alm. spisestol) for lav og det har resulteret i en vanvittig smerte i venstre skulder+nakke, der bare ikke vil gå væk. Så: ny skrivebordsstol er også påkrævet.

Og så videre, ikk? I fornemmer lissom hvor det bærer henad. Og min mand.. ork, ORK: han mener at der er maaaassser af tid. Ork, ORK, sådan et køkken, det kommer flyvende ind ad vinduet af sig selv. "Vi tar da bare ud i IKEA igen" siger han. Så er dét problem løst! Lige indtil jeg sjasker ham i ansigtet med virkeligheden og siger: "Hvornår?" så falder hele hans plan på gulvet igen. Men vi er jo nødt til at starte med at skaffe en BIL, for hvordan skal vi ellers få fragtet alle de andre ting hjem!? Bil = penge = flere lån i banken + forsikring + vægtafgift + afgift for dit-og-dat = HJERTESTOP!

Ja faktisk, så sad jeg nok og blev en anelse hysterisk. Jeg sad simpelthen og hidsede mig selv riiiigtig grundigt op over ALT det, jeg ikke lavede, og hvor uangribelige alle mine problemer var. Uløselige! Overmenneskelige! Hvorfor er der ingen der underviser i VoksenLiv mens man vokser op!? Hvorfor skal man ustandseligt stå som et inkompetent FÆ og ikke aaaane hvor man skal gribe an eller tage fat? *HYL*

* Lyd af nøgle i dør *

Han kom hjem med et andebryst og en rose til mig og 3 såkaldt hjemmelavede flødeboller, som han ved jeg elsker.
"Jeg er jo fed og må jo ikke få slik!" drille-beklagede jeg mig.
"Ahhrr men I DAG må du godt" sagde han. "Det er en kærlighedsgave!"
"HA!" - (så nem er jeg ikke) - "Det er et led i din udspekulerede plan om at fede mig yderligere op, så jeg ikke render nogen steder."
Jeg tolkede hans nervøse "HAHAHA" som en slags indrømmelse.

Alligevel indbragte hans snedige plan ham en haglbyge af nøsser.
Utroligt.. han snor mig bare om sin lillefinger, synes jeg.

Suzy Q
- .. og så skal tapetet hives af i mit kontor, og der skal laves rigtig el, altså fræses ind i væggen, og så skal der spartles og sættes filt op, og males gråt på to af væggene, nej vent: kun een. Og resten af karmen, den mangler stadig! og vi har boet her i 2 år! og hvad for nogle fliser skal der være i køkkenet? det går jo ikke med hvide, hvis køkkenet også skal være hvidt - og hvordan skal vi stive den dér væg af, som vi vælter halvdelen af? Kan man have en smed, en tømrer, en murer og en elektriker taget til fange, som gammeldags slaver, nede i krybekælderen og hele tiden lige ved hånden, indtil det her hus er færdigt? Det er indtil videre den eneste løsning. Og åh. vi skal også have købt en bryggersdør. Der åbner udad. Og så skal vi også...

14 februar 2007

Suzy siger: BlogTjek07

Har du 20 sek, så besvar :) JEG har svaret på alle dem, JEG kom forbi.
Jeg sværger.

Gå til spørgeskema

Suzy Q
- tak fordi du gør det. Du er en snuskelæser.

12 februar 2007

Suzy siger: Omvendt psykologi

Inspireret af Garfield, som jeg syntes var sjov da jeg var ung *host*, er jeg begyndt at praktisere omvendt psykologi - på vorherre.

Vi ved jo alle efterhånden at hans/hendes eneste formål med min eksistens er underholdning ELLER også ER det Murphy's Lov som er den dominerende naturlov, og jeg er den eneste der ikke har fattet det.

Hvorom alting er: I ved hvordan man i samtale nogle gange siger noget meget højt, fordi det ikke er den person man taler til der skal høre det man siger, men fordi man i virkeligheden taler indirekte til en tredje person? Ja.

Så i lørdags da Sukkermåsen og jeg stod på Mozarts Plads og ventede på 3A (og frøs) - og det trak ud - sagde jeg til min mand (på den dér unaturligt høje "jeg-taler-faktisk-ikke-til-dig"-måde: "NÅMEN JEG GÅR LIGE DEROVER PÅ DEN ANDEN SIDE AF VEJEN OG KØBER SMØGER I DEN DER KIOSK. DET KAN JEG LIGE NÅ INDEN BUSSEN KOMMER."

Ingenting.

Så jeg gik halvvejs over vejen. Og gentog: "JAMEN SÅ GÅR JEG DA LIGE OVER EFTER SMØGER".

Og voilà. Mozarts Plads oplyses af forlygter, der lyder et umiskendeligt *wrun-wrun* fra Den Store Gule Fællestaxa, og 3A ankommer som en mis.

Jeg vidste det. Tricket er hermed givet videre.

Suzy Q
- gotcha!

11 februar 2007

Suzy siger: Søndag efter fest

Jeg har det præcis som man nu engang har det, når man dagen før har drukket en øl, en øl mere, en øl mere og en øl mere - og så en GT og en GT mere og så lige en GT til - og så en øl mere og så en øl til at slutte af på.
Og jeg har det også præcis som man har det når man dagen før har røget næsten 20 smøger *hvæææs* og har danset fuldstændigt OVER evne i forhold til såvel alder som fysisk form.

Jeg har det også præcis som man har det, når man har haft det skideskægt og hyggeligt og været til surprise privatkoncert med Turboweekend (Yai! De blir snart en landeplage på den gode måde) lige dér hvor vi sad og spiste fødselsdagsmiddag (!) og fejret en en super-dame blev 30. Det er en god fornemmelse.

Selv om jeg må indrømme at min søde efterbrænder svitses lidt ved tanken om mig selv senere på aftenen: "Hey Sukker, se mig!! Jeg kan danse fuldstændigt som Paula Abdul - jeg sværger! SE! SEEEE!!" *svede * mase * spjætte* sprælle * kaste benet op i hovedhøjde* snurre rundt *

Bagefter så Sukkermanden dog ganske upåvirket ud, men det tog MIG flere minutter at bringe mit tøj i orden igen og køle af foran det åbne vindue og HIVE efter vejret og forsøge at bevare værdigheden. "Nejnej, jeg har det fint!"

Nu har jeg fået burger og cola og jeg er ved at være menneske igen. I morgen er det mandag, og så danser jeg bestemt ikke nogen steder.

Suzy
- straight up now tell me

09 februar 2007

Suzy siger: Eagles of Death Metal

Nå, det hjalp dælme på humøret at komme ud til lidt rock. Landede i Vega ved 21-tiden, slænget havde en hel række oppe på balkonen, fadbamserne var kolde og opvarmningsbandet var elendigt. Dårligt-syngende lårkort rottehale-pige på bas, heavy-trommer og blues-guitar og get this: Hånddukker på scenen. Arj, så stopper det altså!

Men så kom Eagles på! Det var fandme dejligt :) Mand, hvor er det svært at undgå at falde pladask for red-neck/Elvis-klon/rockabilly-forsangeren Jesse. Der blev rocket, der blev rullet, der blev spjættet med benene og der blev friseret hår og overskæg med kam-der-kastes-ud-til-publikum. Der blev tørret sved af og rettet på Ray-Ban'en. Og så blev der spillet guitar. Altså, vi var helt oppe i det røde felt af begejstring. "Can I get an Amen?" spurgte Jesse fra scenen.
"AMEN" vrælede hele Vega, så taget var ved at lette.

Efter koncerten blev vi inviteret back-stage, men Sukkermåsen og jeg var så super trætte, at vi måtte sive efter 5 minutter. Så gamle er VI :-/

Jeg var virkelig træt i morges. Men glad.

Suzy Q
- rock hjælper altid lidt.

08 februar 2007

Suzy siger: Nøj hvor er det hverdag igen..

Jeg har været helt nede og skrawe snotten hen over asfalten, sårn i overført betydning og sjælelig forstand, men heldigvis er årsagen vist ikke så alvorlig: Måske er jeg bare IKKE klar til at vende tilbage fra ferie.

I aften kan det være at det trøster lidt med en ordentlig omgang rock i Vega. Eagles of Death Metal spiller ikke dødsmetal, men godt nok solid rock. De er fremragende live! Jeg så dem som opvarmning til QTSA sidste år (?) også i Vega og charmen osede ud fra scenen. Jublen ville ingen ende tage, da den kvindelige trommeslager fik selskab af Josh Hommes på et ekstra sæt tønder. Jeg håber de gør det samme i aften.

Suzy Q
- 1-2-3-4 spil!

06 februar 2007

Suzy siger: Mærkedag

Ja, i dag har vi så haft forældrene til brunch. Og i aften skal vi ud at spise.

"Hvad er det fornen høj cigarføring I har hjemme hos jer?" kan jeg høre jer spørge. "Først ferie i udlandet, og så gæstebud og så ud og spise med kniv og gaffel!"

Jeg skulle lige til at fortælle jer det, da I afbrød.

I dag er det tolv-et-halvt-år siden


... at Sukkermåsen gjorde en ærlig kvinde ud af mig.
(Ikke at det hjalp noget.)

Det var over 30 grader varmt, men alligevel skulle han have sine custom made Lederhosen på og stor landevejsrøver-skjorte. Mand hvor vi svedte. Og mig i selvtegnede gevandter. Selv som pur-ung var jeg besværlig med beklædningen. Og vi ville ikke have stofservietter, selvom vores mødre prøvede at tvinge os, og vi fik bare en buffet fra slagteren og en dj der kunne spille dansehits fra 70'erne og 80'erne og så blev alle vennerne kørt hjem til gården på en vogn trukket af fars traktor kl. et-eller-andet om natten. De ville ikke holde op med at feste, og brudeparret (det var så os) var kørt for længst. Det var skideskægt. Vi dansede som vilde dyr, så kro-fatter måtte ned i kælderen for at tjekke, om de svajende gulvbrædder kunne holde.

Utroligt at der er gået så mange år - og vi er bare som nat og dag.

Han er høj og tynd. Jeg er lav og bred.
Han er til krop. Jeg er til sjæl.
Han er til sødt. Jeg er til salt.
Han er A og jeg er B.
Han er langsom, jeg er hurtig.
Han har altid kolde hænder, jeg har altid meget varme.
Han er til hav og har saltvand i blodet; jeg har halm i træskoene og blir søsyg mellem århus og kalundborg.
Hans sind er lidt for lyst og let og glad; mit er lidt for tungt og mørkt og trægt.
Han rejser ubesværet overalt i verden og er nysgerrig på alle bygninger og veje; jeg bliver stresset bare vi skal til Hundested - hvor er dét!? - mit hjem er mit slot.
Han driver mig til vanvid med sine huskelapper allevegne, når han glemmer alting alligevel - jeg driver ham til vanvid, med bunker af tøj på gulve, stole, senge osv - og intet af det er godt nok til at gå i.
Han starter ved begyndelsen og nørkler i een uendelighed - det tar tid, men det blir gjort grundigt. Jeg svinger samuraisværet og skærer igennem - det går stærkt, men der ryger et par lemmer i ny og næ.

Han husker alle årstal og årsager og ansigter; jeg husker alle lyde, navne og telefonnumre.

Engang overværede vi et indbrud, og da vi bagefter skulle beskrive hvad vi havde set, var vores forklaringer så forskellige, at kriminalassistenten til sidst mistede tålmodigheden og udbrød: "Kan vi blive enige om, at I så to mænd!?" Det kunne vi, med nød og næppe.

Enige bliver vi næsten aldrig - kun når vi ligger under dynerne og skrald-griner og mener at resten af verden kan rende og hoppe, bare vi har hinanden.

Jeg skriver kontrakt for et år mere.

Suzy Q
- Mrs. Sukkermås.

05 februar 2007

Suzy siger: Der findes ingen dumme spørgsmål (ahhhrr???)

Scene: Flere dage siden på matriklen.

Vores åbne kufferter ligger ramt af håndgranater og eksploderet ud over hele stuen, mens vi tålmodigt forsøger at pakke ud og få alt ind i skabene igen - hvor det kom fra.

Overrasket fisker Sukkermåsen en minimal og kækt grøn g-strengs-truss' op af sin kuffert, holder den op mellem tommel og pege, studerer den nærsynet og siger til mig: "Er det dine?"

Er det mine?

Min hjerne oversvømmes af muligheder for at cracke jokes ("Nej skat, de grønne er da dine"), men der er så mange at de tramper hinanden ihjel ved udgangen og ingen overlever - og så vælter det også ind med en tsunami af tanker omkring hvad havde han forestillet sig, hvis det IKKE var mine!? At .. HVAD!?
Fremmede havde tabt deres trusser ned i hans kuffert?
At de Amerikanske toldere bare er nogle spøgefulge?
At de Amerikanske hotelstuepiger gi'r den gas på værelserne mellem 12 og 13?
At det i virkeligheden var en anden persons kuffert han stod og rodede i, og alle de ting, der indtil videre havde været identificerbare som hans, bare var tilfældige fund?
At de i virkeligheden var hans egne, men at han bare ikke lige kunne genkende dem?

Mens alle disse tanker har oversvømmet min hjerne, har mit ansigt stået og gloet vantro og skeptisk på min mand. Han forventer et svar, og det lykkes mig at udsige et tomt "Ja".

Men nu melder der sig nye spørgsmål på banen, for jeg havde dem slet ikke med til USA. Det er nogle underbenklæder, som engang fulgte med en BH, og jeg har aldrig brugt dem, men alligevel beholdt dem i et desperat håb om, at Skaberen alligevel én eller anden dag svinger tryllestaven og lader mig få en påklædelig krop og rende rundt i. Når den dag kommer skal de grønne da på! (men ikke før, tro mig).

Hov nu husker jeg det! Det var jo fordi jeg havde taget en favnfuld underbenklæder med op i stuen for at pakke, (jeg er dårlig til at pakke) og havde pakket nogen af dem. Da de Håbefuldt (men ikke brugbare) Grønne dukkede op af stakken - de er meget MEGET elastiske - skød jeg dem af kedsomhed af sted som en kæmpe køkken-elastik efter min pakkende ægtemand. Da han ikke lod sig anfægte samlede jeg Die Grünes op igen, og i et snup-taw trak jeg dem ned over hovedet på selvsamme Agtværdigt Pakkende Ægtemand, så de nu sad som en meget hullet og aparte hip-hop-hovedbeklædning på hans blonde top. "Du har hul i badehætten" prøvede jeg frækt og skreg af grin.

Heller ikke dette reagerede han på. Han pakkede bare tålmodigt videre. Og det så jo fuldstændigt latterligt ud, med det dér på hovedet! Så efter 3 minutter var jeg træt af at se på dét, og så snuppede jeg dem af ham igen, og elastik-skød lidt mere *SWONG* bare sårn, for min egen skyld.

Det må så være på denne måde at de er havnet i hans kuffert, hvori de så har smuglet sig med en tur over Atlanten og rundt i Florida og tilbage igen, uden nogen har opdaget dem.*
Hvem sagde distræt?

Mænd! Tsk-tsk...


Suzy Q
- *SWONG*

*Men åh hvor kan man dog håbe på, at tolderne har haft hans kuffert åben, ikke?