31 januar 2007

Suzy siger: Sidste ord om Miami

Miami blev grundlagt af Julia Tuttle. Jahh. En kvinde. Hun kom fra Cleveland Ohio med hest og vogn og fik 600 acres gratis og var den første der fik den ide, at vintertrætte nordboere kunne overvintre i det solbeskinnede Florida. Og med tiden fik hun Flaggler til at forlænge jernbanen helt ned til syd-Florida, og så var vejen lissom banet.

Min ferie er slut og det var fantastiske 14 dage. Jeg så The Deering Estate, hvor der lå 4 manatees (søkøer) og flød rundt i fjorden. Jeg var i Miami Seaquarium
og så den rigtige Flipper (een af dem *host*) og den vildt, vildt imponerende spækhugger lave vandede tricks. Blandt andet fik de den til at slå med halen, så der væltede 200 liter vand ud over dem, der nidkært havde taget de bedste pladser - første række, midtfor. Dyngvåde.

Vi besøgte også en alligatorfarm ude i Everglades-sumpene (klik på "alligator feeding"), hvor de fodrede 'dillerne med hvide rotter *aaad* og Sukkermåsen meldte sig frivilligt til at stikke hånden ned i posen til en sprællevende slange *aaad* og hvor vi tog en sejltur i en af deres smarte air-boats (med flymotor) og kaptajnen lavede håndbremsevendinger på vandet for vores skyld * wrun wrun splash*!

En dag hvor det regnede var vi inde og se BODIES - THE EXHIBITION og den forfølger mig stadig. Mennesker i skiver... Jeg følte mig reduceret til en skank hos slagteren da jeg gik. Selvom jeg må indrømme at det var spændende at se hvordan en milt så ud - sådan rigtigt - og selvom kroppen er en uendeligt kompliceret kødmaskine... Så er det bare ikke nok for mig. Hvis jeg døde, var der jo ingen der kunne se på mig, at jeg var Suzy. Suzy er den levende mig, noget der bor inde i kroppen, men kroppen er bestemt ikke mig. Slet ikke. Jeg skrev i deres gæstebog: "This explains some of the "how", but still nothing of the "why", which is of real interest to me."

Så var vi i Key West. Køreturen derned og hjem var fuldstændig fantastisk.
Man kører over alle Key'erne, den ene mere paradisisk end den anden. Og ender så på Key West, der er en slags Christiania på Champagne, dyrt og super flippet, fest døgnet rundt - absolut. Der gik høns på gaden, efterkommere af Cubanernes gamle kamp-haner, der pludselig blev forbudt og siden bare efterladt. Nu har øen en fastansat hønsefanger, der holder bestanden i ave. Hemingways hus. Det sydligste punkt i USA. Key Lime Pie *mmmm*. Vi boede i The Chelsea House. Og så mødte jeg en hund der altid brugte wrap-around solbriller, når den kørte med i sin ejers hunde-dyre James-Bond-BMW, som jeg fik lov at sidde i, mens øjeblikket blev foreviget.


Men det bedste var alligevel vores faste holdepunkt, The Ocean Five, på Ocean Drive, South Beach, Miami. South Beach er en by og en ø for sig selv udenfor Miami, med egen styring, eget uddannelsessystem, eget politi (med surfer-skrift-font på politibilerne :D ) og det hele. Ocean Drive er, som navnet antyder, strandvejen, og det er simpelthen det mest flashy sted jeg endnu har set. Alle ser bare skidegodt ud når de er sårn lidt solbrændte og har kulørte gevandter på. Og bilerne... Hold da kæft. Bilerne cruiser op og ned ad Ocean Drive hver aften, i sneglefart kører der stretch-limo'er,
kæmpe trucks, Rolls Roycer, Hummere, og get this: Stretch-Hummere!!! Så kunne man sidde der på Avalon's terrasse og spise en yellow-tailed snapper og kigge på biler og ældre herrer i cowboyhatte med hele 3 nedringede blondiner på armen. Lykken var, da de satte sig lige ved siden af, så vi også kunne høre hvad de sagde. Vi spiste i andægtig stilhed med ører så store som parabolskåle, og rullede senere rundt på hotelsengen af grin.

Og så var der jo kun 400 meter til stranden, hvor vi slangede os, og hvor jeg SLET IKKE læste een linie af mine lektier. Og skolen starter endda allerede igen på fredag. Men altså. Jeg gjorde det bare ikke. Jeg havde travlt med at rette på min hat, og spekulere over hvor Yvonne-smart Regitze mon ville synes jeg var.


Tak for en pragtfuld ferie, fuld af eventyrlige oplevelser. Nu starter arbejdet igen i morgen. Og skolen på fredag. Jeg må indrømme, at det er lidt svært at komme igang igen. Men det har også været god inspiration til, at finde mod til at ændre hverdagen, så den bliver ligeså spændende som en dejlig ferie. Livet leves trods alt hele året rundt.

Suzy Q
- South Beach is a state of mind.

30 januar 2007

Suzy siger: Tørstig

Efter 14 dage i Florida, hvor der kommer lunkent klorvand ud af hanerne, og man derfor drikker blødt, blegt købevand, er det en sand fornøjelse at komme hjem til Danmark og åbne for hanen og bare bælle stenhårdt, iskoldt vand, der smager af jern. Sådan skal vand fa'me smage.

Det var mærkeligt, for jeg drak næsten ingenting på ferien; altså, jojo, de dersens Mojitos og hvidvin til maden og sådan, og også det dér købevand, men slet ikke de mængder jeg plejer. Af hverken det ene eller det andet. Altså, når der pludselig er varmt, så bliver man jo stangstiv af to glas hvidvin og det lægger en naturlig dæmper på udskejelserne.

Jeg elsker vand og at drikke. Da jeg var lille havde min far altid to fedekalve henover sommeren, der gik på et stykke græs hvor de ikke havde naturlig adgang til vand, så hver dag når Far kom hjem fra arbejde, fyldte vi to store junger med iskoldt vand fra egen boring, og udførte ritualet "ned- og- vande- kalvene". Så stod jeg og/eller min bror bagpå traktorens lille bagsmæk sammen med vand-jungerne, mens traktoren larmende rullede forsigtigt af sted med sin våde og tunge last, og ankommet til kalvene tog min far, med sine svulmende smedearme, de tunge vandjunger, og tømte dem i kalvenes balje.

Alt det vand. Nogle gange når kalvene ikke lige hang ud ved vandbaljen, blev jeg så frygteligt tørstig af at se alt det vand. Så stak jeg simpelthen hele hovedet ned i baljen og sugede vand ind. Ferskvand. Læskende.

Nogle gange når jeg er rigtig rigtig tørstig, så drømmer jeg at jeg svømmer i koldt, ferskvand med åben mund, og at vandet skyller igennem mig. Så vågner jeg som regel fuldstændigt pergament-tør i piben og render ud på lokummet og slubrer vand under hanen som en gal.

I går landede i Kbhs lufthavn kl 13, kom hjem og gloede lidt på posten, sov et par timer, stod op og gik ud til pladeudgivelses-koncert-og-fest (The Royal Highness, "La Mancha", go and get it!) - og drak. Jeg drak vand som en fisk inden vi tog af sted, og jeg havde så en af de aftener, hvor alt bare røg i kloaken og lige ned i løgneren. Tiger-øl, Sol, Små Kolde (tak Mads!), og Suzy straffede selskabet med Fernet Branca'er, som jeg dog undgik at drikke selv. Men så fik jeg jo en Nordsøolie i stedet for. Gluk-gluk-gluk, lige til kl. 3-4-ish.

Så vågnede jeg her ved 8-tiden var var noget så forskækkeligt tørstig. Her i huset har vi et udtryk der hedder "tørstig som en psykopat", og dét var jeg i morges! Det betyder ikke alene at man er mund-tørstig, men også hals-tørstig og MERE tørstig end dét. Det betyder at man er så tørstig, at maven slet ikke kan rumme alt det vand der skal til, for at tilfredsstille tørsten. SÅ tørsig bliver jeg engang i mellem - så man er klar til at trutte i en vandrotte og patte på en død høne og gøre hvad som helst, og stadig er man tørstig. Det var situationen her for en god time siden.

Først troede jeg at det kunne klares med at jeg lappede vand under den rendende hane i badeværelset, men det var slet-slet ikke nok. Så i slåbrok har jeg nu spist en sodavands-is (dem har jeg jo nogen af i fryseren, efter fadæsen med Hjem-is-manden) så hurtigt, at min mund blev helt bedøvet af kulde og læske. Og så har jeg bællet to halve liter vand, den sidste mens jeg skrev disse vandede ord. Og nu er jeg nået dertil, hvor mavsen skvulper når jeg bevæger mig, og stadig er jeg tørstig; men det begynder at hjælpe på det.

Suzy Q
- og når jeg kigger på fisk, bliver jeg sulten. Så I får lige denne her MEGA-fisk som jeg stod og flirtede med og savlede over i en halv time i Miami Seaquarium. Den var så stor.. jeg sværger, jeg kunne have haft to knyttede næver i gabet på den. Sikke nogle filetter der kunne komme ud af det ;)

Og gå så ud og tag et glas vand.

27 januar 2007

Suzy siger: All good things...*piv*

Ahhhrr mand. Jeg gider ikk tage hjem!

Vi tog altsaa ikke til Bahamas paa noget mini-cruise. Det lyder maaske umiddelbart idiotisk at vaelge en tur til Bahamas fra, men naar noget er saa fedt, at man vaelger det til i stedet for, ja, saa er tilstandene altsaa ikke saa daarlige, vel?

Det var Miami der gjorde det. Hold kaeft hvor er her fedt! I dag er vores sidste dag, og i formiddags tog vi lige en Duck Tour - hahahaha jeg har sjaeldent proevet noget saa fjollet, og skideskaegt. Guiden var en knastoer kanalje af en Englaender, saamaend, der havde slaaet sig ned i The Capital of Partying. Bagefter stod jeg af baaden og gik direkte i en forretning hvor jeg koebte to par totalt for meget solbriller, en guld-haandtaske og en t-shirt med paaskriften "drama queen". Kombineret med min kaempestore, bredskyggede hat kan jeg kun sige: Joan Collins, step aside, her kommer Suzy Q. Jeg var meget tilfreds.

Saa droenede vi paa stranden, men der var altsaa lige overskyet nok i dag. Vi har spist paa fantastiske steder naermest hver aften - og jeg er nu officielt endnu tykkere :S selv min hoeje tynde Sukkermand maatte kigge ned ad sig selv og konstatere, at han havde faaet en lille bule... i t-shirten :D og i gaar aftes spiste vi suuuperlaekker asiastisk med hans bukseknap knappet op - fra starten af. Det lyder kinky, men det var det ikke. Sjovt dog LOL. Hans foerste delle.

I skrigende stund er klokken saarn 17-agtigt, og nu er det tid at gaa paa vaerelset og slappe lidt af, tage en dusch og saa - oh livet er haardt - vaelge en restaurant til Den Sidste Aften i Miami. Vi har nok allerede fundet den - hvis de har plads vil vi gerne paa 510 Ocean. Jeg kan ikke selv komme til at se sitet for der er ikke flash her paa hotellets computer, men jer med flash kan vel nok. Jeg har jo ogsaa set stedet i virkeligheden, saa det maa jo vaere godt nok hehehehe.

Ellers er alle jo ved at gaa TOTALT amok over NFL Superbowl, der skal foregaa her i Miami naeste weekend. Her paa Ocean Drive har alle tv-stationerne sat kaempe midlertidige studier op, saa de kan varme op hele ugen. Alle siger det bliver fuldstaendig vildt naeste weekend. Jeg kan slet ikke forestille at det kan blive vildere end det er. At gaa ned ad Ocean Drive om aftenen er totalt Las Vegas - fuld knald paa alle steder, ikke mindst Mangoes (drag queens) og Wet Willies, der har en drink der hedder "call me a cab" og det er der saa en grund til :)

Naa... Der staar folk i koe bag mig. Jeg ville oenske at jeg kunne poste billeder herfra, men det maa vente, for Sukkermaasens splinternye MacBook har slettet sig selv i flyet paa vej herover. Ja, det er noget hoe. Men det er nok det sidste vi taenker paa lige nu. Foran venter en flyvetur paa en 15 timer. Men foerst - bad og mad og Mohito. Jatak.

Suzy Q
- totalt afslappet. Totalt.

24 januar 2007

Suzy siger: Key West - nu med snot

Ahrmen for fanden da. Saa koerte vi til Key West loerdag og det var bare en FED tur! Totalt godt vejr, toppen nede paa vores store fede Chrysler Sebring convertible automatic og vi koerte forbi en masse sights paa vejen, og spise autentisk elendig mad fra tankstationer og den slags. Aftensmad fik vi paa en Wendy's paa Key Marathon i baellerravende moerke og vi var totalt traette. Men vi bed taenderne sammen og koerte de sidste 70 miles og ankom til Key West fuldstandigt udmattede - og fandt et sted at sove paa noget der hedder Paradise Inn. Det er et superfint vaerelse, MEN kun een madras. Det er jeg altsaa ikke vant til! Hver gang Sukkermaasen trak vejret, bouncede jeg en halv meter - saa jeg fik ikke lukket et oeje, og da morgenen oprandt havde jeg raget en ordetlig forkoelelse til mig. Men vi skiftede hotel saa vi kunne faa et rum med hver sin madras og det hjalp da :)

Jeg har saa vaeret syg siden soendag her i Key West, det er bare SAA irriterende. Jeg er en haengt kat naar vi er ude at spise om aftenen og bevares, ja, vi har da set Hemingways hus, og sejlet i baad med glasbund og set koralrev og ligget ved poolen og faaet en lille smule mojito.. men det er altsaa ikke det samme naar man har en kaempe snot-glasklokke om hovedet og ikke faar sovet om natten.

Der er sindsssygt god shopping her i KW, det kan selv en shoppe-hader som jeg se! Saa nu er vi chekket ud af hotellet, og nu gaar vi ud og koeber lidt halleoj, og saa koerer vi nordpaa "hjem" til Miami igen! Det er en smuk dag, hoej sol, vel omkring 25+ grader og jeg har koebt en hvid hat med en kaempe skygge :)

Suzy Q
- kom saa helbred, du kan godt.

20 januar 2007

Suzy siger: Going Native in Miami

I er vel allesammen ogsaa meget lettede over at hoere, at jeg huskede at pakke MASSER af lange uldne knaestroemper.

Men igen: Jeg har ikke faaet brugt meget af det kluns jeg havde med i kufferten. EJHELLER har jeg koebt noget. Det er nu officielt, at jeg er tyk. Jeg kunne ikke passe en trevl fra GAP, ikke en skid. Totalt nedslaaet saa jeg min lange, tynde Sukkermaas af en mand, koebe ind af hjertens lyst. Og ja, jeg proevede, men jeg kunne altsaa ikke passe NOGET af det.

Til gengaeld har jeg koebt mit livs foerst par klip-klappere. Ja, I hoerte rigtigt. "You'll be a much happier woman" sagde manden i surfer-forretningen til mig. " I know" svarede jeg lakonisk, med foedderne svoebt i toiletpapir, fordi taerne havde gnavet hinanden i stykker i mine hoeje, Europaeiske jeg-skal-varer-smart-sandaler.

Der er comedy-festival her i byen! Roseanne Barr gav et stand-up show, og vi koebte billetter. Sukkermaasen skreg og flaaede sig af grin, hulkede og toerrede taarene vaek. Jeg er jo lidt mere reserveret, men jeg overgav mig fuldstaendigt. Og mere til, da hun sluttede showet af med at slaa fast, at der ikke er noget at vaere bange for - for nogen. Og saa smed hun kjolen og dansede paa scenen i sit undertoej. HAHAHAHA og det var sgu meget elegant og smagsfuldt. Jeg ved det lyder underligt, men sandt, det er det.

I dag tog vi lejebilen - en convertible et-eller-andet - og koerte ind paa fastlandet til Seaquarium og saa delfin og spaekhugger-show. WOW. Vildt. Bagefter hang vi ud i Coconut Grove og det var der jeg koebte flip-flops og faldt i snak med Paul der ejer forretningen, og hele tiden sagde "Mmm-kay" fuldstaendigt som i Simpsons.

Og naaja, saa er jeg da ved at faa en tan-line.

Life is sweet og i morgen koerer vi sydpaa til Key West. Mon ikke det bliver mindst lige saa sweet.

Suzy Q
- nu uden jakkesaet, og MED klip-klappere.

17 januar 2007

Suzy siger: Solskoldet

Hallo venner!
Jeg er i Miami! Paa South Beach! Det er for sindssygt!

Efter en rimeligt svedig flyvetur, hvor det viste sig at vores rejsearrangoer havde lavet en plan om at skifte fly i Atlanta paa 1 time, der ikke kunne lade sig goere i virkeligheden (og det er jo bekendt her de fleste opholder sig), naaede vi via rent HELD frem til Ocean Five kl 2 nat i mandags - klokken var saa kun 20-21stykker her.

Sukkermaasen skulle straks have noget i skrutten, og Suzy sku ha en smoeg og en drink. Vi gik ned paa den lokale burger-snask, hvor jeg bestilte en Mojito. Mine oejne var ved at rulle ud af hovedet paa mig da den ankom: Et oversized V-formet martini-glas med lang stilk i saadan noget haandlavet glas, med cirka en halv liter Mojito i. "Is this a regular sized Mojito?" spurgte jeg vantro. "Yes, this is just how we make them" sagde hun, og saa var jeg solgt til Miami.

I gaar laa vi paa stranden og blev begge skoldede paa udvalgte pletter (og plakatfulde af to glas hvidvin om aftenen) og jeg har pakket helt ad helvede til. Tonsvis af langaermede sorte gevandter. Det er da godt man har to sorte jakkesaet til at ligge og fylde i kufferten, naar det er saa varmt og fugtigt at det driver ned ad een, og alle vader rundt i sneakers og hawaiiskjorter. Hold kaeft, Suzy din klovn. Jeg taenker faktisk paa at gaa paa posthuset og faa sendt noget af mit vintertoej hjem igen, og saa koebe noget lokalt kluns her.

I morgen henter vi vores lejebil og saa koerer vi sydpaa. Maaske til noget der hedder Coconut Beach Resort i Key West. Men vi ved ikke noget endnu - og det er jeg rigtig daarlig til. Jeg vil vide ALT! Og nu skal jeg ud og kigge paa gadgets. Og haandkoebsmedicin. Hehe.

Suzy Q
- Jeres Tante Rejsende Mac

12 januar 2007

Suzy siger: Verdens Sjoveste Kvinde

HEP-HEY!

To stks eksamensopgaver afleveret, ikke allerhelvedes dårligt gået, hva? :)

Kan nu ENDELIG komme til at glæde mig til min ferie, jeg skal slange mig på stranden, jeg skal slubre neonfarvede drinks, jeg skal læse gode bøger, jeg skal, skal..... ALT muligt. Starter med at gå på www.dmi.dk for at tjekke HVOR varmt der egentlig er i Miami.




Behøver jeg at sige, at vi ankommer mandag aften? Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Den eneste hensigt Gud har med min lille kiksede eksistens er REN UNDERHOLNING. Jeg er, udefra betragtet, vel at mærke, og ufrivilligt, sjovere end Mette Lisby og Hella Joof tilsammen.

Murphy's Law hersker i mit liv, så det kunne være at jeg skulle til at optræde med det offentligt, så kunne det da være, at man kunne tjene en skilling.

Suzy Q
- Queen of Comedy.

ps: *snift* i al hemmelighed havde jeg glædet mig sådan...

10 januar 2007

Suzy siger: Kuglen i hullet.

Hele hovedet oppe i rumpetten på 25 spørgeskemaer og den dertil hørende opgave der SKAL være færdig til fredag. Een ting er Excel, (som jeg ikke, læs: slet ikke behersker). En anden ting er begrebet statistik, som jeg nu har tænkt så meget over, at det er helt smeltet og flydt ud i de mest afsidesliggende kringelkroge af min efterhånden tør-vredne hjerne, hvor det har mistet alt mening og livskraft og nu ligger og spreder en desperat stank.

Eller: kan I huske de dér spil man havde, nede i 70'erne: Sådan en lille labyrint-kasse med klart plast-låg, der gik ud på at få kuglen til at rulle frem til hullet - og så ned i? Man vippede og lagde hovedet på skrå og lavede feberredninger og anstrengte sig og holdt tungen lige i munden - og så, når det lykkedes.. *KLONK* kuglen i hullet - kæmpe forløsning. Samling. Fuldendthed. Ahh!

Nåmen sådan er min hjerne lige i øjeblikket. Jeg sidder foran computeren med poterne på tastaturet, tungen i mundvigen, rynkede bryn og vipper desperat med hovedet fra side til side - for at få kuglen i min hjerne gelejdet hen mod målet så det siger *PLING* i mit hoved, hjernen er samlet igen, virker igen og jeg forstår dette her jeg sidder med!!!

Hunde gør det i øvrigt også nogle gange - prøv at iagttage dem: De sidder sårn og lægger hovedet på skrå - først til den ene side, så til den anden. De prøver at få kuglen i hullet, så hjernen virker :D

Det er simpelthen for sindssygt at jeg skal til Miami på mandag. Jeg var på aftenvagt i går sammen med en kollega der lavede præcis den samme tur sidste år i januar. "Dit sviiiiiiin" hylede han efter mig "jeg gider ikk at snakke med dig!! Jeg ved hvad du skal på mandag, og jeg er SÅ MISUNDELIG!" Hehehehe... Fem sekunder senere sad vi så og røg smøger og han deeeeeelte ud af sin erfaring fra sidste år. Neonfarvede drinks og palmer. Skod-moteller som i amerikanske film, med madrasser der hænger på midten, tv der ingen kanaler kan tage og cola-automater udenfor døren. Flotte hoteller, som dét, der altid var med i starten af Miami Vice, sagde han. Jeg kunne ikke huske det. Nå, men det var stort, flot og kulørt. Og så gik man over sådan nogle små broer ind til det, og dér var tjenere med kulørte drinks og et bluesband med en ordentlig Mama på vokal, og altså: Hun sang bare totalt fantastisk. Og når I skal ud i sumpene i Everglades, så skal I bare finde den dér pram med ham hillbillien fra Kentucky - skid på de der store turistbåde med flymotorer.

Hov! STATISTIK! NU! Nåmen så havde sat en af mine venner på Excel-opgaven, og han gik så officielt totalt overboard og mailede tilbage med 16 pivot-tabeller og procentudregninger og fanden og hans pumpestok. Mine øjne rullede bare rundt i hovedet når jeg sad og kiggede på det kæmpe A3-ark jeg havde printet ud, med alle hans tabeller. Jeg mailede tilbage: Tak, men jeg forstår ikke engang dét, du har lavet.

Endnu engang må man sande, at det lønner sig at være sig selv. Ikke imitere. Satse. Gøre noget, som man selv ville have gjort det. Så det lykkedes mig at skære lidt ind til det, som jeg faktisk gerne ville finde frem til - ved hårdt arbejde, knofedt og håndtælling. Og så mundede det ud i en lillebitte tabel med 3 i højden og to på tværs. Værre var det ikke.

Men det var kun halvdelen, og resten er lisså slemt.

Kære Skaber: Gør sådan, at dekka lassar-gissar! Lad forvandlings-kuglen trille liiiige ind til centrum og ramme bulls-eye og jackpot og det hele! Ka-ching!

Suzy Q
-To kirsebær og een BAR i academia's store enarmede.

08 januar 2007

Suzy siger: Gammel mor?

Nåmen så læste jeg i min søndagsavis, at en eller anden kvinde på 67 år i Spanien havde fået et barn ved kunstig befrugtning. Uha-uha, så var snakken allerede igang om, at dét kunne man bare ikke, og der skulle LOVGIVES imod den slags. En øvre grænse for hvor gammel man må være, når man bliver kunstigt befrugtet. Mor er for gammel osv osv osv. Men hey, selv om det måske ikke er optimalt, så se på den lyse side: Mor skal ikke ud og realisere sig selv i et par hotpants på den lokale bar, og I skal begge have moset jeres kartofler.

Men hvis der skal være en øvre grænse for mødreskab, kunne vi så ikke også få en nedre!?

Hvem fanden siger at det er værre at have en gammel mor, der kender sig selv og sine værdier, og har sat sig ud over sig selv, som man så mister efter 15 år - end at blive født ind i et liv til en mor der SELV er et barn, uden styr på sine følelser, kender ikke en skid til værdier, er knap nok opdraget selv -
OG SÅ HAR DU HENDE HÆNGENDE OVER NAKKEN HELE DIT LIV!? Når man er blevet bebrejdet "du tog min ungdom" og "du skulle bare vide hvad jeg har ofret for dig" og "du har altid haft det meeeeeget lettere end mig" og "du er SÅ egoistisk" (yeah? it takes one to know one!) - Så kunne det nok være, at man ønskede sig at damen havde ventet en 40-50 år med at formere sig, så man havde fået et noooget andet mor-forløb.

Og hvis vi skal til at lave lovgivning om hvilken alder man må have i forhold til at blive forælder, kan vi så ikke tage mændene med? hvem siger at det er optimalt at have en tudsegammel far? Eller... hvad siger du? Er der STADIG ikke ligestilling!??! Det var da li-godt...

Suzy Q
- mama mia, here we go again.

ps: Lykkelig bieffekt: Og så ville Kanal 4 have ÉT patetisk emne mindre at lave dårlige programmer om. Ingen unge mødre.
pps: jajajaja, jeg ved godt at det ene er ad naturens vej og det andet er "kunstigt". Ikke desto mindre.

07 januar 2007

Suzy siger: Hvirvelvind

"Nå, har du fået bogen, så?" kan jeg høre jer spørge, med en drillende albue i siden på mig.

Jahhhh-ja. I går. Jeg slog op i den og det var kun halvt så forfærdeligt, som det kunne have været. Dvs. den artikel som jeg troede ville være helt, helt uundværlig til min netop afleverede opgave, den var faktisk slet ikke god nok. Men en anden artikel, desværre.. var fuldstændigt.. essentiel. NÅ - pyt med det! ER afleveret! Kan ikke gøre mere ved det, vel!?!

Jeg blev efter opgave-osteklokke genudsluset i samfundet torsdag og fredag hvor jeg var på arbejde. Det var da også jævnt spændende: I alle pauser rendte jeg rundt og indhentede besvarelser på det spørgeskema som Opgave 2 går ud på, og så blev der også lige forhandlet med min afgående chef og chefschef om fastansættelse; et tilbud der selvfølgelig dukker op nu, hvor jeg lige har fået mit liv til at fungere fint på en anden måde. Jeg venter nu på et udspil. "Hvad forestiller du dig" sagde han. "Masser af fritid og tonsvis af penge" svarede jeg. Jamen det gjorde jeg! Og det er ikke for at starte højt, så der er plads til at prange nedad. Jeg er mere eller mindre en meget WYSIWYG-person i arbejdssammenhænge. Jeg pranger ikke, mit liv er simpelthen for kort til alt det dér strategi og luren på hinanden og BLAH. Men for SAT'N da, hvor er det svært at give slip på sin frihed! Jeg frygter bare virkelig at håndjernene klapper *klang* og så er det slut med Frie Suzy! Det er selvfølgelig noget pjat, men når man har klaret sig selv al-tid, så .. ja. Nu må vi se.

Okay, så det gik torsdag og fredag med. Jeg løb-løb-løb rundt, sovepiller hver nat for at vinde over hedeture og fiskekutter-hjerte der banker i ørene, en influenza-ramt Sukkermås der ringer 18.45 når konen endnu ikke er kommet hjem fra arbejde og siger: "Hvad med mad?" [kunstpause].....

Jeg sagde til ham den anden dag - i går? - "Er det noget jeg har drømt, eller har vi fået en mail fra Mads om at ses?" - jeg kunne simpelthen ikke huske om det var virkelighed eller et fragment af en af de mange kaleidoskopiske drømme der fylder mine sparsomme sovetimer. Den anden nat stak jeg af med en babyelefant, efter at jeg havde set et billede af et elefantfoster på forsiden af Berlingeren, tror jeg.

Og så erkendelsen af den der opgave til på fredag: Nu har jeg fået 20 besvarede spørgeskemaer ind. På hvert skema er der 25 spørgsmål. Hvert spørgsmål har mellem 2 og 5 svarmuligheder.

Og jeg har aldrig brugt et excel-ark i mit liv. Jeg prøvede i torsdags; det gik slet ikke. Jo altså jeg kan jo godt punche resultaterne ind, men skrive formler? Arj. Det kan jeg sgu ikke lige lære på en time. Så må det jo gøres i hånden.

Det bliver en lang søndag.

Suzy Q
- "I'm counting the cattle... one two three four fiiiiive...."

PS - er der ikke noget med at jeg flyver til Miami på mandag? Eller er det også noget jeg har drømt? Det bliver i hvert fald noget med at smide 3 ting i en taske og så af sted. Jeg har ikke forberedt mig een tøddel. Der ER kun 24 timer i døgnet.

Godt nytår, i øvrigt. Også til mit højre næsebor, der åbenbart bare ville med på dette klassiske, beduggede tag-selv nytårsbillede.

03 januar 2007

Suzy siger: Milepæl og hækkeløb

Det var i dag jeg skulle aflevere opgave 1.

Og jeg vidste det. Bestiller bog på nettet, som man SKAL bruge til opgave, får straks mail om, at den er sendt af sted. Så venter man ellers på at PostDanmark skal komme med den. Men det gør de ikke. Man er hjemme d. 28., d. 29. og den 30. december, fordi man er lænket til sin computer, fordi man skriver opgave. Men de kommer ikke. Så er det nytår. Så tænker man "ahrrrr.. så kommer de med bogen d. 2. jan., bare for at gøre det nervepirrende". Men det gør de heller ikke. De kommer bare ikke med den!!! Så skriver man en NØD-konklusion, uden bog, og venter alligevel indtil kl. 10.30 d. 3. jan. før man går ud ad døren, for at aflevere skidtet. Sidste frist i dag. PostDanmark kommer ikke. Og printeren løb tør for blæk 4 sider før mission completed, så man må ud på arbejdspladsen og piratkopiere, så man skal gå. På arbejdspladsen viser det sig, at éns organisationsdiagram, lavet i mac, er fucked fuldstændigt op på PC. Så må man lige "hurtigt" lave et nyt. Så printer man igen. Og SÅ lykkes det!

Så ta'r man til Uni og afleverer lånt bog til læreren, og lånte bøger til det kgl. biblo og ikke mindst (med en lille tanke om, hvor god den kunne havde været, hvis man bare havde haft bogen) afleverer man: opgaven. . Hvorefter min krop, tilsyneladende af udløst spænding, afleverer 2 liter sved i min sweater. Ufff! Så ringer de fra Suzuki og siger at det vil koste 25.000,- + moms forstås, at reparere Suki. Farvel lille bil.

Så ud og bytte julegaver. Nej, nå, I har heller min patroner til min printer her. Godt så. Trøsterkøber nederdel/jakke-sæt i H&M, som jeg egentlig ikke passer særlig godt.

Kommer hjem. Åbner postkassen. Jeg vidste det.

"Vi har forsøgt at aflevere en pakke kl. 10.50, men du var ikke hjemme, så nu kan du selv vade ned og hente den på posthuset".

Kære PostDanmark: Lige nu hader jeg jer mere, end nogensinde før. I SUCKER for vildt. Og hvis jeg får en lortekarakter, så møder jeg op som en frådende Godzilla og jævner jeres hovedkvarter med jorden. Dét ville være god service!

Suzy Q
- så igang med opgave 2