30 december 2007

Suzy siger: Nåja - julen

Ved I hvad - jeg havde en ret skøn jul?

Jo - først havde jeg fødselsdag og min Sukkermås gav mig sådan en. Ja, den sorte nano iPod med 8 giga. Siden har jeg ikke lavet andet end PERFEKTE danselister, melankoli-lister og energilister. Oh fryd!

Vi havde aftalt at vi ikke skulle give hinanden julegaver - for udgiften til et nyt fjernsyn blinker på horisonten - lyden er gået i den ene side på det gamle (arvet fra sviger-farmor).

Men så siger manden: "Måske skulle vi give hinanden bare en lille ting - så der er noget at pakke op juleaften?" Allerede der knækker filmen for mig. Der findes ikke noget der hedder "en lille ting" i mit gavevokabularium. Men jeg sværger, jeg gjorde mit bedste: travede hele Fields rundt 17 gange og kunne ikke, KUNNE IKKE finde nogen "lille ting". Så jeg købte den lys-terapilampe han for længe siden var kommet til at sige at han ønskede sig - og DAMMIT - emballagekassen var på størrelse med et lille køleskab, så ikke engang fysisk kunne jeg slippe af sted med at påstå at det var en "lille ting".

Juleaften oprandt, bilen var pakket til bristepunktet, manden sad i bilen og gassede op, klar til at køre mod Helsingør, da jeg råbte fra hovedtrappen: "Jeg skal lige hente en sidste ting" - hvorefter husbonden kun kunne se en KÆMPE pakke med bånd omkring komme gående på to korte ben. "SUZYYYYYY!" skreg han i afmagt. "Der VAR ingen lille ting, der VAR ingen lille ting" råbte jeg bedende som undskyldning (bag pakken). Hir-hir. Nå, men han blev rigtig glad for den, så det er jo godt nok. Så må det rådne fjernsyn vente, ikk?

Aftenen forløb riiiigtig hyggeligt, selvom min svigermor næsten fik røde plamager da hun sandede, at der måske var liiiige lidt for lidt and... en rædsel for en værtinde. Sviger-nevø 1.0 fik en mandel i sin jordbær-is (utroligt hvad man kan nutildags!) og JEG fik voksen-mandlen, såmænd. I min svigerfamilie er der ingen tradition for at gemme mandlen - man siger til så snart man har den, og triumferer over at have været heldig. Sådan er det slet ikke i min familie. Når man har fået mandlen gemmer man den så længe som overhovedet muligt!! Og når man så afslører at man har den, så triumferer man fordi man har fået de andre til at æde sig fuldstændig gasblå i hovedet i ris a la mande. HAHR HAHR. Gæt hvad jeg gjorde. Det faldt ikke i specielt god jord. "Nåh" sagde min svigermor med et liiidt stift smil "var det i anden omgang du fik den?" "Næh" svarede jeg sandfærdigt "det var Svoger der øste op til mig og jeg fik kun een gang". Der er sgu ingen der kan se på mig og min solide knoglestruktur om jeg har en kæmpe mandel liggende inde i kinden i en halv time.

Nåmen min mand var julemand for sviger-nevøerne. Julemanden var svært påvirket af min kavalergang i år, synes jeg.

Vi overnattede i Helsingør og 1. juledag sejlede vi over til Sverige og kørte nordpå mod Örkeljunga og Laholm, hvor mine forældre sad og gassede sig foran brændeovnen i deres sommerhus. Så gik det løs med sild og snaps og kold and og så travede vi en laaaang tur i de svenske skove. Øj, der er dejligt deroppe.

2. juledag kørte vi hjem mod Ama'r - det er lige ud hele vejen! fra et andet land! og Sukien kørte som en drøm! - for vi skulle begge arbejde 3. juledag. (Anekdote: Vi kører vel et par hundrede kilometer og på et tidspunkt har der været stille rigtig længe - vi sidder begge bare og summer for os selv. Så siger manden pludselig: "..... hold kæft hvor automatgear bare holder". Hold kæft hvor har han ret :D ) Om aftenen fik jeg så anden omgang af Roskildesygen. Jo det er rigtigt. Den havde jeg glæde af hele natten, så jeg kastede op sidste gang kl. 7 om morgenen og så gik jeg på arbejde kl. 11. FØJ for den lede, det var en hård 12-timers vagt. Men nu er det altså også slut med det pjat.

I dag har jeg bare været hjemme hele dagen. I joggingtøj. Foran min mac har jeg kreeret ufatteligt fuldendte danselister til nytårsaften. Og lavet en ringetone til min mobil med "dont worry, be happy". Og andre totalt vigtige sager. Ohhhh hvor var det dejligt at være hjemme igen. Jeg er lidt slatten ved tanken om at skulle overnatte ude IGEN i morgen aften - man er jo ikke 21 mere, og yderligere er jeg altså kvinden der får hjemve bare jeg skal over i Netto.

Men nytårsaften skal tilbringes sammen med de gamle tosser fra folkeskolen, plus diverse, lige som sidste år, og forrige år, (men jeg skal ikke være lige så stiv, vel). Vi bliver 14 voksne og 7 børn og vi vælter hele huset ude i Holbæk et sted. Lissom vi plejer. Og jeg kan slet, slet ikke svinge mig op til at være lige så stresset som sidste år. Jeg skal til eksamen i januar, men jeg har ikke, læs: SLET IKKE åbnet en bog siden midten af december. Mand, hvor er jeg bare zen. Zen....

Suzy Q
- mandelgaven var en flaske cava. Den bæller jeg i morgen.

29 december 2007

Suzy siger: Sorg i udkanten

Min veninde mistede lige sin mor 3. juledag. Bum. Ond kræft, kun 10 dages varsel. Hvad skal man sige til det knuste hjerte.

Jeg sagde "Det tager tid".
Jeg sagde "Du er i en helt anden verden nu"
Jeg sagde "åh det er større og værre end noget"
Jeg sagde.. ikke så meget. Lyttede på sorgen i den anden ende. Og ønskede at jeg kunne trylle.

For nogen vil hun bare være en dame, der har mistet sin gamle mor. For mig er hun en nedknoklet prægtig pige, der ellers havde glædet sig så inderligt til sin hårdt tiltrængte juleferie.

I forhold til, at vi alle, ALLE skal igennem det, er det utroligt så lidt vi taler om det, i vores del af verden. Man kan ikke forberede sig på det.

Suzy Q
- *suk*

23 december 2007

Suzy siger: Superhygge

Giv dig selv en latterkrampe

LIGE HER

Suzy Q
- vent på det hvide rensdyrs solo.

Suzy siger: 1 år ældre

I går havde jeg fødselsdag (jeg blev 29?) Alle der kender mig ved, at jeg altid er i tvivl om jeg skal holde noget; at der bliver noget hvert år; men at jeg inviterer for sent; og at der altid er alt for meget mad og kage. Og så dukker alle op dér om eftermiddagen.

Pga kagekrise måtte jeg ringe i sidste sekund til Lagkagehuset og sige: "Kan I hjælpe?" Ork ja, hun hentede lige en konditor, der bare ville vide, hvad der skulle i. Frit valg? Så blir det hindbær, choko og marcipan-kant. Som sagt, så snedkereret:

Oh baby.. come to Mama...


De sagde, at det var en 10-personers, men de 15 der var her i går kunne ikke gøre kål på den. Så der står stadig 1/4 i køleskabet og venter på, at jeg kan tåle lidt ekstra af The Evil Carbs.

Skolkopper, influenza og andet skidt havde gjort kål på mine juniorgæster i år - men én kom dog, og han er bare en marcipangris - lige til at bide i:


Og når han ikke grinede af sig selv, så hjalp jeg ham lidt på vej...
*dikke-dik*
Selvom det var hyggeligere end politiet tillader, kostede vi dog de sidste gæster ud ved 18.30-tiden - for mig og Sukkertrutten skulle ud og bruge kniv og gaffel og 33'eren kørte næsten lige derind.

Restaurant Nouveau ligger usandlysnligt hyggeligt i magstræde. Julemenuen var for stor, så jeg fik pighvaren og manden fik grisen. Og så brændte vi hele budgettet af på at drikke champagne til maden - min blonde mand var ved at flække som en juletræsko, da tjeneren sagde "hmm.. hvad med en rosé-champagne?" Og når han først ser sådan ud, så kan jeg ikke nægte ham noget. Jeg fik ikke lov til at se prisen, og det var nok meget godt. Men ... vi kom også direkte i himlen med den flaske. Sikk'n føsdag.

Nå - vi ville helst ha kaffen hjemme, for så kan man smide fødderne og knappen op.
Og så sku Suzy have sin kaff & cognac:

Bare rolig. Glasset er skabt til at ligge ned - ingen fod. En glaspuster med bod på Christianias julemarked fangede med sine flotte sager min mands øje (for mange år siden), hvor gaven til hans cognac-afficionada af en hedonistisk kone stod og blinkede i neon. Jeg pakkede op og besvimede næsten af glæde. Så fik jeg også et med blå stilk, til gæster. Men det grøn-stilkede er mine, MINE!, og kommer frem, når der skal forkæles mere end hvad godt er. Så slubrede jeg cognac og lyttede til den cd med Booty Cologne, som jeg havde ønsket mig, og fået :o)

Da sprutten gik ind gik de sidste to brikker i seng og jeg gik med.

Er do vimmer hvor var jeg træt i morges. "Suzy, du skal op nu" sagde manden mildt - vi skulle mødes med det gamle uni-slæng til god-jul-brunch-tradition. "Men jeg gider ikk" pev jeg fra neden under dynen. Så tog han med højre hånds tommel og pege og flåede mig ud under bruseren hvor jeg vågnede - og lidt senere sad vi med svulmende hjerter på Cafe Emil i Valby og ønskede alle vennerne glædelig jul.

Suzy Q
- en ex-fødselar ønsker Blogland GLÆDELIG JUL

20 december 2007

Suzy siger: Marcipan er også mad

Nå. Men så er jeg rask igen. -Ish. For jeg kan simpelthen ikke komme igang med at spise igen.

"HVAD!?" kan jeg høre jer alle sammen skrige derude "skal det nu også være galt!? Og skal det nu komme fra Madam Munchy herself, der ikke har kunnet tabe sig så meget som 10 gram på 5 år!?"

Ja, slap nu af, der var heller ingen der sagde at ligefrem var knust over det, vel. Jeg er bare herresulten. I dag har jeg fået 1 stk toastbrød, 1 stk rugbrød og 2 clementiner og en cola. Og jeg har bare møgondt i bylden og er helt ør af sultenhed ("sult" er måske for stærkt et ord, ikk.)

Men hver gang jeg går ud og åbner køleskabet, så står jeg bare og glor og glor derind - der er intet derinde jeg har lyst til at spise - INTET. Og der er heller ikke noget ovre i Netto. Intet. Bare lugten af noget... FØJ!

Men - HAHAHA - hææææævn over anti-tabnings-krop: Det har frydet mig at tænke på, at i mandags, da Roskildesygen kom om aftenen, da havde min mandel-trang fået overtaget, og jeg havde gået og munchet marcipan om eftermiddagen. HAHA! Og så røg det hele bare op igen om aftenen! No worries!

Når jeg siger sådan noget, så tsk'er min man og ryster på hovedet: "Suzy. Don't go bulimic on me now" sagde han.

Det kommer aldrig til at ske* - for jeg hader at kaste op. FØJ for den lede! Jeg vil heller blive to vognlæs fed, end konstant at få spulet mit sidste måltid op i ganen med galdesmag på. Det er bare så herreklamt og kan aldrig nogensinde blive noget som helst kropsvægt-agtigt værd.

Næh, det jeg mente var: Når nu det alligevel skulle være - (Og igen: er det min nedarvede calvinistiske/protestantiske rygrad der kildrer?) - så var det da en nyttig dag, det skete på. Altså, det havde da være mega-ærgerligt, hvis jeg havde gået pligtskyldigt og gnasket gulerødder hele dagen. Og så få slynget alle de kostfibre, vitaminer og bjerge af god samvittighed lige ned i lokummet? Ellers tak.

Min logik virker. Jeg er POSITIV. Tak, Gud, fordi jeg brækkede mig den dag jeg havde ædt for meget marcipan. (Og kom så med millionen. Kooomsååååååå, du kaaaa jo goooooodt.....)

Suzy Q
- måske kunne man klemme en enkelt, lille marci/nougat-burger ned?

*Højst alzheimer-bulimi. Den, hvor man glemmer at kaste op. (Gammel joke, I know, men den er altså meget sød).

18 december 2007

Suzy siger: Roskildesyge

Min krop er en fontaine af elendighed.

Jeg har tilbedt ved den hvide porcelæns-stol hele natten. Selv lidt vand ville min krop kun slynge fra sig.

Da jeg var lille kaldte min mor det for "skidebræksyge". Men da jeg blev socialklasse-assimilleret på universitetet, lærte jeg at kalde det "roskildesyge". Så vidste vi alle hvad det var, men undgik de specifikke vederstyggeligheder.

Jeg er en vredet og hul karklud. Jeg har lige taget chancen med 1/3 banan og jeg kan allerede høre og mærke protesterne...

Suzy Q
- og jeg, der i forvejen har så svært ved kropsvæsker og den slags.... *hyl*

17 december 2007

Suzy siger: Mail fra min underbevidstheds nye venner

Min underbevidsthed har været alene i byen i fredags, uden hverken over-jeg eller langtidshukommelse. Dagen efter firmajulefrokosten ligger der denne her mail i min arbejds-inbox:

"Hej Suzy, det var rigtig hyggeligt at møde en kollega, jeg ikke vidste jeg havde! Du ved, nede i sumpene i Louisiana siger the Cajuns: A stranger is a friend, I haven't met...

Jeg håber, at du kan bære over med min smøgtrang (ikke-rygere er de værste!), jeg var lidt flov bagefter over hæmningsløst at have spækket smøger af dig hele aftenen - jeg må give noget til gengæld ved lejlighed.

Så kan vi måske også fortsætte diskussionen om mit eventuelle medlemsskab i din og Martin's hemmelige loge, jeg synes at det lød interessant og kunne med det samme identificere mig med jeres synspunkter...

VH [kollegas navn]
"

Hemmelig loge, jeeezzz.......* klasker håndflade hårdt i panden 10 gange*
Jeg læser ud af ovenstående, at jeg altså er: gavmild, imødekommende og lidt DUM når jeg er fuld. Quelle surprise.


Suzy Q
- lyder som om jeg har hygget mig gevaldigt, faktisk :)

16 december 2007

Suzy siger: Dagens gode gerning - hjælp mig

Nys overstået eksamensræs kombineret med 12 timers hardcore firmajulefrokost har efterladt nul - siger & skriger: NUL hjerneceller til min (g)rådighed.

Nu dukker jeg op af tågerne og opdager, at jeg har fødselsdag på lørdag - og jeg har glemt at invitere nogen. Jeg kan overhovedet ikke finde ud af det.

Hvordan og hvem?

Hvordan: Vi kommer ikke uden om at der er børn involveret. Så tidsrummet betyder meget:

A1) Invitere kl. 11 - så kan børnene lande, få noget frokost og ryge ud i barnevognene. Så er der kaffe til de voksne og leg når børn står op - og så farvel og tobak. Og så går mig og Sukkermusen ud og spiser med kniv og fagaffel om aftenen.

A2) Invitere til efter børnelur, dvs. ved 15tiden, til kaff' og kaw og så hente nogle kyllinger og nogle flødekartofler til om aftenen.

A3) En hardcore kl. 13-18 - kaffe og kage, kom og gå når I vil (plads til restaurant om aftenen).

Hvem: Hvor kompliceret skal det være? Hvor meget arbejde? Og hvem kan få deres liv til at hænge sammen i december?

B1) Kun familien, sviger- såvel som egen. Det er forældre og nogle søskendesæt med tonsvis af sønner.

B2) Kun veninderne. Stanglækre damer med små børn. Familien skal jeg se i julen (-ish) og veninderne er såre forsømt pga. eksamensræs osv.

B3) Hele rosset. Familie, veninder og venner og fanden og hans pumpestok. Både for ikke at ekskludere nogen, men også fordi at jeg nu er så sent ude med invitationen, at det højner sandsynligheden for at der kommer nogen, hvis jeg inviterer mange.

Jeg ville gerne ud og spise med min mand om aftenen. Men det blir også en lang dag med gæster og det hele, og så ud. Vi har før prøvet det, hvor jeg så næsten ligger hen over souffléen af træthed kl. 21. Men det er bare så hyggeligt. Men det er også hyggeligt når gæsterne er der. Og så er man ked af at de skal gå, bare fordi man skal ud og spise. Det kan man jo altid gøre, men nu sidder vi lige her og har det så hyggeligt.

HJÆLP. I kan godt se at det er alt, alt for mange muligheder for mine indsunkne små grå. Og her har jeg slet ikke inkluderet problemstillinger om parter, der ikke kan inviteres til at være i samme stue, og folk der ammer, og dem der skal holde jul for deres børn dagen-før-dagen-før-dagen og dem der kommer langvejs fra og egentlig skal noget andet, PLUS alle dem, der skal ud og købe de sidste julegaver. Og hvor træt er jeg lige selv? Og hvor vigtigt er det cirka at holde freakin' fødselsdag i en alder af tollund-damen?

Jeg hælder lidt en A3 + B3 i øjeblikket, men lammes af handlingsparalyse når jeg forsøger at gøre noget ved det.

Min mand er så opsat på at behage mig, at "Jeg vil hvad du vil" er hans mantra - hvorved han i sin godhed nærmest tyrer perler mod svin (det er mig). Det er nu jeg har brug for bloggerne.

Suzy Q
- kan man officielt flytte sin fødselsdag til om sommeren?

Update: Det endte med en A3 kombineret med en B1 og B2, plus en restaurant om aftenen.
Men hvilken restaurant!?!? ohhhhh neeeeej... ikke flere muligheder til verdens mest vægelsindede person, tak....

10 december 2007

Suzy siger: Suzologiske julerier

Ja, jeg ligger i eksamensræs, så det blir bare en kort en.

Men I skal da ikke snydes for den sandfærdige historie om, hvordan jeg i går aftes fik den ene af mine nødder nær knækket i nøddeknækkeren.

Ja. Du læste rigtigt. Hvordan kan det så lassar gissar? kan jeg høre dig tænke.

Det man gør er, at man tager en hasselnød - en stoooor flot en - og så klemmer man den op i toppen af en god, gammeldags klemme-nøddeknækker. Helt op i toppen, så nøddeknækkeren gaber mest muligt nede i den anden ende.

Så presser man. Når man er helt gasblå i hovedet, fordi man ikk' kan få knækket hasselnødden, så tager man hele arrangementet - nøddeknækker, hasselnød og to halv-blå desperat knugende og klemmende hænder - op og ind til brystet for virkelig at lægge kræfter i.

Når hasselnøddeskallen så knækker, så bli'r den helt fladmast inde i knækkeren. Det betyder, at knækkeren også klemmer sammen i den anden ende. Og hvis den ende også er kommet til at gabe (uforvarende) over noget, og da sådan en knækker jo er lavet af jern og den blir klemt sammen med alle de kræfter man har... så kan man ende med sådan noget her:

*Ase-mase* *ase-mase* *forbandede!* *ase-mase*

HU! *knas * "AAAAAV!" *HYYYL*

Lakonisk ægtefælle: "Hvad laver du?"
Forskrækket kone med den ene hånd beskyttende om den sårede legemsdel:
"Jeg fik min ene boob i klemme i nøddeknækkeren!"
Syg-i-bøtten-ægtefælle: "HAHAHAHAHAHAHAHA det kan man da ikke! AHHH-HAHAHA, hvordan kan man være så klodset!"
Forpint kone: "Aaaaaaaaauuuuuuu."


Suzy Q
- men så snappede jeg med nøddeknækkeren efter ham, og indikerede at der eventuelt kunne findes flere nødder at knække! Og så kan det nok være, at det ikke var sjovt mere.

07 december 2007

Suzy siger: Pep den mørke tid lidt op

Tag fis på din ægtefælle.

Du skal bruge:
1) En ægtefælle der er højere end dig selv.
2) To dejlige, varme dyner i forskellige længder - en kort til dig, og en lang til din lange ægtefælle.
3) En kold årstid.
4) Masser af tålmodighed.

Forløbet:

Byt om på dynerne. Der er ingen gener for dig. Om den så var 5 meter lang ville du jo ikke kunne mærke forskel med dine korte stænger. Vent. Vent lidt mere. Vent en hel måned eller mere.

Sig så en aften, under dække af at skrive ønskeseddel med sengetøj på: "Skat? hvor lang er din dyne egentlig? Er det 2.10 eller 2.20?"
-"Den er skulle jo være 2.20. Men jeg synes godt nok at jeg har frosset om fødderne her på det sidste".

Tanken er ude i det fri. Nu skal du være beredt. Ikke mindst når du hører ordene: "Jamen det må da STÅ på de dyner, hvor lange de er".

Mens han lige er på badeværelset, bytter du lynhurtigt om på dynerne igen - dvs. byt tilbage.

Når han så kommer og hiver op i sit dynebetræk, og med møje finder deklarationen og læser på den, og ser at den lidt for korte dyne han har sovet med de sidste mange uger faktisk ER 2.20.... og han rynker bryn og prøver at forstå det hele....

.... SÅ HOLD MASKEN!!!

Det var dér jeg glippede til sidst. Jeg hylede af grin så tårerne sprøjtede.


Suzy Q
- det gjorde han heldigvis også.
(Og det var ikk med vanilje. Jeg var kommet til at bytte om ved en fejl (første gang, altså).

05 december 2007

Suzy siger: Gaveregn - og mac-o-rama II

Så kom ægtehapseren hjem med GIGA-store pakker under armen i går. Til mig!?

A'HVAD!? *bjæffer og løber rundt i cirkler efter egen hale*

Apple display 20", trådløst tastatur, trådløs mus og Mac OS X Leopard. Altsammen lige til at stikke i macbook'en.

Oh fryd! Jeg kan slet ikke være på i mit skrivebord for bar' elektrisk lykke.

Suzy Q
- jeg har ikke TID. Jeg messer med min mac.

Update: Nu føler jeg protestantisk skyld. Er jeg et grådigt menneske? Jeg får akut trang til at levere det hele tilbage. Jeg vil ha det - men når jeg så får det, så tør jeg lissom ikke ha det alligevel. Hvad nu hvis jeg ikke BRUGER det nok til at jeg har fortjent at ha' det? Hvad nu hvis det gik til spilde...?? Oh gru.

02 december 2007

Suzy siger: Så er julen lissom drukket ind

Vi har på det seneste været usandsynligt trætte her i husholdningen. I går skulle vi så til Det Store Årlige Fantastiske Traditionelle Juleflip hos en kær veninde - med hele slænget fra way back. Det skulle ikke blive for sent, for vi skulle have noget ud af søndagen. Ork ja, vi ville gå hjem når vi blev trætte.

Helt sikkert. Eller som Julie siger: Tsss..

Jeg kom ret kuldret ind ad døren, lidt for sent, og kort efter truede Anet Q mig med et ordentligt speltbrød. Jeg sværger; hun hev det op af posen og fægtede med det. Jeg fik ingen forklaring. SÅ hældte gode, gamle SHA (hun lever! I yderste velgående) hjemmelavet glögg i halsen på mig og jeg sad og hyggede mig med at kigge på allle de små kloner, der rendte rundt og lignede mine venner. Der var mini-versioner alle vegne. Skidehyggeligt.

På et tidspunkt gik børnene hjem. Så var vi kun de gamle rotter tilbage, pilsnerne kom frem, og rugbrødet og den hjemmebagte leverståhej (jeg siger jer, den falder på en himmelsk plet efter kager og glögg) og der blev fortalt røverhistorier, oplevelser og en del om Eagles, faktisk. Nå.

Så blev det lissom til GT'ere, og så ved vi jo godt hvad klokken er slået. Ud på bagtrappen og smøge den, for hulan hvor blev vi kloge. Og dybe. Mand, vi burde ses noget oftere.

Ufatteligt at vi fangede en tak-ska-do-ha på Istedgade kl 3 i totalt usammenhængende tilstand.

I morges havde vi det rædselsfuldt. Vi startede med ambitioner om maling af ny bryggersdør (mig) og lange gåture i naturen (ham), men endte med at tage bilen til Bilka, hvor vi lænsede dankortet og købte hovedpuder, karrysild og blå læderstøvler med snørrer i siden. Hvad kan jeg sige.. der var ingen der stoppede os. Nåja, og lakse-deller.

De sidste har vi lige spist og jeg tror sådan set ikke at jeg holder meget længere. Jeg har hele tiden lyst til noget, men jeg kan ikke finde ud af hvad det er. Og da jeg stadig bliver tykkere, må jeg hellere holde op med at æde mig frem til svaret.

Suzy Q
- glædelig december

26 november 2007

Suzy siger: livet passerer som på et rullende fortov

Mit nye indianer-navn skal være: Kører-Med-Håndbremsen-Trukket.

Aftenvagt fredag. Meget snak og kun lidt sjov.
Damejulefrokost lørdag. Megen sjov, meget snak og men kun lidt GT.
Svigerfars fødselsdagsfrokost søndag. Meget mad, mange høflige smil og ingen sjov.

Nu: Tysk teoretiker udbreder sig om "network sociality". Jeg inhalerer. Og stikker mig selv flade, så jeg ikke falder i søvn. Mens en håndværker har væltet ydermuren ud mod brændestakken. Der skal en bryggersdør i. Er do vimmer hvor det trækker.

Der er sjov og spænding alle vegne, men min hjerne er gået i hi, uden at tage mig med. Stil mig på et museum sammen med de andre udstoppede dyr.

Suzy Q
- jeg ser mit hvide snit til at behandle november som en overspringshandling.
Tror I ikke bare, at det er skidemeget mandag?

23 november 2007

Suzy siger: Hvad har jeg dog sagt?

Der hvor jeg arbejder, arbejder der også nogle døve-tolke.
Når man trasker sådan lidt rundt dér, op og ned af hinanden på en aftenvagt, så går man jo og snakker lidt sammen, og jeg har med tidens løb fået lært følgende ord på tegnsprog:

Formel-1, arbejde, slik, kaffe og finanslovsforslag. Og jeg bytter om på arbejde og kaffe. Næh vent.. det gør jeg vist ikke.

Nå, men finanslovsforslag vises i 3 dele: finans-lovs-forslag.

Så her den anden dag kom en af de overordentligt charmerende mandlige tolke forbi og sagde hej - jeg stod og sludrede med et par mandlige kolleger. På et tidspunkt var "nå, hva så" og "hvad så, ikk så meget"-udvekslingen blandt mandfolkene tyndet lidt ud, og jeg havde lyst til at prøve noget nyt.

Så jeg gned mine to IQ-point mod hinanden i forsøget på at lave en gnist - og resultatet blev, at jeg lavede tegnet for slik og tegnet for forslag til den charmerende tolk. Mine kolleger stirrede på den lydløse udveksling af tegn.

Og da tolken kiggede direkte på mig og med et smørret smil sagde:
"Det kan vi godt" stirrede de endnu mere. Og af en eller anden grund blev jeg genert og rød i kinderne (jeg skjulte det selvfølgelig fuldkommen - som den agent jeg er).

Okay.. jeg er klar over, at jeg sikkert laver tegnsprog med tyk og gebrokken accent. Men det jeg mente var, om vi skulle æde noget slik sammen. Og det kan også godt være, at det var dét han svarede bekræftende på.

Men jeg kan bare ikke lade være med at tænke på, om jeg mon har sagt.. noget .. lidt... andet..
Har jeg udvidet mit klokkefårs-repertoire til også at jokke i spinaten med hænderne?


Suzy Q
- don't give me no lines and keep your hands to yourself ;)

21 november 2007

Suzy siger: Hutchence remembered

I morgen er det 10 år siden at Michael Hutchence fra INXS blev fundet død.

Vildt.

Jeg så INXS på Midtfyns Festivallen i juli 1997 - jeg nåede det lige!

Hutchence var tændt lige fra starten. Han sprang ind på scenen og fyrede den af, og allerede 10 minutter senere lå han på ryggen med hovedet ud over scenekanten og lavede sære bevægelser med understellet.

På et tidspunkt råbte han ud til forsamlingen: "Does anybody have a joint?" hvorefter manden chokeret blev bombarderet med velrullede kanonslag på scenen. Han samlede et særdeles velvoksent eksemplar op, gik hen til nærmeste kamera (som der straks blev klippet til på storskærmen) og tændte op - lige op i linsen. Og sendte det bredeste lurendrejersmil til os allesammen.

Hedonist. Hvor var det godt at han var på jorden.

Jeg skal altid danse til "Mystify" til mine egne fester. FanTAStisk. Giv lige videoen 30 sek. - så sker der noget.




Suzy Q
- some silky moment goes on forever

20 november 2007

Suzy siger: Hva' siger han, Misse? II

På vej til arbejde lørdag eftermiddag, kom jeg temmeligt indelukket gående fra parkeringspladsen og hen mod arbejdspladsens indgang. Ude på fortorvet går en ung mand, og han lægger liiiiidt an til at henvende sig - det er noget man kan fornemme, ikk. Nå, men jeg går og tænker på al den lørdagsfest jeg går glip af og prøver at tage mig sammen til at indstille mig selv til at arbejde og tænker christ, skrid, jeg gider ikk at snakke med nogen og så begynder han selvfølgelig:

Mand: "Hallo?" Han er af udenlandsk herkomst og taler med meget stærk accent.
Mig: træt "Ja?"
Mand: ser forvirret ud, kigger rundt og løfter skuldrene undskyldende: "Zuper-behruzæh".
Mig: ??? "Undskyld?"
Mand: "Zuper-behruzæh!"

Super-beruset? Fedt for dig. Men behøver du at tage min tid, for at fortælle mig, at du har en ordentlig bøhmand på? God lørdag, nu går jeg kedeligt ædru på arbejde hele aftenen, uden skyggen af en chance for at blive super-beruset.

Mig: "Jamen det lyder fint. Ka du ha det".
Mand: "Hallo!!" Han insisterer - bare han ikke også vil danse.
Mig: "Ja?"
Mand: Igen kigger han rundt i alle retninger, peger den ene og den anden vej og løfter skuldrene... måske er det ikke undskyldende.. måske er det.. spørgende? Han skærer det ud i pap for mig: "Zuper-beh-ruh-sæh!"
Mig: koncentration presset op på max. - stadig ingen forståelse. Jeg kigger intenst på ham med rynkede bryn og sammenpressede øjne.
Mand: "I need .... shop, market?"

Oh. Der falder en lille ti-øre. Han skal bruge en forretning så han kan købe yderligere ind til sin lille private lørdagsfest - mere sprut så han kan blive endnu mere super-beruset.

Mig: "There". Peger i den ene retning. "There is a grocery store just around the corner".

Mand: kigger i retning af min finger, og så høfligt på mig: "But is it a zuper-behruhzæh? I need to go to a zuper-behruhzæh."

Da 10-øren falder, vejer den denne gang ca. 16.000 kilo og den rammer mig lige i selv-hovedpinen og jeg siger stille:

"No, it is not a Super-Brugsen, sorry"

.... og han siger trækker på skuldrene og siger tak og går, og jeg kryber væk langs fodpanelerne med halen mellem benene og ørene brændende røde og indeni klasker jeg mig selv 1000 gange på panden og råber teleslynge, nu!

Suzy Q
- hvad hjertet er fuldt af, løber ørene over med.

Suzy siger: Jeg må ha haft brug for det

Jeg havde stillet mit vækkeur (læs: mobiltelefon spiller Thomas Dybdahl "Seems I have secret I didn't know about") til klokken 8.00 !!!

For selv om jeg har fri, har jeg vildt travlt. En hold-kammerat fra Uni ringede i går aftes og sagde: "Jeg har brug for hjælp. Hvad har du skrevet i den synopsis som underviseren skulle have på mail i dag?"

Hvortil jeg (typisk mit liv) selvfølgelig var nødt til at svare: "Hvilken synopsis!?!?"

Christ! Nå, men det endte med at jeg fik et mobil-los i rumpetten af opringeren, og jeg sms'ede til eksamens-makkeren og berettede og hun svarede: "Orv ja. Det har vi glemt. Men det går nok alligevel". Hun er altså guld værd.

NÅ - men så jeg skulle altså UD af fjerene kl 8 her til morgen og op og læse læse læse!

Jeg vågnede kl. 11.

Suzy Q
- min nervøse studieværging er på sit allerhøjeste. Seriøst - vi er dér, hvor rengøring af badeværelset begynder at blive attraktivt.

16 november 2007

Suzy Says: Keep them coming

Hvad skal man med en blog, hvis ikke åbenlyst prale?

Min telefon ringede kl. 3 i nat, hvor jeg af overnaturlige årsager lige var vågnet til lejligheden. For det var min søster og jeg havde ventet ved telefonen.

-"Du skal aldrig gøre det. Det gør herre-nas".
-"Hvor er du sej."
-"Ja. Det synes jeg faktisk også. Nu."
-"Kæmpe tillykke. TAK fordi du ringede."

Nevø 3.0 er i hus. Jeg er ikke til at skyde igennem.

Suzy Q
- nu officielt med titlen "Faster faster moster".

Suzy siger: Danskersyge

En gigantisk glas-bobbel af storhedsvanvid, bygget på et solidt fundament af selvmedlidende mindreværd.

Suzy Q
- jeg går i panik, er der nogen der skal have noget med?

11 november 2007

Suzy siger: Stram lørdag, løs søndag

I går var vi til 110 års fødselsdag. Min farbror blev 70 og hans datter, min kusine, blev 40. Det blev fejret med old school forsamlingshusfest, hvor der var askebægre på alle borde og vi fik den millenium-opdaterede, klassiske menu: hummersuppe, andesteg og indbagt is med fyrværkeri i, præsenteret ved dæmpet belysning. Det smagte godt og jeg gruffede and, så jeg mistede hørelsen i 10 minutter.

Så blev der sat øl, vand og hard likker frem på hvide duge, og et live rock/blues-band, samt familie og forældregenerationens gamle venner satte prikken over i'et. Alle generationer høvlede rundt på gulvet og havde nær flået hinandens skuldre ad led med al den hjemmelavede jitterbug. Slap af, det var sjovt. Fødselarens sted-mors fordrukne bror faldt i søvn opretsiddende og børnene blev lovet en tier hvis de kunne vække ham, min lesbiske kusine snavede sin nye kæreste ned under gulvbrædderne på dansegulvet, fadølsanlægget jammede og smed 10 liter bajere ud på gulvet og forsangeren vrælede "Go-go! Goooo Johnny go-go-go!" og vi gjorde det sgu.

Jeg elsker dem for at vi startede kl. 14 - for det betød at vi festede max og var hjemme på puden før midnat.

Jaja, selvfølgelig havde jeg en migræne på slæb, men jeg huskede at medicinere mig inden jeg skulle sove, og i morges var jeg frisk som en havørn! En hel søndag foran mig, uden noget*.
Der blev vasket tøj og gået en lang, rask tur i det friske vejr, og så ræsede vi på impulsiv kaffe hos veninden i Haslev og fjollede med de dejlige børn.

Så ræsede vi tilbage til Ama'r igen - i snevejr! - og så var der take-away-kylling og Forbrydelsen og partileder-debatten har vi altså bare ikke nerver til. Hold KÆFT hvor er de dumme at høre på, mand. Vi mente ellers at vi som voksne ansvarlige mennesker burde sætte os ind i tingene, men vi holdt kun 20 min. og i skrigende stund er der slået over på "Spil for livet" på DR2, hvor instrumentspillende børn udviser ca. 16.000 gange mere integritet og lødighed end politikerne på DR1. Jeg holder ikke til det.

Nu er der kun tilbage at gå i seng med en bog**.

Dét var en god weekend. Tak deroppe!

Suzy Q
- min femte kusine kan ikke mærke sin nedslidte lændehvirvel når hun har fået 7 gajol-shots.

* "Hvad med lektier?" siger I. Åhhrr hold op
** NEJ sagde jeg.

06 november 2007

Suzy siger: Makrel

Hver gang man får lyst til en makrel-i-tomat-mad må man overveje, om lysten til at æde den overstiger modviljen til at lugte af den resten af dagen. Det er lige meget hvor meget man vasker hænder, der hænger bare sådan et *whif* af makrel omkring én resten af dagen.

Bum-bum-bum.

UNDSKYLD KOLLEGER PÅ AFTENVAGT!

Suzy Q
- det mig, der lugter af makrel

Suzy siger: Jeg: En elektrisk ål

Så var jeg i bad i dag, og da jeg kom ud var der påfaldende mørkt i huset.

Mit internet virkede ikke. Loftslyset virkede ikke. Strømmen var gået i hele huset og det var ikke lokalt - det var noget eksternt.

Nå. Efter at det gik op for mig at jeg *doh* ikke lige kunne smutte på nettet for at tjekke Københavns Energis hjemmeside, var det også en dum fornemmelse at stå og prøve at tænde fjernsynet, for at slå op på tekst-tv.

Listen over ting jeg ikke kunne gøre, var uendelig:

Jeg kunne ikke tørre mit hår (kold oplevelse)
Jeg kunne ikke lave en kop te.
Jeg kunne ikke blogge.
Jeg kunne næsten ikke se nok til at lægge mascara.
Jeg måtte helst ikke åbne køleskabet for meget.

Jeg var lige ved at begynde at tænke på at læse i en bog, men heldigvis var der for mørkt i huset, så SÅ vidt kom det ikke.

Suzy Q
- jeg kunne ha tændt op i brændeovnen, men i stedet skred jeg bare på arbejde hvor nettet var spillevende :)

02 november 2007

Suzy siger: Alle kneb gælder

Det kender jeg godt.

Suzy Q
- jeg er åbenbart ikke den eneste

31 oktober 2007

Suzy siger: Akut Opgave-Paranoia

Nu er den dérsens skriftlige version af "Formidlingens jura og etik" brændt til pdf og mailet af sted. Straks derefter melder sig en galloperende omgang af Akut Opgave-Paranoia.


Det går ud på to ting:
1) at man lige så snart afleveringen har fundet sted og bordet fanger, finder man artikler, facts og pointer alle vegne, som bare skulle have været med i opgaven. Og
2) at man konstant svinger imellem at føle, at dét man har afleveret bare totalt sucker for vildt, er fuldstændigt usagligt, ude på et sidespor, gennemhullet, irrelevant og slet ikke dét, der var meningen; og så dernæst at holde et hel-times foredrag for sin stakkels tvangsindlagte ægtefælle om opgaveemnet, (der vel nærmest keder ham til tårer), hvilket vel et eller andet sted beviser, at lidt har man da sat sig ind i emnet.

*suk* og så er der mundtlig fremlæggelse fredag. "Ih" kan jeg høre jer alle sammen sige "det skal du da være glad for. Man kan jo snakke sig fra mange ting." Jaja siger jeg bare. Men hvad med den forbistrede og efterhånden obligatoriske powerpoint der hører med sådan en mundtlig fremlæggelse. Jeg gider ikke sidde og klaske sådan en sammen, det må jeg indrømme.

I morgen har Sukkermåsen og jeg 15 års kæreste-jubilæum (jeg har fortalt ham det, og mandlige læsere: hvad skal jeg gi' ham? Jeg har lyst til at bruge penge på ham) og jeg kunne egentlig godt bruge tiden bedre end at sidde og slås med sliiiiiiides. Jeez.
Ville det ikke bare være for vildt retro-cool med en god, gammelsdags tavle/kridt-fremlæggelse? Hvad siger I? "Det holder bare ikke på en uddannelse i "tvær-mediel kommunikation?" Ehhhhhjj I er bare så...

Jeg er til gængæld gået væk fra de megalomaniske feberfantasier om mig selv i en stor, sort kappe med *swung* i, og med tilhørende engelsk-advokat-paryk og forurettet pegefinger i vejret: "Y'onor!" Den scenografi KUA kan levere, kan bare ikke holde til det. Jeg tror også at jeg ville miste min fremragende og seriøse gruppe-makker i svinget, hvis jeg brugte tiden på at lige banke en lille talerstol sammen i MDF, og på dagen delte parykker og kapper og kridt ud, inden vi trådte frem med vores små, bløde etiske pointer.

Måske skulle jeg bare smække 3 slides sammen og lukke trutten engang.

Suzy Q
- hvor har jeg nu lagt min pegepind?

27 oktober 2007

Suzy siger: Stjärten?!?!?



Suzy Q
- svenskerne, do. De lægger bare ikke fingrene imellem. Hvad finnerne gør... det ved kun de selv.

26 oktober 2007

Suzy siger: Det var dén efterårsferie

Jeg har haft efterårsferie her i ugen efter efterårsferien. But of course.

Hvad har jeg lavet, så? Jeg har skrevet på den der jura/etik-opgave. Lidt for lidt, og lidt for meget. For lidt til ambitionsniveauet, for meget i forhold til, at jeg havde ferie. Jeg er stadig ikke tilfreds.

Men så var jeg jo til Musekoncert!

De spillede rock og Suzy var på balkonen. Der var stegende hedt og man måtte ikke ryge. Jeg svedte lidt, men så flåede jeg vesten af og knappede hele skjorten op, så jeg var eksotisk i undertrøje og åbenstående. Hva' faen. Det var en rockkoncert og der var bællerravende mørkt.


Muse var fremragende, men lyden i Forum var forfærdelig.. Jeg havde lyttet til "Supermassive black hole" i 3 stive måneder og glædede mig til at flippe ud når de spillede nummeret.
Da det kom, druknede det i støj; på den dårlige måde. Men bandet havde gjort alt for, at vi skulle føle, at pengene var godt givet ud. Jeg har intet at udsætte på bandet.

Og så tændte de lyset.. og sådan tager tømmermænd x 10.000 sig ud, i fuldt lysrørs-belysning. *Poof* var al glamouren væk.

Folk flokkedes mod udgangen, og da jeg så køen til garderoben, blev jeg så utroligt glad for, at jeg havde stukket min elskede grønne uldfrakke ind under sædet. Lige indtil jeg kom ud, og opdagede at den havde suget mindst 1 liter fadøl til sig. Nu skal den til rens og jeg fryser om nummeren i korte jakker. Det var altså dét der skulle til, for at jeg sendte den til rens. Det var været flere år undervejs. Begge lommer har hul i foret og der er meget i vejen, men jeg går ikke af med den!

Jeg havde måske sat snuden op efter en aften eller noget, på en god restaurant eller noget.. men så blev Sukkermåsen virus-syg og jeg har lidt noget så frygteligt af handlingslammelse. Jeg har netop magtet at lede efter gaver til min far, og en veninde. Jeg mangler stadig min far. I hele Field's var der ikke noget der sagde spar-to til ham! I morgen køber jeg sokkerne, Julie!

Nå. Jeg har ikke fået rydtet ud på loftet, eller malet vindesrammer, eller noget. Men det løber jo ingen vegne. Til gengæld fangede jeg i morges en bananflue - på en banan! Den fik EN HEL skræl -helt for sig selv. Jeg gad godt ha' hørt dens tanker. "Så meget banan! Så lidt tid!"
??


Al den uvante jura-tænkning, har givet mig tvangs-dokumentations-tanker


MEN - i forrige indlæg fortalte jeg jo, at jeg skulle have skrivebord. I ved, så jeg kan sidde ordentligt når jeg sidder her og blogger skriver opgaver til Uni. Så mens Ægtetrutten ligger og hoster og harker og sniffer indad, inde på fifaen.. Så udlever jeg min egen lille feber-session i kontoret..

Jeg behøver vel ikke at fortælle, at IKEA lige præcist var udsolgt på dét jeg skulle bruge, så jeg derfor nu sidder med endnu en halvfærdig løsning. Men... MEN.. tættere på målet end før ;o)

Suzy Q
- mere opgave i morgen. Totalt fri til at være fødselsdagsgæst på søndag. Arbejde igen mandag.

24 oktober 2007

Suzy siger: for meget kaffe, for lidt tid

I aften skal jeg til koncert med Muse!

Jeg blir sindssyg af ikke at være til new media days! Næste år skal jeg altså ha' billet!

Jeg skal ha' rydtet loftet så vi kan få isoleret - her er hundekoldt om aftenen selvom radiatorerne er tændt og det ikke er rigtig vinter endnu!

Hvad skal man dog stemme på!?!?!

Jeg skal have et skrivebord og en 21" skærm til MacBook'en og et trådløst tastatur & mus. Jo jeg skal! Men hvordan får jeg fat i et skrivebord der kan nå helt ind i væggen, når der er en 12 cm's radiator i vejen for bordbenet. Borde, der med bordpladen rager 12 cm ud over bordbenet, er svære at drive op - jeg siger jer! Jeg kan den blå avis udenad!

Hvad skal jeg gi' min far i fødselsdagsgave!?!? Fædre! Det er allerede på søndag! Altså: at han skal ha' gaven. Det er min mors fødselsdag på søndag, men hendes gave er der styr på. De holder det sammen. Det er bare til kaffe.

Suzy Q
- sagde du kaffe!?!? Jeg hælder lige en flaske gerimax i kloaken. *ZOING*

19 oktober 2007

Suzy siger: Jogging og hovedbeklædning

Jogging
Nå, jeg gik jeg rundt og tænkte meget på min opgave i mediejura og -etik, her i onsdags hvor jeg havde en fridag. Men jeg fik ikk lavet en skid. Ved 17-tiden kom jeg i tanker om et program jeg havde set med Puk Elgaard, hvor alle bare rendte rundt og sagde: "ih.. jeg er begyndt at løbe og det har bare givet mig SÅ meget energi, og mit liv er bare SÅ meget bedre, og når jeg kommer hjem fra arbejd', så løber jeg lige en lille tur og så får jeg bare SÅ meget energi" osv.

Det virkede svært attraktivt dér onsdag kl. 17 hvor jeg havde lavet nada hele dagen. Så jeg spændte hjelmen snørrebåndene og begav mig ud på ruten. Fandme SÅ, ud af røret dame!

Et minut inde i "løbeturen" [læs: løb og gang, gang, gang, løb, gang, gang, gang] gabte jeg som en flodhest. I den forbindelse vil jeg gerne have, at forskningen i sammenhængen mellem gabning og iltmangel genoptages af videnskaben.

2/3 henne udviklede jeg mega astma-anfald og rallede og pev som en forkølelse på den mest tilstoppede dag. Jeg skyndte mig hjem (så hurtigt jeg kunne), vaklede ind i entreen og videre ind i stuen, og lagde mig på gulvet og trak vejret. Og hostede. Flere ral og vindblæste piv fra kråsen.

Så sker der det når jeg løber, at min mave spiles op som en tromme. Det skete også denne gang. Den var simpelthen så hårdt spændt, at hvis man knipsede på den, så sagde den *bojjjjjjnggg*.

En time senere var det eneste jeg kunne få derned tynd grøntsagssuppe, så det prøvede jeg. Men det hjalp ikke en meter og kl. 21.15 måtte jeg indse at jeg var blevet så syg og dårlig af min "løbetur", at jeg nødt til at gå i seng. Så det gjorde jeg, mens jeg i tankerne viftede med knytnæverne efter alle med løbelækre overskuds- og energifyldte kroppe.

Men jeg er da vildt glad på Puks vegne over, at hun bare får SÅ meget energi af at løbe.. *skumle*

Hovedbeklædning
Når jeg bevæger mig udendørs i vinterhalvåret, bærer jeg ørevarmere. Ja, jeg ved det godt ... men mine ører blir altså nemt kolde! Nå, men det sæt jeg har er de originale - dvs. vel omtrent fra 1984 - seriøst!! Og nu har jeg udholdt to dekader med hån hån HÅN fra min omverden på grund af mine ørevarmere. (Selvom jeg mange gange har siddet med varme øren og rakt tunge af de senere så kold-ørede drillere) - og nu, mine damer og herre, er jeg blevet retro-smart - for ørevarmerne er in igen.

Og i den forbindelse så jeg i dag i avisen det sødeste billede - fra Finnair:




... nogenlunde ligesom som jeg ser ud, når jeg nødlander i min entré efter en "løbetur".


Og når jeg får lavet den !"#¤%&/(! jura- og etikopgave, og skal fremlægge den for den måbende befolkning, må jeg så ikke nok... PLEASE, må jeg ikke nok....?????

(billede fra http://www.greatwigs.co.uk/shop/14163.shtml hvor man rent faktisk kan købe dem)

Jeg tror helt ærligt godt jeg kan bære det.


Suzy Q
- eller også kan jeg jo tage den på til min næste "løbetur".
"Y'onor... the Crown asks permission to approach the bench.. and lie down"

16 oktober 2007

Suzy siger: The Saga of the Suki

Sukkermåsen måtte gribe til telefonen her den anden dag:
*ring-ring*

Suki-mand: "Ja hallo, det er hos Værkstedet".

Sukkermås: "Ja dav. Vi har jo haft vores bil ude hos jer for nylig. Til synstjek.*

Suki-mand: "Ja?"

Sukkermås: "Og nu har vi så haft bilen til syn".

Suki-mand: "Jaaaa....?"

Sukkermås: ".... OG DEN GIK IKKE GENNEM SYN."

Suki-mand: "...."

Suzy Q
- why why whyyyyyy!?

* da den kom hjem kunne den ikke starte og jeg måtte endnu engang iværksætte mit Falck-abonnement. Fejebladet kom, og bilen røg på værksted encore.

11 oktober 2007

Suzy siger: Lykken er...

Jeg eksploderer af lykke!

Jeg ved ikke hvorfor!? Jeg er bare så edderhamrende glad i bøtten i dag.
(Bare rolig, det vender igen)

Måske er det fordi jeg har fri fra arbejd' :-P ?
Måske er det fordi han på restauranten i lørdags sagde "undskyld.. jeg har ikke hørt meget af hvad du har sagt det sidste kvarters tid.. for du er så smuk". Jamen det sagde han.
Måske er det fordi græsset er så grønt i det her lys. Og håndværkerne snart kommer og sætter en bryggersdør i. Og jeg rent faktisk blir klogere på det dér studie. Jeg ved det ikk.

Men - Lykken er bare at lytte til denne her. Den kan reparere næsten alt:



Lyt til den og klap med på de dér handclaps og selvfølgelig SKRÅL med i vilden sky. Og lad dig rive med af den gradvist opbyggede soul-snaskede ekstase :D

Helt ærligt, min krop havde faktisk lyst til at rende rundt udenfor og bare fræse af sted. Men jeg bryder mig jo som bekendt overhovedet ikke om den slags, så jeg behersker mig og erstatter ved at vræle med på god soul og slå lidt med halen som en laks.

Suzy Q
- SO I CAN DAAAAANCE, Y'ALL. WUU-WUUU-WUUHUUUU-UUUÅÅÅÅÅÅ. YEAH! YEAH!

09 oktober 2007

Suzy siger: Oh REALLY!?

Jeg har en svaghed for de her... Er vi enige om, at de hedder "KONGE MANDLER"?

De består af hele mandler med sukkerovertræk.





Og så på bagsiden... er der en advarsel til allergikere...


.... "kan indeholde spor af nødder".

Suzy Q
- kun "spor"? Er I ude på at slå folk ihjel? Og så med det diskrete og misvisende navn?

Suzy siger: Spare-frugter

Nå, så fik vi en el-regning. Ud over a contoen, altså. "Ork, det er da ingenting" sagde Sukkermåsen med en verdensmands slåen-ud-med-armene og kun overbærenhed overfor hustruens (det er så mig) og hendes stramme citronmund ved synet af den bundlinie.

Indtil han kiggede på el-selskabets medfølgende folder og opdagede, at vores elforbrug var højere end dét man beregner for en familie med 3 store børn med fuld maskinpark på værelserne, 4 stuer med el-radiatorer og pivåbne vinder og et bageri i baglokalet med 5 ovne fra før 1940. Hos os kan man altså bruge elmåleren til at piske flødeskum med. (Det ville muligvis også spare lidt strøm?) blev han bleg.

Spare-pærer er da et sted at starte. (Ud over at slukke Mac'erne og hele internettet om natten, hvilket vi nu har lært.) Så blev de indkøbt i dyre domme, og sat i .. og så kom jeg i tanker om, hvorfor det var, at jeg ikke havde fået sparepærer for lang tid siden..

DE LYSER JO IKKE!! Så er der sguda ikke noget at sige til at de sparer!

Der står på dem at de "svarer til 60 watt" AHRRRRRRRRR!!?!?!? Det er vist en tilsnigelse der vil noget!? Nå, men op i lamperne er de kommet - og nu går vi to idioter her i tusmørket og misser med øjnene. Godt der stadig er batterier til lommelygten. Vi ender garanteret som sådan nogle originaler med pletter på tøjet (som vi ikke selv kan se), grøn stær og en lup på sofabordet. Jeg føler mig som sådan en aldrende Marlene Dietrich der af rynke-præventive årsager famler rundt i mørket efter sine ting, opretholdende et stift smil, mens kaffegæsterne sidder med snuden helt nede i koppen for at finde ud af, hvad de drikker.

Næh, vil man virkelig spare på budgettet, så skal man få sig nogle spare-æbler. Det er typen, der falder ned af sådan et træ, som vi har. Jeg aner ikke hvad det hedder, men jeg ved at jeg fjernede TO af dem her fra græsplænen igår - TO!:


.. og for en 10-dage siden fjernede Sukkermåsen også en børfuld. Og der hænger stadig æwler derude. Gad vide hvor mange kilo det træ har båret på? Og gad vide hvad det hedder. Når jeg koger mos behøver jeg ikke putte sukker i - det smager godt uden. Så kan det ikke være madæbler, siger min mor. Nå, siger jeg bare. Men de smager sgutte godt før de koges.

Suzy Q
- man kan ikke sammenligne æbler og pærer. Jo man kan.

05 oktober 2007

Suzy siger: Færdigt arbejd'

Sådan så det ud i juli sidste år - remember?


Så kom der lige et par englebasser med barkede hænder forbi.
Bedre sent end aldrig:


Suzy Q
- dreams do come true.

Plus, jeg havde 3 x 4 rigtige i Lotto - på een kupon! Og en enkelt række 4 rigtige på en anden. Gud har stadig ikke fattet det dér med 7 rigtige på een række. Men jeg ved det kommer.

01 oktober 2007

Suzy siger: Weekend med udrivninger

Fredag havde min ægtehapser en stor dag på jobbet og jeg var med til at fejre, med hans kolleger og sårn. Hvad kan jeg sige... klokken blev hamrende sent og vi havde bællet Havana Club og noget sødt champagne-agtigt sprøjt. Nå.

Så lørdagen blev lidt usammenhængende. Først kogte jeg æble-ingefær marmelade.

Ja. MIG. Kogte. Marmelade! Hvor vildt er det!?!? Er jeg ved at fylde 40, eller hvad?? :)

Og bagefter gjorde jeg badeværelset så nidkært rent, at jeg faktisk var tilfreds bagefter. Det havde lugtet lidt surt temmeligt længe og vi havde behandlet situationen med lige dele fornægtelse OG sjusket og overfladisk rengøring. Men nu gik den vist ikke længere. Og så fik den ellers.

Resten af lørdagen gik med at køre to pizzaer synkront ned (en til hver - minus skorper) og se "Ragtime". God roman, mindre god film. Jeg var så mæt, at jeg ikke kunne spise morgenmad om søndagen.

Nå. Men søndag formiddag foregik pligtfordelingen således, at jeg læste lektier, mens ham den anden tog til 40-års brunch. Og nu kommer jeg til det:

Da han kom hjem var jeg klar med hvid skjorte og vand i sideskilningen og pakke under armen - og så sprang vi ud i Store-Suki'en på vej til børnefødselsdag i Helsingør.

Den ville ikke starte. Den havde andre planer. Den gad ikk. Ironien er, at den !"¤#&! BIL lige var kommet tilbage fra værksted, hvor den havde shoppet for femethalvttusind, fordi den skulle til afdansningsbal hos syns-manden.

Så nu kommer der (endnu engang) et fejeblad fra Falck og henter min bil. Det abonnement er det bedste køb jeg nogensinde har gjort, tror jeg. De blacklister mig nok snart.

Nåmen metroen og DSB og svigermoderen løste transporten, og vi ankom med med en splinterny verdensrekord i for-sent-komning: 3 stive timer. Lagkagerne hang med flødeskummet, men vi åd dem alligevel. Og så kom vi sent hjem og var hamrende trætte.

Vi er SÅ trætte for tiden. Er I også det?

Suzy Q
- hvis Suzuki ikke snart sponsorerer mig, så tror jeg at jeg vælger et andet mærke næste gang. (Who am I kidding, det gør jeg jo ikke).

26 september 2007

Suzy siger: Et vink med en vognstang

Så sad Sukkermåsen og jeg og så "Ha' det godt" på DR1, mens vi ventede på Sporløs. På et tidspunkt går Doktoren igang med at forklare noget med, hvor langt man skal løbe, hvis man skal forbrænde så-og-så-meget alkohol.



Til at ledsage forklaringen har man lavet en animation af en løbende mand. Og jeg sagde.. MAND... Vi var ved at falde ned af sofaen! "Prøv lige at SE den diller på ham der!?!?" skreg jeg og vi hylede af grin.






1 min. senere kom der en sms fra nogle venner "Hvad sker der i "Ha Det Godt"? Hvorfor er der en Holmesdolk på skærmen.... Og hvorfor bevæger den sig ikke!?!?"

Jeg skrev tilbage, at vi også lige havde siddet og hylet af grin. Så blev der svaret: "Ja fed humor. Jeg har både kvalme og mindreværdskomplekser". Hvortil vi svarede "vi piger kunne godt se det sjove". Men vi skulle selvfølgelig have svaret: "Her er kun lidt kvalme, men intet mindreværd". Man er altid så klog dagen efter.


Anyhoots: Døm selv. Og hvis du vil se det "live" så gå ind på dr.dk/tv og se "Ha det godt" fra tirs 25. sep. og kør 18 min. ind i udsendelsen. Så skal I se løjer!!! Helt ærligt. Kvindelig grafiker? Eller hvad?




Suzy Q

- det er altså ikke bare mig. Jeg spurgte lige 2 kolleger og de var også helt.. "HVA?"

Suzy siger: En usædvanlig kompliment

Så var jeg til tandlægen - hun er altså en knag. Hun hedder Tine og det er sjovt, for da jeg var barn var der sådan en tandplejedame der kom rundt på skolen og gav os børn flour-skylninger. Jeg ville satme ikke have det stads, flour, for det gav mig kvalme. Lang og sej kamp med voksne. Nåmen jeg fik vist min vanille til sidst. Anyhoots: hun hed Tine Tand. Tine Tand! I børnemunde, altså.

Nu går jeg så hos en anden Tine, som jeg hele tiden er lige ved at kalde Tine Tand. Men jeg gør det ikke. Hun er en høj flot kvinde der storker igennem sin herskabslejligheds-klinik så trægulvene gynger og knirker, og så siger hun "Op på skafottet!" og så aer hun hele tiden min kind!? Nus nus nus. Som om jeg var en lille unge. Det er meget grænseoverskridende, men jeg lader hende gøre det, fordi hun er så umiddelbar. Og jeg skal komme over min generelle kropsforskrækkelse.

Nåmen i mandags hvor jeg var hos tandlægen, så bliver hun færdig med at undersøge min mund og siger "Det ser bare SÅ fint ud!" og aer min kind igen. Jeg er altså 35! Nåmen så siger jeg: "Er der noget særligt jeg skal være opmærksom på?" og hun siger "næh, det hele er bare så fint".

Og så fortsætter hun: ".. og du har bare SÅ lækkert tandkød."

Mit sind står helt stille og har endnu ikke fordøjet den usandsynlige ordsammenstilling, da Tine fnisende videre forklarer: " Det nubrer når man puster på det".

.....
....
...
..
.

A'hvad!?

"Jo. Appelsinhud, den vil vi meget nødig ha' - her" siger hun og giver sig selv et ordentligt klask i bagperronen, "men når man puster på tandkød" og her nikker hun over mod puste-værktøjet på skafottet "så skal det nubre. Så ved man det er sundt tandkød. Og dét er ikke noget man får, ved bare lige at børste lidt ekstra den dag man skal til tandlægen! Så dét kan man ikke snyde med."

Hvad tror I så hun gør? Ja. Hun aer min kind igen. Jeg er 9 år og har lækkert tandkød.

Så ud over at få renset bisserne, så får man altså også en foryngelseskur og uanede gratis mængder ros og anerkendelse hos Tine. Det er en svir at gå til tandlægen. Og hvis I ser mig en af dagene, med et giga kæmpe tandkødssmil på, så ved I hvorfor.

Suzy Q
- jeg spekulerer som en gal på, hvordan jeg kan komme til at puste på Sukkermåsens tandkød. Jeg tvivler på at jeg kan få ham til at ligge stille med åben mund. Han spræller og hyler altid og vil absolut vide hvad jeg vil. "Hva vil du!? Hva vil du!? skriger han, mens hans øjne flakker af panik. Og på en eller anden måde tror jeg bare ikke at han godtager forklaringen: "Jeg vil bare puste på dit tandkød!" Selvom det jo er rigtigt nok.

25 september 2007

Suzy siger: Things Fall Apart

"Things Fall Apart" er en fremragende roman af Chinua Achebe.

Men det er også

1) min have! Den er ved at gå i stykker... *piv piv* bladene falder af... De skal komme på igen.. Æblerne skal falde baglæns op på træet igen, og varmen skal komme. Snift. Der har lige været nogle dage hvor fuglene fløjtede som om de havde misforstået noget... April? Og jeg har håbefuldt skabt et bed med sorte og hvide tulipaner (man er vel sort/hvid) og blå anemoner. Men ak! Vi skal igennem en heeeel årstid og lidt til, førend jeg skal se dem titte op gennem sneen. Sne. Vinter. Og jeg mangler gode sko. Og støvler.

2) min barndom! Mine forældre snakker om at sælge mit barndomshjem - hvor KAN de!? Det er i øvrigt også min fars barndomshjem. Hvad sker der for dem? Hvorfor vil de ikke være museumkustoder for mine minder!? De SKAL. Hulk-hulk, det er mine marker, min mose, mine naboer, min jordvej..... Det er utænkeligt at der kan bo fremmede mennesker på den matrikel. Hvordan kommer andre mennesker igennem den proces? Fortæl! Det er mig ubegribeligt at verden tilsyneladende er befolket af velfungerende voksne mennesker, der alle har accepteret, at deres barndomshjem er nedlagt. Og I går bare rundt og lader som ingenting?

3) mit helbred! Fra at have 4-6 sindssygt hidsige migræneanfald om året, er frekvensen fra dette forår øget og intensiteten faldet.. hvilket betyder at jeg de sidste 3-ugers-tid har haft en permanent medium-migræne... føj hvor er jeg træt.. vågner med hovedpine og hele kadaveret værker.. og det rykker rundt.. så er det underarmene, så er det benene, så er det nakken. I dag er det bagsiden af overarmene... og næsten alle dage er jeg rødøjet og det føles som om jeg er iført en cykelhjelm af smerte og har rander under øjnene (ja, mere end "normalt" (7-9-13)) Blodet er stift og vil ikke løbe, lige meget hvor meget jeg cykler til arbejde, og går i haven og alt det dér. Min koncentrationsevne er på nulpunktet. Altid inden i den Bell Jar der er min irriterende krop. Tør og tørstig er jeg også. (Men hulkindet bliver jeg jo desværre nok aldrig).

Og nej jeg går ikke til lægen, for jeg vil ikke have en pille. Og hvad hulan skulle hun også sige til symptomet: Når jeg vågner om morgenen har jeg det rimeligt meget som om nogen har slået mig med et bat. -"Har du travlt?" Ja, gu' har jeg så, men ikke SÅ meget. Jeg er virkelig ikke overbelastet. Jeg har stort set kun de bekymringer jeg selv skaber. Så, puh-leaze.

Jeg er begyndt at spekulere på, om det er noget i mit nye soveværelse? Det startede lige omkring da jeg flyttede min søvn derned: i det nye og på overfladen helt ufarlige soveværelse. Fyrretræsplanker. Helt almindelig maling. Hvad ved jeg. Det er også det rum som fjernvarmen lissom kommer ind i huset igennem - betyder det noget?

Eller er det bare sådan at være midt i trediverne i september?

Suzy Q
- Moloch, in whom I dream Angels!

23 september 2007

Suzy siger: Hvad byder man uventede gæster?

Lørdag morgen, på vej til noget konferrence-værk. Jeg sad lisså roligt og lagde mascara og drak kaffe. Manden puslede udendørs og hoveddøren stod åben. Pludselig var der een der spandt. Jeg kiggede ned... og sagde: "Hej Mis? Hvem er du?"

Den var sgu sin egen. Og sort og så ung at den stadig havde killingedun i pelsen. "Miaw?" sagde den, og med et velplaceret spring placerede den sig på mit skød. Og da jeg havde lagt mascara og kaffe fra mig, fik den en ordentlig kæletur, så den spandt som en lille boremaskine og masserede kløerne ind i mine lårbasser, skød ryg og lavede et overskæg på mig med sin dunbløde hale.

Og så blev den og holdt os med selskab, mens avisen blev læst.


Ubudne gæster bydes på kæl og nus (og lidt chedder fra mit knækbrød)


.. også de svært nysgerrige

Den var med på badeværelset og tørre hår, med i soveværelset for at skifte tøj, og den blev hængende, selv da jeg skvattede over den, i jagten på nøgler, id-kort og andre fornødenheder der altid forputter sig. "Miaw?" fik den indskudt i sin konstante spinden. "Jamen jeg skal altså gå nu" svarede jeg (med en lille schweizerkniv i hjertet).

SÅ var det herrut. Og vi tog af sted på arbejde, flot pyntet med afkælede pels-rester og mudrede pote-aftryk på det stiveste puds. Den slags højner humøret.

... søndag morgen skulle jeg af sted igen. Og lod måske hoveddøren stå lidt pivåben... mens jeg drak kaffe og i hvert fald ikke håbede på noget .. men der var ingen gæster...

Så skal man på søndagsarbejde med sådan en melankolsk fornemmelse...


Suzy Q
- hvad katten?

18 september 2007

Suzy siger: Eventyr indendøre

Mens jeg lige muncher på dagens høst..


.. så skal I da lige ha' det sidste nye. Jeg har fundet en skat i mit hus! Eller .. næsten..

Ser I: Ud af noget spildt gennemgangsplads i vores Klondyke-hus, har vi fået skabt en slags gennemgangs/bryggers, der også skal være bagindgang. Så man man slipper for at slæwe brænde gennem soveværelset om vinteren. Men til det formål skal man bruge en bagindgangs-dør. Når man går ud på ydersiden af huset, kommer der en trappe ud ad væggen. Så.. der har jo nok været en dør engang.

-"Jeg er sikker på at døren sidder derinde endnu" sagde jeg . Hele tiden.
-"Arrrj" sagde alle andre, "det kan da ikke være rigtigt. Den er da fjernet og så har man blændet rigtigt, for det har jo været en ydermur i gud-ved-hvor-mange år".
-"Jamen jeg er sikker på at der sidder en dør derinde stadigvæk" sagde jeg. "For de tidligere (men ikke oprindelige) ejere af det her hus, de har taget den billigste, dårligste, grimmeste og nemmeste løsning med ALT ANDET. Og gjort det oven på de gode, gamle, flotte ting. Så jeg er sikker på at de bare har lukket døren og klampet nogle brædder henover".

I mellemtiden har manden og jeg siddet og brugt oceaner af tid på at kigge på todelte bagindgangsdøre på nettet. Den øverste del skal være med glas, den nederste ikke. Døren skal gå udad - så langt er vi enige. Men hvilken side skal håndtaget sidde i? Ind mod hjørnet (og væk fra resten af rummet - såkaldt Højrehængslet-Udadgående, til åbning med venstre hånd), eller med håndtaget ind mod rummet og til åbning med højre hånd? (venstrehængslet udad). Første mulighed åbner døren diskret væk fra vejen og ned mod brændestakken. Mens anden mulighed nok er mere "oplagt" sådan som tingene ser ud, nemmere at placere en stikkontakt, men til gengæld meget mere "åben" overfor naboen og vejen. Plus, man skal rundt om døren for at komme til haven og brændestakken.

Bare man ku se, hvordan den gamle dør sad. Den dør, som den omhyggelige gamle snedker Hansen, der byggede huset i 1944, satte i. Sådan som han ville have huset, sådan vil jeg også have huset.

"Skal vi ikke kigge derind?" foreslog jeg Sukkermåse-manden i går aftes.
-"NU?" knækkede hans stemme vantro over (han var lige på vej ind til fjernsynet).
-"Jaaah! Kom nuuuuu! Eventyr! Jeg ved bare at der sidder en dør derinde!"

Han kan ikke stå for mig. Så vi flåede tapet af, og fandt skruer derinde. Efter lidt arbejde med en stjerneskruetrækker kunne den øverste plade pilles lidt fri og han jog skruetrækkeren derind. "Der er altså ikke nogen dør, Suzy. Der er bare glasuld".

"Jo der ER. Jeg ved det bare! Rammer du noget? Hvis du rammer noget med den korte skruetrækker, så er det jo en dør! For du kan jo ikke nå ud til ydermurs-beklædningen med dén"!

Så hev vi pladen af. Der var glasuld. Som den samarbejdsvillige hustru jeg er, hentede jeg straks en sæk til opsamling af gammel isolering. (Jeg blev næsten helt svedt).

Og dér...
Og mere... det er en hel halvdør. Med glas i øverste, og ikke forneden.
Træet på den anden side af ruden, er husets yderbeklædning set indefra.


Og et meget fint håndtag. I venstre side og ind mod rummet. Den åbne løsning.
(Dog fjernet på ydersiden).


Jeg var vild af lykke. Jeg hoppede op og ned og klappede i hænderne og sagde "Du må da indrømme at det ER sødt. Ikke? Og spændende!" til manden, der sagde jo-jo.

Jeg havde bare glemt at der er over 14 dage til håndværkerne kan komme.
Og nu ser mellemgangen sådan ud:


Whoops.

Suzy Q
- det var dén historie

og jeg er også færdig med at munche.

Og i mellemtiden har HjemIsmanden været her. Han tvang mig til at købe 14 lakrids-is. Jeg har ikke ædt een af dem endnu. (Jo jeg har).

14 september 2007

Suzy siger: Luxusproblemer

Hele sommeren har jeg gået og stærret (som min far siger) på mine himba-buske, og de ville ikke. Men nu.. midt i september...??


De ku' nok bare ikke, når jeg kiggede. Det kender jeg godt.

Og hvordan skal jeg nogensinde, NOGENSINDE få brugt alle de æwler? Grenene er ved at knække, så mange er der på.



Og de falder bare ned om ørerne på os.



Og så fik de pink roser lige lyst til at blomstre... her midt i september. Hele sommeren har de ellers spillet rimeligt kostbare.



Suzy Q
- I'm a lucky bastard

12 september 2007

Suzy siger: Havari

Min sukker- og alkoholfrie uge fik en brat afslutning i lørdags, hvor jeg OD'ede på begge substanser. Vi var til 2 x 40 års fødelsdag og den fik bare ikke for lidt. Kom direkte fra uni, så jeg var lidt overgearet af at skynde mig, og så sagde det bare *wruuun* og så røg jeg af sted på en fest-raket.

Og nødlandede lige som et SAS-fly om søndagen. Mit understel føltes knækket og jeg krængede bestemt over mod højre side. Min mavelanding slog ingen gnister, men til gengæld var den langvarig. Jeg magtede kun at ytre ordene: "Jeg bliver nødt til at have noget fransk pæresorbet" da vi vågnede dér ved 11-tiden og ved 12-tiden da jeg stod op, havde min mand hentet det.

Han var også ramt, men gjorde alligevel lidt rent, smuttede lige i Irma (2 gange), sørgede for øko oksehak til hjemmelavede burgere og hældte myredræbemiddel på hele plænen. Han er skabt med genopladelige og stabile batterier, mens mine er sådan nogle udskiftelige nogen der brænder hårdt og så dør ud.

I mens forsøgte jeg at se levende ud, ved at flytte mig med rundt på matriklen med ham. Ude på græsplænen måtte jeg slæbe min havestolshynde ned på græsset og lægge mig ned. Helt stille. Da jeg havde vendt rumpetten mod solen var resultatet, at min bagperron blev stegt i sorte bukser, mens resten af kroppen lå i skyggen (af min egen røv) og frøs. Hvor ynkeligt, mand.

Så lå jeg lidt på briksen på mit kontor. Så lå jeg lidt i stuen. Endelig lå jeg lidt i soveværelset igen og kl. 17 var jeg klar til at agere homo sapiens, gående på to bagben og det hele.

Men ved I hvad... man er jo kommet op i årene. Og een dag til tømmermænd er slet ikke nok. Nej, mandag var jeg stadig rimeligt træt, dog bedre, men med afsindigt ondt i min luftguitar-arm. Hver gang jeg brugte armen kom jeg i tanker om et eller andet glimt fra festen - og klaskede ved mindets grusomhed en flad hånd i panden og hviskede, til mig selv og under my breath: "Jeg gør det aldrig mere". Måtte ha' en morfar på briksen i kontoret da jeg kom hjem fra arbejde.

Jeg fatter ikke at havarikommissionen ikke har ringet endnu. Alle modeller af mærket Suzy Q burde have direkte ordre om et flyve-, feste- og danseforbud. Med en prop i drukhullet. Så er der også stille så længe.

Suzy Q
- og der var også røg i kabinen.

06 september 2007

Suzy siger: Kan / kan ikke

Ting jeg ikke er god til:
- At placere reklamer på min blog. Morgentræt. Klikke og rode backstage. Hov? UPS! Hvordan fiiiilan....!? Forkert sprog, forkert placering og ingen udsigt til at kunne finde ud af det. Oh well.

Ting jeg er god til:
- At tage tingene humoristisk. I går stressede jeg rundt for at nå til et møde, der så ikke blev til noget fordi jeg blev godt gammeldags brændt af. Oh well. Så behøver jeg ikke at stresse - så har jeg jo masser af tid! 10 minutter senere henvender en netop opmødt og omsorgsfuld mandlig kollega sig medfølende til mig:
Kollega: "Nåhhhrrr... Har du sovet dårligt?"
Mig: "Nej".
*pinlig tavshed*
Mig: "Hvorfor?"
Kollega: "Nåhrmen du ser bare ud... du ved... som om du har sovet dårligt."

Fedt. Jeg havde sovet skidegodt hele 2 nætter i træk. Spartlet, tørret og malet mig. Gjort mit yderste.

Mig, desperat: "Okay. Men sådan ser jeg altså bare UD, nu. For 2 år siden var det når jeg havde sovet dårligt. I dag er det på en god dag. Mand hvor har du bare jokket i det, do!" *skoggerlatter*
Kollega: [indsæt selv syndflod af forklaringer]

Mig: "Du kan sguda SELV se ud som om du har sovet dårligt. Det er sguda dig der har sovet dårligt". [an olive branch, if you ask me]
Kollega: "JA! [accepting the olive branch] Ja, men det HAR jeg. Jeg har sovet viiiildt dårligt, mand. Jeg er bare totalt groggy. Var oppe 2 x 2 timer med den lille i nat, man kan ingenting gøre du. Der var bare fest og ballade."

Herefter følger meningsfuld samtale om livets små udfordringer; en samtale vi ikke ville have haft, hvis jeg ikke alt det andet var gået forud.

MEN NU: Vil jeg gå udenfor, og bruge dét talent jeg som smede-datter har fået i vuggegave og som simpelthen ikke kan gå galt, fordi jeg er skidehamrende god til det: Manuelt arbejde. Jeg vil slæwe store kæmpe effing fliser fra den ene ende af grunden til den anden. Jeg vil knokle mig selv sønder og sammen, inden jeg i morgen tager fat på et nyt semester på Uni-Vunni, hvor man skal sidde på sin rumpet dagen lang, og gøre meget af dét, som man ingenlunde er født til, og som man ikke er helt lige så god til, som man er til at slæwe sten.

Suzy Q
- jeg elsker at slæwe sten.

05 september 2007

Suzy siger: Retail Therapy

Nååååhja. Så var det så synd for mig at jeg havde nederen, at jeg var blevet meget velkommen til at komme til at shoppe lidt.

Og da musik jo er sjælens sprog, måtte jeg købe mig en pep-talk:


Hehehe... for filan da. Gode gamle Transvision Vamp og deres greatest hits. De er en pigtråd med noget lyserødt fluff omkring."I don't want your money, Honey, I want your loooooove" vræler den hæse kropsdue. Og jeg sprang rundt i stuen og spillede et virkeligt (hvis jeg skal sige det selv) heftigt luft-multi-instrument.

Og så måtte jeg købe billetter til Muse d.24. okt. i Forum. Jeg hader at gå til koncert i Forum, for de leverer sædvanligvis den elendigste lyd i verden, men jeg vil bare se Muse. Deres nummer "Supermassive Black Hole" er det mest sexede nummer jeg har hørt, siden jeg første gang blev væltet ned ad lænestolen af Red Hot "Give it away" i nittenhundrede-grønlangkål. (Det var nyskabende dengang).

Yderligere har jeg fået en Rod Stewart-revival psykose. Altså, helt ærligt, det gode gamle album "Tonight I'm yours" er det bedste. Man kan grine meget af frisuren, men manden var altså saftig på det tidspunkt - og stemmen havde kant og feeling. Jeg kom pludselig i tanker om titelnummeret (du kan høre den på linket, akkompagneret af billeder af Jake G.), med hand-clap og keyboard-klokkespil og det hele :D - og jeg måtte bare have det. Jeg har den på nivyl, men jeg ville ha' den i telefonen, som er i mine øren når jeg *puster på negle og ser vigtig ud* cikler til arbejde. Efter en lang kamp med indkøb på iTunes, noget audio-fiddelihut og noget fil-konvertering - FLOF - så lå den lige i øregangen på mig. Og det har den gjort døgnet rundt lige siden. Det er ALT for fedt, mand.

Musik er sjælens sprog. Og både Rod og Wendy og Muse-drengene siger, at jeg skal sparke røv. Ikke sidde dér og hænge med mulen. Ud og lave noget ballade. Rav i den. Gang i gaden. Skidevær med den anerkendelse som det glubende ego tørster efter. Put a sock in it, Ego. Så må man SELV sørge for, at talenterne ikke går til spilde. Ikk.

Suzy Q
- og jeg holder sukker- og alkoholfri uge. Så i virkeligheden er det hele nok bare et udslag af, at min lever hyler mod månen og kaster aske i håret. Og alt det der.

04 september 2007

Suzy siger: *tænker*

Jeg har en af mine talrige og dødsyge eksistentielle kriser, hvor jeg slet ikke kan se hvordan det hele skal gå. Selvkritisk og dommedagsagtig ud over alle grænser. Grundlæggende set er der bare noget i mig der svinger knortekæppen og synes, at ALT hvad jeg er og nogensinde har præsteret, bare er for dårligt og latterligt og alt alt for sent.*

Men så kom jeg til at se filmen "Little Miss Sunshine" i går, hvori jeg hørte replikken:

"You do what you love - fuck the rest".

Suzy Q
- fuck the rest

*det fører ingen vegne. Jeg ved det godt. Det skal også bare overståes.

01 september 2007

Suzy siger: Prepare to have ståpels

Jeg har næsten aldrig set noget så rørende i mit liv. Han sælger telefoner til daglig og så er han med i et talentshow. Han vil synge opera for dommerne. Og de gider ikke at høre det. Og så synger han. Og så kigger de op. Og så taber de kæben og snapper efter vejret.

Se det HER

I har måske allerede set det hele og ved det hele i forvejen... men så er jeg bare bagud :)

Update: Og hvis dét er tilfældet, (hvilket det tilsyneladende er) hvorfor hulan er der så ikke nogen der har fortalt mig noget!?

Suzy Q
- jeg græd. Jo. Det gjorde jeg.

Suzy siger: Jeg fatter ikke en dyt

Jeg vandt ikke en krone i Lotto her til aften.

Suzy Q
- jeg var ellers sikker, mand. Visualisering min bare.

29 august 2007

Suzy siger: Ting jeg skal

Her i huset har vi en talemåde. Eller, dialogmåde, vel nærmere:
Den går ud på, at den ene, som regel med meget lille stemme siger: "..... jeg gider ikk ta' på arbejd'...." og så siger den anden en trøstelyd *nåhr* eller sådan noget og svarer så yderligere: ".... men du SKAL".

For nogle gange er der bare noget man skal.

Min tandlæge har f.eks. lige sendt mig en mail om, at hun har reserveret "Stol & Bor" til mig d. 18. sep. *Urrggh*. Jeg gider ikke, men jeg skal.

I morgen tidlig skal jeg til medarbejderudviklingssamtale. Men jeg har jo taget min udvikling i egen hånd. Okay-okay... det er da altid rart at have sin (nye) chef for sig selv 1/2 time, så fint nok. Jeg gider ikke rigtigt, men jeg SKAL. (Plus, jeg skal lige rende lidt hurtigere, for deadline er den samme. Nå.)

I morgen eftermiddag skal jeg til reception kl. 15. Det lyder rart, men det er det ikke. Det er en kollega der er blevet fyret pga. besparelser, der holder afsked. Han var også kun den mest veluddannede i sin redaktion, dygtig, loyal, kreativ og arbejdsom. Hvad skal man dog med sådan en som ham? Jeg gider virkelig-virkelig ikke sige farvel.. men jeg SKAL.

Fredag. Mere arbejde. Det samme lørdag og søndag. Weekendvagt. Jeg gider virkelig-virkelig ikke....

Suzy Q
- men jeg SKAL.

Suzy siger: Får aldrig grønne fingre

Jeg har holdt / holder weekend i går og i dag, for jeg skal på arbejde i weekenden.

I går flyttede jeg pæretræet. Jeg plantede det for 2 år siden og det har bare aldrig haft det godt. Så kom naboen en dag og sagde: "Jeg fjerner lige det værste Hassel der rager ind over jeres plæne" hvorefter han nærmest fjernede det hele, hvilket medførte, at vi nu føler os helt udsatte og nøgne nede i den del af haven.

Så jeg rykkede pæretræet dérned. Det var pærenemt, viste det sig, for det havde ikke engang slået rod (omend det dog ikke ligefrem er gået ud). Måske er det fordi jeg, af god vilje, fyldte plantehullet op med spagnum, da jeg plantede første gang? En mistanke sniger sig ind på mig, der har noget at gøre med noget jeg engang hørte, om planter der kan lide sure bunde, og planter der ikke kan. Jeg har aldrig rigtig forstået det. Men nu står pæretræet altså og lægger an til at dække over hassel-hullet ind til naboen - til næste forår. Og i almindelig jord.

Ellers består mine have-færdigheder mest i at flå ukrudt op. Jeg er meget tålmodig og stædig i den forbindelse. Så hele mit krydderurtebed fik en omgang, for en jordbærplante havde sneget sig med ind, med min mors Løvstikke, og siden havde den overtaget hele bedet så krydderurterne stod og hev efter vejret. Jeg var jordbær-terminator og nu er det hele fint. Og min nye orange-timian har fået en plads.

Roserne er gået igang med at blomstre for 3. gang denne sommer, men der er så hamrende efterårsagtigt udenfor, at jeg her til morgen har været nødt til at tænde fyret og lukke op for 2 radiatorer. Det er langt ude, mand!

Suzy Q
- i dag har jeg ondt i baglårene