30 december 2006

Suzy siger: hvad dag er det?

To ting, og der er ingen diskussion:

1) det er ikke i orden at Gwen Stafani jodler på sin nye (elendige!) single.

2) en lille skål müsli til morgenmad er bare ikke nok. Så nu blev jeg sulten igen og sidder og gruffer på to knækkere med käse. Men nu får jeg kigget på klokken, og det kan så også være fordi det i virkeligheden er tid til frokost.

Hvilket bringer mig tilbage til overskriften - jeg aner bare ikke hvilken dag det er - sådan generelt - jeg er gået fuldstændigt i symbiose med min opgave. Jeg står op, sitter foran iBooken og går i seng igen (og sover ikke). Amager + fyrværkeri = krigszone mellem jul og nytår. Og så er der spekulationerne.

Nåmen jeg har fået hul på min indledning! "Nå, det var sørme da også på tide, når nu du skal aflevere på onsdag!" hører jeg flere af jer sige. Jamenjamen: jeg er en af den slags, der skriver indledningen til sidst. Jeg er lissom nødt til at vide hvad jeg har sagt, for at kunne beskrive hvad jeg har tænkt mig at sige. Og jeg kan jo ikke så godt slutte en aggademisk opgave af med "disclaimer: jeg var sindssyg i gerningsøjeblikket" og så håbe at dét forklarer alt for min censor.

Så. Jeg har altså skrevet det hele, men mangler indledning (og alt det dér hejs der skal være med teori og sårn, som jeg ikke fatter en bjælde af) og så en Kong Glusion. Men altså: jeg har bare tænkt mig at konkludere at det hele er meeeeeejet komplekst, og sårn. Det er vist det man plejer at gøre i slige sager.

Nå og så har jeg gået og ventet på at en særlig bog skulle udkomme, som jeg død & kritte skal bruge til den opgave. Så udkom den i onsdags, og jeg købte den prompte på nettet, og fik 1 time senere en mail om at den var sendt af sted..... MED POSTDANMARK. Nejnejnej... så kommer den jo aaaaaaaldrig frem! Ganske rigtigt.. torsdag gik.. fredag gik... og nu er lørdagen (i posthenseender) også gået.... *bande svovle* ingen bog... så jeg får den tidligst på tirsdag... Ahrmen det er jo !"#€%&/(

Så skal vi til noget nytårsaften i morgen - og vi er blevet inviteret til KLOKKEN 19. Hvad mener I??!?! Det gør man da ikke! Hvad så med Johnny Margrethe? og hele den dér fællesskabsfølelse omkring talen, og man skal lige lande og have et glas champus, og SÅ går man til BORDS kl. 19. Ikke ANKOMME kl 19, det er da helt hen i vejret, aldrig har jeg hørt noget så galt. Så.
[Hvisker] Vi kommer altså klokken 18 - jamen jeg er ved at fnise mig midt over når jeg tænker på det... og jeg ved godt at det er strengt.. men jeg VIL bare ikke vente til kl. 19!!

Ja, nu får vi se hvordan det går, om værtinden har curlers i på det tidspunkt. Men ellers stiller vi os op udenfor døren og piver i regnen. Med salaten under armen. Og dessertvinen. Og plager. Og værtinden har en kattekilling som hun gerne vil af med. Hun tvang mig til at lytte til at den spandt ned i telefonrøret i går, endskønt jeg påkaldte mig Internationale menneskerettighedsbestemmelser om, at Folk Der Elsker Katte, under ingen omstændigheder må lokkes til katteerhvervelse med ufine metoder, og killinge-Spind i Rør falder bestemt indenfor denne kategori. SÅ. Hvis jeg skal adoptere frugterne af hendes kats sommerferieromance, så skal jeg dælme også have lov til at se hendes majet store stæt kl. 18. BUM!

Suzy Q
- understadig og overlødig.

28 december 2006

Suzy siger: Lår og oblater

Jeg vil ha' slanke lår, og jeg vil ha' dem NUUUUUUU!

*dundrer og wobler væk i raseri *

Det her, det er MIG i januar!

Suzy Q
- shakin' the earth like a t-rex.

24 december 2006

Suzy siger: Lillejul og JUL

SÅ! jeg er klædt på og er vandkæmmet og klar til juleaften. Vi skal ud til ham her, og vi tager toget. Fordelen ved at have smadret sin bil er, at det er så synd for mig, at jeg gerne må køre på 1. klasse med DSB, når det er jul. Det ta'r halvanden time at komme frem, så jeg napper iBook'en med og får måske skrevet noget på opgaven i toget.

Lillejuleaften var groggy. Jeg havde ønsket mig, og fået, Ice Age 2 i fødselsdagsgave, så med Chip&Chap-kæwerne proppede af rester fra fødselsdagen, og brændeovnen buldrende på fuld damp, vegeterede jeg på fifaen indtil jeg gik ud som et lys i sukkerkramper og varme- og tv-afbrændt hjerne. Inden da havde jeg siddet TROFAST hele dagen foran opgaven, som jeg nu desværre i afmagt er begyndt at brodere på, og det bliver den ikke bedre af, skulle jeg hilse at sige.

I morgen skal vi nordpå til svigermekanikken og 2. juledag skal jeg arbejde. Jeg er allerede helt overvældet af, hvor FANTASTISKE gaver jeg fik til min fødselsdag, så jeg må indrømme at det er helt surrealistisk at skulle have gaver igen allerede.

Sukkermåsen og jeg byttede julegaver i morges. Han fik Sam Cook og Ray Charles LIVE, og en iPod Nano (som han blev rigtig glad for) og jeg fik 2 Jane Tennison dvd'er og en suuuuuperfiks lille printer til min iBitch (som jeg blev rigtig glad for! i disse opgavningsskrivnings-tider.)

Nå. Han har lige bjæffet "afgang om en halv time", så jeg skal lige sætte HDrecorderen til at optage "Absalons Hemmelighed" i aften, have tørret håret, have pakket computer, risengrød og gaver og så derud af.

Glædelig jul, Blogland!

Suzy Q
- begavet til op over begge øren.

23 december 2006

Suzy siger: Fristelse


Gårsdagens gæster spiste ikke op! Oh ve!



Suzy Q
- suck on my chocolate snowy balls..
put'em in your mouth an' suck'em!

22 december 2006

Suzy siger: Bday :)

Så blev det den tid på året igen!
For x antal år siden lå en lille rødhåret kvinde på 20 år og var 32 timer om at føde mig. Stakkels mor.. Jeg har sagt undskyld, men jeg har stadig svært ved at komme ud af fjerene..

Blev vækket i mørket i sovebryggerset af min dejlige Sukkermås med thebirkes og kaffe og levende lys.

Og hvad skuer mit øje? En pakke på størrelse med hele min torso? (og det er jo, som I ved: ikke så lidt!) ps - det er min fod i mørket til venstre.


Inden i pakken var der en meeeeeget fin og fornem udendørs-beklædningsgenstand, noget som Sukkermåsen gør det meget i: En meget fin vind- og vandtæt jakke der hedder EIDER, med en indbygget fleece til på- og aflynning. Fantastisk! Sådan en har jeg aldrig haft - og jeg mangler faktisk sådan en, jeg vidste det bare ikke! Så var der også en pakke med nogle MISTÆNKT-dvd'er - hurra Jane Tennison! - og et gavekort på et minicruise til Bahamas - når nu vi alligvel er i Miami, sagde Sukkermåsen, med verdensmands-mannér.

Er jeg bare Verdens Heldigste Pige, eller hvad!?

NÅ - nu skal der skrives opgave. Jeg havde lovet mig selv at jeg kunne nå at arbejde et par timer, inden jeg får huset fuldt af gæster kl. 15. Jeg regnede helt sikkert med, da jeg inviterede, at der var nogen der måtte melde fra pga. juletravlhed. Men de kommer sgu - hele banden!

Så kan jeg lære det! :D

Suzy Q
- 30 igen.

"Men sagde du ikke at du skulle skrive på din opgave" hører jeg krakilerne blandt jer spørge. Jooo, det skal jeg da også, svarer jeg tålmodigt, og allerede lidt i defensiven. "Jamen" bliver I ved, "sidder du ikke lige nu og blogger!?" jo JO! jeg har altså fødselsdag, ikk? Bær lige lidt over. Og nu skinner solen! Jeg har været meget, meget artig i det forgangne år. *Suzy ser vandkæmmet ud*

20 december 2006

Suzy siger: wish me luck

skal til lønsamtale her 10.30 *gulp* - skal det lykkes mig at få mit livs første lønforhøjelse?

Opgave update: det tog 2 dage at skrive 3 sider. Det er halvanden side om dagen - dvs d. 3. januar når jeg skal aflevere, (minus de dage hvor jeg har 10-timers vagter,) så har jeg ca 13 sider. jeg må heller sætte tempoet op

suzy Q
- af sted

18 december 2006

Suzy siger: Crash

Det sker bare ikke for mig - men det gjorde det bare alligevel. Det er ikke alvorligt, alligevel er jeg chokket.

I nat skulle jeg hjem fra arbejde - kollegerne havde lige sagt hejhej, kom godt hjem, jeg var eddertræt, smed mine ting på passagersædet, tørrede ruderne af udvendigt, startede bilen og rullede langsomt op ad alléen. Så væltede mine ting på passagersædet, ind over gearstang og det hele. Jeg kørte vel 20 km i timen max. - skulle lige have blæst al duggen væk inden jeg kom ud på vejen - så jeg kiggede ned på mine væltede ting og brugte min højre hånd til at rejse dem op.

Så hørte jeg noget knas. Det var fordi jeg var kørt ind i hækken til højre for vejen. Da jeg kiggede op, stod der et træ, som jeg var på vej lige imod. Jeg rev rattet mod venstre. Og så ramte jeg. *KNALD* sagde det; jeg hakkede tænderne sammen, røg frem i sædet, alting væltede og jeg udbrød vantro: "GUD!"

"Det skete bare ikke!" tænkte jeg. Det var en film. Jeg drømte. Det var ikke mig. Men det var det. Jeg var helt alene på vejen, og jeg var kørt ind i et træ. Det lyder komisk, og det er det egentlig også, men - lige dér føltes det ganske enkelt som en .. lyslevende mareridt.

Jeg måtte have firhjulstrækket på - åh min lille Suki! - for jeg kunne ikke komme ud af hækken igen - det var sådan.. lidt ind over en sten-kant og op ad bakke. Hvordan FANDEN kan sådan noget ske? Endelig fik jeg bakket ud. Trofaste, seje Suki! Min hjerne var tom. Tom og helt alene.

Jeg var ude og inde af bilen mindst 3 gange, jeg kan ikke huske hvad jeg lavede, rigtigt. Men jeg tjekkede vel ting. Forlygten var smadret, men mere kunne jeg ikke rigtig se, for det var jo bællerravende mørkt. Men der var også noget afknækket skærm, eller noget. Jeg kan huske at jeg så at højre forhjul manglede meget luft.

Jeg kørte hjem i bilen, 14 km, og lykkeligvis drejer jeg altså kun til HØJRE når jeg kører hjemad - for da jeg skulle dreje til venstre første gang, ind i min carport, så viste det sig, at bilen ikke kunne dreje til venstre. Men jeg tvang den. *KNAAAS* sagde det igen. Og så var jeg hjemme.


1) Undren: Hvordan kunne det ske? Jeg er jo hverken blind eller dum eller uovervejet.
2) Vrede: Hvorfor!? Hvordan kan jeg være så dum!? hvor uansvarligt er det lige af mig, at blive ved med at køre rundt i en bil, som har flere skavanker?!
3) Ked af det: Åh.. det er så dyrt med værksteder... og bilen er så gammel. Jeg er ikke sikker på at det kan betale sig at reparere på den. Og så
4) Ærgelse på fuldt blus: Ingen bil i julen.
5) Bekymring: Vi har ikke råd til en anden bil.
6) Chok: Hvad er det for et liv jeg lever, når jeg kører ind i et træ på vej hjem fra arbejde.
7) Livet er komplet uforudsigeligt. Og jeg er midt i det.
8) Næste gang kollegerne lige siger "kom godt hjem" så vil jeg lytte bedre efter.
9) Erkendelse af "held": Det var et træ - ikke et dyr eller menneske.

Når man hører om eneulykker, så tænker man ofte "hvordan i alverden sker den slags?" og nu ved jeg det altså - førstehånds. Svaret er, at det sker på under 1 sekund altsammen. Svaret er, at der er helt roligt og hyggeligt, og næste sekund er alt kaos.

Jeg sad en times tid i min stue og tænkte over mit liv, førend jeg kunne acceptere, at det var sket. Men jeg ved stadig ikke hvorfor. Dog kan jeg mærke, at der er et svar et sted.

Suzy Q
- jeg er lige lidt stille i dag.

Opgave update: Men så kan jeg jo skrive på min opgave. Og det gør jeg så.

17 december 2006

Suzy siger: Min bror har verdens største...

..... julemand, stående udenfor sit hus.




Selvfølgelig. Intet mindre kunne gøre det.

Han ønsker sig en bærbar computer, et fadølsanlæg og en el-guitar til jul.

Suzy Q

- hvor meget testosteron kan der være i een dreng!?

Suzy siger: Fint til fest, fint her hjemme.

Jeg havde det ad h til, på vej til fest i fredags. Sad dér inde i glasklokken og kunne ikke komme ud, uanset hvor meget min bedste kollega ved min side prøvede med samtale, grin, albuer i siden og tilbud om alt hvad jeg kunne tænke mig.

"Hvornår virker de piller?" tænkte jeg. Og så, midt under middagen, var der et musikalsk indslag. En kollega spillede spansk guitar helt oppe under armhulerne, og med sig havde han taget en god ven og operasanger - og så gav de to numre. Jeg var helt opslugt af musikken, de var SÅ charmerende, hippe og overskudsagtige, og folket hujede og piftede når sangeren tog en ekstra svær passage.

Da de gik ud igen, var migrænen væk. Min krop var fri igen, tågen var lettet fra hovedet, blodet løb raskt i årene, og jeg vendte mig mod min kollega og udbrød overrasket: "Suzy er rask igen! Så skal der festes!" Altså - aldrig så snart er mit helbred på højkant, førend jeg er igang med at pille det hele fra hinanden igen.

Jeg tør godt sige at jeg holdt lidt igen med de våde varer, men fuld - dét var jeg altså. Også så jeg syntes, at jeg var døøøødlækker, når jeg dansede på den dér totalt frie facon som man gjorde da man var 14 og alene på værelset. Jeg gyser ved tanken om dem, der har set mig på gulvet, rotere med understellet som om jeg fik betaling for hver fuldendt runde. *gys*

Lørdagen var selvsagt ødelagt, så heldigvis skulle jeg på arbejde. Jamen det er da et eller andet sted optimalt: At tjene penge ved at arbejde, mens hjernen står på Absolut Prøvebillede med Hyletone, i stedet for at ligge derhjemme og vegetere, og lade dagen gå totalt til spilde.
I dag napper jeg lige en aftenvagt mere, og så skal der skrives som IND i h......... Jeg kan sgutte sove om natten, af bare spekulationer over, hvordan og hvorledes jeg lige skal nå det.

NÅ - men så pyntede vi lige lynhurtigt op til lidt jul, her til formiddag :) det er altså meget hyggeligt. Og jeg fik ringet til min mormor. "Hvordan har Sukkermåsen det?" spurgte hun. "Han er fræk og doven som altid" svarede jeg.
-"Har du ikke en græsplæne?" spurgte hun
-"Jo det har jeg da, hvorfor det?"
-" For så gi'r du ham bare en brodere-saks og be'r ham om at komme igang med at studse. Det skal nok kurere ham!" sluttede damen af, og så fulgte et langt latteranfald, der endte i et dødsrallende hosteanfald - en brodere-saks. HA! Jeg sagde det jo - konen er ikke til at bide skeer med.

Da hun havde fået luft blev vi enige om at hun skulle komme på fredag til min fødselsdag. Hun er seriøs ryger, men der er altså ryge-kupé i udestuen, for med en lille stue fyldt med børn og voksne, der går det altså ikke at hun tænder op hvert 10. minut. Men alligevel.. så har man lidt dårlig samvittighed over at bede sin 80-årige, og meget dårligt gående, mormor om lige at skride ud i kulden for at få sin smøg. Det er en nød jeg ikke lige har knækket endnu - men nu skal jeg jo også på arbejde, så det må blive en anden dag.

Suzy Q
- ikke ét gram marcipan har jeg fået endnu; ikke ét!

15 december 2006

Suzy siger: Fejring af d. 22. dec., mormor og en halv migræne

Jeg er åbenbart ikke den eneste der tæller ned til den 22. december, hvor jeg har fødselsdag.

Det gør de her også. :D Så ved I hvad I skal lave dén aften... bumbum....

Lige da jeg fik det at vide troede jeg at det var en joke - altså, at nogen forsøgte at smigre mig ved at udtrykke overordentlig voldsom begejstring ved, at jeg var kommet til verden på denne dag, for snart 35 år siden. Men efter at jeg fik virkeligheden smidt i hovedet ved jeg ikke helt om jeg skal grine eller græde. En hel dag dedikeret til kønsorganers rytmiske sammentrækning? Bwadr! Kunne man ikke have valgt ordet "ekstase" eller noget i den retning.

På den anden side vil jeg da også foretrække at aktionere imod atomvåben (som tilsyneladende er en af pointerne ved den koordinerede indsats) ved at ligge ned, fremfor at vade rundt i regnen og bruge af min dyrbare stemme. Så måske er det ikke så tosset. Social ansvarlighed kombineret med personlig nydelse. Men ligefrem på en bestemt dag..?

Jeg har lige løbet stærkt, og udført 3 dages arbejde på 2 - hvilket betyder at jeg med god samvittighed lige nu sidder hjemme, i arbejdstiden, så at sige.
Der er julefrokost på arbejdspladsen i aften, og jeg vågnede med en snigende migrænefornemmelse i hele kroppen.. endnu ikke i hovedet, kun i kroppen. Det føles som om blodet langsomt stivner i årerne.

Så lige nu går jeg op i at drikke en masse vand, tage et par pano'er, og så sidder jeg med hårfarve i garnet og prøver at komme igennem til min mormor på telefonen - og det er sin sag. Damen hænger i røret evig og altid, med mindre hun da er ude med sine veninder og slubre portvin og lange verbale øretæver over desken. Jotak, de damer er et kapitel for sig. Det er nok de færreste der ved, at der findes en barsk gammel-dame-bande på Nørrebro. Dem kan man ikke bide skeer med. Så mormor sidder sikkert lige nu og lægger udspekulerede morskabsplaner med d'damer.

Jeg skal have inviteret hende til min fødselsdag - og nu kom jeg igen i tanker om, hvad der ellers fejres på denne dag.


Nej din gris, jeg mente Giacomo Puccini i 1858, og ikke...

Suzy Q
- kom så hoved, du kan godt holde migrænen fra døren .. må jeg ikke nok få lov at feste lidt i aften!? Please?


Opgave update: Var til meget tiltrængt vejledning i går. Har endnu ikke skrevet noget, men vejleder er genial og 90% af skyerne på min opgavehimmel forsvandt efter konsultation hos ham. Nu er der kun hårdt arbejde tilbage - og det er ikke så slemt. Bekymring og afmagt er værre.

12 december 2006

Suzy siger: Viking!

Efter at have læst på denne hjemmeside, er jeg solgt:

TOTAL VIKING POWER!


Siden åbner på nogle flotte billeder - men guffet kommer når du scroller nedad og læser de totalt medrivende og inspirerende ord på forsiden.

:D

Suzy Qreya
- Gernersdottir hin Store Erobreske Grrrr

11 december 2006

Suzy siger: Slåskamp i skolegården

Storeklogepæne-Suzy: "Skriv så noget på den opgave!"

Lilledummegrimme-Suzy:" Jamen.. jeg prøver jo! det er bare så svært!"

Storeklogepæne-Suzy: "SÅ SKRIV DOG NOGET! Gør dog ET eller andet, du kan altid rette i det bagefter. Selvfølgelig kan du skrive noget. Du er jo ikke IDIOT".

Lilledummegrimme-Suzy: "Jo.. det tror jeg nok... *BUHUUU* det er såååå syyyynd for mig, jeg kan ikke finde ud af noget som helst, og der er ikke nok tiiiiid, og jeg har altid været duuu-hååå-håååm, jeg kan ikke overskue deeeet.. Det hele er for maa-ha-haaaajaet." *flæb*

Storeklogepæne-Suzy: "Pladder! Vi er voksne, intelligente mennesker, der kun behøver 7 timers søvn hver nat. Dit problem er, at du er DOVEN og sætter tid af til at glo TV og æde chokolade. Hold så OP med dit ævl, ELLER JEG SLÅR DIG MED EN KÆP!"

Lilledummegrimme- Suzy: "HAHA din vrede gør dig lisså lilleogdumoggrim som mig!"

Storeklogepæne-Suzy: "ARRGH! Når DU har ret, så er bunden virkelig nået!"

*POOF*

Suzy Q
- gårdvagt

Suzy siger: Mandariner til Grønland? Nej.

En anden gang, når vi sender julepakker til sviger-moster i øde mini-bygd på Grønland, så skal vi nok lade være med at putte mandariner i pakken. Vi sendte kassen d. 2. dec., den forlod DK d. 4. dec. og den er ikke kommet frem endnu (og vi sendte den på den "hurtige" måde - PostDanmark-lingo for "vi flår dig og lader dig tro det går hurtigere af den grund, hvorpå vi sender pakken sammen med alle de andre almindelige forsendelser") .

Gad vide hvor længe mandariner kan holde sig? Pludselig forstår man, på et dybere plan, hvorfor mandariner og andet friskt er så hundedyrt på Grønland, hvilket sviger-mosteren også har fortalt hundrede gange. Men vi tænkte jo, at det skulle VI nok ordne! Vi var smarte - hahaaa!

Resultat: nu modtager den arme sviger-moster i julegave en kasse indeholdende 10 (formegentlig) rådne mandariner, en flaske glöggessens og lidt marcipan med PostDanmarks sneglepost til 600 kr.
Kan nok være hun havde ønsket sig noget andet til jul.

Mind mig om at Sukkermåsen og jeg aldrig, aldrig mere må tillades at "tænke selv". Aldrig.

Opgaveupdate: Jeg har nu fået gendannet min disposition. iBitchen crashede i forgårs og tog mit eneste brugbare afsnit med sig i graven. Jeg har lånt to bøger på biblioteket. Okay, så bestilt, da. Og nogle fotokopier. Men hver gang jeg skal til at skrive en sætning på mit halvblanke worddokument, så bremses jeg af, at sætningen indeholder fakta som jeg ikke har. Eller, I ved: Jeg ved det godt, men jeg kan ikke henvise til en kilde der verificerer, at den viden jeg har er videnskabeligt bevist. Pisseirriterende! Nu har jeg løst problemet ved at oprette endnu et blankt worddokument med overskriften "ting, jeg skal finde svar på".

Pludselig savner jeg mit job - oh blot at være lønslave igen!

Suzy Q
- hvordan skal man blive motiveret til at tænke selvstændigt, når det går galt hver gang!?

09 december 2006

Soo7y siger: Casino Royal

Yes, Sir!

Filmhistoriens allerførste heterosexuelle James Bond: Daniel Craig. Vi er meget tilfredse.

Her er ingen dengset fistren omkring på glatte sko, eller "oh dear"s når noget ikke lykkes. Her er sved, umph, og miav.

I starten af filmen ses en vaaanvittigt flot og hæsblæsende jagtscene, hvor James jagter en vaskeægte traceur, og gud hvor er han elegant. Salen gispede ved hans ufattelige fysiske formåen og ja næsten poetiske kropslige omgang med den materielle verden. Nå men James er altså efter ham - slet slet ikke elegant, men til gengæld med en næsten skræmmende stædig vedholdenhed, der minder om skurken i T2's evne til bare at komme igen og igen. Når traceuren springer over en væg, så går James igennem den! Når traceuren lander katte-let efter et spring fra kran til kran i svimlende højder, ja så springer James efter og lander med et gigantisk * OMPH* that's gotta hurt. En lille tæt fighter. En stædig kanut. En rå lille tænkende bombe. Miav.

Nå, og så lidt lækkerskab: Bondpigen sidder og tuder under den tændte brusers løbende vand - traumatiseret af det hele. James kommer ind og opdager hende.. og sætter sig ind under bruseren til hende. Ikke noget med at rende rundt og skrige "my god, sidder du dér" og slukke for vand og hente håndklæder. Nej - ægte indlevelse. Stand by your side, også selv om man bli'r våd. "Fryser du?" siger han på et tidspunkt. Hun nikker. Så skruer han lidt op for den varme hane, og bliver siddende. Suzy likes a lot.

Miss Makkelsen ser lisså uhyggelig ud som han altid har gjort, men jeg er mere begejstret for Jesper Christensen - ooh la la han spiller godt. Lige så together og rank han er i åbningsscenen, ligeså klynkende elendig er han senere. Den mand gider jeg godt at se spille skuespil. I modsætning til horder af andre danske skuespillere, så tror jeg på ham, når han siger noget.

Sagen er klar: Suzy elsker Daniel Craig og Jesper Christensen. Plottet er sæføli lidt *og hvad så* men der er SÅ mange spektakulære scener.

Q
- Suzy Q

"Hov skulle du ikke skrive opgave?" hører jeg de nidkære af jer udbryde. Jojoooo... jeg er jo igang. "Men ud over at du var i biffen igår, sidder du så ikke lige nu og blogger!?" bliver I ved. Ja, altså. Jeg stopper jo også nu, ikk.

03 december 2006

Suzy siger: If you can't do the time...

.. don't do the crime.

Men hvad skal en julegris gøre, når værtinden for lørdagens arrangement, i bedste mening og i udsøgt stil, gør sådan noget her?



Svaret er selvfølgelig, at man guffer moderat, og så bruger man søndagen på at undgå spejlbilleder, fordi ens jeans for alvor afslører, at man virkelig, virkelig, for laaang tid siden, skulle have oparbejdet en vane med at løbe 10 km om dagen og udlukkende leve af grøntsager og proteiner. *suk*.

Heldigvis ligger en bodshandling lige for: badeværelset har ikke set en skrubbesvamp iført Ajax de sidste mange uger, og lugter så surt som en gammel sok. Så nu har det fået den helt store tur, kl. er kun lidt i fem om eftermiddagen og min krop påstår at det er på tide at gå i seng. Men den kan tro nej.

Panikken over de to kommende eksaminer begynder at brede sig og julen synes at være noget, som alle andre har tid til. I morgen er det mandag, og så må jeg begynde at se alvorligt på sagerne. Meget alvorligt.

Søndage er for mig altid fyldt med erkendelsen af virkeligheden om, at resultater kun opnås ved at betale en pris. Men jeg er altså ikke klar til at ofre venskaberne (og den fritid som de kræver) for noget andet. Alligevel har jeg dårlig samvittighed over alt det, jeg ikke har fået gjort, og gruer for, hvor travl jeg gør mig selv, når jeg ind i mellem vælger at holde totalt fri en weekend. Men det skal man jo. Og det gør jeg jo også. På den anden side kan jeg heller ikke overhøre de tre-fire T'er, der truer mit lille velbefindende: Tyk, Træt og Travl (og halv-Trist). En kedelig kombination.

Søndage er dårlig samvittighed, uoverskuelighed og manglende mod. Jeg satser på, at natten til mandag forvandler mig til noget energisk, selvsikkert og effektivt. Noget mildt, noget kløgtigt, noget realistisk. Noget modigt og noget tilgivende.

Suzy Q
- jeg bryder mig vist virkelig ikke særlig meget om søndage.